Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  SYGDOM, PARASITTER, NEUTRALISERING

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Spørgsmål:
Hej. Jeg er den lykkelige ejer af en Python Regius (Konge Python).
Jeg ville bare gerne vide; hvornår får den tænder?
Venlig hilsen Aleksander

Svar:
Hej Aleksander.
Kongepythoner og alle andre slanger har færdigudviklede og funktionelle tænder, når de kommer ud af deres æg (eller bliver født, som det er tilfældet for levendefødende arter). Sagen er nemlig den, at tænderne dannes i den sidste del af fosterudviklingen. Derfor kan slanger straks bide fra sig og begynde at æde, når de kommer til verden og skal klare sig selv.
Venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Spørgsmål:
Hej.
Jeg har anskaffet mig en kongepython, har nu haft den i ca 5 uger. Jeg fik den til at spise 1 mus efter ca. 1 uge, og siden har den ikke ville spise noget. Er det normalt (det er en hunslange)
Det skiftede ham for to uger siden. Måtte hjælpe den lidt med et bad. Det hele røg ikke af på en gang, og der sad rester på undersiden af slangen. Nu er der så et stykke på ca. 8cm der ser ud som om at det er flækket, og det er sort rundt i kanten? Tænkte at det måske var p.g.a at den ikke fik skiftet ham rigtigt, men efter jeg så at det var sort rundt i kanten tænkte jeg at det var fordi den måske har ligget for lang tid på varmemåtten? Kan det blive for varmt hvis man ikke har termostat? Hvad kan det ellers være?
Håber du kan hjælpe mig!
Med venlig hilsen Peter

Svar:
Hej Peter.
Jeg vil som udgangspunkt sige, at kongepython og talrige andre slanger sagtens kan tåle at sulte i ugevis eller endog månedsvis. Men når der nu er gået 5 uger, bør din kongepython være faldet så meget til, at den selv burde gå i gang med at æde. Mus er et udmærket foderdyr til kongepython.
Du skriver, at hammen er sort i kanten. Det skyldes ikke en forbrænding. En kongepython har bl.a. sorte tegninger i deres naturlige mønster, så måske stammer de sort hamstykker fra steder, hvor skindet er sort? Ved en forbrænding vil den pådrage sig et sår, der stort set ligner alle andre sår. Dvs. det rødlige kød eller væv bliver synligt, hvorefter opstår der et sår, og når det læges, kommer der et større eller mindre ar. Men en varmemåtte eller anden form for bundvarme kan bestemt godt blive for varm! Den må ikke være mere end lun.
Kongepythoner kan faktisk være temmelig nervøst anlagte, og det er under alle omstændigheder vigtigt at give dem rolige og trygge forhold. Tænk på, at kongepythoner og praktisk talt alle andre kvælerslanger er nataktive dyr, som gerne vil have lov at skjule sig helt dagen lang. Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har indrettet dit terrarium, men mit råd vil være, at du tilbyder den to passende skjul, ét i terrariets kølige ende og ét i dets varme ende. Så vil den selv kunne vælge det, der passer den bedst. Nok så væsentligt er det også, at en slanges skjul nærmest er så trangt som muligt! Den vil føle sig mest tryg, hvis den lige akkurat kan kile sig ind i dette skjul, så den f.eks. kan mærke ”loftet” på ryggen. Jeg ved godt, at det kan blive lidt kedeligt, hvis kongepythonen ligger skjult hele dagen og først kommer frem efter mørkets frembrud. Men vi bliver nok nødt til at acceptere slangens foretrukne døgnrytme, og med tiden vil den givetvis komme mere frem i dagtimerne.
Derudover skal temperatur og alle andre forhold selvfølgelig også være i orden. Det gælder for ethvert dyr, at dets grundliggende krav til omgivelserne skal være opfyldt.
Hamskifteproblemer KAN skyldes en noget svækket helbredstilstand, men der behøver altså slet ikke være noget i vejen med din kongepython! Forhåbentlig vil den begynde at æde, når den bliver rigtigt tryg, og så vil den sikkert også trives i andre henseender!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, jeg er den lykkelige ejer af en Boa Constrictor. Mit spørgsmål er : vokser tænderne ud igen hvis den mister dem? den fik bidt mig og jeg fik trukket hånden tl mig (hvilket man ikke skal gøre) og fandt da et par tænder inde i min hud. Hvor stor bliver sådan en max?
Med venlig hilsen Jimmi Poulsen

Svar:
Hej Jimmi.
Ja, en slanges tænder vokser ud igen, hvis de tabes. Det er naturligt, at de med mellemrum skifter nogle stykker.
Den normale maksimumstørrelse for en kongeboa, Boa constrictor, ligger på 3-4 meter, og det er sjældent, at den overskrider 4 meter. Nogle former bliver mindre end 3 meter, typisk underarten Boa constrictor imperator (kejserboa) fra Mellemamerika og det nordøstlige Sydamerika. Inden for den underart har vi en ganske lille form, nemlig Hog Island-boaen, der oprindelig stammer fra et par små honduranske øer, og den bliver sjældent over 2 meter.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa..
Håber i kan hjælpe os.. Vi har for en måned siden købt en russisk rottesnog, som normalt har været livlig og energisk. Men for et par dage siden begyndte den at nyse, og har været meget stille. Den ligger mere eller mindre kun under en hængeplante den har i terrariet. Er der noget vi kan gøre, og i så fald hvilket?? Han er ca 3 år gammel.
Håber I kan hjælpe..
Venligst Anette

Svar:
Hej Anette.
Du skriver, at jeres nyanskaffede russiske rottesnog er begyndt at nyse. Har den også megen slim i munden? Det lyder som om, at den har pådraget sig en art infektion, måske fordi den har været udsat for kulde eller træk, men andre forhold kan også spille ind. På den baggrund vil jeg opfordre jer til snarest at lade en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge og evt. behandle slangen med antibiotika. Jeg bemærker, at du bor i København, hvor der findes nogle dyrlæger, der er fortrolige med behandling af krybdyr. Én mulighed (ud af flere andre) kan være, at du konsulterer dyrlæge Beth Fledelius:
www.krybdyrdoktor.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg har en Konge Python slange og er lidt i tvivl om der er gift i deres tænder?
Må man godt fodre slangen nede i terrariet eller skal man tage den op?
Med venlig hilsen den nysgerige

Svar:
En kongepython er ugiftig, idet den hverken besidder gifttænder eller giftkirtler.
Det er bedst at fodre slangen i sit terrarium, hvor den har mest muligt fred og ro – og hvor du ikke håndterer den eller stresser den på anden måde!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse
Min søn har købt en konge python for 3 uger siden. Den har ikke spist siden vi fik den. Min søn mener den er ved at skifte ham, men jeg synes det er længe den er om det. Desuden skaller den kun meget lidt. Nu har jeg læst nogle af de andre spørgsmål og svar jeres side. Jeg kan forstå den ikke skal ud af terrariet ret tit. Min søn har haft den ude hver dag og ofte flere gange om dagen. Da den ikke havde spist i 2 uger snappede den også efter ham. Indimellem hvæser den når man slår lidt på glasset. Den er tydeligt irriteret. Men er det fordi den evt skifter ham, ikke har spist så længe eller fordi den ikke for ro? Hvis man ikke tager den ud bliver den så ikke sky og bange når man gør det? og hvor tit må man tage den ud? Kan den risikere at dø af sult?
Mvh Eva

Svar:
Hej Eva.
Det er ingen katastrofe, at en kongepython ikke har ædt i tre uger, da kongepythoner kan gå i lang tid uden føde. Ungdyr bør dog fodres hyppigere end voksne. Kongepython er faktisk en temmelig nervøs slange, og det er vigtigt, at I giver den fred og ro. Den er normalt en meget fredelig art, men der er undtagelser, og hvis den hvæser, så er det også et tegn på, at den skal have mere ro. Det gør ikke noget, at den tages ud en sjælden gang (f.eks. ved rengøring, og når det ellers måtte være nødvendigt), men ellers er der ingen grund til at håndtere den, som du også er inde på. Vi skal huske, at den vil foretrække at ikke at blive taget op; på den måde vil den have det bedst og være mest tryg. Pythonslanger er overvejende nataktive, og om dagen ligger de som regel skjult i huler nede i jorden. Jeg ved godt, at en sælger ofte vil undlade at gøre opmærksom på det, for så ville han/hun næppe få solgt helt så mange! Derfor bør I give jeres kongepython et par skjulesteder nede på bunden af terrariet, f.eks. under flade sten. Jeg ved godt, at den på den måde måske ikke bliver så spændende, fordi I hermed risikerer, at den ligger dernede hele dagen. Men det er nu engang på den måde, at den vil have det bedst, og under trygge forhold vil det være lettere at få den til at æde. Så må I krydse fingre for, at den med tiden vænner sig til jer og bliver så tillidsfuld, at den også kommer frem i dagtimerne.
Når den er faldet helt til ro og er kommet ind i en god rytme, hvor æder planmæssigt, så kan I godt håndtere den en gang imellem, men ikke for ofte!
For at jeres kongepython skal trives, er der naturligvis en række forhold, der skal være i orden. Der skal f.eks. være den rette varme. Men det ville være for omfattende, hvis jeg skulle gennemgå alt dette her.
Hvis slangen er i hamskifte, så vil I kunne se, at dens øjne bliver mælkede, og skindet bliver mere mat. Hvis øjnene ikke er matte og mælkede, så skal den næppe i gang med at skifte ham meget snart.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har overtaget to træboaer som krævede en del hjælp. Da vi fik dem havde de en del væskefyldte blære og var rimelig tynde. Vi var ved dyrlæge med dem, der vi noget fuciderm salve at smøre blærene med, og fik at vide vi skulle få noget fodre i dem. Fuciderm salven hjalp efter ca 10 dage og blærene gik væk. Da de var rimelig tynde tilbød vi dem herefter noget fodre, men det havde ingen interesse hos slagerne. Så vi prøvede at tvangsfodre dem. Den ene gylpede den lille mus op igen uden at prøve at synke den først. Den anden slugte fint musen, men gylpede den op igen efter 2 dage. Herefter begyndte de at virke noget afkræftede og så for et par dage siden døde den ene(den der gylpede musen op uden at prøve at synke den først).
Den anden har vi prøvet at fodre igen men uden held. Så det ser sort ud. Den har noget rødlig slimet afføring.
Foruden salven har de fået ormekur og en behandling med baytril.
Er der mere vi kan gøre?
Skal vi blive ved med at tvangsfodre, da vi synes den bliver meget træt efter vi har prøvet?
Med venlig hilsen
Kasper & Janne

Svar:
Hej Kasper og Janne.
Jeg vil her være ærlig og skrive, at det lyder meget alvorligt, hvad jeres sidste træboa nu gennemgår. I skal bestemt ikke tvangsfodre en slange, der er så syg! Nu ved jeg jo ikke præcist, hvor godt dyrlægen har undersøgt slangerne, inden behandlingen påbegyndtes, men her er det af meget stor betydning, at I vælger en dyrlæge med stor viden om og erfaring med krybdyr. Men ud fra en beskrivelse kan jeg ikke vurdere, hvad der er galt med slangen. En konkret undersøgelse vil være nødvendig. Jeg kan se, at I bor i Fredericia. Én mulighed er, at I benytter denne klinik:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511
Hvis der skal være nogen som helst chance for, at den skal overleve, så skal den omgående under kyndig behandling! Når I skriver til Dyrebrevkassen, så vil det altid tage adskillige dage, før vi får skrevet de forskellige svar og lagt dem på nettet. Derfor forestiller jeg mig, at der er en stor risiko for, at træboaen allerede er død, når I læser dette svar. I så presserende og alvorlige situationer vil det næppe være det bedste blot at skrive til Dyrebrevkassen. Her vil det sikkert være bedst at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så I kan benytte jer af det gode netværk af kontakter og forbindelser, som findes dér.
Jeg krydser fingre for, at træboaen vil overleve.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik
1. Du skriver at man skal forsætte med at behandle med Frontline hvis man har blodmider hos sine slanger. Jeg har nu behandlet mine slanger, sat dem i boxe, tømt terrariumet og sprøjtet med Frontline min plan er at inrette terraumet og om 6 dage behandle slangerne igen, ikke terrariumet, og med det samme sætte dem ind i terraumet er det OK?
2. Kan man evt. efterfølgene sprøjte direkte ind i det færdig terraum, også på slangerne?
3. Er der ikke Blodmider i resten af det rum slangerne står i?
4.Derfor kan man få Vapona strip på resept eller kan det kødes i andre lande.
5. Hvis ja til 4 er det nok at behandle med Vapona strip og derved udelukke Frontline samt rensning af terrarium, ved at hænge et lile stk. Vapona op i terrariumet?
Jeg ved det er mange spørgsmål, men jeg håber du har tid til at besvare dem.
Mange hilsner
Peter

Svar:
Hej Peter.
Jeg synes, din behandling af slanger og terrarium mod blodmider lyder fornuftig. Det vil være en god idé at gentage behandlingen af både slanger og terrarium efter 14 dage, således at hvis der skulle have gemt sig nogle blodmider lige uden for terrariet, og hvis de har overlevet, så vil den anden behandling forhåbentlig dræbe de sidste mider. Blodmiderne vil ikke kunne overleve i længere tid i værelset.
Men jeg ved, at Frontline somme tider kan vise sig at være temmelig virkningsløst. I sådanne tilfælde har jeg set, at et andet og mere effektivt middel undertiden bliver brugt. Det er udenlandsk og hedder Ardap. Det er i spray-form. Det er ofte svært at få fat i, men jeg ved, at dyrehandlen Living World i Vibenhuscenteret på Lyngbyvej i København har solgt det. Det er giftigt over for alle hvirvelløse dyr. I det lokale, hvor et terrarium, der behandles med Ardap, står, bør der ikke være fødevarer, foderdyr til terrariedyr, ligesom mennesker for en sikkerheds skyld kun bør opholde sig dér i kort tid ad gangen, og de bør naturligvis ikke spise eller sove i lokalet.
Vapona strips kan ikke længere købes i Danmark (jeg kender ikke til forholdene i udlandet).
Jeg vil til sidst oplyse, at Dyrebrevkassen nok ikke er det rette sted for akutte og pludseligt opståede sygdomme eller lidelser, der kræver hurtig behandling, fordi det altid tager mindst en uges tid for os at skrive svarene og lægge dem her på hjemmesiden. Når du som her skriver om en tidshorisont på 6 dage for næste skridt i den påtænkte behandling, så vil vi næppe være i stand til at give dig et svar forinden. I sådanne situationer med presserende udfordringer vil det være bedst at gøre brug af en hurtigere assistance, f.eks. Nordisk Herpetologisk Forening, som du og andre terrariefolk kan melde jer ind i.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kornsnog på ca. 62cm. der har det helt fint og i vrigt er i hamskifte.
Men der er selvfølgelig et lille problem jeg undrer mig over, hver gang jeg tager ham ud af terrariet rykker han hovedet tilbage mange gange, før han kan spille med tungen, jeg ved ikke hvordan jeg kan beskrive disse bevægelser han laver med hovedet, det har ikke været en hindring for ham, og han har gjort det siden jeg købte ham.
Så helt urolig er jeg ikke, men det går mig nu på, så ved i noget om det?
Hvis ikke, kender i så en krybdyrkyndig dyrelæge i Vejleegnen?
Christian Bjørnholdt

Svar:
Hej Christian.
Som udgangspunkt synes jeg, at det lyder godt, at din kornsnog trives og skifter ham, som den skal. Nu kan jeg ikke udtale mig så skråsikkert om, hvorfor din kornsnog opfører sig, som den nu gør over for mennesker, som griber den, for jeg har ikke selv oplevet den. Jeg kan dog sige, at slanger ikke er kæledyr, men en del bliver alligevel ganske tillidsfulde over for mennesker. Ligesom andre dyr så er slanger forskellige, og nogle vænner sig ikke rigtigt til, at mennesker skal fange dem og håndtere dem. Det bør vi respektere, for det er jo deres naturlige adfærd. Hvis man griber en vild slange ved hovedet, vil den meget ofte lave nogle ryk med hovedet, fordi det er slangens mest sårbare og vitale del. Måske har din slange bare bibeholdt sin naturlige adfærd, så den faktisk er helt rask?
Men det skader ikke at lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke kornsnogen. Jeg kender desværre ingen i direkte nærhed af Vejle, men oppe i Brabrand ved Århus er der denne klinik:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har en kongeboa på ca. 2 m.
Jeg er lige kommet hjem fra 3 ugers ferie.
Han er meget hævet ved hale, jeg regner med at det er forstoppelse.
Hvad skal jeg gøre?
Venlig hilsen
Lone

Svar:
Hej Lone.
Du giver en meget kortfattet og overfladisk beskrivelse af, hvordan din kongeboa tager sig ud efter din 3 ugers ferie, så jeg har ingen mulighed for at sige, hvad den fejler (det er altid meget svært at vurdere ud fra en beskrivelse alene). Du bør således snarest lade en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge den. Nu ved jeg ikke, hvor i Danmark du bor, men de fleste steder er der dyrlæger med forstand på krybdyr. Hvis du gennemgår mine tidligere svar her i Dyrebrevkassen, vil du forhåbentlig kunne finde en anvisning af en krybdyrkyndig dyrlæge nogenlunde i det område, hvor du bor.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har købt en meget flot 110 cm lang rødhalet kongeboa for ca. 2 mdr. siden. Den har indtil nu spist og trivedes fint. Den får en ørkenrotte hver uge og den har haft fin afføring. Vores problem er, at den pludselig gravede sig ned i bunddækket og lå meget stille et par dage, vi fiskede den op og så virkede den frisk nok. Dagen efter havde den igen gravet sig ned. Der lå den et døgns tid. Nu er den kommet frem igen, men den har bare rullet sig sammen i en krog. Den havde på et tidspunkt lidt gråtågede øjne, så vi mente, den skulle til at skifte ham, men det er gået væk igen. Dens skind virker lidt ru og den taber også små stykker ham, men det er meget lidt. Den er meget stille og vi tør ikke give den mad, da vi har fået at vide, at det skal man ikke gøre, hvis den er ved at skifte ham. Det er 14. dage siden den sidst har spist og den virker ikke, som om den er sulten. Den plejer at blive meget aktiv op til fodringsdag.
Er den syg eller er det helt normalt det der sker?
Dannie Møller Andersen, Hillerød

Svar:
Hej Dannie.
Den person eller dyrehandel, der har solgt dig kongeboaen, har vist undladt at fortælle dig nogle væsentlige ting. En kongeboa er en kvælerslange, og kvælerslanger er i bund og grund NATAKTIVE. Dvs. da vi gerne vil give vores dyr de allerbedste livsbetingelser, skal vi sørge for, at en kongeboa har et par gode skjulesteder, hvor den kan gemme sig ordentligt om dagen. Du kan anbringe det ene skjulested på et lunt til varmt sted i terrariet, mens det andet placeres i den kølige ende af terrariet. Så kan slangen selv vælge, hvor den helst vil opholde sig om dagen.
Det kan godt være, at du på den måde ikke får set særligt meget til din kongeboa, men det er nu engang betingelserne, hvis vi gerne vil have et dyr, der er overvejende nataktivt. Så vil du til gengæld kunne opleve en mere naturlig adfærd, når slangen kravler omkring i terrariet, efter at lyset er slukket. Det er afgørende, at slangen selv skal kunne vælge, hvornår den vil ligge skjult, og hvornår den vil være fremme.
Når vi nu ved, at en kongeboa klart vil foretrække at holde sig skjult om dagen, så kan vi bedre forstå, hvorfor den gravede sig ned i bundlaget. Den manglede simpelthen et skjul, og så ”borede” den sig ned i bundlaget, selvom dette slet ikke var ideelt for den.
Ud fra en beskrivelse er det ikke muligt for mig at sige, hvad der er galt med slangen. Det er simpelthen nødvendigt at kunne undersøge den, og det bør gøres af en krybdyrkyndig dyrlæge. Når du bor i Hillerød, vil jeg anbefale dyrlæge Beth Fledelius, der vil kunne behandle dine dyr i både Lyngby og Haslev. Kontakt:
Tlf. 45 930 730, beth.fledelius@mail.tele.dk (Lyngby)
Tlf. 5631 1062 (Haslev Dyreklinik)
http://www.krybdyrdoktor.dk
Hvis du kunne tænke dig at fortsætte med at holde krybdyr, så vil jeg råde dig til at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, hvilket koster 300 kr. om året. Så vil du modtage vores udmærkede og flotte blad med mange gode artikler om krybdyr og padder. Vi havde f.eks. en god artikel om kongeboaers liv i naturen, som udkom i juli/august-nummeret fra 2002, og den kunne du sikkert få udbytte af. Du kan læse mere om indmeldelse her:
http://www.nhf.dk/info.html#medlem
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, hvor tit bør en kongepyton have afføring, hvis den får en stor mus hver 14. dag?
Hilsen Peter

Svar:
Hej Peter.
Hvis din kongepython æder en mus hver 14. dag, så vil den også have afføring hver 14. dag. Afføringen kommer i reglen et par dage efter, at slangen har ædt. I hvert fald hvis den er rask, og fordøjelsesapparatet fungerer godt. I modsat fald bør du lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa Jeg har en Boa Constrictor.Den har desværre fået et sår på snuden efter den har været på ”opdagelse” i lejligheden. Vi badede den derfor i kamille te for at undgå betændelse. Til at starte med så det ud som om at det ville hele igen, men efter et stykke tid er det begyndt at hæve som om der er betændelse. Jeg kontaktede en dyrlæge hvor jeg fik noget penicillin af en slags som den skulle have dagligt i 10 dage. + jeg fik noget Fucidin salve til at smøre såret med. Det er nu 3 uger siden, jeg stoppede med kuren, men det har ikke rigtig hjulpet på hævelsen. Har du oplevet noget lignende, ved du, hvad jeg kan gøre?
Forresten er det noget med, at slanger skal registreres? Hvordan gør jeg det?
Med venlig hilsen Kristian

Svar:
Hej Kristian.
At lade slanger kravle frit omkring i lejligheden eller huset er ingen god idé. Du synes måske, at det ser sjovt eller spændende ud, men slangen vil kun have ét formål med det: Den vil prøve at finde et godt skjul, hvor der virkelig er fred og ro, og hvor ingen store dyr (som f.eks. Homo sapiens) kan få fat i den. Altså væk fra den stress og det virvar, som den udsættes for frit i stuen eller værelset. Slangen vil have det bedst, hvis du lader den være i terrariet, hvor der således skal være gode skjulesteder til at gemme sig fuldstændigt i.
Men jeg tror nu ikke, at din kongeboa har fået såret på snuden ved at være ude på én enkelt ”tur” i dit værelse. Dog kunne noget tyde på, at den har været utryg i længere tid, og det sagtens være sket i dit terrarium (men jeg kan naturligvis ikke sige med sikkerhed, at dette har været den egentlige årsag til sårdannelsen). Har din slange haft gode skjul, hvor den har kunnet føle sig tryg og være gemt helt om dagen? Det skal du give den.
Til sårrensning bruges ikke så meget kamillete, da teen indeholder nogle små urenheder i form af teblad-stumper, som kan sætte sig i såret og skabe yderligere småinfektioner. Da jeg ikke har set din slange, kan jeg ikke udtale mig om den behandling med Fucidin, som dyrlægen har givet den. Dog ved jeg, at til flere typer infektioner bruges ofte 0,05% klorhexidin.
Jeg kan naturligvis slet ikke vurdere, om din dyrlæge kender nok til krybdyr. Men jeg vil blot oplyse dig, at jeg jævnligt her i Dyrebrevkassen anviser krybdyrkyndige dyrlæger rundt omkring i Danmark, og du kan evt. ”bladre” disse tidligere svar igennem (jeg ved jo ikke, hvor i Danmark du bor).
Der er ingen slanger, der skal registreres (jfr. dyreværnsloven), men de helt store kvælerslanger (f.eks. tigerpython) og giftslangerne er blevet helt forbudte at holde. Kongeboaer er tilladte at holde. Du kan læse mere om reglerne gennem to afsnit på NHF-siden:
http://www.nhf.dk/nyhed3.html
http://www.nhf.dk/nyhed5.html
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey
En af mine venners slange er lige død, og vi undrer os meget over, hvad den er død af.
Ifølge ejeren lignede det, at den havde prøvet at spise noget flis fra terrariet, kan slanger finde på at gøre det? Han har en anden vens slange boende også (Samme race, thaibeauty snake) og det er vennens opgave at komme med mad, men denne gang var han meget sløv med at komme med den, og den ene slange havde også brækket en mus op igen, efter de endelig fik mad.
Kan den lange ventetid på mad og evt. muselugt på noget flis havde fået slangen til at prøve og spise det?
Julie Nielsen, Skive

Svar:
Hej Julie.
Det hænder, at slanger kommer til at sluge lidt bundmateriale sammen med sit byttedyr. Så længe det kun drejer sig om små mængder, vil det sandsynligvis blot komme ud igen sammen med afføringen. Men det er desværre ikke så sjældent, at en slange får slugt så megen træflis og lignende, at disse fremmedlegemer resulterer i en forstoppelse, der kan være dødelig.
Jeg tror ikke, at slangen bevidst har ædt en mængde træflis, men i reglen sker det ved et uheld (dvs. ubevidst): Når slangen skal gabe over byttet og sluge det, sker det nemt, at en stor flade af dens vidt åbne og fugtige/slimede mund kommer i berøring med dette løse og tørre bundlag, og så vil slangen uvægerlig sluge megen træflis.
For øvrigt er der ingen slange, der officielt bærer navnet ”Thai beauty snake”. Men ofte opfinder forhandlerne deres egne navne, hvilket kan medføre en del forvirring!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkassen
Min nabo har lige spurgt, om jeg havde set snoge for nyligt. Hun mener at have set en grøn slange i sit havebassin, kan det passe?
Henrik

Svar:
Hej Henrik.
Der findes ingen grønne slanger i den danske natur. Og jeg tror, at det er usandsynligt, at en eller anden eksotisk grøn slangeart skulle være undsluppet fra et terrarium og dernæst være havnet i et havebassin – men umuligt er det da ikke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej. Har en anakonda og en net-pyton nogle fjender, hvis man ikke regner mennesker med?
Og har en konge-kobra nogle fjender - æg og unger tæller med.
Med venlig hilsen Jens

Svar:
Hej Jens.
Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet om en anden stor kvælerslanges fjender, nemlig klippepythonen. Jeg synes, du skulle prøve at finde det svar, da anakonda og netpython i grove træk har samme slags fjender, dvs. deres fjender tilhører samme dyregrupper. Som sagt har de voksne dyr ikke mange naturlige fjender, men en begrænsende faktor for deres overlevelse ligger ofte i, at de i ny og næ skal kunne fange nogle store byttedyr.
Derudover kan jeg sige, at små anakondaer også vides at falde som bytte for de grådige rovlevende piratfisk (pirayaer) og den slangeædende snog mussuranaen (på latin Clelia clelia). Det er også kendt, at anakondaer kan være deres egen fjende, idet de kan optræde som kannibaler: Efter parringen hænder det, at den store hun æder den mindre han!
Kongekobraen er en meget sky slange, som er svær at få øje på i naturen, selv om den kan blive over 5 meter lang. Og den er faktisk ikke så aggressiv, selv om visse bøger ofte siger det modsatte, men det er nok, fordi de bygger på gamle og noget fordrejede beretninger! Der er gjort overraskende få iagttagelser over dens biologi i naturen, og der kendes heller ikke noget nævneværdigt af konkret karakter til dens naturlige fjender (udover mennesket naturligvis). Generelt kan vi godt regne med, at den i voksen stand har nogenlunde samme fjender som de store kvælerslanger, som jeg har nævnt. Både over for de ugiftige kvælerslanger og den giftige kongekobra skal en fjende passe særdeles godt på ikke at blive bidt. Hvis en stor kvælerslange får bidt sig fast, vil den lynhurtigt rulle sig om fjenden og kvæle den. Derudover kan vi forvente, at forskellige manguster og mårer også vil kunne æde en voksen eller halvvoksen kongekobra nu og da.
Store varaner og krokodiller kan i visse situationer nok også formå at dræbe en kongekobra ved simpelthen at bide og ruske heftigt i den.
Kongekobraen er en fødespecialist, eftersom den især lever af andre slanger. I lighed med anakondaen kan det godt tænkes, at den kan finde på at sluge en mindre artsfælle og således være sin egen fjende.
Også blandt kongekobraer er ungerne særligt sårbare, og de kan sikkert ædes af mange fjender (kaldet prædatorer). Konkret er det observeret, at en stor krabbe har fanget og fortæret en lille kongekobra!
Jeg kan nævne et eksempel på, at selv om slanger kan være meget giftige, behøver dette forsvarsmiddel ikke at være et helt effektivt forsvar. Dette eksempel stammer fra Sydafrika, hvis slanger er væsentligt bedre udforsket end Sydasiens slanger. Her lever ingen kongekobraer, men der findes flere andre meget farlige kobra-arter. Dette eksempel drejer sig om ringhalskobraen. Engang fandt man en meget stor gravefrø, der havde slugt 17 levende små unger af denne kobra, og der var intet tegn på, at den grådige frø havde lidt nogen overlast efter at have nedsvælget alle disse meget giftige slanger!! Det skal siges, at lige fra giftslangerne kommer til verden, har de deres stærke gift og effektive giftapparat.
Tilsvarende vil de små unger af kongekobraen også være sårbare over for mange prædatorer. Selv om hunnen passer godt på sin rede med æg, skal det nok lykkes enkelte rovdyr blandt pattedyr samt varaner at æde nogle æg. Tillige kan bl.a. fårekyllinger og fluemaddiker ødelægge æggene ved at æde indholdet.
Jeg har flere gange stiftet bekendtskab med levende kongekobraer (både voksne og unger) på nærmeste hold på Røde Kors-slangefarmen i Bangkok. De skal naturligvis behandles med allerstørste forsigtighed, men jeg synes ikke, at de har virket specielt aggressive over for mennesker.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg er en pige på 13 år, som har et spørgsmål angående en af mine kongepytoner. Den har nemlig flere gange været forkølet, hvilket den er ved at komme sig over nu, men lider nu af forstoppelsesproblemer. Vi har en anden kongepyton, som trives i bedste velgående, og det er kun den ene, der bliver syg. Vi har været til dyrlægen, men hun anede ikke rigtigt, hvad der skulle gøres. Lige nu giver vi ham varme bade (forkølelsen og afføringen, da det åbenbart hjælper). Er det det rigtige at gøre?

Svar:
Hej 13-årige pige!
Der er ingen tvivl om, at du skal se at få bragt din ene kongepython til en krybdyrkyndig dyrlæge snarest. Du skriver, at den er ”ved at komme sig” over en forkølelse, men det læser jeg som om, at den reelt ikke er rask endnu. Det er ikke godt nok! Tilsvarende skal forstoppelsen også under en dyrlægebehandling med det samme. Med disse tilsyneladende forskelligartede lidelser kunne jeg godt forestille mig, at slangens generelle helbredstilstand er dårlig. Du kan sikkert forestille dig, at dette må være ubehageligt for sådan en slange, så du skal ikke tøve med at få bragt den til en dyrlæge. Som du måske har fornemmet ud fra mine øvrige svar om krybdyr her i Dyrebrevkassen, så findes der visse dyrlæger med den fornødne viden og erfaring på dette felt, og du kan evt. prøve at kontakte en af dem, som jeg har nævnt.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg blev i min sommerferie bidt af en hugorm. I selvforsvar (jeg ved godt, de er fredede) fik jeg slået den ihjel, og vil nu gerne have den i en flaske, så jeg rigtig kan kigge på den. Hvordan gør jeg bedst det? Sætter jeg ståltråd indeni eller hvordan undgår jeg at den bare ligger på bunden krøllet helt sammen.
Simon Ruben¸ Risskov

Svar:
Hej Simon
Det var meget ærgerligt, at hugormen mistede livet.
Hvis du gerne vil have anbragt den på en bestemt måde, når du lægger den i alkohol, så synes jeg, at du skulle opbevare den i en krukke med stor åbning i stedet for i en flaske med en meget trang åbning. Her kan du godt forme en slags ”stativ” af kraftig ståltråd, som du kan placere slangen på, så den sidder i den position, som du finder naturlig. Efter nogle uger i alkohol vil slangen være fikseret og stivnet så meget, at den vil forblive i den position, og så kan du godt fjerne ståltråden.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse.
Jeg bor i Farum i skoven. Jeg har en del snoge i min have og er panisk angst for alt, hvad der ligner en slange. Hvad kan jeg gøre for at slippe af med dem på den mest humane måde ?
Alice Søndergaard, Farum

Svar:
Hej Alice
Selv holder jeg meget af slanger, som jeg finder spændende og fascinerende, men jeg anerkender og respekterer fuldtud, at nogle mennesker lider af en fobi for slanger. Det kan bestemt ikke være rart. Imidlertid vil jeg i din situation ikke kunne give en ”patentløsning” på, hvordan du kan undgå slanger i din have. Jeg vil tillade mig at sige, at hvis man har valgt at bo nær eller endog i naturen med de dyr, der følger med, så må man i vid udstrækning acceptere de dyr, der af og til besøger én fra den tilstødende natur. Ikke mindst når det drejer sig om truede og fredede arter som snogen. Mange mennesker ser det vel nærmest som et ekstra aktiv (som ofte koster betragtelige summer ved huskøb), at man får disse gæster på besøg fra den ”vilde natur”. Mit umiddelbare gæt er, at omkring 98% af Danmarks parcelhus- og villaejere aldrig vil få chancen for at finde snoge i deres have.
Du vil ikke kunne lave en indretning, som specifikt holder snogene ude af din have, med mindre du laver en effektiv barriere, der også lukker mange andre levende væsener ud. Det vil næppe være rart for dig, skovens besøgende og dine evt. naboer, hvis der rundt om din grund etableres noget, der minder om en fæstning! Men du kan nok indrette din have på en sådan måde, at snoge ikke vil finde den særligt attraktiv. Du skal ikke have en havedam. Haven skal være åben uden større buskads og anden nogenlunde tæt vegetation, for herved vil snoge næppe være trygge ved at opholde sig dér. Men du vil ikke kunne forhindre, at nogle snoge krydser gennem haven, hvis de vil bevæge sig over til et andet område.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor gammel kan en kornsnog blive. Og hvis den bider, skal man så have en stivkrampevaccination?
Sheila Ravn, Veksø

Svar:
Hej Sheila.
Som jeg tidligere har skrevet her i Dyrebrevkassen, så kan en kornsnog ofte blive op mod 20 år, men de kan undtagelsesvis blive over 30 år gammel.
Jeg har aldrig hørt, at et bid fra en ugiftig slange skulle kunne give stivkrampe eller lignende infektioner. En slange har aldrig gamle madrester mellem tænderne, da den sluger sig bytte helt – dette i modsætning til de fleste andre dyr, hvad enten de er kødædere eller planteædere!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kongeboa, der har fået blodmider. Mit spørgsmål er, om miderne kan overføres til hund og fugl, hvis de har været for tæt på, inden jeg opdagede det? Og kan miderne leve i møbler og på mennesker?
Venlig hilsen Michael Burmeister

Svar:
Hej Michael.
Når blodmider optræder hos slanger, der er avlet i fangenskab, så drejer det sig i reglen om den meget almindelige art, der hedder Ophionyssus natricis. Den lever kun på slanger og vil aldrig kunne gå på mennesker, hunde eller fugle. De vil heller ikke inficere jeres møbler. Andre krybdyrsmider, som optræder hos vildtfangede slanger, plejer sjældent at medføre epidemier under terrarieforhold. Så du og din familie behøver ikke at være ængstelige for andre end kongeboaen og evt. andre slanger i jeres hjem!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Jeg har en baby sinaloa mælkesnog (lampropeltis triangulum sinaloae) og den vil ikke skifte ham i et stykke og jeg fugter to gange om dagen, hvad skal jeg gøre?
Frederik Langkjær

Svar:
Hej Frederik.
Hvis en slanges hamskifte ikke forløber helt glat, vil det i reglen skyldes enten for tør luft eller A-vitamin, evt. kombineret med en generel svækkelse af helbredet. At dømme ud fra kort beskrivelse tror jeg ikke, du holder kongesnogen for tørt. Denne art lever nu også ganske tørt i naturen, og det er sjældent nødvendigt at øge luftfugtigheden i terrariet. Derfor vil det nok være klogt at lade en krybdyrkyndig dyrlæge give slangen et helbredscheck.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvordan opstår blodmider hos slanger og hvordan kan det være, at de får dem?
Sallie, Tarm

Svar:
Hej Sallie
Mider er nogle små væsener, der findes næsten overalt blandt os. Der er mange, mange flere slags end blot blodmider, men lad os koncentrere os om blodmiderne her! Der skal ikke meget til, før der sidder nogle ganske få blodmider på et krybdyr, som du f.eks. køber hos en dyrehandel, hvor dyrene sjældent holdes i karantæne. Selv om du køber dine krybdyr gennem en privat opdrætter, der sørger for meget hygiejniske forhold, så kan du sagtens være uheldig at få slæbt mider ind i terrariet. Det kan f.eks. være, at der sidder nogle få eksemplarer på noget foder eller en dekorationsgenstand, som du har fået fra en dyrehandel eller fra en terrarieven, der ikke går så højt op i fuldstændigt hygiejniske forhold.
Når du bekæmper mider hos dine dyr, skal du sørge for at blive ved med at behandle dem og også behandle terrariet. Hos dyrlægen kan du købe Frontline til midebekæmpelse, og så skal du sørge for også at få en brugsanvisning med.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jag undrar, om ni vet, var man i Danmark kan få tag på ardap? För kvalsterutrotning.
Hilsen
Mikael

Svar:
Hej Mikael
Jeg ved, at du allerede har stillet dit spørgsmål på NHF’s Forum og fået nogle svar, men jeg vil lige sammenfatte et kort svar. Det svenske ”kvalster” betyder på danske ”mider”. Vi plejer at bruge Frontline til bekæmpe af blodmider, og du kan i hvert fald købe det hos danske dyrlæger. Både krybdyr og selve terrariet kan behandles med Frontline. Der følger en brugsanvisning med, når du køber produktet.
Jeg har hørt, at Ardap kan købes hos visse danske dyrehandlere, men jeg kender ikke dette præparat.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa
Jeg ejer to slanger En kornsnog: Altid sulten..
Men den anden slange kan vi ikke rigtig finde ud af, hvilken art den tilhører og den vil hverken spise dødt eller levende, den har ikke spist i over 3 måneder... Hvad gør jeg
Simon, Hobro

Svar:
Hej Simon
Du har sendt os to spørgsmål med ret få dages mellemrum. I det første siger du, at du har to slanger, dvs. én kornsnog, der altid er sulten, og en anden slange, som du ikke kan artsbestemme, og som ikke vil æde. I det andet fortæller du, at du har en meget lille kornsnog, som du ikke kan få til at æde. Er det, fordi du har fundet ud af, at den slange, som du først ikke kunne identificere, viste sig at være en ung kornsnog? Nå, jeg vil her prøve at besvare dit spørgsmål nr. 1! Allerførst skal du simpelthen finde ud af, hvilken art din uidentificerede slange tilhører. Når du ikke ved det, ved du heller ikke, hvilke krav den stiller til sine omgivelser, hvilket klima der skal være i dens terrarium, og hvad den æder. På dit lokale bibliotek kan du finde nogle rimeligt gode bøger, hvor du forhåbentlig kan finde et billede af den. Det er nok sjovere at lede på internettet, men du skal vide, at det ofte er bedre og mere effektivt at lede i nogle gode og grundige bøger. Du kan også tage et godt og skarpt billede af slangen og sende det herind til Dyrebrevkassen, for så skulle jeg vel have en god chance for at kunne artsbestemme slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa
Jeg har en kornsnog og den nægter at spise, har næsten prøvet alt
Den er ikke ret stor, men jeg ønsker virkelig, at den skal overleve, for den er meget smuk. Den måler ca. 15-20 cm og har en tykkelse med en regnorm. Hvad skal jeg gøre?
Simon, Hobro

Svar:
Hej Simon
Du har sendt os to spørgsmål med ret få dages mellemrum. I det første siger du, at du har to slanger, dvs. én kornsnog, der altid er sulten, og en anden slange, som du ikke kan artsbestemme, og som ikke vil æde. I det andet fortæller du, at du har en meget lille kornsnog, som du ikke kan få til at æde. Er det, fordi du har fundet ud af, at den slange, som du først ikke kunne identificere, viste sig at være en ung kornsnog?
Nå, jeg vil her prøve at besvare dit spørgsmål nr. 2! Nu tror og håber jeg, at du har fejlvurderet længden af din lille kornsnog, som, du mener, er ca. 15-20 cm lang. En kornsnogeunge, der er lige er kommet ud af ægget, har en totallængde på 29-37 cm, så din er vel mindst dobbelt så lang, som du skønner! Måske ved du, om din snog blot er et 1-2 uger gammel, om den nogensinde har fået noget at æde, før du overtog den?
Godt nok tilhører en kornsnog slægten af rottesnoge, Elaphe, der æder en del gnavere, men den æder også mange øgler og fugle i naturen. Desuden lever unger navnlig af øgler, padder, og undertiden nogle insekter, og det hænder også, at de æder en lille fugleunge. Dette fødevalg gør, at det kan være svært at få unger til frivilligt at æde museunger. Men hvos du bærer dig fornuftigt an og giver slangen de bedste kår, skal det nok lykkes! Som det første skal varmen være i orden. Her vil jeg fremhæve, at 28  C er den ideelle lufttemperatur om dagen (skal være lavere om natten). Det er en fordel, hvis slangens terrarium er lille, f.eks. en grundflade på blot 20 x 20 cm, hvor du også tilbyder den et lille skjulested. Det er lidt pudsigt, at slanger ofte trives bedre under små pladsforhold, hvor de så føler sig mest trygge. Her skal du kun have den ene slange, som i denne fase således skal gå alene. Du skal også give den mest mulig fred og ro, og du skal bestemt ikke tage slangen op ”bare for sjov skyld” (det skal man aldrig gøre med krybdyr!). Du skal bruge de små lyserøde museunger som foder. Hvis de ikke lykkes, kan du prøve med en aflivet lille museunger, og her vil de fleste nok synes, at ”forestillingen” bliver lige lovligt ulækker, men det hjælper undertiden til at få den lille kornsnog ti at æde frivilligt: Med f.eks. en nål eller en spids kniv prikker du hul i kraniet på den DØDE mus, og så presser du lidt hjernemasse ud. Tro det eller la’ vær’ – men det hjælper ofte, og så synes slangen pludselig, at det er en rigtig lækkerbisken!! Hvis det heller ikke får kornsnogen til at æde, så kan du skifte til et helt andet byttedyr, f.eks. en helt lille unge af en zebrafinke eller en lignende lille stuefugl.
Det er måske lidt besværligt at få en genstridig kornsnogeunge til at æde, men du kan trøste dig med, at når den først kommer i gang, så bliver du glad, og så ”kører det bare derudaf”, dvs. så får du næppe flere problemer af den slags!
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kongepython som her på det sidste har haft en lidt tør snude. Det ser ud som om den har tør hud omkring munden. Kan det have noget at gøre med at jeg er begyndt at komme vitaminer i dens drikkevand og at den så ikke gider drikke noget?
Melanie

Svar:
Hej Melanie
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med, at din kongepython har ”tør snude”. En slanges snudeparti skal faktisk være tørt (det er ikke som en hunds snude, der meget gerne må være fugtig). Hele slangens overflade er dækket af skæl, der er tørre. Inde i selve næseborene er der slimhinder, der ikke må tørre ud, men på den anden side må der bestemt ikke være slimforekomster dér. Når du skriver ”omkring munden”, så antager jeg, at du mener læbe-regionen, der også er beklædt med skæl, som bør være tørre. Det er vigtigt, at slangen får vand at drikke.
Ud fra din beskrivelse er jeg ikke i stand til at besvare dine spørgsmål særligt detaljeret. Jeg vil derimod råde dig til at lade en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge kongepythonen. Han eller hun vil evt. kunne give den en injektion af vitaminer, hvis det skulle være nødvendigt.
Jeg vil anbefale dig at læse den udmærkede artikel om kongepython, som udkom i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 2 fra marts/april 2002, som kan købes gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har selv en sund og rask mørk tigerpython. Har yderligere en mørk tigerpython på ”ferie”. De går i samme terrarium, hvilket de også gjorde for ca. 1 md siden hos dyrehandleren. Ferie-pythonen vil ikke spise. Den har ikke spist hos sin ejer og i dyrehandelen spiste den kun døde mus. Men som sagt spiser den intet nu. Har prøvet at provokere den både med levende og døde mus. Den har også haft fodermusen til at være hos sig i flere timer, men hver gang den får færden af en mus, stikker den af og gemmer sig. Den er blevet tvangsfodret 4 gange. Første gang spyttede den musen op. De sidste 3 gange har den holdt det i sig. Fik fortalt af dyrehandleren, at normalt har tigepythoner ingen spiseproblemer. Og i tilfældet, så bør de spise selv efter 1-2 tvangsfodringer. Men dette gør denne slange ikke.
Begge slanger har haft blodmider for ca. 14 dage siden og fik fortalt, at det kunne mindske appetitten. Er af dyrehandleren blevet tilbudt at få slangen byttet, hvis jeg ikke snart får den til at spise. Men ser helst, at slangen begynder at spise og ikke skal byttes. Er nervøs for at tvangsfodre den, når den bliver større. Da den er begyndt at vokse ordentligt igen. Var meget tynd, da jeg fik den på ”ferie”; ca. 60 cm lang og 1-1,5 cm i diameter. Min egen er ca. 65-70 cm lang og 2-2,5 cm i diameter. Er min egen slange evt. lidt ”småfed”? og hvad kan jeg forsøge mig med for at få ferie-pythonen til at spise?
Ditte Louise Andersen, Frederikshavn

Svar:
Hej Ditte Louise
Ligesom mennesker er alle slanger forskellige. Selv slanger af samme art opfører sig forskelligt. Skønt tigerpythoner i reglen er lette at få til at æde de gnavere, som de bliver tilbudt, kan visse dyr være kræsne. Derfor synes jeg, at du bør prøve at fodre den slange, som du ikke kan få til at æde, med forskellige slags gnavere (af passende størrelse naturligvis). Det kan f.eks. være ørkenrotter, hamstre eller rotteunger, som alle har hver deres individuelle lugt. Et foderdyrs lugt spiller en væsentlig rolle for en slange.
Når du sætter en levende gnaver ind til slangen, så bør den kun forblive i terrariet i en halv times tid, hvor du holder den under opsyn, da gnaveren sagtens kan finde på at bide ganske alvorligt i slangen! Hvis slangen ikke har taget den på tidspunkt, så tag gnaveren ud af terrariet igen og prøv evt. senere igen.
Selv om de to slanger tidligere levede i samme terrarium, så vil jeg klart anbefale dig, at den problematiske slange får sit eget terrarium og således får mest muligt ro.
Du skal vide, at kvælerslanger er nataktive og gemmer sig om dagen. Derfor bør du give pythoner gode skjulesteder, så de kan gemme sig i tryghed om dagen. De bliver måske ikke så sjove for dig at kigge på, men det er vigtigt, at vi holder dem på den mest naturlige måde. Derfor vil det generelt være bedre at fodre kvælerslanger om natten, når lyset er slukket i terrariet.
En tigerpython, der er 60 cm lang og 1,0-1,5 cm i diameter, virker noget tynd.
Det er naturligvis meget vigtigt, at du passer slangen på den rigtige måde, for ellers vil den ikke kunne trives. Jeg vil ikke her gennemgå fra A til Z, hvordan en tigerpython skal passes, da du vil kunne læse dig til det i terrariebøger (og det har du måske allerede sat dig grundigt ind i).
Derimod synes jeg, at du bør kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge, som kan undersøge den python, der ikke vil æde (og evt. også den anden slange), for det er meget muligt, at den er syg. Nu hvor jeg ser, at du bor i Frederikshavn, vil jeg råde dig til at besøge:
Dyrehospitalet Hobrovej v./Thomas Larsen
Hobrovej 40
9000 Aalborg
Tlf. 9812 7400

Endelig vil jeg fortælle dig, at en tigerpython bliver meget stor. Det er faktisk netop blevet FORBUDT at holde denne art i fangenskab pr. 1. januar 2003. Men man vil kunne få lov at beholde sine dyr, hvis man straks anmelder sit dyrehold til politiet (det skal ske inden dem 31. marts 2003). Men det vil i så fald blive ulovligt at avle på ens tigerpythoner, og de skal mærkes entydigt, f.eks. med microchips. Hvis man ikke gør det, vil de automatisk blive ulovlige. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening vil du kunne læse mere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig. Du kan melde dig ind gennem vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har aldrig haft blodmider i min samling før. Men jeg købte en lille konge boa ved en messe. Dens vand er fuld af små sorte prikker. og den bader i døgndrift. Hvordan griber jeg dette problem an? Jeg har en flaske frontline. Hvordan skal jeg ordne ham og hans terrarium? Kan det ramme mine kornsnoge og konge pyton? hvad med min leopard gekko? Jeg holder meget af mine dyr også den lille nye men jeg føler mig på bar bund lige nu
Sune Jørgensen, Næstved

Svar:
Hej Sune
Jeg har tidligere skrevet om bekæmpelse af mider med Frontline her i Dyrebrevkassen. Du skal gå ind under svar på slangespørgsmål og dér søge på tekststrengen "frontline". Mider vil nu ikke medføre alvorlige lidelser for slangen, men du bør da få dem udryddet, som du nu også tager skridt til.
Det kunne umiddelbart lyde som om, at du har sat din nyanskaffede kongeboa direkte ind i sit permanente terrarium. Du bør altid holde nyanskaffede dyr i karantæne, så du netop undgår, at andre dyr smittes, og du lettere kan helbrede og kontrollere sygdomme. Ja, blodmider kan sagtens sprede sig til dine andre krybdyr. Jeg vil opfordre dig til, at du flytter denne kongeboa til et lille sterilt terrarium med avispapir som bundlag, hvor du let kan rense og desinficere alt materiale. Dér kan du gå i gang med at bekæmpe miderne med Frontline.
Det andet terrarium kan du desinficere med f.eks. Rhodalon, når du har fjernet alle terrariedyr derfra. Bagefter vasker og renser du det grundigt med vand.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har en kongepyton, og vi ville bare høre om, hvilke sygdomme sådan en kan få og hvad symptomerne er.
Verner Thomsen, Frederikshavn

Svar:
Hej Verner
En kongepython kan få mange forskellige sygdomme, hvis man passer den forkert, eller hvis man anskaffer sig et sygt eller svækket dyr. Det vil føre for vidt at remse alle de sygdomme op her. Du skal allerførst sætte dig grundigt ind i, hvordan den skal holdes i terrarium. Her vil jeg anbefale dig, at du læser den glimrende artikel om netop kongepython, der var i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 2 (marts/april) fra 2002. Der var også et længere afsnit om sygdomme. Hvis du ikke allerede har det nummer af vores blad, kan du få det ved f.eks. at melde dig ind i foreningen for indeværende år, så du automatisk får alle blade for i år. I nr. 3 (maj/juni) fra i år var der en god opfølgning på artiklen. Se vores hjemmeside: http://www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en anakonda og ville gerne vide, hvordan man fjerner de parasitter, der sidder mellem skællene?
Risager

Svar:
Hej Risager
Jeg formoder, at det er dig, der hedder Rasmus Risager, hvis spørgsmål om tigerpython, jeg lige har besvaret?! Det lyder som om, at parasitterne, der sidder mellem slangens skæl, er de små blodmider, som jeg flere gange har omtalt og har beskrevet, hvordan de bekæmpes.
Du skriver, at du har en anakonda. HVIS det er rigtigt, så vil jeg sige, at det lyder helt vanvittigt, at du har anskaffet dig en så kæmpestor slange, hvis du ikke er MEGET erfaren inden for hold af slanger. Og selv om du skulle være en erfaren slangeholder, så vil en voksen grøn anakonda altid kunne være dødsens farlig, da den let kan strangulere et menneske. Den bliver selvfølgelig forbudt for privatpersoner at holde i fangenskab, som du kan læse mere om i to indlæg på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside, http://www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, jeg har anskaffet mig 4 slanger, hvoraf den ene er en tigerpython albino. Den er stærkt dehydreret ekstrem tynd og så har røde/lyserøde plamager et par steder på siden, men om det er i skellet eller indeni kan jeg ikke rigtig se, manden der har haft den siger at den kun vil spise små kyllinger det er næsten det eneste han kunne få til at blive i maven. Den er blank og se på og har blanke øjne. Hvad kan det være? Smitter det? Hvad skal den eventuelt have når den er så ekstrem mager og dehydreret? Kan man hjælpe den med at drikke eller spise eller hvad? Jeg bor i Frederikshavn og bruger dyrlægerne i Lendum, kan de ringe nogen steder? Da de også er meget interesseret i at lære om slanger? Hvad er den bedste behandling for en slange der er forkølet? De slanger, jeg har købt, var alle dehydreret og havde lagt i en lille kasse i ca. 4 mdr. dog havde de stået i et varmerum, så de var ikke kolde eller fået træk. Jeg var rystet og købte dem af medlidenhed.. Den ene albino blev dog hurtigt meget levende da den havde lagt på nogle varmekabler natten over, den er utrolih livlig men har også lidt rødt på siden, men ellers pæn. Albinoer er de ofte mere aggresive end alm. tigerpythoner. Det skal lige siges at jeg ikke er nybegynder med slanger, og har haft mange forsk. bl. mandarin rottesnog og flower snake hvis I kender dem. Jeg håber, I kan hjælpe mig med at blive klogere.
Med venlig hilsen Danny

Svar:
Hej Danny
Først og fremmest vil jeg sige, at du nok ikke burde have anskaffet dig den slange, der var meget mager. Køb kun raske dyr, der virker stærke og friske!
Når du nu skriver, at du har temmelig megen erfaring med slanger, så burde du også melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening (via http://www.nhf.dk ), hvis du da ikke allerede er medlem. Tidligere i år var der en længere artikel om tigerpython i vores blad (nr. 1 fra januar/februar 2002), og den vil du kunne læse med stort udbytte. Når du skriver, at det magre eksemplar har "røde/lyserøde plamager et par steder på siden", så tyder det meget på, at det er skælbetændelse, som netop er beskrevet og illustreret i NHF's blad nr. 3 fra 2002 i en artikel skrevet af dyrlæge Knud Steensborg.
Men jeg vil understrege, at det aldrig vil være muligt at stille en sikker diagnose ud fra en beskrivelse. Det er simpelthen nødvendig for mig at have slangen i hånden.
Det er godt, at du er gået til en dyrlæge med slangen, for det er den eneste rigtige måde at få helbredt slangen. Desuden bør alle andre slanger, der evt. har opholdt sig sammen med den syge tigerpython, også checkes af en dyrlæge, for det er muligt, at de er blevet smittet. Nye dyr bør altid holdes isoleret i karantæne, indtil man er helt sikker på, at de er sygdomsfrie.
Jeg vil anbefale dig, at du eller din dyrlæge i Lendum kontakter en krybdyrkyndig dyrlæge. Der er to dyrlæge i Jylland, som jeg vil kunne henvise dig til. Den ene er Knud Steensborg fra Abild Dyreklinik i Brabrand ved Århus (tlf. 8626 3511). Den anden mulighed er Thomas O. Larsen fra Dyrehospitalet på Hobrovej i Ålborg (tlf. 9811 7400).
Endelig bliver jeg også nødt til at fortælle dig, at det sandsynligvis bliver ulovligt at holde tigerpython inden for en nær fremtid (nok fra starten af 2003), fordi den er en meget stor kvælerslange. De kommende regler for hold af eksotiske dyr under dyreværnsloven kan du læse mere om på NHF's hjemmeside.
Jo, jeg kender godt Elaphe mandarina, som bestemt ikke er nogen begynderslange. Du har vist stillet spørgsmål om den tidligere på NHF's hjemmeside - ikke sandt?!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære Dyrebrevkasse
Vi har en tigerpython på omkring 110cm, Slangen trives fint, og spiser også fint, når den bliver fodret..... Men i den seneste tid, er der begyndt, at kravle en masse små sorte dyr rundt på slangen. Det lader ikke til at genere slangen, men det bekymrer os lidt.
Hvad kan det være for nogle dyr, og er de skadelige for slangen og os mennesker? Hvad kan vi eventuelt gøre, for at slippe af med dyrene? Og et sidste spørgsmål, Hvor stor kan en Tigerpython blive i fangeskab?
Med venlig hilsen
Trine Rise og Rasmus Risager

Svar:
Hej Trine og Rasmus
Disse små dyr, der kravler omkring på jeres tigerpython, er blodmider. Jeg har tidligere skrevet om bekæmpelse af mider med Frontline her i Dyrebrevkassen. Du skal gå ind under svar på slangespørgsmål og dér søge på tekststrengen "frontline". Mider vil nu ikke medføre alvorlige lidelser for slangen, men du bør da få dem udryddet, som du nu også tager skridt til.
Disse blodmider er meget specialiserede og vil kun angribe krybdyr, de går ikke på mennesker.
En tigerpython kan blive lige så stor i fangenskab som i naturen. En tigerpython er en MEGET stor kvælerslange, der kan blive over 5 meter lang! Længder over 6 meter er sjældne. Man læser undertiden om, at de kan blive op mod 10 meter, men de virker meget usandsynlige og savner enhver form for dokumentation.
I skal naturligvis tage højde for denne voksenstørrelse allerede nu. En kvælerslange på omkring 4 meter og derover kan være decideret livsfarlig for mennesker, også selv om man tror, at man har helt styr på den. Der kendes flere eksempler på "tamme" tigerpythoner, der har dræbt deres ejer.
Vi venter, at der snart kommer nye regler under dyreværnsloven for hold af eksotiske dyr. I skal vide, at det i den forbindelse sandsynligvis bliver forbudt at holde tigerpython i fangenskab. Alt dette kan I læse mere om i to indlæg på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside, http://www.nhf.dk

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kan man stadig købe vapona strips og i så fald hvor?
Jesper Hansen

Svar:
Hej Jesper
Det er ikke længere muligt at købe Vapona Strips i Danmark, da produktet er sundhedsskadeligt for mennesker. I stedet kan du behandle dine dyr med et andet effektivt og mere harmløst præparat, nemlig Frontline.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Jeg har en kornsnog som ikke har spist i fire uger.
1. Er der noget galt?
2. Kan det det være orm, og hvordan behandler man det?
3. Går en kornsnog i dvale?
4. Hvor meget kalk skal de have og hvordan skal det bruges?
5. Hvilke planter kan der komme ind terrariet(250.L)?
6. Kan snogen tåle en Bregne?
Med venlig hilsen
Brian Nielsen.

Svar:
Hej Brian
Da jeg ikke ved noget om, hvordan du passer din kornsnog, har jeg ingen mulighed for at sige, hvad der kan være galt. Jeg håber, at du har sat dig grundigt ind i, hvordan kornsnoge skal holdes i terrarium, FØR du købte snogen, for det er meget vigtigt, når vi holder dyr i fangenskab. Derudover kan jeg sige, at jeg tidligere (for få uger siden) her i Dyrebrevkassen har skrevet en temmelig lang forklaring om, hvordan kornsnoge bør passes. Jeg skrev svaret til Zara, så inde i slangeafsnittet kan du prøve at søge på tekststrengen ”Zara”.
Jeg vil også gerne understrege, at slanger skal have fred og ro, da de ikke er kæledyr. Hvis du håndterer og dermed stresser din nyanskaffede kornsnog for meget, vil den næppe trives så godt.
Hvis du har mistanke om, at slangen er syg, bør en dyrlæge med stor erfaring inden for krybdyr undersøge den. Et voldsomt ormeangreb vil kunne svække slangen, og så vil den nok ikke æde frivilligt. Men på den anden side så er praktisk talt alle kornsnoge i fangenskab opdrættede i fangenskab, og det er kun sjældent, at sådanne kornsnoge har mange orm, så jeg tror ikke, at det er problemet med din slange. Jeg vil anbefale, at du køber dine dyr direkte gennem private opdrættere, for derigennem vil du kunne få nogle gode ”staldtips” om, hvordan opdrætteren passer og avler dyrene.
I naturen går kornsnoge i dvale eller i en hviletilstand om vinteren. Men det er ikke nødvendigt i terrarium, og hvis du holder kornsnoge ved normal aktivitetstemperatur, vil de forblive aktive hele året rundt.
Hvis du fodrer med hele mus og andre hele hvirveldyr, vil de fra disse foderdyrs knogler få dækket deres behov for kalk.
Du kan evt. prøve at bruge forskellige robuste stueplanter i terrariet, men du kan sagtens risikere, at en voksen kornsnog vil ødelægge dem, når den kravle hen over dem. Umiddelbart vil jeg anbefale gummitræ (men den bliver høj), svigermors skarpe tunge og guldranke. Jeg tror, at en bregne vil blive ”tromlet” ned af en voksen kornsnog.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik.
Vores konge boa har lige været helt mat i øjnene og vi var sikre på, at den snart ville skifte ham. Da jeg kom hjem i dag, havde den igen helt klare øjne men vi kan ingen ham finde, ikke en gang små stykker af det. Kan du sige os om den kan have spist det eller om den bare har været syg? Vi har haft den i 2 måneder og den har hverken skiftet ham eller haft matte øjne i den tid.
Den spiser fint og virker rask.
Venlig hilsen
Familien Vangsgaard

Svar:
Hej familien Vangsgaard.
Hvis jeres kongeboa har haft matte øjne, og hvis øjnene en skønne dag er blevet pæne og klare igen, så har slangen givetvis skiftet ham på øjenlågene (som er sammenvoksede og gennemsigtige). Det hænder, at slanger har problemer med at skifte ham på øjenlågene, og så siger man, at "brillen" bliver siddende tilbage. "Brillen", altså det gamle stykke ham på øjenlågene, vil ofte falde af af sig selv efter nogen tid. Jeg tror, at det er, hvad der har været hændt, og så har disse to små stykker ham nok gemt sig et eller andet sted i terrariet.
Jeg er overbevist om, at de matte øjne ikke har skyldtes sygdom (såsom en infektion), for en sådan lidelse ville ikke bare forsvinde af sig selv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der lavet en ld50 test på vipera xanthinas giftighed?
Med venlig hilsen Michael

Svar:
Hej Michael
Bjerghugormen, Vipera xanthina, er sandelig ikke nogen giftslange, der er til at spøge med, da den har en stærk gift. Den lever i det vestlige Tyrkiet samt det nordøstligste græske fastland og på nogle små øer i det østligste Grækenland. Det er temmelig sjældent, at mennesker støder på den, og derfor forekommer der heller ikke særligt mange bidtilfælde. Mig bekendt kendes LD50 ikke for netop V. xanthina. LD50 er et mål for akut giftvirkning og står for "lethal dosis"; den bestemmes ud fra den dosis, der dræber halvdelen (50%) af en gruppe forsøgsdyr. LD50 angives i mg pr. kg legemsvægt.
Men for en nærtstående hugorm i Mellemøsten, Vipera palaestinae, der er dødeligt giftig for mennesker, vides LD50 at være 0,46. Jeg kan ikke sige, hvor tæt giftvirkningen for V. xanthina ligger på denne.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Jeg har en kongeboa, den er ca.140 cm og vejer 1.95 kg, men den er alt for tynd jeg har snakket med en dyrlæge og han sagde også at den var lidt for tynd. den får en stor rotte en gang hver 4 uge, så mit spørgsmål er, om i kan fortælle mig hvad jeg skal give den for at fede den lidt op?
Med venlig hilsen
Louise Jensen.

Svar:
Hej Louise
Nu ved jeg godt, at du hverken kan eller skal skrive længere romaner om din slange. Men hvis jeg må tillade mig at tolke din udtalelse "jeg har snakket med en dyrlæge" bogstaveligt, så kunne jeg tro, at du KUN har talt med dyrlægen, og at han ikke har undersøgt kongeboaen. Jeg ved ikke, om det er en overfortolkning! Men hvis slangen er så mager, så burde dyrlægen undersøge, hvorvidt slangen har endoparasitter eller måske lider af en mave/tarminfektion, som bør behandles.
Hvis slangens bakterieflora, der har en vigtig funktion ved fordøjelsen af slangens føde, er slået i stykker, så vil det betyde, at den ikke kan udnytte sin føde særligt effektivt. Men det vil man ret tydeligt kunne se på afføringens konsistens. I det tilfælde giver man dyret et præparat, der hedder Bird Bene-Bac. Det er en lysegrøn pasta, der sprøjtes ind i munden. Dette yoghurt-agtige præparat indeholder levende fordøjelsesbakterier. Man plejer at behandle dyret i omkring 5 dage.
Mange af de problemer, som jeg har skitseret her, vil i en bare nogenlunde fremskreden tilstand medføre, at slangen ofte vil brække sig. Hvis slangen ellers fordøjer føden godt (dvs. afføringen ser normal ud), bør du fodre slangen hyppigere, f.eks. hver anden uge.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse
Jeg sidder og diskutere med min kæreste, om det er muligt at dø ved et bid fra den danske hugorm, hvis man altså ikke får modgift for det?
Med venlig hilsen Ulrik

Svar:
Hej Ulrik
Ja, en hugorm er potentielt farlig for mennesker, og der kendes dødstilfælde, selv om de er sjældne. Groft regnet forekommer der ca. 200 hugormebid i Danmark om året, men der menes kun at være sket 8 dødsfald af hugormebid i Danmark i de seneste godt 100 år (fra år 1900). Dvs. der sker langt flere døsfald som følge af hvepsestik, idet der hvert år dør mennesker efter at være stukket af hvepse. Denne forskel kan langt overvejende tilskrives, at hvepse kommer aktivt i kontakt med mennesker og er væsentligt mere aggressive, for isoleret set er et hugormebid da meget mere alvorligt en et hvepsestik!
Hvis I vil læse mere om dette spændende emner, så kan I anskaffe jer denne bog:
Fog, K., A. Schmedes & D. R. de Lasson. 1997. Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gad, København. 365 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har en kongeboa og den har besvær med vejrtrækningen, den piber, når den puster luften ud igen og får nogle gange sådan en luftboble på halsen, kan de blive forkølet sådan nogen? Den har også for nyligt fået et sår på maven, der begyndte at bløde, kan der gå betændelse i det? og er det farligt?
På forhånd tak!
Louise Jensen, Bjæverskov

Svar:
Hej Louise
Jeg vil sige det rent ud: Din kongeboa befinder sig i en så alvorlig og kritisk tilstand, at den omgående kræver kyndig behandling hos en dyrlæge, der er vant til at arbejde med krybdyr (f.eks. Dyreklinikken ved Enghave Plads, Istedgade, København eller Københavns Dyrehospital, Poppelstykket, Valby).
Den kan lide af en dødelig mundbetændelse og/eller lungebetændelse og andre luftvejsinfektioner. Sårene på bugen kan f.eks. være skælbetændelse, men kan også skyldes andre alvorlige infektioner, eller at slangen måske er blevet forbrændt på en varmelampe. Jeg kan naturligvis ikke sige nøjagtigt, hvad der er galt med slangen, når jeg ikke har set den, men at dømme ud fra din beskrivelse lyder det alvorligt.
Når du holder levende dyr, skal du lære at finde ud af i enkeltheder, hvordan den pågældende art skal holdes, hvilke krav den stiller til omgivelserne, og noget om de problemer/sygdomme, som den kan blive udsat for. På den måde kan du forebygge de værste sygdomme, hvis og når du køber et rask dyr. Du skal vide, at et dyr skal til en dyrlæge i god tid, når du bemærker, at det udvikler sig på en ”underlig” måde, altså når det kan være pga. en sygdom. Et dyr kan ikke sige til dig ”av, jeg har ondt i maven”, så derfor må vi prøve at hjælpe straks, når der vi fornemmer, at noget kan være galt. I dette tilfælde med din kongeboa skulle der være grebet ind tidligere.
Nu vil jeg ikke tage alt modet fra dig, men du bør nok være forberedt på, at slangen sagtens kan risikere ikke at overleve. Hvis du senere vil anskaffe dig et andet dyr, så må du love mig, at du først sætter dig ordentligt ind i alt, hvad der er værd at vide, når man vil holde den art, det nu drejer sig om. Vi påtager os et stort ansvar, når vi holder dyr.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Min kongeboa har fået en masse små sorte dyr på sin krop. Det kunne minde lidt om tæger bortset fra at de er meget små. Mange af dem sidder inde under skællen, omkring/i øjet og så er der dem som muligvis har suget blod, de sidder uden på kroppen og deres kroppe er større. Måske er det blodmider? Jeg har i hvert fald købt noget der hedder Vapona Stripes og har haft det inde i terraiet i et par uger og bader den næsten hver dag i en vask med lunken vand, så de muligvis ville drukne.... men de er stadig ikke forsvundet...  Har i et godt råd, så den kan komme af med dem?
Annika Poulsen, Kolding

Svar:
Hej Annika
De små sorte dyr er givetvis MIDER, nærmere betegnet blodmider. De har intet med "tæger" at gøre (vi hører desværre alt for tit en fejlagtig omtale af de indtil ca. ½ cm store dyr, der kan sætte sig på os og f.eks. hunde for at suge blot: Disse er IKKE tæger, men derimod flåter! Til tider hører vi endog dyrlæger og læger kalde dem "tæger"!!). Men når det er sagt, så kan jeg oplyse, at de små dyr, der er på din kongeboa, heller ikke er flåter.
Vapona Strips er én måde at bekæmpe dem på. Men når du hænger et stykke op i terrariet, så må din kongeboa ikke kunne komme i berøring med den, og terrariet bør i den periode stå i et rum, hvor du og din familie ikke bor nogenlunde permanent eller spiser. Hvis du lader et frisk stykke hænge i et par uger, så burde det være tilstrækkeligt. Dampene vil givetvis trænge ind mellem skællene, hvor miderne sidder.
Jeg tror, at den bedste og mest effektive måde til at bekæmpe dem, så det også er forsvarligt over for krybdyr og dig, er midlet FRONTLINE VET, som kan købes på apoteket. Det er langtidsvirkende. Du smører forsigtigt slangen ind i denne væske, men du skal undgå, at den får noget af det i munden, næsen eller øjnene. Du bør også spraye terrariet (anbring slangen i et andet terrarium et par timer efter behandlingen, men derudover vil Frontline ikke være farligt for den). Om nødvendigt kan du gentage behandlingen med 1, 2 eller 3 ugers mellemrum. Der følger en brugsanvisning med.
Vi har skrevet og diskuteret en del om Frontline og andre produkter til at bekæmpe blodmider hos krybdyr i vores forening. Det kan du læse mere om på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside under Forum, www.nhf.dk – se de diskussioner, der startede henholdsvis 28. august 2001 og 5. oktober 2001.
Slanger med mange mider på kroppen kan finde på frivilligt at lægge sig ned i vandskålen. Men vand er ingen effektiv måde til at blive fri for de små irriterende og talrige parasitter.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg Har givet min slange en panacur mod orm. Herefter var der mange rundorm i slangens aføring, nogle stadig levende hvorfor jeg ca. 14 dage efter
gav en kur mere efterføglende afføring indeholdt kun 1 orm, men levende er min slange nu fri for orm eller skal den havde en kur til ?
Jer har helt sikkert overdoseret panacur i de 6.
dage slangen fik den.
2. tager panacur også bændelorm (tror ikke slangen har dem)
De orm der kom ud var små uden led og svagt rødlige
Håber på et svar
Venlig hilsen
Peter

Svar:
Hej Peter.
Panacur er udmærket mod rundorm, men du skal ikke kun bruge det en enkelt dag. Derimod vil jeg anbefale dig at give slangen Panacur dagligt i 5 dage i træk. Daglig dosering: 10-50 mg pr. kg legemsvægt.
Til bændelorm plejer man ikke benytte Panacur. I stedet anbefales Droncit (5-10 mg pr. kg legemsvægt), Scolaban (25-40 mg pr. kg legemsvægt) eller Yomesan (150-200 mg pr. kg legemsvægt).
Jeg vil råde dig til at konsultere en krybdyrkyndig dyrlæge, hvis du stadig har problemer med at få bekæmpet indvoldsormene.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Min tvillingesøster og jeg vil meget gerne have en Kongepyton, men inden vi køber den, vil vi helst vide så meget som muligt om, hvordan man passer den osv. Vi har lånt bøger på biblioteket og snakket med nogle folk der kender meget til slanger. Men vi har stadig nogle spørgsmål, som vi håber i kan hjælpe os med.
1.Hvordan skal temp.i terrariet være?Både om dagen og natten, og hvordan opnår man disse?
Kan vi f.eks. starte med at købe terrariet og så købe noget særskilt, som kan varme det op?
2.Hvor varmt skal der være under varmelampen?
3.Skal der være noget lys tændt i terrariet om natten(f.eks. varmelampen)
4.Skal der være en speciel luftfugtighed i terrariet? Hvis der skal, hvordan opnår man og måler denne?
5.Foder: Skal slangen have varieret kost, eller er det nok med mus? Og kan i fortælle mig hvor jeg kan købe frosne mus på Fyn?
6.Skal slangen have tilskud af vitaminer? Hvis den skal, hvor kan jeg så købe vitaminerne og hvordan får jeg dem ”i slangen”?
7.Kan i fortælle mig nogle generelle oplysninger om, hvordan vi kan se hvis slangen er syg?
Det var vidst det. Jeg ved godt der er mange spørgsmål, men jeg håber, at i vil svare på bare nogle af dem.
Vi har prøvet at ringe til Nordisk Herpetologisk Forening, men der er telefonsvare på i øjeblikket, og vi vil gerne have slangen inden sommerferien slutter.
Med venlig hilsen Louise Hansen, Odense.

Svar:
Hej Louise.
Jeg beklager, at du ikke har kunnet træffe os i Nordisk Herpetologisk Forening, men flere af os har jo lige været på sommerferie. Du kan prøve at ringe til os igen på hverdagsaftener efter kl. 19.
Det er godt, at I sætter jer grundigt ind i, hvordan en kongepython skal passes, inden I køber nogle dyr! Jeg vil opfordre jer til at købe et par, men i første omgang kan I nøjes med ét dyr, så I først bliver fortrolige med, at holde og passe det.
1. Lufttemperatur 27-30 grader om dagen, ca. 24 grader om natten. Du kan bruge en varmemåtte, en varmesten (med indbygget varmelegeme), et varmekabel og/eller en varmelampe. Men en slange må ikke kunne komme i direkte kontakt med en meget varm genstand, da denne kan give forbrændinger. Det vil være en god idé først at købe et terrarium og dernæst de forskellige varmekilder.
2. Under varmelampen må der gerne være 35-40 grader, når blot dyrene kan søge hen på kølige steder - for så skal de nok selv finde det sted, der har den rette temperatur.
3. Nej, om natten slukkes alt lyset - ligesom i naturen!
4. I behøver ikke skabe en speciel luftfugtighed i terrariet. Den luftfugtighed, der er i vores huse, vil i reglen være god. Hvis der er for fugtigt, kan slangerne få f.eks. skælbetændelse.
5. Mus er et udmærket foder, men jeg synes, at I skal variere det, så kongepythonerne også får andre gnavere såsom ørkenrotter, hamstre og rotteunger. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening (du kan melde dig ind via vores hjemmeside, www.nhf.dk ) kan du i reglen købe frosne mus, som jo også kan sendes med posten.
6. Det er i reglen ikke nødvendigt at give slangerne ekstra vitamintilskud, hvis foderdyrene er sunde og velnærede. Om nødvendigt kan I evt. få en krybdyrkyndig dyrlæge (f.eks. Dyrlægehuset i Tommerup) til at injicere vitaminer (ABCDin).
7. Hold øje med, at slangen er velnæret og ikke er mager. Typisk skal bækkenpartiet (lige over kloakåbningen) være kødfuldt, og bækkenknoglerne må ikke "stikke frem". Når terrariet åbnes, skal dyrene være vagtsomme og begynde at spille med tungen. En dvask, slatten og mager slange er bestemt et dårligt tegn. Hvis afføringen er misfarvet, meget tynd og specielt ildelugtende (tja, den lugter selvfølgelig aldrig godt!!), så kan der være tale om en mave-/tarminfektion og indvoldsparasitter.
Inden for det næste års tid forventer jeg, at der kommer en artikel om kongepython i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse,
jeg har lidt problemer med min Thamnophis radix, som hverken jeg eller mine terrarievenner kan løse. Jeg prøver derfor at spørge jer:
Min ovenfor nævnte slange har fået nogle bylder. Den største er vel 2-3 cm. lang, ligeså bred som slangen og et par mm. høj. Jeg har prøvet at stikke hul i et par af dem; første gang kom der noget gult væske ud (ligner ikke betændelse!), anden gang blødte det. Jeg har forsøgt at holde snogen så tørt som muligt, men bylderne er der stadig. jeg tror nu heller ikke luftfugtigheden er for høj. Snogen står nemlig i et værelse med andre slanger der i naturen lever mere tørt end strømpebåndssnogen, og dem er der ingen problemer med. Jeg har prøvet at vaske bylderne med sæbevand. Også uden held. Hvad kan der være galt?
Snogen er opdræt, så chancen for at det er nogle skadedyr e.lign. der har sat sig under huden, kan vel også udelukkes.
Nu jeg har jer, har jeg lige et spørgsmål vedr. mine kongepythoner: en af mine kongepythoner laver nogle pibelyde når den trækker vejret. Behandling er sat i gang med Striptocillin. Det tyder ikke på mundbetændelse men nærmere en form for lungeinfektion (måske lungebetændelse). Lungeorm har jeg også svært ved at tro på, da slangen har gået sammen med en anden kongepython i ca. 1 måned og som der ikke er problemer med. (jeg har fået at vide, at lungeorm smitter som bare F...). Jeg har også fået at vide at problemet måske ville gå i sig selv, hvis jeg gav slangerne nogle vitaminer. Mine spørgsmål lyder derfor: Hvad vil I anbefale for nogle vitaminer til kongepython? Og hvordan ville i give dem? (slangerne vil kun spise levende, og jeg kan sgu’ ikke nænne at pumpe en rotte fuld af vitaminer mens den er levende!) Kan jeg evt. gi’ foderdyrene  nogle vitaminer i drikkevandet?
Ja, det var en ordentlig smøre, håber på svar!
Med venlig hilsen
Morten Nielsen

Svar:
Hej Morten.
Jeg kan svare dig meget direkte: Både din strømpebåndssnog og din ene kongepython er syge og skal under behandling hos en krybdyrkyndig dyrlæge straks. Der er desværre ikke så mange dyrlæger, der har en ordentlig erfaring med krybdyr. Nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor. Men hvis du bor i Jylland, vil jeg anbefale Abild Dyreklinik ved Knud Steensborg i Brabrand. På Fyn er der f.eks. Dyrlægehuset ved René Nielsen i Tommerup. Og i København har vi Dyreklinikken ved Enghave Plads ved Karina Godvin og Dyrehospitalet i København ved Ingeborg Mølbak. Det er næppe muligt at stille en diagnose ud fra en beskrivelse - man skal se og undersøge slangerne, før man kan sige, hvad de fejler.
Du må endelig ikke selv gå i gang med at prøve at behandle slangerne med diverse præparater, som du tilfældigvis har stående i medicinskabet. De kan gøre mere skade end gavn, og mens tiden går, kan sygdommen blive endnu værre og sværere at få has på. Streptocillin er et antibiotikum, som kun må anvendes over for netop de bakterier, som det er beregnet til. Overdreven brug kan være farlig, idet det er resistensdannende, dvs. der udvikles modstandsdygtighed over for det, så det ikke længere er virksomt.
Det er udmærket, at dine slanger er opdrættet i fangenskab, da det bl.a. reducerer risikoen for infektion af f.eks. parasitter. Men de kan sagtens få bakterieinfektioner eller blive smittet på anden vis!
En god måde at give slanger vitaminer på er at injicere dem med vitaminer, typisk ABCDin. På den måde kan man være sikker på, at de får netop den dosis, de har behov for. Det kan du også få den krybdyrkyndige dyrlæge til at gøre. Måske kan han eller hun fortælle og vise dig, hvordan du selv kan gøre det fremover.

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der noget, man kan tvangsfodre sin slange med, når den er så afkræftet, at den ikke har kræfter til at sluge det, den burde spise.
i mit tilfælde er det en strømpebåndssnog, som har været syg og i medicinbehandling og nu har den ikke taget foder til sig i 3 uger. Jeg har prøvet at tvangsfodre den med små stykker fisk, men den gylper det op igen, uanset hvor langt ned i halsen den får det. På forhånd tak.
Carina Mette Antonsen, Vojens

Svar:
Hej Carina
Du skal først sikre dig, at slangen er fuldstændigt rask og kureret, førend du begynder at fodre den igen. Hvis det er tilfældet, og den stadig gylper maden op, tyder det på, at dens tarmflora (bakterieflora) er slået grundigt i stykker under medicinbehandlingen (typisk hvis den har fået en overdosering af antibiotika). Det er disse bakterier, der spiller en altafgørende rolle i fordøjelsen af føden, og den bakterieflora skal gen-etableres snarest. Her skal du give slangen et amerikansk præparat, der hedder Bird Bene-Bac, som er en lysegrøn pasta, der fås i en plasticsprøjte. Det er et koncentrat af mælkesyreproducerende bakterier, og det forhandles af flere dyrlæger. Selv om det navnlig er beregnet til fugle, er det også fremragende til krybdyr. Til en voksen strømpebåndssnog ville jeg give en klat på ca. 1 gram dagligt i omkring 5 dage. Du sprøjter det ned i halsen og masserer det derefter lidt længere ned. I reglen sker der så store fremskridt efter blot et døgns tid, at man forsigtigt kan begynde at fodre dyret igen. Brug i begyndelsen fødeemner, der er letfordøjelige. Stykker af fisk er udmærkede, men brug KUN ferskvandsfisk, ikke saltvandsfisk. Også stykker af store regnorme, som du først har renset for jord, er gode.
Hvis der stadig er problemer med strømpebåndssnogen, bør du kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge. Der findes ikke så mange dyrlæger, der har et ordentligt kendskab til krybdyr. Du kan evt. benytte Abild Dyreklinik v./Knud Steensborg i Brabrand (tlf. 8626 3511). I Nordisk Herpetologisk Forening har vi også stor erfaring med snoge som terrariedyr. Du skal være meget velkommen til at blive medlem af foreningen; du kan melde dig ind via vores hjemmeside ( www.nhf.dk ).
Jeg håber, du snart får din strømpebåndssnog til at trives igen!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har fundet en stor gren i den danske natur og ”smidt” den ind til mine to Kongepythoner.
Men jeg har fundet ud af, at denne gren er hjemsted for en overdreven mængde af bænkebidere.
For det første synes jeg det er ulækkert og for det andet er jeg bange for at de her bænkebidere kan skade mine slanger!
Mine spørgsmål lyder derfor;
Er bænkebiderne farlige for mine slanger?
Hvad kan jeg gøre for at komme krybet til livs?
Jeg kan jo ikke smide sådan et halvt træ i ovnen!
Og at afbarke grenen vil næsten være synd.
På forhånd mange tak
Med venlig hilsen
Morten

Svar:
Hej Morten
Først et par ord om bænkebidere: Bænkebidere er krebsdyr, der ånder ved gæller. Det er temmelig usædvanligt, at landlevende dyr har den type åndedræt. Det betyder til gengæld, at de ikke må tørre ud, for så dør de. Derfor vil du ikke så tit se bænkebidere gå frit omkring, men de opholder sig på meget fugtige steder, så deres gæller ikke tørrer ud. Bænkebidere lever af dødt plantemateriale såsom forrådnende træ og visne blade. De er ikke specielt uhygiejniske og har ikke bestemt ikke tendens til at bære sygdomme med sig.
Jeg gætter på, at den flotte gren, du har fundet, er temmelig gammel og så småt er ved at gå i forrådnelse - det er grunden til, at bænkebiderne godt kan lide at bo i den! Og du har ret i, at disse smådyr kan optræde i ret store mængder. Men du har intet at frygte! Når du sætter grenen ind i dit terrarium (som formodentlig er varmt og tørt), så vil bænkebiderne slet ikke kunne overleve i grenen i ret lang tid, for den vil snart begynde at tørre ud. Så vil de forlade grenen og vil straks prøve at finde et egnet sted, der er fugtigt og køligt. Det finder de vel ikke i dit terrarium, og så vil de hurtigt dø. Måske bryder du dig ikke om, at de ligger og dør i terrariet. Men de tørrer hurtigt ind, og der vil ikke være nogle særlige lugtgener ved dem. Du kan selvfølgelig fjerne de døde, indtørrede bænkebidere, efterhånden som du finder dem på bunden i terrariet.
Hvis du ikke bryder dig om denne løsning, kan du også lade grenen ligge og tørre i et andet varmt og tørt lokale, f.eks. i et fyrrum. Her må du så finde en passende løsning, så bænkebiderne ikke render rundt på gulvet i fyrrummet og lægger sig til at dø under fyr, vaskemaskine o.lign.!
Men som sagt kan du godt slå koldt vand i blodet: Bænkebidere er helt harmløse over for slanger og mennesker, og de vil ikke angribe træværk i et almindeligt lunt og tørt rum.
Når grenen, der i forvejen er ved at være noget trøsket, kommer ind i terrariet, skal du være forberedt på, at den måske ikke er så stærk. På et tidspunkt vil barken begynde at falde af, og den med tiden begynde at smuldre. Især i slangeterrarier kan det blive nødvendigt at skrubbe inventaret grundigt, når er kommer afføring på det.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP