Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  ANDRE SPØRGSMÅL

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Spørgsmål:
Hej. Jeg er den lykkelige ejer af en Python Regius (Konge Python).
Jeg ville bare gerne vide; hvornår får den tænder?
Venlig hilsen Aleksander

Svar:
Hej Aleksander.
Kongepythoner og alle andre slanger har færdigudviklede og funktionelle tænder, når de kommer ud af deres æg (eller bliver født, som det er tilfældet for levendefødende arter). Sagen er nemlig den, at tænderne dannes i den sidste del af fosterudviklingen. Derfor kan slanger straks bide fra sig og begynde at æde, når de kommer til verden og skal klare sig selv.
Venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Spørgsmål:
Hej, jeg er den lykkelige ejer af en Boa Constrictor. Mit spørgsmål er : vokser tænderne ud igen hvis den mister dem? den fik bidt mig og jeg fik trukket hånden tl mig (hvilket man ikke skal gøre) og fandt da et par tænder inde i min hud. Hvor stor bliver sådan en max?
Med venlig hilsen Jimmi Poulsen

Svar:
Hej Jimmi.
Ja, en slanges tænder vokser ud igen, hvis de tabes. Det er naturligt, at de med mellemrum skifter nogle stykker.
Den normale maksimumstørrelse for en kongeboa, Boa constrictor, ligger på 3-4 meter, og det er sjældent, at den overskrider 4 meter. Nogle former bliver mindre end 3 meter, typisk underarten Boa constrictor imperator (kejserboa) fra Mellemamerika og det nordøstlige Sydamerika. Inden for den underart har vi en ganske lille form, nemlig Hog Island-boaen, der oprindelig stammer fra et par små honduranske øer, og den bliver sjældent over 2 meter.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse!
Jeg skal til sydamerika og bl.a. i Amazonas, og kunne godt tænke mig at vide hvilke slanger der findes, om de er farlige for mennesker. Er der nogle forholdsregler man kan tage sig? Er nemlig meget bange for slanger.Ved at der i hvertfald findes anacondaen, men kan den finde på at tage mennesker som bytte, eller er det røverhistorier?
Kirstine Bak

Svar:
Hej Kirstine.
Der findes farlige giftslanger overalt i troperne! Vi skal altid have øjnene med os, når vi bevæger os i naturen i sådanne egne af verden, men hvis vi således opfører os fornuftigt, så vil risikoen være minimal. Der lever mange forskellige arter af giftslanger i Amazonas, og det vil næppe tjene noget fornuftigt formål at begynde at remse dem op. F.eks. findes der en række arter af hugorme, der er kraftigt byggede, og de varierer meget i længde, farve og mønster. Men her er det vigtigt, at du gør dig klart, at slanger er meget sky, og de vil allerhelst undgå enhver form for konfrontation med mennesker! På den anden side gør vi herpetologer jo alt for at se så mange slanger som muligt, og vi skal ofte lede meget grundigt for at finde bare nogle få stykker. Typisk går vi ture i regnskoven om natten, hvor chancerne er størst. Her vil du nok holde dig inden døre...!
Der lever anakondaer i Amazonas, men de regnes nu ikke for at være farlige (de er ikke giftige). Desuden er de nataktive og vil ofte gemme sig om dagen. De meget store og gamle anakondaer er uhyre sjældne og holder sig på behørig afstand af mennesker.
Derfor skal du nok slå koldt vand i blodet og tage det med sindsro! Du skal bestemt ikke lade din dejlige rejse spolere ved at gå rundt i en evig frygt! Næh, prøv at slappe af og nyde den pragtfulde natur, mens du selvfølgelig ser efter, hvor du sætter dine fødder og hænder. Så vil du ikke være i farezonen! Det vil jeres guide sikkert også fortælle jer. Det er meget sjældent, at turister kommer galt af sted med slanger, med mindre de direkte prøver at fange dem. Det er langt farligere at gå en tur gennem København, Århus eller Ålborg!
God rejse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg er dansk, men bor i Provence i Sydfrankrig meget af året. Jeg har set en af de meget flotte snoge, Kongen af Provence i et stendige ved mit hus. Jeg ved den er meget sky, men af hensyn til mine børnebørn vil jeg gerne vide om den er farlig, dvs. giftig. Jeg har i en omtale af en film om den set den beskrevet som giftig men ufarlig for mennesker? Hvordan skal det tolkes?
Johannes V Andersen, Frederikssund

Svar:
Hej Johannes.
Jeg kan godt forstå, at du er lidt forvirret, fordi når vi taler om hhv. ”farlige giftslanger” og ”ufarlige giftslanger”, så beror en sådan skelnen mellem ”farlig” og ”ufarlig” altid på subjektive vurderinger, ja det gælder faktisk for alle slags dyr! Når man skal vurdere, om en giftig slangeart skal kaldes ”farlig”, så plejer man at undersøge, om dens bid har forårsaget dødsfald blandt mennesker. Det kræver naturligvis, at der overhovedet er registreret bidtilfælde af den! Selvsagt skal man bestemt også være forsigtig, når man omgås slanger, der ikke har menneskeliv på ”samvittigheden”, for de kan også være meget ubehagelige at blive bidt af.
Jeg går stærkt ud fra, at den slange, du har i tankerne, er øglesnogen, Malpolon monspessulanus. I den danskproducerede film blev der godt nok givet et ekstra populærnavn, men den har kun ét anerkendt dansk populærsnog, nemlig øglesnog! Den er en ret stor og prægtig snog, men jeg tror nu ikke, at jeg ligefrem vil kalde den ”flot”; den er i hvert fald temmelig diskret farvet.
Som udgangspunkt bør man holde fingrene fra giftige slanger. Men derudover vil jeg sige, at det er usandsynligt, at en øglesnog i naturen skulle finde på at bide et menneske, hvis man da ikke fanger den. Ikke desto mindre så er øglesnogen en temperamentsfuld slange. Øglesnogen er furetandet, hvilket vil sige, at den har primitivt udviklede gifttænder, der sidder så langt tilbage i munden, at de har lidt svært ved at komme i funktion, hvis de skulle bide et menneske. Gifttænderne er ikke hule, men de har blot en fure på forsiden, og giften skal så løbe ned ad fure og ind i såret. Derfor vil en øglesnog prøve at tygge i sit bytte, når der skal indføres gift i det.
Jeg håber, at du og din familie fortsat vil få glæde af at betragte den på afstand, for det kan I roligt gøre uden at løbe nogen som helst risiko!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor meget af sin krop (pct.af længde) kan en kobra rejse, når den føler sig truet og vil angribe?
Willy Bangsholt, Frederiksberg

Svar:
Hej Willy.
Det veksler en del, hvor stor en del af kroppen en kobra rejser oven for jorden, når den vil true en fjende. Der er jo også adskillige arter, der hver især har noget forskellig adfærd. Det er i øvrigt udelukkende som forsvar og ikke angreb, at den rejser sig på den måde. Generelt vil jeg mene, at den rejser mellem en femtedel og en fjerdedel af sin totallængde. Men jeg vil tro, at den kan komme hen i nærheden af en tredjedel.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej..
Min søn har en kongepython på ca 58 cm, han har den ude hver dag og den fungere perfekt, den får en voksen mus 1 gang i ugen, men jeg er i tvivl om, den skal have mere foder, evt. 2 gange i ugen el. 2 mus ad gangen? Har fået at vide, at man kan se, hvad køn det er på halen, kort hale efter åbning: hun. lang smal hale efter åbning: han. Er det rigtig?
Hilsen en slange fan.

Svar:
Hej anonyme slangefan.
Du skriver, at din søn har sin kongepython ude af terrariet hver dag. Her skal vi lige holde os for øje, at krybdyr ikke er kæledyr – og man bør ikke prøve at gøre dem til kæledyr. De kan måske lære at vænne sig til at blive taget ud af deres terrarium med jævne mellemrum, men det er afgjort bedst at lade dem være i fred og ro inde i deres terrarium. Det er i hvert fald sikkert, at hvis en slange selv kunne vælge, så ville den helst være fri for at blive håndteret! Så hvis I ønsker at give kongepythonen de bedste vilkår, så lader I den forblive i terrariet og tager den kun ud, når det er nødvendigt (det er det næppe særligt ofte). I skal også give den et skjul, hvor den kan gemme sig fuldstændigt, da kongepython er en temmelig skjultlevende art og gerne vil have god tryghed i form af et skjul. Jeg ved godt, at I herved ikke vil kunne se slangen så tit, men det er nu engang den måde, den vil have det bedst på.
At fodre en ca. 58 cm lang kongepython med én mus én gang om ugen lyder passende.
Det er rigtigt, at hanner har en længere hale end hunner. Men det er en usikker metode, hvis I vil være bare nogenlunde sikre på, om jeres kongepython er en han eller hun.
Den sikreste metode er at lade en slangeekspert kønsteste den med en sonde. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags ”standard-enhed” til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder ”antal underhaleskæl”, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. Hvis sonden når ud i en længde af mindst 8 underhaleskæl, så er det en han. Det vil være en hun, hvis sonden ikke når så langt ud. Der findes hjemmesider på internettet, hvor dette er beskrevet. Her er et eksempel på en god side med billeder af hele processen:
http://www.pythons.com/probing.html
En erfaren slangeopdrætter fra Nordisk Herpetologisk Forening vil kunne kønsbestemme din kongepython med en sonde.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej i Dyrebrevkassen,
Min søn på 7 år er begyndt at interessere sig for slanger og spørger om alt muligt vedr. slanger.
For ca. et halvt år siden så vi en artikel i Berlingske Tidende, hvor der var beskrevet en netpython på 14,85 meter og 447 kg!
Klaus Dræby fra Vissenbjerg Terrariet blev interviewet om troværdigheden af størrelsen, men ville godt lige have historien verificeret.
Er denne slange virkelig så stor eller er det en and?
Med venlig hilsen Flemming

Svar:
Hej Flemming.
Jeg husker udmærket røverhistorien fra december 2003 om den ”rekordstore” netpython fra en indonesisk zoologisk have. I Nordisk Herpetologisk Forening diskuterede vi ivrigt denne historie og morede os kosteligt over den! Det var straks klart for os, at det rent ud sagt var en løgnehistorie, at den skulle være omkring 15 meter lang. Vi var sikre på, at dens længde var et pænt stykke under 10 meter. Det var ret let at se, når man havde betragtet det flittigst publicerede billede i få minutter. Billedet var dog taget med vidvinkel-objektiv og på en LIDT snedig måde, idet slangens hoved var tæt på kameraet, og en mand befandt sig lidt længere væk, hvilket fik dens hoved til at virke drabeligt. Men hvis man betragtede billedet lidt ekstra, så var det tydeligt, at slangen slet ikke var så stor. Her var det udelukkende relevant at fokusere på den del af slangens krop, der befandt sig i samme afstand fra kameraet, som manden befandt sig fra kameraet! Og nu kunne vi pludselig se, at netop den del af slangekroppen havde en tykkelse, der nok var lidt mindre end diameteren på mandens hoved. Manden var asiat og sandsynligvis mindre og spinklere end en mandlig gennemsnitsdansker. Sådanne dimensioner er normale for store kvælerslanger. Derfor ville slangen ikke kunne være mere end ca. 7 meter, og den var sandsynligvis mindre. Stadig en stor slange, men den lå langt fra noget, der lignede en rekordstørrelse!
Pressen slugte historien råt, da den tilsyneladende gik mest op i blot at sælge nyheder og sensationer, uanset om de måtte være nok så underlødige og utroværdige. Det er desværre ikke usædvanligt. Men jeg var lidt skuffet over, at historien ikke straks blev fejet af bordet af de få fagfolk, der blev interviewet.
Slangens nøjagtige længde kom vist aldrig frem, men i nogle medier blev en længde på 6½ meter nævnt.
Jeg tror, at den indonesiske zoologiske have opnåede, hvad den ville med denne sag: Den scorede kassen, da der i adskillige dage kom masser af ekstra betalende publikum i haven for at se ”monstret”!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har lige set en udsendelse om slanger på national geographic og som kom jeg til at tænke på et gammelt afsnit fra ”Dus med dyrene” med Poul Thomsen, hvor der vises et klip med en som kæmper med en anakonda. Jeg har søgt på nettet for at finde klippet hvilket har ledt mig til Jeres side. Men linket leder mig ikke hen til noget om den historie. Nu har jeg kigget flere steder på siden og det har ikke været muligt for mig at finde det. Jeg vil gerne vide om der er nogen steder man kan få det klip at se igen samt læse mere om hvor vidt historien faktisk er ægte.
Med venlig hilsen Kim Johansen
Ps. det link der henvises til er
http://www.dyrebrevkassen.dk/html/spoerg/svandre1.html

Desværre har jeg kun det som google giver mig.. hvilket er følgende: ”Thomsens program Dus med dyrene ). Det var en film fra omkring 1960, hvor den pågældende eventyrer påstod, at den viste en sandfærdig kamp med en anakonda, dvs. en stor vild anakonda...”

Svar:
Hej Kim.
Lige for god ordens skyld bør jeg nok oplyse, hvordan man her i Dyrebrevkassen finder min omtale af den såkaldte ”kamp” med en anakonda, da dit nævnte link ikke fører direkte frem til den. I sektionen om spørgsmål/svar vælges ”Andre dyr”, og dernæst klikker man på ”Edderkopper”.
Mig bekendt har der aldrig været offentliggjort nogen diskussion af denne film, hvor det vurderes, om optagelsen i bund og grund var et fupnummer. Jeg tror ikke, at optagelsen nogensinde har været tillagt nogen egentlig faglig værdi, da det for fagfolk har været temmelig klart, at troværdigheden har kunnet ligge på et meget lille sted!
Hvis du vil læse mere om denne episode, så kan du næppe bruge internettet, men du bør i stedet søge efter den i en bog på dit bibliotek. Forfatteren er Jørgen Bitsch.
Selve filmudsendelsen skal nok findes hos Danmarks Radio, men jeg tvivler på, om de vil bruge ressourcer på at finde en gammel udsendelse frem.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Må man gerne få slanger som kæledyr i år 2004?
Kenza

Svar:
Hej Kenza.
Ja, der er fra 2004 ingen ændringer i de regler, der har eksisteret siden 2003. Dvs. alle mulige ufarlige slanger er stadig helt legale at holde. Dvs. det er forbudt at holde giftslanger samt de meget store kvælerslangearter som f.eks. tigerpython.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, jeg ville bare spørge hvor stor chancen er for en kornsnog at blive bidt af en levende mus?
Hilsen Russel.

Svar:
Hej Russel.
Det er ikke muligt at fortælle dig eksakt, hvor stor chancen eller risikoen for, at en kornsnog bliver bidt af en levende mus. Risikoen eksisterer altid. Men fra naturens side er disse snoge tilpasset, at de skal kunne leve af gnavere (blandt en række andre dyr), og at de ikke skal udsættes for bid med jævne mellemrum. Alligevel forekommer det, at en slange er uheldig og bliver bidt, men sådan et sår læges i reglen hurtigt. Noget kunne tyde på, at slanger i fangenskab oftere bliver bidt af levende mus, hvilket nok hænger sammen med, at vi tit uforvarende kommer til at overfodre dem. Herved vil en slange tit være næsten mæt, når den bliver fodret, og så sker det lettere, at den sjusker med at gribe og dræbe musen.
Det er en smagssag, om du vil fodre med levende mus, eller om du først vil aflive musene. Hvis musene først bliver aflivet på en human måde, vil du i hvert fald sikre dig, at musene ikke lider, og at slangen ikke risikerer at blive bidt. Hvis du fodrer med levende mus, så eliminerer du ikke disse risici, men til gengæld giver du slangen mulighed for at udfolde sin naturlige jagtadfærd, for ét af formålene med at have slanger i terrarium er vel at efterligne naturen så godt som muligt – inden for visse rammer naturligvis.
Nu har du i hvert fald et grundlag til selv at vurdere, hvordan du vil fodre kornsnoge!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Davs det er mig Jens igen jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvilke slanger der har sekretær-fuglen som fjende, og hvilke slanger der har latter-fuglen som fjende?
Med venlig hilsen
Jens

Svar:
Hej Jens.
Jeg kan ikke lade være at undre mig lidt over, hvorfor du konkret ønsker at vide, hvilke slanger hhv. sekretærfuglen og latterfuglen æder. Jeg tror ikke, at det vil være så interessant at remse en masse navne på slanger op, men i stedet vil jeg blot oplyse, nogenlunde hvor store slanger de hver især kan dræbe og æde. Begge fugle æder faktisk ugiftige snoge, giftslanger og mindre kvælerslanger. I grove træk vil jeg mene, at en sekretærfugl kan klare slanger på indtil 150-180 cm totallængde (slanger på omkring 180 cm vil være spinkle ugiftige snoge). Derimod æder en latterfugl, som er en meget stor art af isfugl, mindre bytte. Den vil kunne æde slanger på indtil ca. 80 cm. Men disse størrelser skal kun betragtes som meget omtrentlige, og jeg er sikker på, at der findes undtagelser fra disse grundregler! Og så skal jeg også understrege, at LANGT størstedelen af disse fugles byttedyr er meget mindre end de her nævnte maksimumstørrelser på slanger!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Vi så i denne uge en snog/slange som vi ikke kan finde ud af, hvilken en det er. Vi har søgt i bøger og på nettet, men kan ikke få nogen af beskrivelserne til at passe. Det nærmeste er en æskulapsnog, men det kan jo ikke passe, da den ikke findes i Danmark.
Den var nærmest sølvgrå og gul på bugen. Den lå ”sammenrullet” og slikkede sol på noget grus, men da vi kom, forsvandt den ind under et plankeværk, og det forekom os, at den var ret lang. Det gik så hurtigt, så vi fik ikke set andet end det, vi her beskriver. Den er set i Roskilde-området.
Hvad kan det være, vi har set?
Randi

Svar:
Hej Randi.
Jeg må desværre sige, at det er umuligt at sige, hvilken slange I har set. Det kan godt tænkes, at det har været en undsluppet eksotisk slange, der har været holdt som terrariedyr. En artsbestemmelse kan kun lade sig gøre, hvis der er taget et godt billede af den. Eller allerbedst er det naturligvis, hvis den bliver fanget!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse!
Jeg fandt for længe siden en voksen snog på omkring en meters længde og jeg havde den i to dage for at studere den lidt og så lagde den æg!
Jeg vidste så godt, at de skulle udruges, så jeg fik hurtigt en rugemaskine og efter 25 dage så havde jeg 4 snogeunger!
Jeg satte dem straks fri sammen med moderen, og jeg regnede ikke med at se dem mere, men en måned efter fandt jeg en lille snogeunge, der lignede en af ungerne på en prik! Hele familien regner med, at det er den samme slange, og det er jeg selv MEGET sikker på.
Men så kommer spørgsmålet, hvordan kunne den finde tilbage til vores hus, hvis det er den samme? og kommer de andre 3 så?
Hilsen Russel.

Svar:
Hej Russel.
Det må have været spændende for dig at opleve, da de fire snogeunger kom ud af æggene! Det er godt, at du straks satte ungerne og moderen ud i naturen på det sted, hvor du oprindelig fandt moderen, for det er dér, de hører hjemme. Når du nu gerne vil vide, om det er naturligt, at unger vender tilbage, så vil jeg sige, at dine oplysninger er for mangelfulde. Hvor langt befinder jeres hjem sig fra deres naturlige levested, hvor du slap snogene løs igen? Er området mellem dette levested og jeres hjem et egnet levested for snoge, hvor I til tider ser snoge? Forskellige snoge plejer at ligne hinanden, dvs. de er sædvanligvis sorte med gule nakkepletter. Hvis man skal kunne genkende en bestemt snog, som man på et senere tidspunkt evt. skulle genfinde i naturen, så vil det typisk være nødvendigt, at man i forvejen har taget gode og skarpe nærbilleder af dens hoved eller steder med andre særlige individuelle kendetegn. OK, da jeg ikke har set nogle af de fire snogeunger, kan jeg naturligvis ikke sige, om én af dem skulle have et kendetegn, som bare er helt umiskendeligt.
Men derudover vil jeg sige, at blot fordi nogle unger er kommet ud af æggene i et jeres hus og dernæst bragt ud i naturen nogle km derfra, så er der ikke noget ved det hus, som får ungerne til at søge tilbage til det. F.eks. vil de ikke kunne genkende dufte omkring jeres hus. Tilfældigheder kan naturligvis forekomme, uanset hvor usandsynlige de måtte være. Derfor vil der altid være en mulighed for at snogeungerne er kommet tilbage, hvis afstanden mellem levestedet og huset ikke er mere end nogle få km.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse. Jeg vil meget gerne have en slange, men jeg er lidt i tvivl om hvad for en jeg skal vælge. Jeg vil enten have en rugrøn snog, strømpebåndssnog eller en mølkesnog.
Og nu kommer der mange spørgsmål jeg ikke kan finde svar på:
1: Hvad er nemmest for mig, en 13-årig dreng, at holde (jeg får selvfølgelig hjælp fra mine forældre)?
2: Hvilken størrelse akvarie/terrarie skal de have?
3: Hvad spiser de?
4: Hvor gamle bliver de?
5: Hvad kommer det cirka til at koste med alt inkluderet? Man kan jo købe akvarier/terrarier på dba ret billigt, men et nyt er jo altid bedst.
6: Er nogle af dem nataktive?
7: Er der nogle af slangerne der har specielle krav, som UV- lys, vandbad, vinterdvale m.m.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Tobias Hansen (SpørgeJørgen).

Svar:
Hej Tobias.
Af de tre typer slanger, som du nævner, vil jeg tillade mig at stryge den ene fra listen over mulige kandidater, nemlig rugrøn snog. Den er nemlig meget sart, og den skal du ikke anskaffe dig. Opdrætsdyr er udmærkede, men du kan godt regne med, at samtlige de dyr, som du ser hos dyrehandlere, er vildtfangede, og de er i reglen syge og svækkede af diverse parasitter og infektioner, så du skal helt holde dig fra rugrøn snog! Nedenstående oplysninger vil derfor vedrøre strømpebåndssnoge (Thamnophis) og mælkesnoge (Lampropeltis) (sidstnævnte kaldes i reglen kongesnoge).
1. Begge slags er gode terrariedyr, men der er nogle væsentlige forskelle mellem dem, hvilket fremgår af nedenstående punkter. Jeg ville dog mene, at KORNSNOGEN generelt er et bedre og lettere terrariedyr, og den har jeg omtalt flere gange tidligere her i Dyrebrevkassen. Derudover findes der en række velegnede rottesnoge og tyresnoge. Har du overvejet at anskaffe dig sådanne snoge i stedet?
2. Strømpebåndssnoge og kongesnoge stiller nogenlunde samme pladskrav. Og deres pladskrav er igen nogenlunde identiske med andre mindre slangers pladskrav, som jeg har beskrevet i Dyrebrevkassen, f.eks. kornsnog og kongepython. Du kan prøve at læse mine tidligere svar igennem og derigennem læse mere om, hvor megen plads sådanne dyr bør have.
3. Strømpebåndssnoge æder mange padder og fisk i naturen. I fangenskab vil det betyde, at du kan give dem forskellige småfisk (med ben og indvolde), og regnorme ædes ofte også. Arten Thamnophis sirtalis kan man ofte også få til at æde mus. I mine tidligere svar i Dyrebrevkassen har jeg fortalt mere om deres foder. Kongesnoge er i den henseende nok lettere, da de kan fodres med mus.
4. Der kendes nogle få eksempler på, at kongesnoge er blevet over 30 år gamle, men 20 år må siges at være en høj alder for en kongesnog. For strømpebåndssnoge ligger aldersrekorden på godt 17 år, men det er ikke så ofte, at en strømpebåndssnog bliver så meget ældre end 10 år.
5. Priserne for anskaffelse af dyr og udstyr veksler fantastisk meget, så dem vil jeg af princip ikke prøve at gøre mig klog på! Du må prøve at spørge dig for og så selv regne ud, hvor meget det alt i alt vil beløbe sig til. Husk at sætte penge til side til uforudsete udgifter, ikke mindst en dyrlægeregning af og til! Det kan være bedre og billigere at bygge terrarier selv, især hvis du eller dine forældre har håndelag for det. Jeg synes, du skulle prøve at læse de to bøger med titlen ”Terrariekundskab 1 & 2” af Jørgen Christiansen (forlaget Rana i Ballerup), da de indeholder masser af gode praktiske råd i den forbindelse. Dit lokale bibliotek vil kunne skaffe dem.
6. Ja, de fleste arter og underarter mælkesnoge/kongesnoge er nataktive, og de vil i reglen gemme sig i deres skjul i terrariet om dagen. Så det er et vigtigt spørgsmål, du her stiller! Måske skulle du således ikke satse på disse snoge, der godt kan virke kedelige, når de skjuler sig hele dagen. Strømpebåndssnoge er dagaktive og spændende at iagttage.
7. ”Specielle krav” er der ikke så mange af, men jeg synes, du skulle læse ”Aschehougs terrariebog” skrevet af Davies & Davies, hvor du kan læse dig til mange af de helt almindelige, men stadig meget vigtige krav, som disse forskellige snoge stiller. Du skal vide, at flere kongesnoge er kannibalistiske og kan i visse situationer finde på at æde artsfæller, selv om de har samme størrelse!! Generelt er det en god idé kun at sætte kongesnoge sammen i yngletiden.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik.
Sidste uge blev ved mit arbejde fundet en slange, som blev indfanget (og for at være ærlig, ved jeg ikke, hvad der senere skete med den...). Den var ikke særlig tyk - måske som en tommelfinger - var nok ca. en meter lang, sort med brune striber på langs. Når man smed græs mod den, ‘angreb’ den. Jeg har kun hørt rygter om senere, at det vist drejede sig om en sydeuropæisk snog af en art. Men hvilken kan det være, og hvordan er den havnet her?? Den var da ikke farlig, vel?? Hilsen Bettina.

Svar:
Hej Bettina.
Det er desværre umuligt at sige, hvilken slange dine kolleger fandt. Ud fra den beskrivelse kan det dreje sig om utallige arter! Det vil være nødvendigt, at en person med et solidt kendskab får mulighed for at checke den ved selvsyn. En beskrivelse vil ikke være tilstrækkeligt.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkassen
Min nabo har lige spurgt, om jeg havde set snoge for nyligt. Hun mener at have set en grøn slange i sit havebassin, kan det passe?
Henrik

Svar:
Hej Henrik.
Der findes ingen grønne slanger i den danske natur. Og jeg tror, at det er usandsynligt, at en eller anden eksotisk grøn slangeart skulle være undsluppet fra et terrarium og dernæst være havnet i et havebassin – men umuligt er det da ikke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej. Har en anakonda og en net-pyton nogle fjender, hvis man ikke regner mennesker med?
Og har en konge-kobra nogle fjender - æg og unger tæller med.
Med venlig hilsen Jens

Svar:
Hej Jens.
Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet om en anden stor kvælerslanges fjender, nemlig klippepythonen. Jeg synes, du skulle prøve at finde det svar, da anakonda og netpython i grove træk har samme slags fjender, dvs. deres fjender tilhører samme dyregrupper. Som sagt har de voksne dyr ikke mange naturlige fjender, men en begrænsende faktor for deres overlevelse ligger ofte i, at de i ny og næ skal kunne fange nogle store byttedyr.
Derudover kan jeg sige, at små anakondaer også vides at falde som bytte for de grådige rovlevende piratfisk (pirayaer) og den slangeædende snog mussuranaen (på latin Clelia clelia). Det er også kendt, at anakondaer kan være deres egen fjende, idet de kan optræde som kannibaler: Efter parringen hænder det, at den store hun æder den mindre han!
Kongekobraen er en meget sky slange, som er svær at få øje på i naturen, selv om den kan blive over 5 meter lang. Og den er faktisk ikke så aggressiv, selv om visse bøger ofte siger det modsatte, men det er nok, fordi de bygger på gamle og noget fordrejede beretninger! Der er gjort overraskende få iagttagelser over dens biologi i naturen, og der kendes heller ikke noget nævneværdigt af konkret karakter til dens naturlige fjender (udover mennesket naturligvis). Generelt kan vi godt regne med, at den i voksen stand har nogenlunde samme fjender som de store kvælerslanger, som jeg har nævnt. Både over for de ugiftige kvælerslanger og den giftige kongekobra skal en fjende passe særdeles godt på ikke at blive bidt. Hvis en stor kvælerslange får bidt sig fast, vil den lynhurtigt rulle sig om fjenden og kvæle den. Derudover kan vi forvente, at forskellige manguster og mårer også vil kunne æde en voksen eller halvvoksen kongekobra nu og da.
Store varaner og krokodiller kan i visse situationer nok også formå at dræbe en kongekobra ved simpelthen at bide og ruske heftigt i den.
Kongekobraen er en fødespecialist, eftersom den især lever af andre slanger. I lighed med anakondaen kan det godt tænkes, at den kan finde på at sluge en mindre artsfælle og således være sin egen fjende.
Også blandt kongekobraer er ungerne særligt sårbare, og de kan sikkert ædes af mange fjender (kaldet prædatorer). Konkret er det observeret, at en stor krabbe har fanget og fortæret en lille kongekobra!
Jeg kan nævne et eksempel på, at selv om slanger kan være meget giftige, behøver dette forsvarsmiddel ikke at være et helt effektivt forsvar. Dette eksempel stammer fra Sydafrika, hvis slanger er væsentligt bedre udforsket end Sydasiens slanger. Her lever ingen kongekobraer, men der findes flere andre meget farlige kobra-arter. Dette eksempel drejer sig om ringhalskobraen. Engang fandt man en meget stor gravefrø, der havde slugt 17 levende små unger af denne kobra, og der var intet tegn på, at den grådige frø havde lidt nogen overlast efter at have nedsvælget alle disse meget giftige slanger!! Det skal siges, at lige fra giftslangerne kommer til verden, har de deres stærke gift og effektive giftapparat.
Tilsvarende vil de små unger af kongekobraen også være sårbare over for mange prædatorer. Selv om hunnen passer godt på sin rede med æg, skal det nok lykkes enkelte rovdyr blandt pattedyr samt varaner at æde nogle æg. Tillige kan bl.a. fårekyllinger og fluemaddiker ødelægge æggene ved at æde indholdet.
Jeg har flere gange stiftet bekendtskab med levende kongekobraer (både voksne og unger) på nærmeste hold på Røde Kors-slangefarmen i Bangkok. De skal naturligvis behandles med allerstørste forsigtighed, men jeg synes ikke, at de har virket specielt aggressive over for mennesker.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg blev i min sommerferie bidt af en hugorm. I selvforsvar (jeg ved godt, de er fredede) fik jeg slået den ihjel, og vil nu gerne have den i en flaske, så jeg rigtig kan kigge på den. Hvordan gør jeg bedst det? Sætter jeg ståltråd indeni eller hvordan undgår jeg at den bare ligger på bunden krøllet helt sammen.
Simon Ruben¸ Risskov

Svar:
Hej Simon
Det var meget ærgerligt, at hugormen mistede livet.
Hvis du gerne vil have anbragt den på en bestemt måde, når du lægger den i alkohol, så synes jeg, at du skulle opbevare den i en krukke med stor åbning i stedet for i en flaske med en meget trang åbning. Her kan du godt forme en slags ”stativ” af kraftig ståltråd, som du kan placere slangen på, så den sidder i den position, som du finder naturlig. Efter nogle uger i alkohol vil slangen være fikseret og stivnet så meget, at den vil forblive i den position, og så kan du godt fjerne ståltråden.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg har planer om at anskaffe mig et par strømpebåndssnoge, men jeg kunne godt tænke mig en bog om dem, sådan så jeg har lidt opslagsværker, men har ikke været i stand til at finde en. Det ville være rigtig rart, hvis I evt. kunne give mig en titel samt navn på forfatter eller forlag på en sådan bog.
På forhånd tak Pia

Svar:
Hej Pia
Det er positivt, at du gerne vil sætte dig grundigt ind i, hvordan strømpebåndssnoge lever og skal passes i terrarium, FØR du køber dem! Jeg vil sige med det samme, at der findes ingen dansksprogede bøger, der kun omhandler disse spændende slanger. Men HVIS du foretrækker at læse lidt litteratur på dansk, så var der en god artikel om strømpebåndssnogen Thamnophis sirtalis i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad november/december-nummeret fra 1997. Den kan du bestille gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk
Derudover er der flere gode bøger på tysk og engelsk, som følger:
Bourguignon, T. 2002. Strumpfbandnattern. Herkunft – Pflege – Arten. Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart. 160 sider.
Hallmen, M. & Chlebowy, J. 2001. Strumpfbandnattern. Natur und Tier Verlag, Münster. 191 sider.
Mara, W. P. 1995. Strumpfbandnattern im Terrarium. Bede-Verlag, Ruhmannsfelden. 93 sider.
Mutschmann, F. 1995. Strumpfbandnattern – Biologie, Verbreitung, Haltung. Neue Brehm Bücherei. Westarp Wissenschaften, Magdeburg. 162 sider.
Perlowin, D. 1994. The General Care & Maintenance of Garter Snakes & Water Snakes. Advanced Vivarium Systems, Lakeside. 71 sider.
Rossman, D., Ford, N. B. & Seigel, R. A. 1996. The Garter Snakes. Evolution and Ecology. Univ. Oklahoma Press, Norman & London. 332 sider.
Sweeney, R. 1992. Garter Snakes – Their Natural History and Care in Captivity. Balford, London. 128 sider.
Hvis du decideret ønsker at vide mest muligt om pasning og opdræt i fangenskab, og hvis du læser tysk nogenlunde, så vil jeg klart anbefale dig de tysksprogede bøger. Disse vil være billigst at købe i Tyskland. Det er en god tommelfingerregel, at bøger er billigst i det land, hvor de er udgivet. En god tysk specialboghandel med bøger om krybdyr og padder er Chimaira, som har hhv. flg. hjemmeside og emailadresse:
http://www.chimaira.de
frogbook@aol.com
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse.
Jeg bor i Farum i skoven. Jeg har en del snoge i min have og er panisk angst for alt, hvad der ligner en slange. Hvad kan jeg gøre for at slippe af med dem på den mest humane måde ?
Alice Søndergaard, Farum

Svar:
Hej Alice
Selv holder jeg meget af slanger, som jeg finder spændende og fascinerende, men jeg anerkender og respekterer fuldtud, at nogle mennesker lider af en fobi for slanger. Det kan bestemt ikke være rart. Imidlertid vil jeg i din situation ikke kunne give en ”patentløsning” på, hvordan du kan undgå slanger i din have. Jeg vil tillade mig at sige, at hvis man har valgt at bo nær eller endog i naturen med de dyr, der følger med, så må man i vid udstrækning acceptere de dyr, der af og til besøger én fra den tilstødende natur. Ikke mindst når det drejer sig om truede og fredede arter som snogen. Mange mennesker ser det vel nærmest som et ekstra aktiv (som ofte koster betragtelige summer ved huskøb), at man får disse gæster på besøg fra den ”vilde natur”. Mit umiddelbare gæt er, at omkring 98% af Danmarks parcelhus- og villaejere aldrig vil få chancen for at finde snoge i deres have.
Du vil ikke kunne lave en indretning, som specifikt holder snogene ude af din have, med mindre du laver en effektiv barriere, der også lukker mange andre levende væsener ud. Det vil næppe være rart for dig, skovens besøgende og dine evt. naboer, hvis der rundt om din grund etableres noget, der minder om en fæstning! Men du kan nok indrette din have på en sådan måde, at snoge ikke vil finde den særligt attraktiv. Du skal ikke have en havedam. Haven skal være åben uden større buskads og anden nogenlunde tæt vegetation, for herved vil snoge næppe være trygge ved at opholde sig dér. Men du vil ikke kunne forhindre, at nogle snoge krydser gennem haven, hvis de vil bevæge sig over til et andet område.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej slangeeksperter!
Jeg ville, høre om kobraen er den eneste slangeart, der kan sprøjte gift ud mod sin fjende - altså ikke ind i et bytte, men mod et menneskes øjne fx.?
Jakob Jakobsen, Rødekro

Svar:
Hej Jakob.
Ja, det er kun kobraslanger, der kan sprøjte gift ud mod en fjendes øjne, men der er flere arter, som mestrer den teknik. Der findes i alt 13 arter af kobraslanger, der kan sprøjte deres gift mod en fjendes øjne. 6 af dem er afrikanske (5 af slægten Naja og 1 af slægten Hemachatus), og de resterende 7 er asiatiske (alle af slægten Naja). Hvis man får giften af sorthalset spyttende kobra (Naja nigricollis) i øjnene, kan det medføre permanent blindhed, hvis man ikke kommer under behandling. Derimod er det generelt ikke meget farligt at få giften af de øvrige 12 arter i øjnene, men det er meget ubehageligt og smertefuldt, og øjnene bliver hævede, og der kan opstå øjenbetændelse. Man skal altid sørge for at vaske giften ud med det samme.
Hvis en kobra har sprøjtet gift i en fjendes øjne, vil den i reglen stikke af i en fart – det er jo netop formålet, at slangen skal redde sig selv, idet fjenden i den ubehagelige situation i reglen ikke længere tænker på at gøre kobraen fortræd!
En spyttende kobra vil ofte befinde sig på et relativt højt punkt i landskabet, f.eks. oppe på en klippe eller på en gren i et træ, da den her vil befinde sig i en større fjendes øjenhøjde. Den vil typisk vende sit hoved og sine øjne mod fjendens øjne, og den vil se efter skinnende genstande, da øjne skinner, men så kan den netop finde på at ”spytte” efter et armbåndsur eller en metalgenstand, som man måtte have på sig.
I daglig tale siger vi, at disse kobraer ”spytter”, men det er faktisk forkert, for de spytter slet ikke på samme måde, som vi ville gøre det. Giften sprøjtes derimod ud af slangens to gifttænder under stort tryk. Nok så vigtigt er, at hullet i gifttænderne, hvorigennem giften sprøjtes, er meget mindre, end hvad vi normalt ser hos andre giftslangers gifttænder. Det er på den måde, at giften kan sprøjtes så langt.
Men jeg vil også gerne fremhæve, at spyttende kobraer også kan indsprøjte gift i fjender og byttedyr ved at bide eller hugge dem på normal ”giftslange-manér”. Den metode gør de også flittigt brug af!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvorfor er en egyptisk spyttekobra giftig?
Simon, Lundby

Svar:
Hej Simon
Der findes i Ægypten to arter af kobraslanger, hvoraf den ene er i stand til at "spytte" sin gift efter en modstanders øjne. Denne art kaldes nubisk spyttekobra (Naja nubiae). Tidligere blev den ægyptiske form regnet til arten rød spyttekobra (Naja pallida), men nye forskningsresultater fra 2003 har vist, at den nordøstafrikanske form af spyttekobra udgør en selvstændig art.
Formålet med, at en spyttekobras kan "spytte" sin gift er, at den kan sprøjte gift i en fjendes øjne, f.eks. et menneske. Dette er meget ubehageligt og smertefuldt, og så kan kobraen stille og roligt stikke af og komme i sikkerhed. Derudover kan den også bruge sin gift på den almindelige måde. Dvs. den kan som et normalt forsvar bide sin fjende. Endelig kan den også bruge giften til at lamme eller dræbe sit bytte, hvorefter den kan æde det.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa! vi er 5 drenge i børnehaven Solstrålen, som godt kunne tænke sig at vide, hvorfor slanger har en todelt tunge? Det ville være en stor hjælp, hvis I kunne hjælpe os med dette.
Venlig hilsen Benjamin, Nick, Matias, Jeppe og Jonas

Svar:
Hej Benjamin, Nick, Matias, Jeppe og Jonas.
Jeg synes, at det er et udmærket spørgsmål, at I her stiller mig! Jeg gætter på, at I allerede har spurgt jeres pædagoger, som blot ikke har kunnet besvare spørgsmålet!
Når en slange spiller med tungen, så virker den som en vigtig lugtesans, idet den faktisk ”smager” på luften. De duftpartikler, der sætter sig på tungen, trækkes nu ind i munden og opfanges af et sanseorgan i et område oppe i ganen. Det kaldes det jacobsonske organ. Måske kommer duften fra en mus, som slanger meget gerne vil fange og æde? Det er derfor vigtigt for en slange at kunne bestemme så nøjagtigt som muligt, hvor duften kommer fra. Sidder musen lige foran slangen, til højre for slangen eller til venstre for slangen? Slangen kan faktisk få ”besvaret” det spørgsmål ud fra sin tvedelte tunge! Hvis der er flest duftpartikler på den højre del af den kløftede tunge, så kommer duften nok fra et område til højre, og på tilsvarende måde kan den registrere, om lugten kommer fra venstre. Hvis der er stort lige så mange duftpartikler på den højre og venstre ”gren” af tungen, så kunne noget tyde på, at musen sidder nogenlunde lige foran slangen.
Hvis den vha. lugtesansen kan pejle sig ret nøjagtigt ind på musen, så kan synssansen sandsynligvis hjælpe med de sidste detaljer, så den med største præcision kan fange sit bytte.
Dyr, der kan vise sig at være fjender, vil også kunne registreres på den måde.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvilken slange er verdens giftigste - en kasse øl stå på højkant.
Katja Landt Jørgensen

Svar:
Hej Katja
Nu ved jeg ikke, om det er meningen, at vi skal klare forskellige væddemål, men vi har tidligere besvaret forskellige spørgsmål om, hvilke der er de giftigste slanger! Det kan være svært at afgøre, hvilke arter, der er farligere end andre, da flere omstændigheder spiller ind ved et giftslangebid. Men der er nu den generelle opfattelse inden for herpetologien, at inland-taipanen, Oxyuranus microlepidotus, fra Australien er verdens giftigste slange.
Mange havslanger har også en kraftigt virkende gift, navnlig den, der på latin hedder Enhydrina schistosa, men havslanger er ikke særligt aggressive. Dog bliver en del asiatiske fiskere bidt, når de tømmer deres net.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er en ung eventyrer med interesse i natur. Jeg er gift med en tamilsk pige & der for er det naturlig, at vi snakker om at besøge Sri Lanka.
Da jeg godt vil færdes i skoven & ikke bare være på hotel, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke slanger man kunne støde på & om de er giftige eller ej.
Med venlig hilsen T. Simmelhag

Svar:
Hej Simmelhag
Det lyder interessant! Det er lige præcis den måde, som jeg også finder mest spændende at opleve naturen på i stedet for blot at bo på et kedeligt hotel og dernæst bruge en masse tid på at komme ud i de interessante dele af naturen – og når det er allermest spændende, er det pludselig ved at være sent på eftermiddagen, og så er man nødt til at skynde sig tilbage til det triste hotel!! Tilbringer du stort set alle døgnets 24 timer i naturen, kan du opleve og se mere på din tur. Den rejseform vil være bedst at anvende uden for regntiden. Det er godt, at du har din tamilske kone med, for hun har forhåbentlig et godt lokalkendskab. I nogle dele af verden skal man jo passe meget på med at overnatte i det fri, for det kan medføre overfald og andre uheldige konfrontationer med lokalbefolkningen, der måske ikke forventer, at turister søger væk fra alfarvej på den måde!
De fleste slanger er ugiftige, men der er da nogle giftige arter, som man skal holde sig på afstand af. Der f.eks. flere hugormearter, nogle kraiter og kobraer, ligesom der i havet er de meget giftige havslanger. For at få et godt indblik i alle disse arter bør du først og fremmest få fat i den udmærkede bog ”Colour Guide to the Snakes of Sri Lanka”, der er skrevet af Anslem De Silva og udgivet af det engelske forlag ”R & A Publishing” i 1990. Jeg er ikke sikker på, om man stadig kan købe den i forretninger, men ellers kan dit lokale bibliotek skaffe den hjem til dig fra et af de store danske bibliotekter.
Der findes på internettet nogle oversigter over Sri Lankas slanger samt andre krybdyr og padder, men nogle af dem er ret overfladiske og er således ikke så gode som den bog, jeg nævner her. Især den førstnævnte ud af de flg. sider kan jeg anbefale dig.
http://members.fortunecity.com/ukp001/naja/mainpage.htm
http://www.benthic.com/sri_lanka/snakes.htm
Men selv om der findes mange slanger på Sri Lanka, så skal du være forberedt på, at de er svære at finde, da de skjuler sig vældig godt! Det er en klar fordel, hvis du i forvejen er rutineret i at finde slanger i og andre krybdyr i naturen. Men øvelse gør mester, så fortvivl ikke.
Jeg vil da også råde dig til at tage et godt fotoudstyr med på turen, så du kan forevige nogle af de dyr, som I måtte støde på. Her vil jeg sige, at de fuldautomatiske kameraer, der indeholder megen elektronik, har vist sig at være meget sårbare over for fugt, så hvis man bruger sådan et kamera i regntiden, kan man godt få problemer med at få det til at fungere ordentligt.
Jeg ønsker jer en rigtig god tur til Sri Lanka, som indeholder så mange spændende krybdyr og padder!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor stor kan en klippe-python blive i længde og kilo, da den har spist en 10 årig dreng i Afrika
Venlig hilsen
Valter

Svar:
Hej Valter
En klippepython hører blandt de allerstørste slanger, og det er rigtigt, at man i sjældne tilfælde i naturen i Afrika har konstateret, at en klippepython har dræbt og slugt et menneske, typisk en hyrdedreng, der har færdedes meget på egen hånd i naturen.
Den normale maksimumlængde for en klippepython ligger på omkring 5 meter, og den vil veje omkring 55 kg. Men rekorden ligger på 7 meter!
For god ordens skyld skal jeg oplyse, at det pr. 1. januar 2003 er blevet forbudt at holde klippepython i fangenskab. Men jeg ved jo intet om, hvorvidt du har planer om at anskaffe dig sådan en slange, da du måske blot spørger af en sund nysgerrighed over naturens forunderligheder!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor mange giftslanger findes der og hvilke?
Nicklas Møller, Lemvig

Svar:
Hej Nicklas
Hvis vi tænker på de farlige giftslanger, som overfører giften via to hule (rørformede) tænder, så er der mere end 500 arter af disse. Dem kalder vi generelt hugorme, grubeorme, giftsnoge og havslanger. Derudover findes der ca. 100 arter af furetandede snoge, som i reglen ikke er farlige for mennesker. De har også to gifttænder, der er forbundet med en giftkirtel, men gifttænderne har bare en fure på forkanten, som giften kan løbe langsomt ned igennem, hvorfor giften kun kan komme ordentlig i funktion, hvis slangen tygger i byttet eller fjenden. Hos furetandede snoge sidder gifttænderne så langt bagude i munden, at de har svært ved at komme i anvendelse, hvis det f.eks. er et menneskes hånd eller fod, der bides i. Endelig findes der en del glattandede snoge, som ofte i ikke regnes for at være giftige, men som alligevel har giftkirtler, der munder ud i munden. Hvis de tygger i et menneskes finger, vil det medføre en vis forgiftning, og de er i realiteten også giftige.
Dette var nogle enkelte hovedgrupper af giftslanger. Hvis du vil vide mere om giftslanger, kan du købe eller låne bogen ”Politikens bog om slanger”, der er skrevet af Chris Mattison og er udgivet i 2000.
Nu ved jeg ikke, om du bare har en sund interesse for alle mulige spændende dyr i naturen, eller om du kunne tænke dig at holde terrariedyr. Her vil jeg for god ordens skyld understrege, at det er komplet uforsvarligt for private at holde giftslanger, og det er i øvrigt også ulovligt at holde dem! Så hvis du vil holde slanger, bør det naturligvis være de ufarlige og mindre slanger, som du skal holde dig til.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel
Jeg ønsker lidt hjælp til identifikation af en slange.
Sidst jeg var i skoven stødte jeg på en kobberfarvet og lidt kantet slange. Den havde ikke hverken nakkepletter eller zigzagmønstre, så jeg er lidt på bar bund.
Jeg har godt nok hørt at hugorme kan være brune, men har de så ikke stadig zigzag mønster ?
Er det noget I kan være behjælpelige med?
Jeg har medsendt et lille billede af "uhyret".
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Jan Petersen

Svar:
Hej Jan
Det er udmærket at du har sendt et billedet af dyret sammen med dine spørgsmål. Der er mange, der stiller spørgsmål gående ud på "Hvad er det for et krybdyr, som jeg har set; det ser sådan og sådan ud...."! Meget ofte er det praktisk talt umuligt at identificere et dyr ud fra en i reglen ufuldstændig beskrivelse alene.
Det slangeagtige krybdyr, som du fotograferede på skovbunden, er slet ikke nogen slange, men det er en STÅLORM. En stålorm er en øgle, der blot er meget lang, og som mangler ben. Den er således nærmere beslægtet med et firben end med en snog eller hugorm! Den er helt uskadelig og er et meget almindeligt krybdyr i Danmark.
Du kan læse mere om den på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside: http://www.nhf.dk
Eller endnu bedre kan du læse om den i Nordisk Herpetologisk Forenings bog "Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr", som du også kan købe via vores hjemmeside.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg er ved at skrive en bog, og har i den valgt at bruge arten Timber Rattelsnake. Nu er problemet så bare, at det eneste, jeg ved om den, er, at den er giftig. Kan I måske hjælpe mig der?
Tina, Vejle

Svar:
Hej Tina
Jeg formoder, at du ikke forventer, at vi her laver en detaljeret beskrivelse af denne klapperslange - for det er jo ikke meningen, at der her skal skrives længere romaner! I øvrigt hedder arten på dansk skovklapperslange. Jeg vil lige korrigere dig: Dens engelske navn er ikke "Timber Rattelsnake", men derimod "Timber Rattlesnake". Blot i det tilfælde, at du vil søge på dette navn på nettet. Endnu vigtigere er det nok, at du ved, at dens latinske navn er Crotalus horridus, så derigennem skulle du nok kunne finde nogle anvendelige oplysninger på nettet, f.eks. gennem Google.
Hvis du har brug for gode amerikanske bøger om skovklapperslangen, må du vende tilbage, for så kan jeg evt. opgive nogle titler på gode amerikanske bøger, som du kan skaffe gennem større biblioteker.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har lige været på ferie på Fuerteventura, og der var jeg ude at snorkle. Min kæreste og jeg så en slange som bugtede sig hen over havbunden på et par meters dybde. Den var om en lille meter lang, tykkelse som en hugorm og havde røde pletter med lidt orange udenom. Hvilken slags slange var det? Er den farlig og kan man finde billeder af den på nettet?
Jesper Henriksen, Århus

Svar:
Hej Jesper
Det lyder som en spændende oplevelse, I havde på Fuerteventura, der tilhører de Kanariske Øer! Men jeg kan fortælle dig, at det var ikke en slange, som I så. Der findes nemlig slet ikke slanger på de Kanariske Øer og heller ikke i havet omkring øerne. Ja, der findes faktisk heller ikke havslanger i nogen del af Atlanterhavet.
Jeg tror, vi må have assistance fra en specialist i fisk.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne spørge om der findes rilleslanger.
Med venlig hilsen Mette Andersen, Næstved

Svar:
Hej Mette
Nej, der findes ingen slanger, der har det danske navn "rilleslange". Somme tider ser vi desværre hos bl.a. dyrehandlere, at der bruges diverse underlige populærnavne, der ikke er anerkendte. De kan ikke bruges til noget, men der burde i stedet nævnes latinske navne. Så vil det være meget lettere at hjælpe med oplysninger om den pågældende art.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej..
Kan I svare mig, om en Boa og en Anakonda har noget med hinanden at gøre?
Er de i familie, eller er det to vidt forskellige?
Hvis de er forskellige eller ens, hvorledes?
Arthur R. Jensen, Frederikshavn

Svar:
Hej Arthur
Boaer er en familie (eller underfamilie) af kvælerslanger. Der er mange slags boaer, f.eks. kongeboaer, regnbueboaer, træboaer og anakondaer. Anakondaer er således en lille gruppe af boaslanger, men der findes altså mange andre boaer end anakondaer. Du kan læse meget mere om dem i "Politikens bog om slanger", der er skrevet af Mattison. Den vil nok kunne give dig et bedre overblik over disse slanger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Mit spørgsmål er: Jeg vil optage mine slanger på video om natten, er der en bestemt farve lys eller lyskilde, jeg kan bruge, så det ikke genere dyrene?
Venlig hilsen Kristian

Svar:
Hej Kristian
Hvis det skal være til at holde ud at kigge på resultatet af dine optagelser, bør lyset minde meget om naturligt dagslys. Og hvis det er tilfældet, så har det næppe den store indflydelse på slangernes adfærd, om det er den ene eller anden type lys. Derimod vil nataktive slanger blive negativt påvirkede af en høj lysintensitet, og en høj lysintensitet (altså stærkt og kraftigt lys) giver som udgangspunkt netop et godt resultat (på det tekniske plan). Derfor bør dit udstyr være meget lysfølsomt, så du kan få et godt resultat, selv om du bruger mindst muligt lys. Her bør du i hvert fald bruge digitalt videokamera.
En anden mulighed er, at du bruger infrarødt kamera, der kan opfatte infrarødt lys, som ellers ikke kan ses med det blotte øje. Det giver et udmærket resultat, selv om man faktisk laver optagelserne i mørke. Ja, det er faktisk det allerbedste resultat. Men udstyret er meget dyrt!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor stor er verdens største slange
Med venlig hilsen
Mads Damm, Greve

Svar:
Hej Mads
Jeg har et par gange tidligere skrevet om verdens største slanger (anakonda og netpython) og deres maksimale størrelser her på Forum. Prøv at bladre gennem svarene om slanger, og så vil du nok finde disse afsnit!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er i færd med at købe et sommerhus, i et kendt hugorme-område. Jeg ved at der på grunden findes hugormereder, jeg ved også hvor de er. Mit spørgsmål er om disse reder kan fjernes, hvordan man gør, og om virkningen er langsigtet? Jeg vil nødig gøre skade på hugormene, men jeg lider af slangefobi og må derfor vide om der kan gøres noget.
venlig hilsen
Marie-Louise

Svar:
Hej Marie-Louise
Det bliver ikke let for dig at fjerne "hugormereder"! Nu er det ikke deciderede reder, som hugorme benytter sig af. Men ok, vi kan godt bruge det udtryk om dyrenes overvintringssteder, som de også vil kunne bruge som almindelige tilholdssteder. For at fjerne disse steder, så skal man faktisk ødelægge en meget vigtig del af dyrenes levesteder, og det er strengt forbudt! Hugormen er en truet art i Danmark, og derfor skal vi selvfølgelig ikke ødelægge dens levesteder, blot fordi vi ønsker, at der skal være plads til mennesket – på bekostning af hugormen. Jeg kan godt se, at du egentligt ikke vil gøre hugormene ondt, men det er faktisk netop, hvad man kommer til at gøre, hvis "dit" område skal gøres hugorme-frit!
Jeg kan godt sætte mig ind i, at du lider af en fobi for slanger. Men hvis du vil undgå slanger, må du simpelthen købe sommerhus i et område, hvor der hverken lever hugorme eller snoge. Vi bliver nok nødt til at acceptere visse betingelser, hvis vi vil færdes eller endog bo i naturen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa
Jeg kunne godt tænke mig, at vide om den belgiske havslange er verdens giftigste og hvis ikke - så hvilken?
Jeg vil også gerne vide, hvad længden er, på den længste slange, der er registreret.
Med venlig hilsen
Brian Andersen, Værløse

Svar:
Hej Brian
Havslanger findes kun i tropiske have. Der findes ingen havslanger i Europa, og derfor er der heller ikke nogen havslange, der hedder ”belgisk havslange”! Jeg har tidligere skrevet om havslanger og deres farlighed her i Dyrebrevkassen, så jeg vil opfordre dig til at læse det afsnit.
Du spørger om de længste slanger. Jeg har tidligere skrevet om anakondaers størrelse her i Dyrebrevkassen, og det afsnit bør du læse. Netpythonen bliver nogenlunde lige så stor som anakondaen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kan man stadig købe vapona strips og i så fald hvor?
Jesper Hansen

Svar:
Hej Jesper
Det er ikke længere muligt at købe Vapona Strips i Danmark, da produktet er sundhedsskadeligt for mennesker. I stedet kan du behandle dine dyr med et andet effektivt og mere harmløst præparat, nemlig Frontline.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi er en familie der påtænker at flytte ud i et klit-lyng-skov område, hvor der sikkert er hugorme, er det muligt at lave en foranstaltning således at der ikke kan komme hugorme ind på ens grund, det lyder nok lidt tosset, men man hører jo så meget!
Kunne man fx. have et præventivt dyr i haven fx. en udstoppet musvåge?
Hilsen N. Jensen, Pandrup

Svar:
Hej Jensen
Der findes ingen fuldstændigt effektiv måde til at sikre sig, at hugormene holder sig væk fra jeres grund. Det hjælper ikke med et hugormeskræmsel, eller hvad man kunne tænke sig at lave! Jeg forestiller mig, at det bedste vil være at holde græsset kort og nyslået, så der ikke er nogle skjulesteder. Generelt bryder hugorme og andre krybdyr sig ikke om helt åbne områder, hvor de ikke er i sikkerhed. Men I kan aldrig være helt sikre på, at det har nogen virkning! Måske er der slet ingen hugorme i området?!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa!
Jeg har en ven der for tiden er i Thailand.
For nylig blev han og hans kæreste overrasket af en slange, og han spørger nu, om der er nogen herhjemme der kan fortælle, hvad det er for en slange, om den er giftig, hvilken art osv.
Da jeg ikke har noget kendskab til slanger, kan jeg ikke rigtig forklare hvordan den ser ud. Jeg har dog lagt et billede på nettet, som kan ses på nedenstående link:
http://www.johnnyworld.dk/slange.jpg
Med venlig hilsen
Johnny Andresen

Svar:
Hej Johnny
Jeg synes, du er lidt karrig med dine oplysninger!! Du skriver ikke, hvor i Thailand slangen er fundet. Thailand er et meget stort land. Fra nord til syd er der nogenlunde lige så langt som fra København til Rom, og der er store klimaforskelle på det varme Sydthailand og de kølige bjerge i Nordthailand. Thailand har således mange forskellige slangearter, der lever i de forskellige natur- og klimatyper.
Desuden vil jeg tillade mig at dryppe lidt mere malurt i bægret ved at sige, at billedet godt kunne have været bedre.
Jeg vil dog mene, at den er en rødhalet race, som på latin kaldes Gonyosoma oxycephala (den er en art klatrende rottesnog). Den er temmelig variabel i farvetegningen, men her kan du se et billede af et flot grønt eksemplar:
http://www.ratsnakes.com/images/Eoxycephala1.jpg
Men prøv også selv at søge på dette latinske navn på f.eks. Google.
Jeg kan i hvert fald sige, at den slange, som dine venner fandt, ikke er farlig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse.
Hvad for en art dræber flest mennesker i verden?
Jeg vil gerne vide det, for jeg laver et projekt om slanger.
Tak.
Rasmus

Svar:
Hej Rasmus.
Det kan faktisk være lidt svært at fastslå, hvilken slangeart, der dræber flest mennesker i verden. På årsbasis dør 30.000-40.000 mennesker af slangebid. Heraf finder godt 10.000 dødsfald sted i Indien, hvilket navnlig skyldes, at det er et stort land, der er meget tæt befolket, og at behandlingen af slangebid er meget mangelfuld i dette fattige land. Desuden skal de opgivne tal tages med et vist forbehold, da årsagen til flere af disse dødsfald ikke er tilbundsgående undersøgt rent medicinsk. Flere drab på f.eks. kvinder forklares som "slangebid" for at undgå ubehagelige politimæssige undersøgelser!
Af de nævnte ca. 10.000 dødsfald som følge af slangebid i Indien regner man med, at Russels hugorm (Daboia russelii), efan (Echis carinatus), og kobra (Naja naja) kræver flest menneskeliv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg diskuterede med en kollega, som mener at hugormens gift, er verdens farligste slangegift.
Passer det?
Hvis ikke, hvilken slange har så verdens farligste gift?
Hilsen
Kate, Ringkøbing

Svar:
Hej Kate.
Din kollega tager helt fejl, hvis han eller hun mener, at vores hjemlige hugorm besidder verdens farligste slangegift! For hugormen ligger LD50 på omkring 0,80-1,00. LD50 er et mål for akut giftvirkning og står for "lethal dosis"; den bestemmes ud fra den dosis, der inden for 24 timer dræber halvdelen (50%) af en gruppe forsøgsdyr, dvs. mus. LD50 angives i mg pr. kg legemsvægt. Man regner med, at omkring 200 mennesker eller lidt mindre bliver bidt af hugorme i Danmark om året, men i de seneste 100 år er i alt kun 8 mennesker i Danmark døde som følge heraf! Hvert år dør der mennesker pga. hvepsestik herhjemme.
Dog skal det siges, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med denne metode, LD50. Det er ikke alle dyr, der reagerer lige kraftigt på slangegift, og vi kan således ikke gå ud fra, at mus og mennesker reagerer ens. Nogle slangearters gift er forskellig afhængig af, hvor slangen stammer fra. Det gælder også vores hjemlige giftslange, hugormen, som har en kæmpe udbredelse, der strækker sig over næsten 10.000 fra England i vest til Sakhalin nær Japan i øst. F.eks. viser det sig, at hugorme på Balkan er giftigere end hugorme i Danmark. Og de tilhører altså samme art. Endelig har nyere forskning vist, at styrken af en slanges gift i et vist omfang afhænger af, hvad den æder. Det er et fænomen, der er godt kendt for latinamerikanske pilegiftfrøer, men nu ved vi altså også, at det i et mere begrænset omfang også gælder for giftslanger.
To slags giftslanger regnes for at have den kraftigste gift. Den første gruppe er havslanger, hvor f.eks. arten Enhydrina schitosa har en LD50 på 0,02. Desuden har australske taipan (en landlevende giftslange) en LD50 på noget nær det samme. Disses gifte er altså mange gange stærkere end hugormens.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der lavet en ld50 test på vipera xanthinas giftighed?
Med venlig hilsen Michael

Svar:
Hej Michael
Bjerghugormen, Vipera xanthina, er sandelig ikke nogen giftslange, der er til at spøge med, da den har en stærk gift. Den lever i det vestlige Tyrkiet samt det nordøstligste græske fastland og på nogle små øer i det østligste Grækenland. Det er temmelig sjældent, at mennesker støder på den, og derfor forekommer der heller ikke særligt mange bidtilfælde. Mig bekendt kendes LD50 ikke for netop V. xanthina. LD50 er et mål for akut giftvirkning og står for "lethal dosis"; den bestemmes ud fra den dosis, der dræber halvdelen (50%) af en gruppe forsøgsdyr. LD50 angives i mg pr. kg legemsvægt.
Men for en nærtstående hugorm i Mellemøsten, Vipera palaestinae, der er dødeligt giftig for mennesker, vides LD50 at være 0,46. Jeg kan ikke sige, hvor tæt giftvirkningen for V. xanthina ligger på denne.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse
Jeg var i Grækenland for to år siden, der fangede jeg en slange, som klatrede i et hegn på en lille ø, som hedder Skiathos. Jeg vil bare gerne vide, om der findes nogen livsfarlige slanger i Grækenland
Hvis der gør, vil du så gerne beskrive, hvordan den eller de ser ud og hvad de hedder?
Hilsen Jonas

Svar:
Hej Jonas
Der findes nogle hugorme i Grækenland, og dem skal man bestemt passe på, dvs. kun iagttage og ikke røre. Langt den almindeligste er sandhugormen, Vipera ammodytes, som er vidt udbredt i hele Grækenland. Den er kraftig (som andre hugorme), har en siksakstribe og en opadbøjet snudespids. Den findes også på Skiathos. Desuden er der to furetandende snoge, som har en svag gift: Øglesnogen, Malpolon monspessulanus er registreret på øen Skiathos, og så er der kattesnogen, Telescopus fallax, som er fundet på den nærtliggende ø Skyros eller Skiros. Kattesnogen findes også på hele fastlandet. Skiathos ligger ganske tæt på fastlandet, og derfor er der meget store ligheder på fastlandsfaunaen og faunaen på Skiathos. Da kattesnogen ydermere er nataktiv og kan være svær at finde, er det meget sandsynligt, at også den lever på Skiathos.
Udover Vipera ammodytes findes der i mere isolerede dele af Grækenland 4 andre hugorme-arter (men ingen af dem lever på Skiathos eller andre af de Nordlige Sporader):
– Vipera berus, alm. hugorm: Findes i meget spredte forekomster i Nordgrækenlands bjerge
– Vipera ursinii, Orsinis hugorm: På et isolerede bjerge i Centralgrækenland
– Vipera xanthina, bjerghugorm: På det aller nordøstligste græske fastland og på en række græske øer nær Tyrkiet (disse øer hedder Sporaderne). En stor og farlig hugorm.
– Macrovipera schweizeri (hedder også Vipera lebetina), Levants hugorms: Milos og nogle få andre naboøer i de Vestlige Kyklader. En stor og farlig hugorm.
Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Krybdyr og padder i Europa", som er skrevet i 1978 af Arnold og Burton. Der er gode billeder og gode beskrivelser af disse slanger.
Jeg har selv foretaget mange ekskursioner i Grækenland, dog mest på fastlandet, som har en spændende natur og krybdyr- og paddefauna. Et godt råd til dig og andre, der rejser til middelhavslandene for at kigge på krybdyr og padder: Foråret er langt den bedste årstid, for på det tidspunkt er der grønt og frodigt. De fleste rejser derned på sommerferie i den bagende varme og tørre sommer, hvor der ikke er særligt meget at se på, fordi mange arter enten går i en sommerdvale eller bare gemmer sig meget på denne rent ud sagt dødkedelige årstid, hvor megen vegetation er afsvedet og tør!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Min far og jeg er uenige om hvor lang en kongeboa kan blive?, vil i hjælpe os.
Hilsen Magnus

Svar:
Hej Magnus.
Det er meget sjældent, at vi ser kongeboaer over 3,0-3,5 meter, som vi må betragte som artens normale maksimumlængde, men rekorden er 5 meter. I mange år regnedes rekorden for at være et 5,6 meter langt eksemplar, der blev skudt på Trinidad, men den slange har nu vist sig at være en anakonda!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
jeg arbejder på Århus havn, og i går fandt vi en slange, som vi ikke rigtigt ved hvad er for en.
Den er 40 cm., gråsort med 2 hvide / gule pletter bag hovedet.
Den er meget aggressiv, hvæser og hugger efter alt.
Falk har hentet den. De lovede at ringe tilbage med et navn på slangen.
ved du hvad det kan være for en, og har du evt. et foto eller et link hvor jeg kan se den?
Med venlig hilsen Jens Andersen

Svar:
Hej Jens.
Når du skriver, at slangen er gråsort med to hvide eller gule pletter bag hovedet, så lyder det som om, at det drejer sig om en almindelig dansk snog, der findes i stort set hele Danmark. Den er aldeles ufarlig. Hvis du vil se et godt billede af en snog, så kig på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside, www.nhf.dk og slå op under "Feltherpetologi". Hvis du så klikker på "Danske padder og krybdyr", kan du bladre et stykke ned, indtil du ser en snog (på latin kaldet Natrix natrix). Hvis du klikker på billedet, vil du få det i stort format. Det er meget typisk for den art, at den har de to gule eller hvidgule pletter i nakken. Kroppen på det afbildede dyr har en helt sort grundfarve. Men navnlig i Jylland kan snogen godt være mere bleg og således være sortgrå. Hvis slangen slet ikke ligner en dansk snog, så må du sende os et godt og skarpt billede.
I Nordisk Herpetologisk Forenings bog "Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr" kan du se flere billeder af snogen.
Hvis slangen viser sig at være en dansk snog, så bør den snarest slippes løs på det sted, hvor den oprindelig er blevet fundet. Men jeg ved ikke, hvordan den er "havnet" på Århus havn, og I ved det nok heller ikke. Måske er den på en eller anden måde kommet ud i havet, hvorefter den er drevet i land i havnen? Eller måske har nogle børn fundet den i et vandhul i naturen nær Århus og har sluppet den ud i havnen??
Hvis slangen viser sig at være en dansk snog, og hvis ingen melder sig med en forklaring om, hvordan den er kommet dér, så synes jeg, at I skulle bede Århus Amt (afdelingen Sø og Mose) om assistance. Der er flere medarbejdere, der har et ganske godt kendskab til krybdyr, padder og vandhuller. De kan forhåbentlig oplyse et sted, hvor der findes mange snoge. Hvis den skal sættes ud i naturen, bør de i hvert fald checke den først, og de skal også give tilladelse til det.
Nu er slutningen af oktober en kold årstid for en snog, men den er måske kommet frem i det lune efterårsvejr, vi har haft på det seneste. Hvis den er en dansk snog, ville jeg nok tage chancen og sætte den ud i et egnet naturområde.
Men der er da en risiko for, at den ikke overlever det kølige vejr, inden vinteren sætter ind. Derfor mener jeg, at der bør handles hurtigt. Jeg kan lige fortælle vores læsere af Dyrebrevkassen, at vi straks har sendt dette svar pr. e-mail til Jens Andersen, så vi ikke spilder for megen tid.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Findes der en slange i thailand der bider, stikker med halen og er dødelig?
Leif Larsen, Jomtien

Svar:
Hej Leif.
Der er megen overtro og et væld af vrangforestillinger om slanger i alle mulige dele af verden. Det lyder som om, at du for øjeblikket befinder dig i Thailand, hvor du måske har hørt nogle ”røverhistorier” om slanger! Jeg kan besvare dit spørgsmål ganske klart: NEJ, der findes i Thailand ikke nogen slange, ”der bider, stikker med halen og er dødelig”!
En vigtig del af vores arbejde i Nordisk Herpetologisk Forening går på at give reelle oplysninger om slanger og komme de mange forkerte oplysninger til livs. Vi må sige, at krybdyr og padder stadig er miskendte dyr!
I Thailand findes der naturligvis dødeligt giftige slanger, og de overfører giften ved at bide. Men der er ingen slanger, der har en giftig hale (dvs. overfører gift ved at stikke med halen)! Heller ikke noget andet sted i verden. Der findes nogle harmløse slanger, der gerne vil prøve at virke LIDT farlige ved, at de FORSØGER at bore deres spidse hale ned i hånden på et menneske, der griber dem. I Thailand har jeg oplevet det hos en ormeslange. Men den er altså komplet ufarlig, og jeg tror ikke, at der er mange mennesker, der lader sig skræmme af den. En ormeslange lever nede i jorden og ligner nærmest en forvokset regnorm!
I Thailand og andre asiatiske lande finde der nogle snoge (slægten Oligodon), og hvis de bliver truet, kan de finde på at udføre en pudsig forsvarsadfærd med deres korte hale. Undersiden af halen er smukt rødorange, og ved at sno halen kan de vende den farvestrålende underside opad, så man pludselig ser de kraftige advarselsfarver. Det er muligt, at visse thailændere har misforstået og overtolket den adfærd. Men disse snoge er helt ufarlige, og det er deres hale også!
Hvis du kommer til Bangkok og gerne vil se nogle giftslanger og også vil lære lidt om, så besøg den store slangefarm, der hører under Røde Kors. De udfører bl.a. et videnskabeligt arbejde med at fremstille serum. Deres slangeshows er godt nok noget ”poppede” (de vil jo gerne have publikum til at gyse!), men du kan se alle mulige giftslanger såsom kobraer, kraiter, træhugorme og mange flere. De har også nogle kvælerslanger, som er ufarlige. Du kan stille dem spørgsmål, hvis du har nogle.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvorfor tror folk slanger er ulækre & slimede & farlige?
Jackie, Horslunde

Svar:
Hej Jackie
Du har ret i, at der findes mange underlige vrangforestillinger om slanger. Netop er der en del mennesker, der tror, at de er slimede og ulækre at røre ved, men enhver, der har holdt en slange, ved, at det er det rene sludder og vrøvl! Det er hovedsagelig historier og sagn fra gamle dage, som flere stadig tror på. F.eks. det, vi kan kalde gammel overtro og middelaldermystik. Helt tilbage fra Adam og Eva (i Edens Have) blev slangen direkte forbundet med det onde.
Slanger opfører sig på en måde, som er forskellig fra mange andre dyr. De mangler ben og kan bevæge sig på en meget lydløs måde, hvilket nok kan forskrække en del mennesker, hvis de pludselig står over for en slange i naturen. Deres blik blev tidligere regnet for at have en hypnotiserende virkning. Slanger kan nemlig ikke blinke med øjnene. Faktisk har de altid lukkede øjne, men deres øjenlåg er helt gennemsigtige (undtagen når de skal skifte ham, så virker øjnene derimod nærmest mælkede)!
Nu skal det siges, at der jo findes flere slanger, der vitterlig er giftige og meget farlige, så det er velbegrundet, at man i hvert fald har stor respekt for slanger, hvis man ikke kan se, om man står over for en giftig eller harmløs slange. Dog er langt størstedelen af verdens slanger helt uskadelige snoge!
Endelig vil jeg også sige noget positivt i denne sammenhæng: I dag er der mange pædagoger og skoletjenester i zoologiske haver, der gør en god og vigtig indsats for at lære børn, at slanger ikke er ulækre eller slimede, og slanger ikke er mere mystiske end alle andre dyr. De fleste pædagoger er nok klar over, at vi bør have en afslappet forhold til denne dyregruppe, men at vi samtidig skal vide, at der findes nogle meget farlige arter. Ikke desto mindre findes der i Danmark MEGET farligere dyr end slanger: F.eks. forvolder forkert opdragede (eller helt uopdragne) hunde mange flere skader på mennesker, og den lille spindler skovflåten, der er meget talrig i den danske natur, kan være et virkelig farligt bekendtskab!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse
Under et sommerhusbesøg så vi en slange, vi har siden talt om hvad det var for en: snog eller hugorm? Den var ikke ret stor ca. 30 cm. lang og på tykkelse med en lillefinger. Farven var mørk med sort zig-zag mønster ned ad ryggen, ingen pletter i nakken.
Har hugorme ikke pletter i nakken?
Jan Kanstrup, Bjerringbro

Svar:
Det lyder som en ung hugorm. Hugorme har normalt zigzagstribe, men de kan også være helt sorte. Det er den ugiftige snog, der har gule nakkepletter.
Hilsen Bjørli

Spørgsmål:
Hej
Jeg har 2 stk. Albino Tiger Python (Slanger)
- Jeg har hørt at der i øjeblikket er ved at blive lavet en lov vedr. denne art? Kan i bekræfte det?
- Har I nogle oplysninger vedr. denne art (generelle)
Med venlig hilsen Dan Bernhard

Svar:
Hej Dan.
Det er under dyreværnsloven, at der MÅSKE vil blive forbud mod at holde store kvælerslanger som tigerpython. Et udvalg under justitsministeret er for øjeblikket ved at lave forslag til regler for hold af alle mulige eksotiske dyr, deriblandt slanger og andre krybdyr: Det er på ingen måde sikkert, hvilket slangearter, der bliver forbudte at holde. Som udgangspunkt kan vi godt regne med, at det bliver helt lovligt at holde alle de små og mellemstore, ugiftige slanger. Men som sagt er det sandsynligt, at det bliver forbudt at holde store arter. Vi har på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside skrevet to afsnit om dyreværnsloven, og hvad vi kan vente os i fremtiden.
Tigerpython er således næppe en art, som jeg ville satse på. Men inden for kort tid vil der være nogle god råd om pasning af tigerpython på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside i det, der hedder "Forum" (hvor man kan diskutere alle mulige gode emner inden for krybdyr og padder). Kig på hjemmesiden, der hedder:
www.nhf.dk

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er hugorme fredet?
Lasse Winther Adelfred

Svar:
Ja. Hugorme er fredet, ligesom vore andre krybdyr og padder.
Med hensyn til hugorme er der dog det forbehold, at man godt må dræbe disse på egen grund, hvis de skønnes at være til fare.

Hilsen Bjørli
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP