Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  FODRING

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Side 1 2

Spørgsmål:
Jeg har en kornsnog på et år, jeg kan ikke skaffe nogle museunger til den for tiden, hvad kan jeg så give den ikke levende føde?
Linda Toft, Køge

Svar:
Hej Linda.
Kornsnoge og mange andre slanger æder gerne dødt bytte. Derfor er det almindeligt, at man køber aflivede, dybfrosne mus, som man opbevarer i en plasticpose i sin fryser. Ved fodringen optøs musen eller musene, som forventes ædt med det samme. Slanger, der er vant til dødt bytte, vil uden tøven æde optøede mus.
Hvis din kornsnog ikke vil æde dødt bytte, så må du simpelthen acceptere, at du regelmæssigt skal skaffe levende mus til den. Jeg ser, at du bor i Køge; der er flere dyrehandlere i Storkøbenhavn, der sælger mus, og det vil være meget let for dig at køre en tur til København med offentlige transportmidler for at købe mus eller evt. andre gnavere.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkassen!!!
Jeg købte 1 konge boa for 3 dage siden.
Den er 3 mdr. gammel, og jeg vil høre, hvad den skal have at æde, nu hvor den er 60 cm kan den begynde og tage mus?
Med venlig hilsen Martin

Svar:
Hej Martin.
Mus vil være godt til din lille kongeboa. Du bør starte med halvvoksne mus, og senere kan du bruge voksne mus. Du vil hurtigt kunne danne dig et indtryk af, hvad den kan magte at æde. Jeg vil også råde dig til at fodre med andre gnavere, i hvert på et senere tidspunkt. Det er kun godt, hvis du kan lægge lidt variation i foderet.
Det lyder som om, at du er helt ny inden for terrariehobbyen. Så kunne det nok være en idé for dig at melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening, hvilket du kan gøre gennem foreningens hjemmeside: http://www.nhf.dk
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg er en 13årig pige der gerne vil have en slange, jeg har bestemt mig for en strømpe bånds snog. Jeg har tidligere læst i dyrebrevkassen, at den gerne vil have små-fisk/fiskestykker, men et af mine spørgsmål er, om jeg kan give den guppy (akvariefisk)til den, da den helst ikke skal have dybfrosne fisk? Hvilke fisk bruger man mest til at give den? Hvilke bundlag er det bedst anbefalet? Er en strømpe bånds snog til at røre ved/at sidde oppe med 5 min., hvor tit skal den have mad?
Hilsen nybegynderen Rikke Holmberg

Svar:
Hej Rikke.
Strømpebåndssnoge er velegnede terrariedyr, hvilket jo også fremgår af mine tidligere svar her i Dyrebrevkassen. Hvis du kan få fat i den art, der hedder Thamnophis sirtalis, så vil det være godt, for den æder også mus. Det er godt at kunne fodre så afvekslende som muligt.
Når det gælder fodring med fisk, så vil jeg klart anbefale, at du fodrer med hele småfisk med ben og indvolde, da de indeholder en masse nyttige vitaminer og mineraler. Der opstår meget ofte mangelsygdomme, hvis man overvejende fodrer med filet (altså stykker af rent fiskekød), men til en afveksling kan du godt give snogene lidt filet.
Men visse typer fisk indeholder B-vitaminase, hvilket er det enzym, der nedbryder B-vitamin. Det er typisk fede fisk som indeholder dette enzym. Også ved dybfrysning af fisk kan det ske, at en del af B-vitaminerne ødelægges. Ved afvekslende fodring med forskellige slags fisk (og de andre foderdyr, som jeg her nævner) kan du forebygge den slags problemer.
Tillige kan du let forebygge sådan en mangelsygdomme ved at sprøjte et godt vitaminpræparat ind i foderet. Det kan være et vitamin- og mineralpulver specielt beregnet til krybdyr. Det vil sikkert indeholde en god portion B-vitamin, men du skal selvfølgelig checke deklarationen over de enkelte bestanddele. Det er også godt, hvis der er vitamin D3. Når du har vænnet snogene til at æde dødt foder, kan du omkring hver 14. dag eller hver tredje uge sprøjte vitaminer ind i en død fisk, som de så skal æde
Ofte er det også muligt at få strømpebåndssnoge til at æde regnorme, hvilket er et fremragende og meget nærende foder.
Det vil være en god idé at drysse lidt vitamin- og mineralpulver på foderdyrene i ny og næ. Det pulver bør bl.a. indeholde D3- og B-vitamin.
Voksne strømpebåndssnoge kan du fodre én gang om ugen, hvor du giver dem så meget foder, de nu ønsker.
Bundlaget bør være tørt, og der er mange muligheder for, hvilke typer du kan bruge. Hvis det skal se naturligt ud, kan du bruge akvariegrus med afrundede kanter. Du kan også benytte bundlag, der er lettere at holde rene, såsom træflis, høvlspåner eller nogle specielle piller af sammenpresset savsmuld (de ligner foderpiller til kaniner). Hvis du bruger høvlspåner, skal de være støvfrie, så de ikke giver luftvejslidelser. De tre sidstnævnte emner vil suge ekskrementer op, og derefter kan du fjerne de tilsnavsede dele af bundlaget og smide det i en kompostbeholder (hvis du og dine forældre bor i hus med have).
Du kan da godt håndtere en strømpebåndssnog i ny og næ, navnlig hvis det er nødvendigt pga. f.eks. rengøring i terrariet. Men du skal vide, at slangen faktisk ikke bryder sig om at blive taget op, da den helst vil forblive i fred og ro inde i terrariet. Jeg synes, at vi skal respektere, at de helst vil holde en vis afstand til os mennesker, selv om de sagtens vil kunne vænne sig til, at du går lige uden for terrariet, og at du f.eks. fodrer, skifter vand og gør rent hos dem – og en begrænset håndtering skader ikke!
Jeg vil klart anbefale dig at købe flere strømpebåndssnoge (typisk 2-3 dyr) i stedet for blot én.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Min datter har en boa som er ca. 1 år. Hvor mange mus eller museunger skal den have og hvor ofte?
Gabi Reimers

Svar:
Hej Gabi.
Nu findes der mange forskellige arter af boaer, og det veksler meget, hvor store de enkelte arter bliver. Derfor vil det være nødvendigt for mig at vide, hvilken art det drejer sig om. Selv om vi kender arten, så vokser forskellige individer ikke lige hurtigt, da det afhænger af opvækstbetingelserne.
Men hvis jeg skal gætte lidt, så vil jeg formode, at din datter har en kongeboa, som er meget almindelig i fangenskab. Til et ”gennemsnitsdyr”, der er 1 år gammelt, vil jeg mene, at én voksen mus om ugen vil være passende. Det vil også være en god idé at afveksle fodringen lidt, så I engang imellem giver boaen en anden slags gnaver, f.eks. en rotteunge, hamster eller ørkenrotte.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg og min kæreste har to kongepyton, vi har hørt, at når de er 130 cm, skal man meddele politiet, at vi har dem? Hannen af de to er ca 125 cm. Kan de godt finde på at lade være med at spise noget, hvis byttet er for lille? Den store fik nemlig et udvokset teddyhanster 3 dage efter, vi fik den, og den har ikke spist siden.
Margit Jensen Larsen, Gråsten

Svar:
Hej Margit.
Nej, I har bestemt ikke pligt til at underrette politiet om, at I har kongepythoner, da denne art slet ikke er omfattet af forbud eller lignende restriktioner under dyreværnsloven! Hvis I gerne vil læse mere om de relativt nye regler vedr. hold af eksotiske dyr, så kan I læse disse to afsnit fra Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside:
http://www.nhf.dk/nyhed3.html
http://www.nhf.dk/nyhed5.html
Flere gange har vi desværre oplevet, at politiet har haft et for ringe kendskab til de nye regler, og her har Nordisk Herpetologisk Forening kunnet gøre indflydelse gældende, til gavn for vores medlemmer.
Kongepythoner kan være kræsne og svære at få til at æde netop den type gnavere, som de får tilbudt. Her kan det være meget gavnligt at prøve med forskellige typer gnavere, f.eks. mus, små rotter, ørkenrotter, hamstre eller natalmus. Det plejer ikke at være afgørende, om byttedyret er lidt mindre end sædvanlig. Det er meget afgørende, at der er fred og ro i terrariet, og at slangen håndteres mindst muligt, for den vil jo helst ligge for sig selv uden at blive taget op – og det bør vi respektere.
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i nr. 2 fra marts/april 2002 haft en udmærket og detaljeret artikel om kongepython, som du burde læse, da den indeholder en masse gode råd og informationer. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har læst på nettet, at man ikke må give en kongeboa marsvin. Er det sandt og hvis det er hvorfor så ikke?
Verner

Svar:
Hej Verner.
Vi hører somme tider, at slanger kan få forstoppelse, hvis de bliver fodret med marsvin (pga. af marsvins kraftige og stive hår). Men jeg har aldrig oplevet konkret, at dette skulle være et problem, og jeg ved, at mange af vores medlemmer i Nordisk Herpetologisk Forening fodrer med marsvin, og det forløber problemfrit. Naturen æder slanger også pattedyr med stive og kraftige hår, uden at de herved får forstoppelse. Ja, vi ved endog, at kvælerslanger kan finde på at sluge hulepindsvin og træpindsvin, og de får heller ikke forstoppelse!
Derfor vil jeg sige, at du roligt kan fodre dine kongeboaer med marsvin.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse
Jeg vil gerne vide om, hvor stor en strømbebåndssnog bliver? Og hvad spiser den? Og kan jeg, en 12-årig dreng, passe den? Hvis ikke, hvad egner sig så bedst?
Tobias Hansen

Svar:
Hej Tobias.
Jeg kan godt anbefale dig at holde sådanne snoge, der har det latinske slægtsnavn Thamnophis, så derfor vil jeg lige fortælle dig lidt om dem. Når du kun er 12 år gammel, så skal du helt klart inddrage dine forældre, for det er et meget stort ansvar, når du påtager dig at holde levende dyr.
Der findes hen ved en snes arter af strømpebåndssnoge, som stammer fra Nord- og Mellemamerika. De er meget variable i farvetegningen, og der findes desuden mange andre underarter eller varianter. De er meget slanke og gratiøse snoge, der (som navnet siger) har smukke længdestriber i forskellige farver. De bliver ikke særligt lange, idet de sjældent bliver længere end omkring 80 cm, men de kan i sjældne tilfælde blive over 1 meter.
Jeg vil her nævne to arter, der er gode terrariedyr, og her vil jeg tillade mig at kalde dem ved deres latinske navne. I det centrale og sydlige U.S.A. har vi Thamnophis proximus, som er sortbrun med en gul til orange rygstribe og gulbrune til gulgrønne striber på siderne. I et kæmpe område af det østlige og centrale U.S.A. lever Thamnophis sirtalis, som har en grå og sort grundfarve, hvor der er afsat en tydelig gul rygstribe og lyse sidestriber. Andre arter kan også anbefales, men ses ikke så ofte herhjemme.
Deres naturlige levesteder er sædvanligvis frodige, men de er altid lyståbne med mange solpladser. Man kan sige, at strømpebåndssnoge i Nordamerika i grove træk lever i samme naturtyper, som vores danske snog lever i herhjemme. Dvs. der er sædvanligvis vandhuller og vandløb, hvor de kan finde deres hovedføde, nemlig padder og fisk. De svømmer jævnligt.
Da strømpebåndssnoge er meget slanke, er det særligt vigtigt, at der ikke er nogle revner og sprækker, som dyrene kan mase sig igennem! Et langt terrarium med mindstemålene 80 x 40 x 40 cm vil være passende til et par eller tre dyr, men det må naturligvis gerne være større. Jeg vil anbefale et temmelig tørt klima i terrariet, selv om deres naturlige levesteder ofte er mere fugtige. Hvis bundlaget er fugtigt, vil dyrene let kunne få skælbetændelse, så det skal du naturligvis undgå. Det er vigtigt, at der er et pænt stort vandbassin, som de kan svømme i.
En dagtemperatur på ca. 25-27  C vil være passende, men under varmelampen må temperaturen gerne komme op på 30-35  C.
Som foder bruger vi hele små fisk, og som et beskedent supplement kan bruges stykker af fisk, men det er klart bedst, hvis de indeholder indvolde og ben. Du bør kun fodre med friske fisk, der ikke først har været dybfrosne. Mange strømpebåndssnoge æder gerne regnorme. Arten T. sirtalis vil også kunne acceptere museunger. Men for at få en snog til at æde dette foderemne, kan det være nødvendigt at smøre lidt sild på musen, så snogen tiltrækkes af de rette duftstoffer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kornsnog. Den er ca. 60 cm lang. Den æder villigt optøede nøgne museunger på ca. 2 cm. Jeg vil gerne have lidt større foder til den, gerne frosne mus. Hvor kan jeg købe dem? På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Keld Andreasen.

Svar:
Hej Keld.
Jeg kan ikke fortælle dig konkret, hvem der sælger frosne mus, men jeg ved, at der er nogle medlemmer i Nordisk Herpetologisk Forening, der sælger frosne mus. Jeg synes, du skulle melde dig ind i vores forening og således komme i kontakt med andre, der også bruger frosne mus, og som sikkert ved, hvor du kan købe dem. Du kan melde dig ind via vores hjemmeside www.nhf.dk og dernæst betale kontingentet på 280 kr. på en af vores bankkonti.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, det er mig igen!
Nedenstående er der nogle flere spørgsmål, som jeg har fundet på:
1. Hvad er min. på et terrarie til en kornsnog? Jeg regner med at holde min kornsnog i et terrarie med målene l.100cm. h.70cm. b.60cm.
2. Der er en nogen, som foreslår, at det kunne være bedst at holde 2 kornsnoge sammen, passer det? Hvis det ikke er tilfældet, kan den så leve alene hele sit liv uden andre slanger at være sammen med?
3. Har en kornsnog brug for vitaminer?
Med din hjælp ved at besvare mine spørgsmål, ved jeg nu meget om at holde en kornsnog. TAK!!
Russel, Bredsten

Svar:
Hej Russel.
Jeg synes, at dimensionerne for det nævnte terrarium lyder udmærkede.
Kornsnoge er ikke deciderede sociale dyr, men du kan sagtens have to eksemplarer sammen. På den anden side kan du også holde én kornsnog i hvert terrarium. Flere opdrættere gør det, og så sætter de dem kun sammen i et par måneder i ynglesæsonen. På den måde kan chancen for opdræt være større.
Hvis dine slanger får sunde og velnærede mus (ikke bare fodret op på gammelt brød), så behøver de ikke at få tilført ekstra vitaminer. Men hvis fodret ikke har været godt nok, kan det være nyttigt at give dyrene ekstra vitaminer gennem drikkevandet.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg skal have en strømpebåndsnog. Kan du ikke fortælle lidt om den, hvad den spiser, hvor den lever osv.?
Kærlig hilsen Tina

Svar:
Hej Tina.
Jeg har tidligere skrevet en masse om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen. Du kan finde alle disse svar ved at gå ind her i Dyrebrevkassen under ”Spørg om dyr”, klik på ”slanger”, og så kan du søge på tekststrengen ”strømpebåndssnog”. Herfra bør du også klikke på ”flere spørgsmål og svar”, og så søger du igen på ”strømpebåndssnog”. Jeg kan garantere dig, at det vil give dig rigtigt mange gode oplysninger, som du kan få gavn af!
Har du overvejet at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening? Det kan du blive gennem vores hjemmeside www.nhf.dk og dernæst betale kontingentet på 280 kr. på en af vores bankkonti.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne starte med at takke for den utrolig gode og inspirerende side. Mange tak.
Jeg har altid været meget fascineret af slanger, og har nu langt om længe fået min egen Konge boa. Det vil sige, jeg modtager den først i næste uge. Problemet er, at jeg ikke ved så forfærdelig meget om dens behov, og har derfor nogle spørgsmål
Min ven påstår, at udover varmestenen, skal den have en 100 watts pære der brænder 24 timer i døgnet. Er det sandt?
Er der et max/min for luftfugtigheden?
Slangen er ca. 2,5 meter lang, er det nuværende terrarium på 2 meter stort nok?
Hvor stor kan den blive? Vokser den efter forholdene?
Er det bedst for slangen med levende eller dødt foder?
Jeg ved ikke hvor gammel den er, kan man se det på nogen måder?
Sarah Toft, Odense SV

Svar:
Hej Sarah
Det er godt at høre, at du godt kan lide det, som vi skriver her i Dyrebrevkassen!
Jeg håber ikke, at Dyrebrevkassen bliver din hovedinformationskilde i dette tilfælde, for der går altså nogen tid, fra vi får spørgsmålene, indtil svarene kommer på siden. Derfor må vi nok regne med, at du har fået din slange, når du første gang læser disse linjer. Hvis du virkelig har brug for et hurtigt svar, så bør du næppe satse på Dyrebrevkassen alene.
Det er forkert, hvad din ven påstår, når han oplyser, at varmen skal være tændt 24 timer i døgnet. Der skal kun være lys og varme i halvdelen af døgnets 24 timer, altså kun om dagen. Om natten bør der bare være stuetemperatur i terrariet og næsten helt mørkt, da dette vil være en naturlig dagsrytme. En kongeboa er overvejende nataktiv, og den skal have nogle gode skjul, hvor den kan opholde sig om dagen. Det kan måske godt blive lidt kedeligt i længden, at det næsten kun ser slangen om aftenen og natten, men det er nu engang præmisserne, når vi holder nataktive dyr.
De såkaldte varmesten eller ”heat rocks” skal du være forsigtig med at bruge, da de har vist sig at kunne udvikle brand og antænde brændbare materialer i terrariet. F.eks. må du aldrig bruge en sådan varmekilde i tilknytning til et brændbart bundlag som f.eks. høvlspåner eller avispapir!!
Ja, jeg vil mene, at et 2 meter langt terrarium vil være tilstrækkeligt
En kongeboa på 3½ meter vil ligge på omkring sin normale maksimumlængde, og man skal ikke regne med, at den så bliver meget større. Men så er den også ganske stor og tung! Imidlertid ligger rekorden for en kongeboa på henved 5 meter!
Nej, en slange vokser ikke efter forholdene, i hvert fald ikke efter pladsforholdene. Hvad der styrer dens vækst er derimod fodermængde og -kvalitet, varme og dens generelle helbredstilstand. Man skal naturligvis ikke prøve at dæmpe dens vækst ved f.eks. at holde igen med foderet, men i stedet bør man indrette ens terrarieforhold efter, at det er en stor slangeart, man hermed har fået inden for husets fire vægge – eller man kan vælge en mindre art. Nu vil jeg godt understrege, at jeg på ingen måde vil beskylde dig for at ville manipulere din slange til en mindre vækst, for det er da udmærket, at du stiller spørgsmål, så du på den måde lærer mere om slanger!
Skal du fodre med levende eller aflivet foder? Det gør faktisk ikke noget, da slangen i reglen vil acceptere begge dele. Det kan være en stor fordel at købe en større mængde dybfrosne mus eller rotter på én gang, hvorefter du fortsat kan opbevare dem i dybfryseren og tage dem op enkeltvis, efterhånden som du har brug for dem. Men personligt foretrækker jeg at bruge levende foderdyr i vid udstrækning for herved at byde slangen de mest naturlige forhold, hvor dens naturlige adfærd kommer til sin ret. Vi skal huske, at vi skal vise stor respekt for alle dyr, også foderdyr. Dvs. vi skal sikre os, at foderdyr holdes dyreværnsmæssigt forsvarligt og dør på en måde, der også kan forsvares over for dem. Her kan vi godt slå fast, at kvælerslanger dræber deres bytte meget hurtigt og absolut humant, idet byttet stranguleres lynhurtigt. I øvrigt vil vi opleve, at de fleste andre slanger, der æder gnavere, også dræber deres bytte på en human måde. Det gør de selvfølgelig ikke, fordi de vil være dyrevenlige, men derimod fordi de instinktivt vil sikre sig, at de ikke skambides af mus eller rotter, som de fanger! Så du kan roligt fodre din kongeboa med levende gnavere, når eller hvis du engang imellem ikke har noget imod det. Men aflivede og optøede gnavere er som sagt også i orden. 
Du vil kunne læse lidt mere om pasning af kongeboa i bogen ”Aschehougs Terrariebog” af Davies & Davies. Derudover kan jeg anbefale dig Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift, da der f.eks. i nr. 4 fra juli/august 2002 var en længere artikel om dens levevis i naturen, og i tidligere artikler har der været gode anvisninger til pasning. I det hele taget var 2002-årgangen af vores udmærkede tidsskrift (eller bare kaldet ”bladet”) en fin ”kvælerslange-årgang” med mange gode artikler om forskellige arter af boaer og pythoner, og du vil nok kunne drage fordel af flere af disse artikler. Du kan blive indmeldt via foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse!
Jeg kunne mægtig godt tænke mig at få mig en slange/snog. Mine forældre har det også rimelig fint med det (faktisk har min mor haft én engang). Desværre kan min mor ikke tåle at se små museunger og andre dyr blive dræbt, så hun vil ikke godkende en slange der spiser gnavere eller daggamle kyllinger. Hun vil heller ikke have døde dyr liggende! Kan du/I evt. foreslå en slange, der ikke spiser dette? Jeg har kikket lidt på en strømpebåndssnog (den samme som min mor havde), men jeg ved ikke, om det er et godt valg til en begynderslange? Jeg har nemlig hørt, at den udelukkende lever af fisk. Men kan jeg evt. også nogen gange give den melorme, da jeg har 2 ørkenrotter, der ville have godt af at få noget af den slags næring!
Er strømpebåndssnogen social - altså må den få en partner af samme køn? Jeg vil have så mange oplysninger af denne race som overhovedet muligt, kender I evt. en hjemmeside, hvor man kan læse om den?
Kærlig hilsen Patricia

Svar:
Hej Patricia
Der findes ganske mange arter af strømpebåndssnoge, tilhører den slægt, der på latin hedder Thamnophis. Nogle af dem æder nogle små fisk, men det må aldrig blive deres eneste føde. Du bør fodre med hele småfisk, der ikke har været frosset ned først, for ved frysning kan der skabes nogle enzymer, der nedbryder B-vitamin, hvilket kan skade slangerne. Ved at fodre med hele småfisk med ben og indvolde kan du sikre dig, at slangerne får alle nødvendige vitaminer og mineraler.
En strømpebåndssnog æder ikke melorme. Dens naturlige føde er padder, men visse arter (typisk Thamnophis sirtalis) vil ofte være begejstret for små mus. Regnorme vil flere strømpebåndssnoge også gerne æde.
Du kan godt holde flere strømpebåndssnoge i samme terrarium.
Hvis du vil læse en god artikel om strømpebåndssnoge, så skal du læse den artikel, vi havde i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 6 fra november/december 1997. Du kan købe det blad for 45 kr. gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk – og så burde du nok også blive medlem af NHF (det koster 280 kr. om året), hvis du ikke allerede er blevet det!
Jeg har bemærket, at du allerede har stillet mange af dine spørgsmål på NHF’s meget aktive Forum, hvor du også har fået mange gode svar. Jeg håber, at du selv er tilfreds med foreningens hjemmeside!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa
Jeg har en kornsnog og den nægter at spise, har næsten prøvet alt
Den er ikke ret stor, men jeg ønsker virkelig, at den skal overleve, for den er meget smuk. Den måler ca. 15-20 cm og har en tykkelse med en regnorm. Hvad skal jeg gøre?
Simon, Hobro

Svar:
Hej Simon
Du har sendt os to spørgsmål med ret få dages mellemrum. I det første siger du, at du har to slanger, dvs. én kornsnog, der altid er sulten, og en anden slange, som du ikke kan artsbestemme, og som ikke vil æde. I det andet fortæller du, at du har en meget lille kornsnog, som du ikke kan få til at æde. Er det, fordi du har fundet ud af, at den slange, som du først ikke kunne identificere, viste sig at være en ung kornsnog?
Nå, jeg vil her prøve at besvare dit spørgsmål nr. 2! Nu tror og håber jeg, at du har fejlvurderet længden af din lille kornsnog, som, du mener, er ca. 15-20 cm lang. En kornsnogeunge, der er lige er kommet ud af ægget, har en totallængde på 29-37 cm, så din er vel mindst dobbelt så lang, som du skønner! Måske ved du, om din snog blot er et 1-2 uger gammel, om den nogensinde har fået noget at æde, før du overtog den?
Godt nok tilhører en kornsnog slægten af rottesnoge, Elaphe, der æder en del gnavere, men den æder også mange øgler og fugle i naturen. Desuden lever unger navnlig af øgler, padder, og undertiden nogle insekter, og det hænder også, at de æder en lille fugleunge. Dette fødevalg gør, at det kan være svært at få unger til frivilligt at æde museunger. Men hvos du bærer dig fornuftigt an og giver slangen de bedste kår, skal det nok lykkes! Som det første skal varmen være i orden. Her vil jeg fremhæve, at 28  C er den ideelle lufttemperatur om dagen (skal være lavere om natten). Det er en fordel, hvis slangens terrarium er lille, f.eks. en grundflade på blot 20 x 20 cm, hvor du også tilbyder den et lille skjulested. Det er lidt pudsigt, at slanger ofte trives bedre under små pladsforhold, hvor de så føler sig mest trygge. Her skal du kun have den ene slange, som i denne fase således skal gå alene. Du skal også give den mest mulig fred og ro, og du skal bestemt ikke tage slangen op ”bare for sjov skyld” (det skal man aldrig gøre med krybdyr!). Du skal bruge de små lyserøde museunger som foder. Hvis de ikke lykkes, kan du prøve med en aflivet lille museunger, og her vil de fleste nok synes, at ”forestillingen” bliver lige lovligt ulækker, men det hjælper undertiden til at få den lille kornsnog ti at æde frivilligt: Med f.eks. en nål eller en spids kniv prikker du hul i kraniet på den DØDE mus, og så presser du lidt hjernemasse ud. Tro det eller la’ vær’ – men det hjælper ofte, og så synes slangen pludselig, at det er en rigtig lækkerbisken!! Hvis det heller ikke får kornsnogen til at æde, så kan du skifte til et helt andet byttedyr, f.eks. en helt lille unge af en zebrafinke eller en lignende lille stuefugl.
Det er måske lidt besværligt at få en genstridig kornsnogeunge til at æde, men du kan trøste dig med, at når den først kommer i gang, så bliver du glad, og så ”kører det bare derudaf”, dvs. så får du næppe flere problemer af den slags!
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa
Jeg ejer to slanger En kornsnog: Altid sulten..
Men den anden slange kan vi ikke rigtig finde ud af, hvilken art den tilhører og den vil hverken spise dødt eller levende, den har ikke spist i over 3 måneder... Hvad gør jeg
Simon, Hobro

Svar:
Hej Simon
Du har sendt os to spørgsmål med ret få dages mellemrum. I det første siger du, at du har to slanger, dvs. én kornsnog, der altid er sulten, og en anden slange, som du ikke kan artsbestemme, og som ikke vil æde. I det andet fortæller du, at du har en meget lille kornsnog, som du ikke kan få til at æde. Er det, fordi du har fundet ud af, at den slange, som du først ikke kunne identificere, viste sig at være en ung kornsnog? Nå, jeg vil her prøve at besvare dit spørgsmål nr. 1! Allerførst skal du simpelthen finde ud af, hvilken art din uidentificerede slange tilhører. Når du ikke ved det, ved du heller ikke, hvilke krav den stiller til sine omgivelser, hvilket klima der skal være i dens terrarium, og hvad den æder. På dit lokale bibliotek kan du finde nogle rimeligt gode bøger, hvor du forhåbentlig kan finde et billede af den. Det er nok sjovere at lede på internettet, men du skal vide, at det ofte er bedre og mere effektivt at lede i nogle gode og grundige bøger. Du kan også tage et godt og skarpt billede af slangen og sende det herind til Dyrebrevkassen, for så skulle jeg vel have en god chance for at kunne artsbestemme slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en rød kornsnog, som spiser pinkies fordi den ikke er så stor. Mit spørgsmål er, hvor kan man købe billige pinkies, for det sted, jeg køber dem, giver jeg 100 kr. for 6 pinkies.
Venlig hilsen Søren

Svar:
Hej Søren
Ja, det lyder som en noget ”pebret” pris for museunger, men du må prøve at kontakte flere forskellige krybdyrforhandlere for at se, om andre sælger dem billigere. Jeg vil dog mene, at det bliver billigst, hvis du gennem Nordisk Herpetologisk Forening får kontakt til medlemmer, der selv avler mus. Du vil kunne melde dig ind i foreningen gennem vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel!
Jeg har i øjeblikket en Kongepython jeg har lovet at passe for en kammerat mens han var ude at rejse. Indtil for et par uger siden har der ikke været nogen problemer. Desværre ville han ikke tage den hamster jeg har købt til ham - og jeg har prøvet igen et par gange siden, nu er han jo så gået min 2 uger over sin fodringstid.
Jeg har ikke så meget forstand på slanger, men jeg kan ikke få fat på min rejsende kammerat, og jeg er ved at blive lidt bekymret.
Jeg har ikke bidt specielt mærke i en afvigende opførsel - han elsker at ligge under sit kork-stykke eller vandskålen og hygge sig, men det har han gjort siden starten og han virker ikke mere sløv ell.lign når jeg tager ham op. Der er heller ikke nogle udslæt eller lign at se på ham. Det eneste jeg har lagt mærke til, og undret mig over, er at der ikke er noget afføring i hans bur og han har trods alt spist et par gange eller 3 mens jeg har haft ham - kan han lide af forstoppelse ???
På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen Janne Nielsen

Svar:
Hej Janne
Det lyder som om, at din kammerat er taget på en længerevarende rejse. Der er nemlig ingen problemer ved at lade en voksen kongepython gå uden foder i en måneds tid eller noget længere (men den skal altid have adgang til rent drikkevand). Hvis det er korrekt, så synes jeg, at det er forkert at lade et dyr passe af en person, som ikke rigtigt har forudsætninger for det, da det nemt kan medføre, at dyret lider overlast. Det er ikke en kritik af dig, men din kammerat burde nok have klaret pasningen på en bedre måde. F.eks. burde han have taget en mobiltelefon med, så du hele tiden kunne komme i kontakt med ham.
Ligesom mennesker er alle slanger forskellige. Selv slanger af samme art opfører sig forskelligt. Skønt en kongepython måske plejer at æde en bestemt slags gnavere (som f.eks. hamstre), så kan den gå hen og blive mere kræsen eller så at sige få smag for andre foderdyr. Derfor synes jeg, at du bør prøve at fodre slangen med et lille udbud af forskellige slags gnavere (af passende størrelse naturligvis). Det kan f.eks. være en mus, ørkenrotte, hamster eller en rotteunge, som alle har hver deres individuelle lugt. Et foderdyrs lugt spiller en væsentlig rolle for en slange.
Når du sætter en levende gnaver ind til slangen, så bør den kun forblive i terrariet i en halv times tid, hvor du holder den under opsyn, da gnaveren sagtens kan finde på at bide ganske alvorligt i slangen! Hvis slangen ikke har taget den på tidspunkt, så tag gnaveren ud af terrariet igen og prøv evt. senere igen.
Kongepythoner (og andre kvælerslanger) er overvejende nataktive, så derfor vil det være bedst at fodre, når lyset i terrariet har været slukket i et stykke tid.
Hvis slangen er holdt op med at æde, kan det også tænkes, at den forholdene i terrariet ikke er optimale, selv om jeg formoder, at du ikke har ændret ved dem, siden du overtog pasningen. Har din kammerat efterladt nogle gode pasningsvejledninger, bøger eller artikler om kongepython? Hvis det ikke er tilfældet, kan jeg anbefale jer at læse den artikel om kongepython, som udkom i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 2 fra marts/april 2002, som kan købes gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Det er også muligt, at slangen ikke er helt rask, og det er også tænkeligt, at den har fået en form for forstoppelse, som du selv er inde på. Derfor kunne det være end god idé at lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke slangen. Men du skal vide, at de fleste dyrlæger har et ret dårligt kendskab til krybdyr, så du bør specielt vælge én med stor erfaring inden for disse specielle dyr. Nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor, men jeg har i mine tidligere indlæg her i Dyrebrevkassen (også de noget ældre indlæg) givet anvisninger på krybdyrkyndige dyrlæger rundt om i landet, så du kan prøve at ”bladre” dem igennem.
Jeg ønsker dig held og lykke med den noget utaknemmelige opgave, som du er blevet sat på!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har selv en sund og rask mørk tigerpython. Har yderligere en mørk tigerpython på ”ferie”. De går i samme terrarium, hvilket de også gjorde for ca. 1 md siden hos dyrehandleren. Ferie-pythonen vil ikke spise. Den har ikke spist hos sin ejer og i dyrehandelen spiste den kun døde mus. Men som sagt spiser den intet nu. Har prøvet at provokere den både med levende og døde mus. Den har også haft fodermusen til at være hos sig i flere timer, men hver gang den får færden af en mus, stikker den af og gemmer sig. Den er blevet tvangsfodret 4 gange. Første gang spyttede den musen op. De sidste 3 gange har den holdt det i sig. Fik fortalt af dyrehandleren, at normalt har tigepythoner ingen spiseproblemer. Og i tilfældet, så bør de spise selv efter 1-2 tvangsfodringer. Men dette gør denne slange ikke.
Begge slanger har haft blodmider for ca. 14 dage siden og fik fortalt, at det kunne mindske appetitten. Er af dyrehandleren blevet tilbudt at få slangen byttet, hvis jeg ikke snart får den til at spise. Men ser helst, at slangen begynder at spise og ikke skal byttes. Er nervøs for at tvangsfodre den, når den bliver større. Da den er begyndt at vokse ordentligt igen. Var meget tynd, da jeg fik den på ”ferie”; ca. 60 cm lang og 1-1,5 cm i diameter. Min egen er ca. 65-70 cm lang og 2-2,5 cm i diameter. Er min egen slange evt. lidt ”småfed”? og hvad kan jeg forsøge mig med for at få ferie-pythonen til at spise?
Ditte Louise Andersen, Frederikshavn

Svar:
Hej Ditte Louise
Ligesom mennesker er alle slanger forskellige. Selv slanger af samme art opfører sig forskelligt. Skønt tigerpythoner i reglen er lette at få til at æde de gnavere, som de bliver tilbudt, kan visse dyr være kræsne. Derfor synes jeg, at du bør prøve at fodre den slange, som du ikke kan få til at æde, med forskellige slags gnavere (af passende størrelse naturligvis). Det kan f.eks. være ørkenrotter, hamstre eller rotteunger, som alle har hver deres individuelle lugt. Et foderdyrs lugt spiller en væsentlig rolle for en slange.
Når du sætter en levende gnaver ind til slangen, så bør den kun forblive i terrariet i en halv times tid, hvor du holder den under opsyn, da gnaveren sagtens kan finde på at bide ganske alvorligt i slangen! Hvis slangen ikke har taget den på tidspunkt, så tag gnaveren ud af terrariet igen og prøv evt. senere igen.
Selv om de to slanger tidligere levede i samme terrarium, så vil jeg klart anbefale dig, at den problematiske slange får sit eget terrarium og således får mest muligt ro.
Du skal vide, at kvælerslanger er nataktive og gemmer sig om dagen. Derfor bør du give pythoner gode skjulesteder, så de kan gemme sig i tryghed om dagen. De bliver måske ikke så sjove for dig at kigge på, men det er vigtigt, at vi holder dem på den mest naturlige måde. Derfor vil det generelt være bedre at fodre kvælerslanger om natten, når lyset er slukket i terrariet.
En tigerpython, der er 60 cm lang og 1,0-1,5 cm i diameter, virker noget tynd.
Det er naturligvis meget vigtigt, at du passer slangen på den rigtige måde, for ellers vil den ikke kunne trives. Jeg vil ikke her gennemgå fra A til Z, hvordan en tigerpython skal passes, da du vil kunne læse dig til det i terrariebøger (og det har du måske allerede sat dig grundigt ind i).
Derimod synes jeg, at du bør kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge, som kan undersøge den python, der ikke vil æde (og evt. også den anden slange), for det er meget muligt, at den er syg. Nu hvor jeg ser, at du bor i Frederikshavn, vil jeg råde dig til at besøge:
Dyrehospitalet Hobrovej v./Thomas Larsen
Hobrovej 40
9000 Aalborg
Tlf. 9812 7400

Endelig vil jeg fortælle dig, at en tigerpython bliver meget stor. Det er faktisk netop blevet FORBUDT at holde denne art i fangenskab pr. 1. januar 2003. Men man vil kunne få lov at beholde sine dyr, hvis man straks anmelder sit dyrehold til politiet (det skal ske inden dem 31. marts 2003). Men det vil i så fald blive ulovligt at avle på ens tigerpythoner, og de skal mærkes entydigt, f.eks. med microchips. Hvis man ikke gør det, vil de automatisk blive ulovlige. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening vil du kunne læse mere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig. Du kan melde dig ind gennem vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey
Jeg vil gerne anskaffe mig 1 rosenboa...
Hvor kan jeg skaffe sådan en?
Og så vil jeg vide, om man kan opdrætte en museart, som ikke stinker eller man kan gøre noget, så det ikke stinker....
Freezy

Svar:
Hej "Freezy"
Jeg kender dig fra NHF-siden, hvor du jævnligt deltager på vores Forum, hvor du her på det seneste har korresponderet flittigt om de to emner, som du her spørger om. Så det er da sjovt også at træffe dig her i Dyrebrevkassen!
Rosenboaer er små slanger, der ikke bliver længere end en dansk snog. De kan navnlig købes i Tyskland, hvor de opdrættes ganske flittigt. Her kan du f.eks. købe dem på store salgsudstillinger, hvortil der arrangeres ture gennem bl.a. NHF. Det kan næppe vare mange år, før du også kan købe opdrættede rosenboaer gennem NHF-medlemmer i Danmark - og måske er opdrættet allerede i fuld gang herhjemme?
Prisen for den art, der hedder Charina trivirgata trivirgata (kaldes til tider også Lichanura trivirgata trivirgata) ligger i størrelsesordenen 500 kr. pr. stk. Jeg synes bestemt ikke, at du skal nøjes med at købe ét eksemplar. Køb minimum et par.
Kønsmodne hanner af husmus (f.eks. hvide mus) lugter ubehageligt, men alle andre gnavere, som avles jævnligt i fangenskab, har ikke denne ubehagelige lugt, hvis man ellers holder den på en hygiejnisk måde. Flere arter er temmelig lette at avle, men ingen er dog så produktive og lette som husmus! Ørkenrotter og hamstre er en anden mulighed. Desuden kan jeg nævne natalmus (har det latinske navn Mastomys natalensis), som efter en drægtighed på ca. 23 dage føder 10-12 unger pr. kuld. Ungerne tages fra moderen, når de er 20-21 dage gamle, og de bliver kønsmodne i en alder af 3½ måned. Du kan læse mere om avl af natalmus i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 1 fra 1997.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey
Min kat kommer tit med døde fugle.
En af mine venner sagde jeg sikkert kunne give min slange dem, men er der ikke for stor chance for, at der er bakterier i....
Ole

Svar:
Hej Ole
En fritgående kat kan gøre det af med ganske mange vilde fugle, og det vil kun være godt, hvis du kan udnytte den righoldige ressource på en fornuftig måde. Hvis jeg skal besvare dit spørgsmål lidt firkantet, så vil jeg klart sige: "Ja, disse fugle har masser af mider på og i sig!"
Men alle byttedyr, som en slange kunne tænkes at æde, er "befængt" med tusindvis af mider - og det samme gælder dig og mig, der også har adskillige tusinde mider på og i vores kroppe! Langt, langt størstedelen af dem gør ingen skade, men har forskellige vigtige funktioner.
Du tænker måske på, om de døde fugle kunne tænkes at være inficeret med forrådnelsesbakterier. Det tror jeg dog ikke i nævneværdigt omfang, da det givetvis er frisk ihjelslåede fugle, som din kat bringer hjem til dig. Du har måske også bemærket, at der stadig er lidt liv i nogle af fuglene.
Alle byttedyr, som din slange æder, er inficeret med parasitter i større eller mindre udstrækning. En slange er fra naturens side indrettet på at kunne klare sådanne parasitter, uden at de formår at udøve nogen skade på slangen. Men der er naturligvis nogle parasitter, der kan overføres fra byttedyr til slanger, og som på deres nye vært kan være skadelige. Det kan typisk være forskellige indvoldsorm. Men erfaringsmæssigt mener jeg, at det er sjældent, at slanger pådrager sig parasitter på den måde. I mit eget hus hænder det, at jeg fanger vilde husmus, og dem giver jeg uden tøven til mine slanger. Det er der aldrig sket noget ved. (Jeg bruger selvfølgelig ikke musegift!)
Hvis du fodrer slangen med vilde fugle, som din kat "serverer" for dig, vil slangen på den måde få en god og vigtig variation i kosten. Desuden vil vilde dyr ofte kunne være sundere end avlede mus.
I naturen er der faktisk mange slanger, der holder til ved temmelig stærkt trafikerede veje og snupper de overkørte dyr, der ligger i vejkanten, så disse slanger benytter samme "trick", som du nu har i tankerne! Somme tider sker det endog, at de døde dyr kan være gået godt i forrådnelse og indeholde mange fluemaddiker! Selv i de tilfælde fejler slangerne absolut intet og er i god stand. Et sådant tilfælde skrev vi om i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 6 fra 1998. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind gennem vores hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvad spiser en kornsnog, og hvor tit spiser den?
Lone Høyer

Svar:
Hej Lone
En kornsnog æder i naturen (i Nordamerika) alle mulige øgler, gnavere og fugle (inkl. æg), som har en passende størrelse. I terrarium giver vi dem mus, andre gnavere og evt. småfugle. Jeg vil anbefale at fodre en voksen kornsnog med ét byttedyr (f.eks. en mus) én gang om ugen.
Det lyder som om, at du påtænker at anskaffe dig en kornsnog. Det vil være en god idé, da den er en udmærket terrarieslange. Du kan læse mere om kornsnogen i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift, da der i nr. 2 (marts/april) fra 2001 var en god begynderartikel om denne art. Og i nr. 4 (juli/august) fra 1999 var der en generel artikel om hold af slanger, som du sikkert også vil kunne drage fordel af. Endelig kan jeg anbefale bogen "Aschehougs Terrariebog", skrevet af Robert Davies & Valerie Davies. Det er nok en idé for dig at melde dig ind i NHF, hvilket du kan gøre gennem vores hjemmeside, http://www.nhf.dk
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Skal slanger have levende føde?
Hvad skal den have at spise?
Jeg har tænkt mig at købe en kornsnog. Er det et godt begyndervalg?
Har i en side hvor man kan se hvordan den ser ud?
Christian Holmen Frost

Svar:
Hej Christian
Der findes mange slanger, der er lette at vænne til at æde døde foderdyr. Dvs. du kan købe aflivede, dybfrosne mus og opbevare dem i jeres egen dybfryser. Når du skal fodre slangerne, skal musene naturligvis være fuldstændigt optøede og lune først.
Der findes mange arter af snoge og små kvælerslanger, der lever af gnavere, og de fleste af dem æder også gerne døde mus. Ja, en kornsnog er bestemt et godt begynderdyr! Den æder også andre gnavere og små fugle.
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i tidens løb haft nogle udmærkede artikler om kornsnogen. F.eks. en god begynderartikel i nr. 2 (marts/april) fra 2001. Du kan købe det nummer direkte fra vores hjemmeside: www.nhf.dk
En gammel, men særdeles god serie i tre afsnit om kornsnogen findes i 1984-årgangen af NHF’s blad, og den årgang kan du låne gennem dit lokale bibliotek, som kan bestille den fra et større bibliotek.
Jeg har fundet et pænt billede af en kornsnog på internettet, som du kan se her:
http://www.chez.com/elapheguttata/hypo1.JPG
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har bare lige et par spørgsmål. Det først er:
Jeg har haft en kornsnog i 3 uger og den går i et terrarium på 250 L og der er mange gemme steder og et stort vandkar og luft fugtigheden er på 50-60.
Min slange er i gang med og skifte ham, men den har snart været en uge om det. Først fik den nærmest blå øjne så forsvandt det blå i øjnene og den ser helt normal ud men den ligger bare nede under en urtepotte og slapper af og kommer ikke frem er det normalt?
spørgsmål 2: Jeg forsøgte og fodre den et par dage efter jeg fik den og den tog musen fint men 3 dage efter lå der en halvt fordøjet mus der inde. En uge efter forsøgte jeg og fodre den og den tog ikke musen men lugtede bare til den og sked i kassen hvor jeg fodrer den. Jeg tørrede op men den lugter lidt, kassen. En uge efter forsøgte jeg igen men den lugtede bare til den igen. Er det normalt at en kornsnog ikke spiser i 2 uger og kaster musen op og den er 80-85 cm?
hilsen Thyge

Svar:
Hej Thyge
Er du sikker på, om slangen har skiftet ham på kroppen? Fandt du bagefter hammen i terrariet? En rask snog vil efter et hamskifte atter komme frem og opføre sig normalt, selv om flere slanger godt kan lide at skjule sig.
Det kan sagtens hænde, at en kornsnog ikke vil æde i to uger. Men når den gylper musen op igen, så kan det tyde på, at den har en mave/tarm-infektion eller på anden måde er syg. Du bør straks tage den til en krybdyrkyndig dyrlæge. Jeg ved ikke, hvor i Danmark du bor, så det er svært for mig at henvise dig til en dyrlæge, der har erfaring med og forstand på krybdyr. Men der er desværre ikke så mange krybdyrkyndige dyrlæger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har en veninde, der har to slanger. Den ene er en albino pyton slange og den anden, en tiger pyton slange. Hvor tit skal de have foder? De er ca. et år gamle. Kan det passe at de godt må spise 3 hamster unger hver? Er det ikke lige lidt rigeligt, at give dem så meget at spise? Hvad sker der, hvis de ikke har den rigtige temperatur i deres bur?
Hilsen Dorthe

Svar:
Hej Dorte
Jeg forestiller mig, at begge de to slanger, som din veninde har, er tigerpythoner, også selv om den ene er albino. Det vil nok være passende, hvis de får én mus eller én hamster omkring hver femte til syvende dag.
Hvis slanger holdes for koldt og således ikke kan opnå tilstrækkeligt høje temperaturer, vil deres nødvendige kropsfunktioner ikke kunne fungere, og de vil f.eks. ikke kunne fordøje føden. På den måde kan de ikke overleve i længere perioder. I modsætning til os og andre ensvarme dyr er slanger helt afhængige af, at de får tilstrækkeligt megen varme fra deres omgivelser.
Hvis I ikke allerede er medlemmer af Nordisk Herpetologisk Forening, så synes jeg, at I skulle melde jer ind. For her i 2002 har der været en udmærket artikel om netop tigerpython i vores blad. Hvis man melder sig ind for i år, får man også den artikel. Indmeldelse kan ske via vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære brevkasse
Min mælkesnog, sinaloa har fået en levende mus. Det er to dage siden og den er stadig meget udspilet, er det normalt. Hvornår skal den fodres igen. Vi fik den i søndags.
Hilsen Lise

Svar:
Hej Lise
Hvis jeres kongesnog Lampropeltis triangulum sinaloae er voksen, så ville jeg fodre den med én mus for hver 1½ uge. Et par dage efter fodringen skulle den gerne have helt normale proportioner igen. Hvis den, som du skriver, er "meget udspilet", så bør du tage den til en krybdyrkyndig dyrlæge.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Min lille søster har købt en Strømpebåndssnog.
Men den gider ikke at spise noget?
Hvad kan vi gøre for at få den til at spise?
Kærlig hilsen
Brian.

Svar:
Hej Brian
Da jeg ikke ved noget om, hvordan din søster passer sin strømpebåndssnog, har jeg ingen mulighed for at sige, hvad der kan være galt. Jeg håber, at I har sat jer grundigt ind i, hvordan strømpebåndssnoge skal holdes i terrarium, FØR I købte snogen, for det er meget vigtigt, når vi holder dyr i fangenskab. Derudover kan jeg sige, at jeg tidligere (for få uger siden) her i Dyrebrevkassen har skrevet en temmelig lang forklaring om, hvordan strømpebåndssnoge bør passes. Jeg skrev svaret til Patricia, så inde i slangeafsnittet kan du prøve at søge på tekststrengen ”Patricia”.
Jeg vil også gerne understrege, at slanger skal have fred og ro, da de ikke er kæledyr. Hvis I håndterer og dermed stresser jeres nyanskaffede strømpebåndssnog for meget, vil den næppe trives så godt.
Hvis I har mistanke om, at slangen er syg, bør en dyrlæge med stor erfaring inden for krybdyr undersøge den. Jeg vil anbefale, at I køber jeres dyr direkte gennem private opdrættere, for derigennem vil I kunne få nogle god ”staldtips” om, hvordan opdrætteren passer og opdrætter dyrene.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Jeg har en kornsnog som ikke har spist i fire uger.
1. Er der noget galt?
2. Kan det det være orm, og hvordan behandler man det?
3. Går en kornsnog i dvale?
4. Hvor meget kalk skal de have og hvordan skal det bruges?
5. Hvilke planter kan der komme ind terrariet(250.L)?
6. Kan snogen tåle en Bregne?
Med venlig hilsen
Brian Nielsen.

Svar:
Hej Brian
Da jeg ikke ved noget om, hvordan du passer din kornsnog, har jeg ingen mulighed for at sige, hvad der kan være galt. Jeg håber, at du har sat dig grundigt ind i, hvordan kornsnoge skal holdes i terrarium, FØR du købte snogen, for det er meget vigtigt, når vi holder dyr i fangenskab. Derudover kan jeg sige, at jeg tidligere (for få uger siden) her i Dyrebrevkassen har skrevet en temmelig lang forklaring om, hvordan kornsnoge bør passes. Jeg skrev svaret til Zara, så inde i slangeafsnittet kan du prøve at søge på tekststrengen ”Zara”.
Jeg vil også gerne understrege, at slanger skal have fred og ro, da de ikke er kæledyr. Hvis du håndterer og dermed stresser din nyanskaffede kornsnog for meget, vil den næppe trives så godt.
Hvis du har mistanke om, at slangen er syg, bør en dyrlæge med stor erfaring inden for krybdyr undersøge den. Et voldsomt ormeangreb vil kunne svække slangen, og så vil den nok ikke æde frivilligt. Men på den anden side så er praktisk talt alle kornsnoge i fangenskab opdrættede i fangenskab, og det er kun sjældent, at sådanne kornsnoge har mange orm, så jeg tror ikke, at det er problemet med din slange. Jeg vil anbefale, at du køber dine dyr direkte gennem private opdrættere, for derigennem vil du kunne få nogle gode ”staldtips” om, hvordan opdrætteren passer og avler dyrene.
I naturen går kornsnoge i dvale eller i en hviletilstand om vinteren. Men det er ikke nødvendigt i terrarium, og hvis du holder kornsnoge ved normal aktivitetstemperatur, vil de forblive aktive hele året rundt.
Hvis du fodrer med hele mus og andre hele hvirveldyr, vil de fra disse foderdyrs knogler få dækket deres behov for kalk.
Du kan evt. prøve at bruge forskellige robuste stueplanter i terrariet, men du kan sagtens risikere, at en voksen kornsnog vil ødelægge dem, når den kravle hen over dem. Umiddelbart vil jeg anbefale gummitræ (men den bliver høj), svigermors skarpe tunge og guldranke. Jeg tror, at en bregne vil blive ”tromlet” ned af en voksen kornsnog.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har tænkt på at få en Elaphe Guttata (kornsnog), da jeg har hørt, at det er en af de fredeligste slanger. Jeg har været i Zoo Zity et par gange og kigget på den, og fået fortalt en del. Men jeg kunne godt tænke mig, at du lige fortalte mig det vigtigste, der er at vide. Så ville jeg blive meget glad!
Zara, Kastrup

Svar:
Hej Zara.
Det er godt, at du først undersøger til bunds, hvordan man holder kornsnoge, inden du køber nogle. Først vil jeg sige, at jeg vil anbefale dig at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, for på den måde kan du få mange nyttige oplysninger om alle mulige spændende krybdyr og padder. Du kan blive meldt ind via vores hjemmeside www.nhf.dk og det koster 260 kr. om året. Gennem hjemmesiden kan du også købe tidligere numre af vores gode og flotte blad; f.eks. var der i marts/april 2001 en udmærket begynderartikel om pasning af kornsnoge.
Men jeg vil også give dig nogle generelle oplysninger om kornsnogen.
Dette er en af de hyppigst sete slanger i terrariekredse. Og ikke uden grund, for den er et fremragende terrariedyr og samtidig en smuk og aktiv slange. Kornsnogen er en smuk art af rottesnog med en brunorange til rødorange bundfarve, hvorpå der er afsat en serie af mørkere ”sadler”, der har en sort kant. Totallængden bliver sjældent over 130 cm. Den forekommer i det sydøstlige U.S.A. på en lang række halvtørre til halvfugtige biotoper.
Et terrarium til et voksent par kan f.eks. måle 100 x 65 x 50 cm (længde x højde x bredde). Benyt et tørt bundlag og anbring nogle stabile klatregrene i terrariet. På bunden kan du arrangere et par skjulesteder af flade sten eller kraftige rødder. En lufttemperatur på 24-26  C med varmepladser på over 30  C vil være passende om dagen.
Kornsnoge æder i naturen forskellige gnavere, øgler og fugle. I fangenskab æder de fleste kornsnoge villigt mus og andre gnavere. Det er også let at få dem til at æde døde mus. Det er således ganske praktisk at opbevare adskillige aflivede mus i dybfryseren. Ved fodring skal musene naturligvis være helt optøede, inden de tilbydes slangerne. Når du fodrer med døde mus, er det let at indsprøjte vitaminer i dem først. Der er i øvrigt mange andre slanger, der gerne æder døde byttedyr. Små kornsnoge kan være problematiske at få til at acceptere museunger, da de i naturen overvejende ernærer sig af små øgler. På et tidspunkt vil det som regel lykkes at få dem til at æde mus, men nybegyndere bør ikke anskaffe sig unge kornsnoge.
Det er en art, som er let at opdrætte. Omkring fire uger efter en vellykket parring vil hunnen lægge sine 10-15 æg. De skal udruges under fugtige forhold i en speciel rugemaskine. Men det fører nok for vidt at gå i detaljer med opdræt her!
Endelig skal du vide, at slanger og andre krybdyr ikke er kæledyr, så du skal ikke tage dem ud af terrariet mere end højst nødvendigt. De har det bedst, når de kan ligge for sig selv i fred og ro.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Jeg er lidt i tvivl om, hvor stor en Rødsidet strømpebåndssnog kan blive, hvad jeg kan fodre den med og er den sværere at passe end Thamnophis sauritus sauritus og kan de to arter gå sammen?
Venlig hilsen Joe Nancke

Svar:
Hej Joe
Jeg har allerede fortalt dig om Thamnophis sauritus sauritus eller østlig strømpebåndssnog, og meget af det, som jeg skrev dér, gælder også for denne type strømpebåndssnog. De to artikler, som jeg nævnte, kan også udmærket anvendes til rødsidet strømpebåndssnog, der på latin hedder Thamnophis sirtalis parietalis. Rødsidet strømpebåndssnog lever også nær vandhuller og andre ferskvandsområder, men omgivelserne er mere tørre, nærmest prærie. Den lever i det centrale U.S.A. og det sydlige Canada. Men da jeg anbefalede dig generelt at holde strømpebåndssnoge på et tørt bundlag (med stor vandskål), kan du også bruge den terrarietype til rødsidet strømpebåndssnog.
Du spørger, om du kan holde rødsidet strømpebåndssnog og østlig strømpebåndssnog i samme terrarium. Det vil jeg mene, at du godt kan, hvis det er stort. Men nu har jeg hæftet mig ved, at du skriver, at du kun har købt én Thamnophis sauritus sauritus. Inden du overhovedet begynder at overveje at købe en anden art, skal du først anskaffe dig nogle flere eksemplarer af Thamnophis sauritus sauritus! Det allervigtigste er at holde dyr AF SAMME ART OG UNDERART sammen. Man skal ikke blande for mange forskellige slags i samme terrarium!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse jeg har for en måneds tid siden anskaffet mig en Thamnophis sauritus sauritus men jeg ved ikke ret meget om den, med hensyn til længde, levested og føde. I øjeblikket fodrer jeg den med sværddreagere og andre fisk som den villigt spiser. Den er 65 cm lang men hvor gammel er den så. På forhånd mange tak hilsen Joe

Svar:
Hej Joe
Det er forkert af dig, at du har et levende dyr uden, at du først har sat dig grundigt ind i, hvordan netop denne strømpebåndssnog skal passes. En anden gang må du ikke købe dyrene, før du har undersøgt, hvordan de lever og skal passes.
Strømpebåndssnogen Thamnophis sauritus sauritus kaldes også østlig strømpebåndssnog og er meget almindelig i det østlige og sydøstlige U.S.A., hvor den lever i og nær vandhuller, sumpe, søer og vandløb. Den minder i sin levevis en del om den danske snog. Den er dagaktiv og jager frøer, salamandre og små fisk. Den opnår en totallængde på omkring 60-65 cm, men i sjældne tilfælde kan den blive over 90 cm.
Hvis din snog er 65 cm lang, så er den fuldvoksen. Dvs. den er nok 4 år eller ældre, men det kommer i høj grad også an på, hvor meget den er blevet fodret. Du bør bestemt anskaffe dig flere strømpebåndssnoge AF SAMME SLAGS.
Terrariet må gerne være rummeligt, da strømpebåndssnoge er aktive slanger. Selv om der kan være fugtigt på deres levesteder, så er det bedst, at bundlaget i terrariet er tørt, f.eks. grus med afrundede kanter. Hvis det er fugtigt, kan der let udvikles skælbetændelse. Men der skal være en stor vandskål, hvor der altid er frisk og rent vand. Et godt foder er små, hele ferskvandsfisk med ben og indvolde. Måske kan du også få snogene til at æde regnorme i ny og næ.
Det er meget vigtigt, at du er meget omhyggeligt med at lave terrariet på en sådan måde, at der ikke er nogle huller, hvor slangerne kan stikke af. Strømpebåndssnoge er meget tynde! Men der skal selvfølgelig være gode ventilationsåbninger med fint net. Jeg synes, du skulle læse mere om terrariebygning og –indretning i de to bøger i serien ”Terrariekundskab” af Jørgen Christiansen (forlaget Rana), som dit bibliotek kan skaffe dig.
I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 6 fra 1997 (november/december) var der en god artikel om en anden strømpebåndssnog (Thamnophis sirtalis), som passes på nogenlunde samme måde. Det blad kan du købe for 45 kr. via NHF’s hjemmeside (www.nhf.dk). Og helt tilbage i november 1986 var der en artikel i NHF om Thamnophis sauritus, og den kan dit lokale bibliotek skaffe dig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej! Min kammerat og jeg overvejer at købe en kongepython. Vi ville være taknemmelige, hvis i kunne skrive en pasningsvejledning til os. På forhånd tak. Hilsen Lars og Thomas!

Svar:
Hej Lars og Thomas.
Hvis I gerne vil have kvælerslanger, så er det godt, at I overvejer at anskaffe jeg en kongepython, som er en lille og fredelig art. Det kunne være, I skulle købe et par i stedet for blot et enkelt dyr? Selv om en kongepython er meget fredelig og kun sjældent bider, så vil den faktisk allerhelst have fred og ro og forblive inde i sit terrarium, dvs. I skal ikke håndtere den mere end højst nødvendigt (det gælder faktisk for alle slanger og andre krybdyr).
Det er faktisk så heldigt, at der i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad for januar/februar 2002 kommer en god artikel om kongepython (også med gode billeder) med mange udmærkede råd om pasning. Ikke mindst for nyanskaffede dyr, der kan være i en meget dårlig stand. Hvis I vil melde jer ind i vores forening, kan I gøre det via vores hjemmeside ( www.nhf.dk ), og vil I automatisk få bladet for hele 2002.
På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er der en generel pasningsvejledning for kvælerslanger, bl.a. kongepython:
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyr.nsf/web/index.html
Klik på "Sådan passer du dit dyr", så "Krybdyr" og til sidst "Kvælerslanger". Det er en ganske god pasningsvejledning (det er NHF, der har skrevet den!)
I terrariebogen ”Aschehougs Terrariebog”, der er skrevet af Davies & Davies, kan I også læse om kongepython.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse jeg vil gerne vide lidt om hvordan man passer en kongepython feks hvor stort skal terraiet være, hvor varmt skal der være i det osv.
venlig hilsen Jonas

Svar:
Hej Jonas.
Det vil nok være for omfattende at give dig en komplet pasningsvejledning for kongepython her i Dyrebrevkassen! Denne art bliver heldigvis ikke større end ca. 120 cm (men den er kraftigt bygget). Til én kongepython vil et terrarium på omkring 1 meters længde være i orden. Vil du have 2 dyr (hvilket er en god idé!), så giv dem et terrarium på 120-140 cm længde. Det indrettes tørt eller halvtørt med skjul i form af stabilt anbragte klipper og rødder. Benyt bund- og strålevarme. En god ventilation i terrariet er også væsentlig. I den kølige ende af terrariet vil ca. 29 grader være passende, og 35 grader på det varmeste sted. Sluk for varme og lys om natten. Der må ikke mangle en vandskål, hvor der altid er frisk drikkevand. Foderet består af forskellige gnavere, typisk mus.
I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad kan du læse mange gode artikler, f.eks. om hold af slanger. I år 2002 kan jeg allerede nu sige, at der vil være en udmærket artikel om pasning af netop kongepython. I juli/august-nummeret fra 1999 var der en glimrende begynderartikel om, hvordan man holder slanger i almindelighed. Endelig kan jeg anbefale ”Aschehougs Terrariebog”, skrevet af Davies & Davies. Du kan melde dig ind i vores forening via vores hjemmeside, www.nhf.dk
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Min tvillingesøster og jeg vil meget gerne have en Kongepyton, men inden vi køber den, vil vi helst vide så meget som muligt om, hvordan man passer den osv. Vi har lånt bøger på biblioteket og snakket med nogle folk der kender meget til slanger. Men vi har stadig nogle spørgsmål, som vi håber i kan hjælpe os med.
1.Hvordan skal temp.i terrariet være?Både om dagen og natten, og hvordan opnår man disse?
Kan vi f.eks. starte med at købe terrariet og så købe noget særskilt, som kan varme det op?
2.Hvor varmt skal der være under varmelampen?
3.Skal der være noget lys tændt i terrariet om natten(f.eks. varmelampen)
4.Skal der være en speciel luftfugtighed i terrariet? Hvis der skal, hvordan opnår man og måler denne?
5.Foder: Skal slangen have varieret kost, eller er det nok med mus? Og kan i fortælle mig hvor jeg kan købe frosne mus på Fyn?
6.Skal slangen have tilskud af vitaminer? Hvis den skal, hvor kan jeg så købe vitaminerne og hvordan får jeg dem ”i slangen”?
7.Kan i fortælle mig nogle generelle oplysninger om, hvordan vi kan se hvis slangen er syg?
Det var vidst det. Jeg ved godt der er mange spørgsmål, men jeg håber, at i vil svare på bare nogle af dem.
Vi har prøvet at ringe til Nordisk Herpetologisk Forening, men der er telefonsvare på i øjeblikket, og vi vil gerne have slangen inden sommerferien slutter.
Med venlig hilsen Louise Hansen, Odense.

Svar:
Hej Louise.
Jeg beklager, at du ikke har kunnet træffe os i Nordisk Herpetologisk Forening, men flere af os har jo lige været på sommerferie. Du kan prøve at ringe til os igen på hverdagsaftener efter kl. 19.
Det er godt, at I sætter jer grundigt ind i, hvordan en kongepython skal passes, inden I køber nogle dyr! Jeg vil opfordre jer til at købe et par, men i første omgang kan I nøjes med ét dyr, så I først bliver fortrolige med, at holde og passe det.
1. Lufttemperatur 27-30 grader om dagen, ca. 24 grader om natten. Du kan bruge en varmemåtte, en varmesten (med indbygget varmelegeme), et varmekabel og/eller en varmelampe. Men en slange må ikke kunne komme i direkte kontakt med en meget varm genstand, da denne kan give forbrændinger. Det vil være en god idé først at købe et terrarium og dernæst de forskellige varmekilder.
2. Under varmelampen må der gerne være 35-40 grader, når blot dyrene kan søge hen på kølige steder - for så skal de nok selv finde det sted, der har den rette temperatur.
3. Nej, om natten slukkes alt lyset - ligesom i naturen!
4. I behøver ikke skabe en speciel luftfugtighed i terrariet. Den luftfugtighed, der er i vores huse, vil i reglen være god. Hvis der er for fugtigt, kan slangerne få f.eks. skælbetændelse.
5. Mus er et udmærket foder, men jeg synes, at I skal variere det, så kongepythonerne også får andre gnavere såsom ørkenrotter, hamstre og rotteunger. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening (du kan melde dig ind via vores hjemmeside, www.nhf.dk ) kan du i reglen købe frosne mus, som jo også kan sendes med posten.
6. Det er i reglen ikke nødvendigt at give slangerne ekstra vitamintilskud, hvis foderdyrene er sunde og velnærede. Om nødvendigt kan I evt. få en krybdyrkyndig dyrlæge (f.eks. Dyrlægehuset i Tommerup) til at injicere vitaminer (ABCDin).
7. Hold øje med, at slangen er velnæret og ikke er mager. Typisk skal bækkenpartiet (lige over kloakåbningen) være kødfuldt, og bækkenknoglerne må ikke "stikke frem". Når terrariet åbnes, skal dyrene være vagtsomme og begynde at spille med tungen. En dvask, slatten og mager slange er bestemt et dårligt tegn. Hvis afføringen er misfarvet, meget tynd og specielt ildelugtende (tja, den lugter selvfølgelig aldrig godt!!), så kan der være tale om en mave-/tarminfektion og indvoldsparasitter.
Inden for det næste års tid forventer jeg, at der kommer en artikel om kongepython i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er nybegynder inden for slange feltet! Jeg går og overvejer og købe mig en kongepython, men er den velegnet som start? Hvis ikke hvad for en ville være god at starte med? og hvor stort et terrarium skal jeg regne med at købe?
En anden art jeg også går og overvejer er den ”mexikanske mælkesnog”, men på samme måde som kongepythonen, er det en god art at starte med? og hvilket terrarium burde man købe.
Jesper Juhl Hansen, Odense S

Svar:
Hej Jesper
Jeg vil nok ikke kalde kongepythonen for en egentlig begynderslange, da den kan være vanskelig at få til at æde. En idéel begynderslange er kornsnogen. Den er mere livlig og aktiv, ligesom den er uproblematisk at få til at æde (hvs du vel at mærke køber voksne dyr). Det er svært at sige, hvor stort terrariet SKAL være. Men et terrarium på omkring 100-120 cm længde, 50 cm dybde og 60-70 cm højde vil være udmærket til et par.
Mælkesnoge kalder vi i reglen kongesnoge. Flere arter kan være særdeles farvestrålende og flotte, men de er ofte strengt nataktive. Hvis de har et skjul til rådighed (hvad de bør have), vil de nok ligge derinde hele dagen.
I Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift kan du finde en række artikler om gode begynderslanger. Der er altid gode farvebilleder. Tidligere i år var der f.eks. en artikel om netop kornsnogen. Du kan melde dig ind i NHF via vores hjemmeside: www.nhf.dk
På hjemmesiden er der også et diskussionsforum (kaldet "Forum"), hvor du kan læse en masse spørgsmål og svar, som man kan lære en del af. Du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål dér.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
jeg kunne godt tænke mig at vide noget om Kongeboaen; hvad den lever af, hvor den lever, hvor lang den er o.s.v. Kan I hjælpe mig. På forhånd tak!
Søren G. Christiansen, Sønderborg

Svar:
Hej Søren
Det er nogle temmelig brogede og forskelligartede spørgsmål, du stiller! Det lyder som om, du har en stor og sund interesse for slanger og ikke mindst for kongeboaen naturligvis. Hvis du vil vide mere om kongeboa, end jeg her skriver, så skal du være velkommen til at blive medlem i Nordisk Herpetologisk Forening, hvor vi er mange, der beskæftiger sig med slanger og andre terrariedyr (se www.nhf.dk ).
Kongeboaen er en mellemstor kvælerslange, der i reglen har en maksimumlængde på 3,5 m. Den er meget variabel i farvetegning og størrelse. Vi siger, at variationen er geografisk betinget, dvs. i et land har en kongeboaen et udseende, og i et andet land ser den noget anderledes ud.
Den har en meget stor udbredelse, da den findes på næsten hele det mellem- og sydamerikanske kontinent, dvs. lige fra det sydlige Mexico og helt ned til Argentina. Grunden til, at den er så vidt udbredt, er, at denne art lever på mange typer af levesteder. De strækker sig lige fra relativt tørre buskstepper til tropisk regnskov. Man finder den meget ofte i tilknytning til menneskebeboelse, f.eks. i landsbyer og på dyrkede marker. Vi finder den fra havoverfladen op til en højde af omkring 1000 meter over havet.
Den er heller ikke kræsen, hvad føde angår. Den lever af alle mulige pattedyr, fugle, øgler og mindre kaimaner, som den kan overmande. Når den lever nær menneskelig beboelse, kan den være et stort nyttedyr, fordi den æder en masse rotter og mus.
Kongeboaen er ligesom andre kvælerslanger skumrings- og nataktiv (det kan man se ud fra øjets lodrette pupil). Hvis man finder en kongeboa i naturen, og hvis man prøver at samle den op, vil den sikkert bide fra sig. Det er jo meget naturligt for et vildt dyr! Men i fangenskab er den i reglen et roligt terrariedyr, hvis man har haft den, fra den var lille. Praktisk talt samtlige kongeboaer, som ses i terrariekredse, er opdrættet i fangenskab. Jeg skal lige understrege, at kongeboaen er helt ugiftig, i lighed med alle andre kvælerslanger. Men den er ikke et kæledyr; i stedet for hele tiden at tage den op, bør man lade den forblive i sit terrarium, hvor den føler sig bedst tilpas! Den er et populært terrariedyr, da den er let at holde og tillige temmelig let at opdrætte. Men et par kongeboaer skal have et stort og solidt terrarium, da den jo er halvstor.
Når det gælder terrariebygning og -indretning og daglig pasning, så må jeg henvise dig til Nordisk Herpetologisk Forening. Ellers kunne jeg skrive side op og side ned om emnet - og det er vist ikke meningen!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har lige købt en Lampropeltis mexicana.
Er der nogle speciale ting jeg skal husk hvad angår pasning og pleje.
Chris Nielsen, Hellerup

Svar:
Hej Chris
Først vil jeg lige fortælle lidt om, hvad en Lampropeltis mexicana er! På dansk kalder vi den mexicansk kongesnog, da den lever i tørre klippeområder i det nordlige México. Den er en meget smuk snog: På en grå til cremefarvet grundfarve ses meget iøjnefaldende, store røde pletter med sort rand. Men den er meget variabel, og navnlig størrelsen af de saddel-agtige røde pletter veksler meget fra den ene population til den anden. Arten bliver sjældent større end 1 meter.
Lampropeltis mexicana er nataktiv som de fleste andre kongesnoge og lever skjult. Men derudover er den et godt terrariedyr, som er temmelig let at holde og opdrætte. Da den ikke er særligt aktiv, er den ikke pladskrævende. Et eller to par vil trives i et terrarium på 60-100 cm længde og 50-60 cm bredde. Om dagen skal lufttemperaturen ligge på 23-26 gr. C. Men der skal være varmepladser, hvor temperaturen når op på 28-30 gr. C, så slangerne selv kan vælge det sted, der har den rette temperatur. Om natten 16-18 gr. C. Mexicansk kongesnog har en god appetit og bør fodres ugentligt. Den æder gerne mus, både levende og døde accepteres. I naturen æder den også mange øgler, men dem kan vi næppe skaffe mange af i fangenskab (fang aldrig firben i den danske natur, da de er totaltfredet). Nogle terrarianere oplever, at især drægtige hunner lider af kalkmangel. Derfor vil det være bedst at give slangerne et tilskud af kalk (calcium) og vitamin D3.
Du skriver, at du har købt ét eksemplar. Når du har fået slangen til at trives, synes jeg, at du burde anskaffe dig en ekstra slange af modsat køn, så du måske kan få opdræt. Hvis du lægger slangerne i en vinterdvale ved 10-15 gr. C over 3-4 måneder i vinterhalvåret, vil der være pæne chancer for, at de kommer i ynglestemning det efterfølgende forår. Under dvalen vil det være gavnligt at isolere de to køn fra hinanden. Omkring 1½-2 måneder efter parringen vil hunnen lægge sine 5-11 aflange æg. Ved 27-29 gr. C vil æggene klække efter 2-2½ måneder. Unger er da 21-23 cm lange. Når de har skiftet ham for første gang, vil de kunne begynde at æde. Men i starten vil de i reglen kun æde små øgler, som er svære at skaffe. Ungerne bør ikke holdes alt for tørt, men selvfølgelig heller ikke for fugtigt. Efter nogle måneder vil de begynde at æde mus.
Jeg forventer, at vi i Nordisk Herpetologisk Forening vil bringe flere oplysninger om Lampropeltis mexicana samt nogle gode billeder senere på året. Se evt. vores hjemmeside www.nhf.dk
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
jeg kunne rigtig godt tænke mig en strømpebåndssnog, men ved ikke hvor meget og hvad sådan en kræver. Så derfor ville jeg meget gerne høre lidt mere om den. hvordan den lever, foder, ”boligforhold”, og hvordan man passer den.
På forhånd tak!!
Jette Larsen, Gilleleje

Svar:
Hej Jette
Det er fint, at du først har sat dig for at indhente oplysninger om dyrene, INDEN du køber dem!
Strømpebåndssnoge er smukke, elegante og interessante slanger at holde som terrariedyr. I levevis minder de om vores danske snog, men strømpebåndssnogene kommer fra Nord- og Mellemamerika (terrariedyr kommer i reglen fra USA). Men de er ofte slankere, og de har længdestriber på kroppen (heraf deres danske navn). Strømpebåndssnoge tilhører en slægt, der har det latinske navn Thamnophis.
Et terrarium, der er 60-100 cm langt, vil være passende til et par eller nogle flere dyr. Selv om strømpebåndssnoge lever på ret fugtige levesteder lige ved vandhuller, søer og vandløb, trives de som regel bedst i halvtørre terrarier. Hvis terrariet er lidt for fugtigt, vil der være risiko for, at slangerne pådrager sig skælbetændelse og andre infektioner. Der skal være en stor vandskål i terrariet, hvor de kan bade og svømme lidt. Disse snoge er i reglen slanke og gratiøse, så du kan sikkert godt have et par stueplanter (lad dem stå i deres potter) i terrariet. De kan give naturlige skjul, og så pynter de også.
Det er vigtigt, at terrariet er flugtsikkert! Der må f.eks. ikke være mere end ca. 2 mm mellemrum mellem skyderuderne. Eller vil der være risiko for, at de slanke strømpebåndssnoge kan presse sig ud!
Den ideelle temperatur er svær at sige noget konkret om, fordi der er mange arter - nogle lever køligt, mens andre lever mere varmt. Men generelt vil jeg anbefale lufttemperaturer på 20-28 gr. C. Lav en varmeplads med en varmelampe over, så der her kan blive væsentligt varmere. Belysningen kan bestå af lysstofrør. Derudover bør du give dem ultraviolet lys.
Foderet er - som altid - et vigtigt kapitel. Da strømpebåndssnoge i almindelighed er knyttet til ferskvand, består deres hovedføde af padder, småfisk og regnorme. Små, hele ferskvandsfisk som guppyer og skalleyngel er gode, og regnorme er også udmærkede.
I forbindelse med føden vil jeg benytte mig af lejligheden til at "reklamere" for en særligt velegnet art, der er temmelig let at få til at æde mus: Den hedder på latin Thamnophis sirtalis og kaldes på dansk til tider almindelig strømpebåndssnog. Nu er det ikke altid, at du kan få den til at æde en mus, men så må du prøve at narre den! Du indgnider forsigtigt en levende museunge i et stykke råt fiskeskind, hvorved fiskens karakteristiske duftstoffer overføres til musen. Om nødvendigt kan du evt. prøve med forskellige typer fisk. Når det først er lykkedes dig at få dine strømpebåndssnoge til at æde museunger med fiskelugt, kan gradvis gøre mindre ud af denne duftoverførsel for til sidst at benytte ubehandlede mus. Men husk, at foderdyr er også levende skabninger, der skal behandles med respekt.
En anden art, Thamnophis elegans, er sværere at få fat i. Men den lever af en del mus i naturen og vil derfor være særligt egnet.
Hvis du vil prøve at få dine strømpebåndssnoge til at formere sig, bør du lægge dem i dvale om vinteren. Forud for dvalen om efteråret eller vinteren indstiller du fodringen, og over 1-2 uger sænker du temperaturen til 5-10 gr. C. Dvalen kan strække sig over 2-3 måneder. Når de så kommer ud af dvalen, vil chancerne for vellykket parring være pæne. Efter en drægtighed på små 3 måneder vil hunnen føde sine levende unger. De vil æde f.eks. små regnorme og guppyunger. Giv ekstra vitamintilskud til ungerne.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der noget, man kan tvangsfodre sin slange med, når den er så afkræftet, at den ikke har kræfter til at sluge det, den burde spise.
i mit tilfælde er det en strømpebåndssnog, som har været syg og i medicinbehandling og nu har den ikke taget foder til sig i 3 uger. Jeg har prøvet at tvangsfodre den med små stykker fisk, men den gylper det op igen, uanset hvor langt ned i halsen den får det. På forhånd tak.
Carina Mette Antonsen, Vojens

Svar:
Hej Carina
Du skal først sikre dig, at slangen er fuldstændigt rask og kureret, førend du begynder at fodre den igen. Hvis det er tilfældet, og den stadig gylper maden op, tyder det på, at dens tarmflora (bakterieflora) er slået grundigt i stykker under medicinbehandlingen (typisk hvis den har fået en overdosering af antibiotika). Det er disse bakterier, der spiller en altafgørende rolle i fordøjelsen af føden, og den bakterieflora skal gen-etableres snarest. Her skal du give slangen et amerikansk præparat, der hedder Bird Bene-Bac, som er en lysegrøn pasta, der fås i en plasticsprøjte. Det er et koncentrat af mælkesyreproducerende bakterier, og det forhandles af flere dyrlæger. Selv om det navnlig er beregnet til fugle, er det også fremragende til krybdyr. Til en voksen strømpebåndssnog ville jeg give en klat på ca. 1 gram dagligt i omkring 5 dage. Du sprøjter det ned i halsen og masserer det derefter lidt længere ned. I reglen sker der så store fremskridt efter blot et døgns tid, at man forsigtigt kan begynde at fodre dyret igen. Brug i begyndelsen fødeemner, der er letfordøjelige. Stykker af fisk er udmærkede, men brug KUN ferskvandsfisk, ikke saltvandsfisk. Også stykker af store regnorme, som du først har renset for jord, er gode.
Hvis der stadig er problemer med strømpebåndssnogen, bør du kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge. Der findes ikke så mange dyrlæger, der har et ordentligt kendskab til krybdyr. Du kan evt. benytte Abild Dyreklinik v./Knud Steensborg i Brabrand (tlf. 8626 3511). I Nordisk Herpetologisk Forening har vi også stor erfaring med snoge som terrariedyr. Du skal være meget velkommen til at blive medlem af foreningen; du kan melde dig ind via vores hjemmeside ( www.nhf.dk ).
Jeg håber, du snart får din strømpebåndssnog til at trives igen!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP