Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  FODRING

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Side 1 2

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse!
Jeg skal til sydamerika og bl.a. i Amazonas, og kunne godt tænke mig at vide hvilke slanger der findes, om de er farlige for mennesker. Er der nogle forholdsregler man kan tage sig? Er nemlig meget bange for slanger.Ved at der i hvertfald findes anacondaen, men kan den finde på at tage mennesker som bytte, eller er det røverhistorier?
Kirstine Bak

Svar:
Hej Kirstine.
Der findes farlige giftslanger overalt i troperne! Vi skal altid have øjnene med os, når vi bevæger os i naturen i sådanne egne af verden, men hvis vi således opfører os fornuftigt, så vil risikoen være minimal. Der lever mange forskellige arter af giftslanger i Amazonas, og det vil næppe tjene noget fornuftigt formål at begynde at remse dem op. F.eks. findes der en række arter af hugorme, der er kraftigt byggede, og de varierer meget i længde, farve og mønster. Men her er det vigtigt, at du gør dig klart, at slanger er meget sky, og de vil allerhelst undgå enhver form for konfrontation med mennesker! På den anden side gør vi herpetologer jo alt for at se så mange slanger som muligt, og vi skal ofte lede meget grundigt for at finde bare nogle få stykker. Typisk går vi ture i regnskoven om natten, hvor chancerne er størst. Her vil du nok holde dig inden døre...!
Der lever anakondaer i Amazonas, men de regnes nu ikke for at være farlige (de er ikke giftige). Desuden er de nataktive og vil ofte gemme sig om dagen. De meget store og gamle anakondaer er uhyre sjældne og holder sig på behørig afstand af mennesker.
Derfor skal du nok slå koldt vand i blodet og tage det med sindsro! Du skal bestemt ikke lade din dejlige rejse spolere ved at gå rundt i en evig frygt! Næh, prøv at slappe af og nyde den pragtfulde natur, mens du selvfølgelig ser efter, hvor du sætter dine fødder og hænder. Så vil du ikke være i farezonen! Det vil jeres guide sikkert også fortælle jer. Det er meget sjældent, at turister kommer galt af sted med slanger, med mindre de direkte prøver at fange dem. Det er langt farligere at gå en tur gennem København, Århus eller Ålborg!
God rejse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg har en Konge Python slange og er lidt i tvivl om der er gift i deres tænder?
Må man godt fodre slangen nede i terrariet eller skal man tage den op?
Med venlig hilsen den nysgerige

Svar:
En kongepython er ugiftig, idet den hverken besidder gifttænder eller giftkirtler.
Det er bedst at fodre slangen i sit terrarium, hvor den har mest muligt fred og ro – og hvor du ikke håndterer den eller stresser den på anden måde!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse.
Min datter har købt en kongepyton. den virker som om den trives.
Den får en mus hver uge, men vi kan ikke se at den har afføring, bør den ikke have det efter hver mus den spiser.
Kan det være fordi den stadig er stresset efter at hun købte den, eller ville den så slet ikke spise
Linda Jensen, Ringsted

Svar:
Hej Linda.
Det kan undertiden kræve tålmodighed at få en kongepython til at æde. Og dens forhold skal selvfølgelig være i orden, typisk skal den have gode varmepladser. I skal også give den et par gode skjulesteder, gerne ét i den kølige ende af terrariet, og det andet i den varme ende, så den selv kan vælge. En slange foretrækker et skjulested, der er så trangt som muligt, dvs. at den lige akkurat kan kile sig derind. Herved opnår den, at dens fjender, der i naturen gerne vil æde den, sandsynligvis ikke kan kravle derind. Mange sælgere eller dyrehandlere fortæller ikke, at kongepythoner (ligesom andre kvælerslanger) faktisk er nataktive, så I skal ikke vente, at jeres kongepython kommer så meget frem om dagen.
I skal også vide, at en kongepython (eller enhver anden slange for den sags skyld) ikke er et kæledyr, og at den vil allerhelst have lov at være i fred og ro i sit terrarium, dvs. inde i skjulet. Hvis den får rolige forhold og ikke bliver taget ud af terrariet så ofte, så vil den typisk føle sig mere tryg, og derfor vil den nok hurtigere begynde at æde.
Nu skriver du ikke, om jeres kongepython er en unge, et ungdyr eller en voksen slange. Kongepythoner kan uden problemer faste i lange perioder, men voksne kan gå længere tid uden at æde, end unger kan. I skal bestemt ikke gå i panik, blot fordi en kongepython ikke har ædt i nogle uger!
Hvis I har sat en mus ind til kongepythonen, og den ikke er blevet ædt i løbet af få minutter, så kan I lige så godt fjerne den igen. Og I må under ingen omstændigheder lade musen forblive derinde natten over, for så vil der være stor risiko for, at musen begynder at æde af slangen! Og som sagt øger I på den måde slet ikke chancerne for, at slangen æder musen.
Hvis en kongepython ikke vil æde mus, så kan det godt tænkes, at den derimod kan acceptere andre gnavere såsom hamstre, ørkenrotter eller rotteunger. Derfor kan I prøve at veksle mellem forskellige arter af gnavere.
En væsentlig forudsætning er naturligvis, at slangen er rask. Dvs. den må ikke lide af mave/tarm-infektioner (som kan være opstået pga. kulde og træk, f.eks. under transport) eller indvoldsparasitter. Men jeg kan selvfølgelig slet ikke udtale mig konkret om jeres slange! Hvis I er i tvivl, så lad en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge slangen (jeg har regelmæssigt nævnt eksempler på krybdyrkyndige dyrlæger rundt omkring i Danmark).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse
Min søn har købt en konge python for 3 uger siden. Den har ikke spist siden vi fik den. Min søn mener den er ved at skifte ham, men jeg synes det er længe den er om det. Desuden skaller den kun meget lidt. Nu har jeg læst nogle af de andre spørgsmål og svar jeres side. Jeg kan forstå den ikke skal ud af terrariet ret tit. Min søn har haft den ude hver dag og ofte flere gange om dagen. Da den ikke havde spist i 2 uger snappede den også efter ham. Indimellem hvæser den når man slår lidt på glasset. Den er tydeligt irriteret. Men er det fordi den evt skifter ham, ikke har spist så længe eller fordi den ikke for ro? Hvis man ikke tager den ud bliver den så ikke sky og bange når man gør det? og hvor tit må man tage den ud? Kan den risikere at dø af sult?
Mvh Eva

Svar:
Hej Eva.
Det er ingen katastrofe, at en kongepython ikke har ædt i tre uger, da kongepythoner kan gå i lang tid uden føde. Ungdyr bør dog fodres hyppigere end voksne. Kongepython er faktisk en temmelig nervøs slange, og det er vigtigt, at I giver den fred og ro. Den er normalt en meget fredelig art, men der er undtagelser, og hvis den hvæser, så er det også et tegn på, at den skal have mere ro. Det gør ikke noget, at den tages ud en sjælden gang (f.eks. ved rengøring, og når det ellers måtte være nødvendigt), men ellers er der ingen grund til at håndtere den, som du også er inde på. Vi skal huske, at den vil foretrække at ikke at blive taget op; på den måde vil den have det bedst og være mest tryg. Pythonslanger er overvejende nataktive, og om dagen ligger de som regel skjult i huler nede i jorden. Jeg ved godt, at en sælger ofte vil undlade at gøre opmærksom på det, for så ville han/hun næppe få solgt helt så mange! Derfor bør I give jeres kongepython et par skjulesteder nede på bunden af terrariet, f.eks. under flade sten. Jeg ved godt, at den på den måde måske ikke bliver så spændende, fordi I hermed risikerer, at den ligger dernede hele dagen. Men det er nu engang på den måde, at den vil have det bedst, og under trygge forhold vil det være lettere at få den til at æde. Så må I krydse fingre for, at den med tiden vænner sig til jer og bliver så tillidsfuld, at den også kommer frem i dagtimerne.
Når den er faldet helt til ro og er kommet ind i en god rytme, hvor æder planmæssigt, så kan I godt håndtere den en gang imellem, men ikke for ofte!
For at jeres kongepython skal trives, er der naturligvis en række forhold, der skal være i orden. Der skal f.eks. være den rette varme. Men det ville være for omfattende, hvis jeg skulle gennemgå alt dette her.
Hvis slangen er i hamskifte, så vil I kunne se, at dens øjne bliver mælkede, og skindet bliver mere mat. Hvis øjnene ikke er matte og mælkede, så skal den næppe i gang med at skifte ham meget snart.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa! tak for en god og informativ brevkasse allerførst! Jeg vil gerne vide lidt om mine nyerhvervede strømpebåndssnoge... Jeg fik at vide de gik i hi(?), og hvis det passer, hvornår, hvor længe og hvad er de optimale forhold for dem, før, under og efter?
Og kan de nøjes med frisk fisk her i vinter halvåret hvor der ikke lige er så meget andet naturligt foder for dem? Skal jeg så bruge vitamintilskud specielt? (bruger alm. vitaminblanding indkøbt sammen med og til snogene).
Med venlig hilsen Mette

Svar:
Hej Mette.
Tak for de pæne ord!
Strømpebåndssnoge (slægten Thamnophis) har en meget stor udbredelse i Nordamerika, og vi finder faktisk også visse arter ned gennem det tropiske Mellemamerika. Men langt de fleste strømpebåndssnoge, som vi ser i terrariekredse, stammer fra Nordamerika, hvor de er indrettet på at skulle i dvale eller hi om vinteren. Derfor vil det også være nyttigt, hvis du udsætter dine strømpebåndssnoge for en begrænset dvaleperiode. Det vil i reglen være passende, hvis du giver dem sådan en hviletilstand over 2-3 måneder ved ca. 5-10° C midt på vinteren.
Som en første forberedelse skal du om efteråret stoppe fodringen ca. 14 dage, før du begynder at sænke temperaturen, så dyrene får tømt deres tarmsystemer, mens de stadig fungerer ved normal aktivitetstemperatur. Nu skal du veje de enkelte slanger. Dernæst reducerer du gradvis temperaturen til dvaleniveauet over yderligere omkring 14 dage.
Under dvalen vil de røre sig lidt, men det gør ikke noget. Du skal blot sikre dig, at de i grove træk holder deres vægt. Omkring hver tredje uge under dvalen kan du veje dem og checke, at de ikke taber for megen vægt. Vægttabet må ikke være mere end i alt 5-10%.
Når du igen efter 2-3 måneder skal bringe dvalen til ophør, gør du det også gradvist over ca. 14 dage, hvor temperaturen øges. Tilbage ved normal aktivitetstemperatur kan du så atter tilbyde slangerne foder.
Om vinteren kan du godt fodre med friske småfisk (dvs. med ben og indvolde), hvis du da ikke lægger snogene i dvale. Det er vigtigt, at fiskene IKKE har været nedfrosset først, da frysningen kan bidrage til, at en del af slangernes B-vitaminer (vitamin B1, kaldet thiamin) nedbrydes. I det hele taget bør du ikke kun fodre med fisk i vinterhalvåret. Nogle strømpebåndssnoge accepterer regnorme, andre (typisk den art, der hedder Thamnophis sirtalis) vil også tage en museunge i ny og næ. Hvis du forsigtigt gnider en levende museunge ind i lidt fisk, så vil musen lugte af fisk, hvilket kan få en strømpebåndssnog til at æde den! Men det er heller ikke godt at fodre ensidigt med mus!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej..
Min søn har en kongepython på ca 58 cm, han har den ude hver dag og den fungere perfekt, den får en voksen mus 1 gang i ugen, men jeg er i tvivl om, den skal have mere foder, evt. 2 gange i ugen el. 2 mus ad gangen? Har fået at vide, at man kan se, hvad køn det er på halen, kort hale efter åbning: hun. lang smal hale efter åbning: han. Er det rigtig?
Hilsen en slange fan.

Svar:
Hej anonyme slangefan.
Du skriver, at din søn har sin kongepython ude af terrariet hver dag. Her skal vi lige holde os for øje, at krybdyr ikke er kæledyr – og man bør ikke prøve at gøre dem til kæledyr. De kan måske lære at vænne sig til at blive taget ud af deres terrarium med jævne mellemrum, men det er afgjort bedst at lade dem være i fred og ro inde i deres terrarium. Det er i hvert fald sikkert, at hvis en slange selv kunne vælge, så ville den helst være fri for at blive håndteret! Så hvis I ønsker at give kongepythonen de bedste vilkår, så lader I den forblive i terrariet og tager den kun ud, når det er nødvendigt (det er det næppe særligt ofte). I skal også give den et skjul, hvor den kan gemme sig fuldstændigt, da kongepython er en temmelig skjultlevende art og gerne vil have god tryghed i form af et skjul. Jeg ved godt, at I herved ikke vil kunne se slangen så tit, men det er nu engang den måde, den vil have det bedst på.
At fodre en ca. 58 cm lang kongepython med én mus én gang om ugen lyder passende.
Det er rigtigt, at hanner har en længere hale end hunner. Men det er en usikker metode, hvis I vil være bare nogenlunde sikre på, om jeres kongepython er en han eller hun.
Den sikreste metode er at lade en slangeekspert kønsteste den med en sonde. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags ”standard-enhed” til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder ”antal underhaleskæl”, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. Hvis sonden når ud i en længde af mindst 8 underhaleskæl, så er det en han. Det vil være en hun, hvis sonden ikke når så langt ud. Der findes hjemmesider på internettet, hvor dette er beskrevet. Her er et eksempel på en god side med billeder af hele processen:
http://www.pythons.com/probing.html
En erfaren slangeopdrætter fra Nordisk Herpetologisk Forening vil kunne kønsbestemme din kongepython med en sonde.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har lige købt en alm strømpebåndssnog og købte naturligvis også vitaminer til den, men da vi kom hjem så vi at der stod NEKTON-lguana på glasset og at det specielt er til leguaner, kan det også bruges til strømpebåndssnoge hvis det ikke kan skal vi have det byttet for vores slange skal naturligvis have det rigtige vitamin, er der et specielt vitamin du anbefaler til slanger.
Med venlig hilsen
Nichlas

Svar:
Hej Nichlas.
Du kan sagtens bruge Nekton-Iguana til strømpebåndssnoge. Men ofte bruger vi en blanding af de to præparater Nekton-Rep og Nekton-MSA. Dem kan du evt. anskaffe dig, når du har brugt din beholdning af Nekton-Iguana op.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har en kongeboa på ca 130-150 cm som jeg giver 4 levende mus hver 2.-3. uge. Men jeg er lidt træt af at skulle helt ud i zoozity for at få nogle... Så jeg tænkte om jeg ikke bare kunne købe en helt masse frosne mus og fodre den med dem?
Frederik Siemen, Albertslund

Svar:
Hej Frederik.
Ja, du kan sagtens fodre kongeboaer (og andre slanger) med frosne mus, som du selvfølgelig skal tø ordentligt op først. På NHF’s annoncesektion under www.nhf.dk er der flere medlemmer, der sælger frosne mus og rotter. Rotter er også et udmærket foder. Nogle NHF-medlemmer foretrækker at fodre med dødt bytte (så man undgår, at gnaverne bider slangen), men andre helst fodrer med levende gnavere (for at anspore slangens naturlige instinkter). Begge løsninger er helt acceptable!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse..
Jeg har lige købt mig en Califonisk kongesnog (Albino), men der er lige nogle ting jeg ikke fik svar på ved købet.
1. Hvor tit skal den skifte ham?
2. Den får to pinkies 1 gang om ugen, er det nok?
3. Jeg har hørt at det er bedst at lave et "foderhus" Hvor slangen får sin mad, så den ikke forveksler det med ens fingre, Skal man gøre det?
4. Omkring vitaminer, hvad er det så for noget han SKAL have?
Jeg fik afvide at det var en han og at han var fra 2004, han er godt 55 Cm, vil jeg gætte på.
Håber at I Kan hjælpe..
Hilsen Heidi

Svar:
Hej Heidi.
Krybdyrs hamskifte hænger direkte sammen med hudens vækst. Dvs. jo hurtigere et dyr vokser, desto oftere skifter det ham, hvilket er grunden til, at unge krybdyr skifter ham hyppigere end voksne. En helt ung og nyklækket snog vil typisk have sit første hamskifte efter 10-15 dage. I dens første leveår vil den ved god fodring skifte ham i alt 7-13 gange. Ældre slanger vil generelt kunne skifte ham op til 8 gange om året.
Det lader til, at du er meget usikker på, om din californiske kongesnog er 55 cm, og du burde nok have målt den. Hvis den har den størrelse og alder, som du formoder, så burde den kunne æde museunger, som har fået pels. Og så vil det være passende med én stor museunge om ugen. Til andre tider kan du også fodre to gange om ugen.
Et ”foderhus”, som du nævner, burde ikke være nødvendigt. Om aftenen, når der har været slukket for lyset i mindst en times tid, kan du lægge en mus ind i terrariet til kongesnogen, og så skal du ellers bare give den fred og ro. Hvis alt går vel, vil den hurtigt æde musen. Hvis den ikke vil æde, så er der ingen grund til at lade musen forblive i terrariet, men så må du vente, indtil den måske er faldet ordentligt til ro. Når slangen en gang i fremtiden skal have voksne mus, så er det meget vigtigt, at levende mus ikke får lov at forblive i terrariet natten over, når du ikke er til stede, for en mus, der ikke ædes af slangen, vil kunne finde på at bide i slangen!
Det er vigtigt at give slangen den rette tryghed, idet den f.eks. skal have et skjulested, der gerne må være trangt, så den kan ligge helt skjult. Den skal kunne gemme sig, når den ønsker det.
Det er af stor betydning, at du fodrer din kongesnog med mus, der er opfodret på et sundt og nærende foder, typisk rottepiller, som indeholder alle nødvendige vitaminer, mineraler m.m. Nogle museavlere vælger en ”discount-løsning” og fodrer deres mus med gammelt brød, men det er en meget dårlig idé, og sådanne mus bør du ikke købe. Slanger har behov for et bredt spektrum af vitaminer og mineraler. Hvis din slange vil acceptere dødt foder, så kan du en gang om måneden indsprøjte et bredspektret vitaminpræparat, der er beregnet til krybdyr, i en død mus, lige inden du giver den til slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der andre måder udover ved fodring at man kan give slanger et tilskud af a-vitamin? Evt. igennem et vandbad med en lille dosis af opløst vitamintilskud og vil kroppen egentligt kunne optage det på denne måde? Vi har nemlig en regnbueslange, som har problemer med at få sin ham af, særligt omkring hovedepartiet og som for tiden ikke spiser.
Med venlig hilsen D

Svar:
Hej ”D”.
Hvis der er behov for at give en slange et tilskud af A-vitamin (eller hvilket som helst andet vitamin), så er den mest effektive metode at lade en dyrlæge injicere det direkte ind i slangens muskulatur eller væv. Det er rigtigt, at en slange, der ikke kan skifte ham ordentligt, måske kan mangle dette vitamin. Men når du skriver, at den ikke vil æde, så kan det også skyldes, at dens helbred generelt er for dårligt og svageligt, og måske lider den af flere forskellige sygdomme. Derfor vil jeg anbefale dig, at du lader en dyrlæge med en solid viden om og erfaring med krybdyr undersøge den. Jeg kan se, at du bor på Frederiksberg. Derfor vil jeg foreslå dig, at du lader dyrlæge Beth Fledelius (Kgs. Lyngby) undersøge og behandle slangen:
Tlf. 45 930 730
www.krybdyrdoktor.dk
Du skriver “regnbueslange”. Mener du en regnbueboa? Dette er en gruppe af almindeligt holdte og ganske velegnede små kvælerslanger.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har overtaget to træboaer som krævede en del hjælp. Da vi fik dem havde de en del væskefyldte blære og var rimelig tynde. Vi var ved dyrlæge med dem, der vi noget fuciderm salve at smøre blærene med, og fik at vide vi skulle få noget fodre i dem. Fuciderm salven hjalp efter ca 10 dage og blærene gik væk. Da de var rimelig tynde tilbød vi dem herefter noget fodre, men det havde ingen interesse hos slagerne. Så vi prøvede at tvangsfodre dem. Den ene gylpede den lille mus op igen uden at prøve at synke den først. Den anden slugte fint musen, men gylpede den op igen efter 2 dage. Herefter begyndte de at virke noget afkræftede og så for et par dage siden døde den ene(den der gylpede musen op uden at prøve at synke den først).
Den anden har vi prøvet at fodre igen men uden held. Så det ser sort ud. Den har noget rødlig slimet afføring.
Foruden salven har de fået ormekur og en behandling med baytril.
Er der mere vi kan gøre?
Skal vi blive ved med at tvangsfodre, da vi synes den bliver meget træt efter vi har prøvet?
Med venlig hilsen
Kasper & Janne

Svar:
Hej Kasper og Janne.
Jeg vil her være ærlig og skrive, at det lyder meget alvorligt, hvad jeres sidste træboa nu gennemgår. I skal bestemt ikke tvangsfodre en slange, der er så syg! Nu ved jeg jo ikke præcist, hvor godt dyrlægen har undersøgt slangerne, inden behandlingen påbegyndtes, men her er det af meget stor betydning, at I vælger en dyrlæge med stor viden om og erfaring med krybdyr. Men ud fra en beskrivelse kan jeg ikke vurdere, hvad der er galt med slangen. En konkret undersøgelse vil være nødvendig. Jeg kan se, at I bor i Fredericia. Én mulighed er, at I benytter denne klinik:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511
Hvis der skal være nogen som helst chance for, at den skal overleve, så skal den omgående under kyndig behandling! Når I skriver til Dyrebrevkassen, så vil det altid tage adskillige dage, før vi får skrevet de forskellige svar og lagt dem på nettet. Derfor forestiller jeg mig, at der er en stor risiko for, at træboaen allerede er død, når I læser dette svar. I så presserende og alvorlige situationer vil det næppe være det bedste blot at skrive til Dyrebrevkassen. Her vil det sikkert være bedst at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så I kan benytte jer af det gode netværk af kontakter og forbindelser, som findes dér.
Jeg krydser fingre for, at træboaen vil overleve.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa! Er der nogen der kan sige mig hvor i Århus man kan købe levende foderemner? Til boa ca. 1m.
Rasmus

Svar:
Hej Rasmus.
Det er ikke meningen, at jeg her skal anbefale forskellige sælgere af krybdyr og foderdyr, uanset om det måtte være private terrariefolk eller dyrehandlere. Men hvis du melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening, så vil du derigennem kunne etablere et godt netværk af andre terrariefolk, bl.a. dygtige avlere af foderdyr og opdrættere:
http://www.nhf.dk/info.html#medlem
I Østjylland har vi f.eks. en aktiv interessegruppe af temmelig unge medlemmer, som jævnligt mødes til hyggelige og lærerige sammenkomster.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg tænker på at anskaffe mig en Mælkesnog, men er den svær at passe? Og hvad spiser den?
Jeg kan ikke finde noget om den i nogen af de bøger, jeg har lånt på biblioteket. Eller jo, men ikke særlig meget. Jeg kan ikke finde noget om sanser og hvor meget den spiser og hvad den spiser!
Er det ulovligt at have en Mælkesnog?
Lynn

Svar:
Hej Lynn.
”Mælkesnog” er måske ikke det almindeligst anvendte navn, men i reglen kalder vi disse slanger for kongesnoge, så du skulle nok prøve at søge på det navn. Ret beset er en mælkesnog den art af kongesnog, der hedder Lampropeltis triangulum (flere forskellige underarter). Du kan sikkert få den til at æde mus, selvom den i naturen æder en stor andel af øgler. Kongesnoge er ikke så svære at holde, men du skal vide, at de gemmer sig meget i de skjulesteder, som de rettelig bør have. Jeg har flere gange tidligere skrevet om kongesnoge her i Dyrebrevkassen, så de svar bør du nok læse som det allerførste.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har købt en meget flot 110 cm lang rødhalet kongeboa for ca. 2 mdr. siden. Den har indtil nu spist og trivedes fint. Den får en ørkenrotte hver uge og den har haft fin afføring. Vores problem er, at den pludselig gravede sig ned i bunddækket og lå meget stille et par dage, vi fiskede den op og så virkede den frisk nok. Dagen efter havde den igen gravet sig ned. Der lå den et døgns tid. Nu er den kommet frem igen, men den har bare rullet sig sammen i en krog. Den havde på et tidspunkt lidt gråtågede øjne, så vi mente, den skulle til at skifte ham, men det er gået væk igen. Dens skind virker lidt ru og den taber også små stykker ham, men det er meget lidt. Den er meget stille og vi tør ikke give den mad, da vi har fået at vide, at det skal man ikke gøre, hvis den er ved at skifte ham. Det er 14. dage siden den sidst har spist og den virker ikke, som om den er sulten. Den plejer at blive meget aktiv op til fodringsdag.
Er den syg eller er det helt normalt det der sker?
Dannie Møller Andersen, Hillerød

Svar:
Hej Dannie.
Den person eller dyrehandel, der har solgt dig kongeboaen, har vist undladt at fortælle dig nogle væsentlige ting. En kongeboa er en kvælerslange, og kvælerslanger er i bund og grund NATAKTIVE. Dvs. da vi gerne vil give vores dyr de allerbedste livsbetingelser, skal vi sørge for, at en kongeboa har et par gode skjulesteder, hvor den kan gemme sig ordentligt om dagen. Du kan anbringe det ene skjulested på et lunt til varmt sted i terrariet, mens det andet placeres i den kølige ende af terrariet. Så kan slangen selv vælge, hvor den helst vil opholde sig om dagen.
Det kan godt være, at du på den måde ikke får set særligt meget til din kongeboa, men det er nu engang betingelserne, hvis vi gerne vil have et dyr, der er overvejende nataktivt. Så vil du til gengæld kunne opleve en mere naturlig adfærd, når slangen kravler omkring i terrariet, efter at lyset er slukket. Det er afgørende, at slangen selv skal kunne vælge, hvornår den vil ligge skjult, og hvornår den vil være fremme.
Når vi nu ved, at en kongeboa klart vil foretrække at holde sig skjult om dagen, så kan vi bedre forstå, hvorfor den gravede sig ned i bundlaget. Den manglede simpelthen et skjul, og så ”borede” den sig ned i bundlaget, selvom dette slet ikke var ideelt for den.
Ud fra en beskrivelse er det ikke muligt for mig at sige, hvad der er galt med slangen. Det er simpelthen nødvendigt at kunne undersøge den, og det bør gøres af en krybdyrkyndig dyrlæge. Når du bor i Hillerød, vil jeg anbefale dyrlæge Beth Fledelius, der vil kunne behandle dine dyr i både Lyngby og Haslev. Kontakt:
Tlf. 45 930 730, beth.fledelius@mail.tele.dk (Lyngby)
Tlf. 5631 1062 (Haslev Dyreklinik)
http://www.krybdyrdoktor.dk
Hvis du kunne tænke dig at fortsætte med at holde krybdyr, så vil jeg råde dig til at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, hvilket koster 300 kr. om året. Så vil du modtage vores udmærkede og flotte blad med mange gode artikler om krybdyr og padder. Vi havde f.eks. en god artikel om kongeboaers liv i naturen, som udkom i juli/august-nummeret fra 2002, og den kunne du sikkert få udbytte af. Du kan læse mere om indmeldelse her:
http://www.nhf.dk/info.html#medlem
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, det er mig Russel med nogle flere spørgsmål!
Hvor stor er den mindste kongeboa, hvor stort er terrariet til den og har du et eventuelt link med et billede af den?
Jeg har en sød lille kornsnog, som jeg købte for noget tid siden, den spiser meget godt,(dødt foder) men jeg forventede, at når jeg fodrer ham, så skulle han kvæle sit bytte, men det gør han ikke, han spiser det bare, er der noget i vejen med ham, når han ikke kvæler det, for det er det de gør i naturen? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se det eller jeg vil godt have, at han spiser på sin naturlige måde.
Jeg overvejer måske også at købe en kongepyton, men der er én ting jeg ikke ved så meget om, hvor meget bevæger de sig egentlig, for jeg synes at det ville være lidt trist at have en slange, der gemmer sig hele dagen, og man stort set aldrig ser den bevæge sig.
Russel

Svar:
Hej Russel.
Den mindste variant af kongeboa hedder Hog Island-boa og opnår en størrelse af maksimum 2,5 meter. I grove træk skal den passes ligesom andre kongeboaer, men du kan læse mere om den i NHF’s tidsskrift nr. 2 fra marts/april 2000, som du kan bestille og købe gennem denne del af foreningens hjemmeside:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
En lille unge af kornsnog kan du fodre med ét byttedyr ca. hver 4. dag og en voksen kornsnog med ét byttedyr ca. hver 10. dag. Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet om fordele og ulemper ved at fodre slanger med hhv. dødt og levende foder. Hvis du fodrer den med levende mus, vil den måske udvise en mere naturlig adfærd. Du bør ikke overfodre den, for så vil den også blive dvask og ligeglad.
Nu skriver du, at du har én kornsnog, og du vil gerne købe én kongeboa og måske endog også én kongepython! For at sige det rent ud så synes jeg, at du skal prøve at tage den med ro og finde ud af, hvad du egentlig gerne vil holde. Og vel at mærke dyr, som du gerne vil gøre en SERIØS indsats for at passe godt og forsvarligt. Det er en dårlig idé, hvis du bare køber ét eksemplar af den ene og den anden art. Det er bedre at opbygge en avlsgruppe med flere eksemplarer af én og samme art, som du herved kan koncentrere dig om.
Derudover vil jeg give dig ret i, at kongepython er en temmelig inaktiv art. Sagen er den, at kvælerslanger som udgangspunkt er nataktive og gemmer sig meget. De skal naturligvis have ordentlige skjulesteder, hvor de kan føle sige trygge.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, jeg ville bare spørge hvor stor chancen er for en kornsnog at blive bidt af en levende mus?
Hilsen Russel.

Svar:
Hej Russel.
Det er ikke muligt at fortælle dig eksakt, hvor stor chancen eller risikoen for, at en kornsnog bliver bidt af en levende mus. Risikoen eksisterer altid. Men fra naturens side er disse snoge tilpasset, at de skal kunne leve af gnavere (blandt en række andre dyr), og at de ikke skal udsættes for bid med jævne mellemrum. Alligevel forekommer det, at en slange er uheldig og bliver bidt, men sådan et sår læges i reglen hurtigt. Noget kunne tyde på, at slanger i fangenskab oftere bliver bidt af levende mus, hvilket nok hænger sammen med, at vi tit uforvarende kommer til at overfodre dem. Herved vil en slange tit være næsten mæt, når den bliver fodret, og så sker det lettere, at den sjusker med at gribe og dræbe musen.
Det er en smagssag, om du vil fodre med levende mus, eller om du først vil aflive musene. Hvis musene først bliver aflivet på en human måde, vil du i hvert fald sikre dig, at musene ikke lider, og at slangen ikke risikerer at blive bidt. Hvis du fodrer med levende mus, så eliminerer du ikke disse risici, men til gengæld giver du slangen mulighed for at udfolde sin naturlige jagtadfærd, for ét af formålene med at have slanger i terrarium er vel at efterligne naturen så godt som muligt – inden for visse rammer naturligvis.
Nu har du i hvert fald et grundlag til selv at vurdere, hvordan du vil fodre kornsnoge!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse. Jeg vil meget gerne have en slange, men jeg er lidt i tvivl om hvad for en jeg skal vælge. Jeg vil enten have en rugrøn snog, strømpebåndssnog eller en mølkesnog.
Og nu kommer der mange spørgsmål jeg ikke kan finde svar på:
1: Hvad er nemmest for mig, en 13-årig dreng, at holde (jeg får selvfølgelig hjælp fra mine forældre)?
2: Hvilken størrelse akvarie/terrarie skal de have?
3: Hvad spiser de?
4: Hvor gamle bliver de?
5: Hvad kommer det cirka til at koste med alt inkluderet? Man kan jo købe akvarier/terrarier på dba ret billigt, men et nyt er jo altid bedst.
6: Er nogle af dem nataktive?
7: Er der nogle af slangerne der har specielle krav, som UV- lys, vandbad, vinterdvale m.m.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Tobias Hansen (SpørgeJørgen).

Svar:
Hej Tobias.
Af de tre typer slanger, som du nævner, vil jeg tillade mig at stryge den ene fra listen over mulige kandidater, nemlig rugrøn snog. Den er nemlig meget sart, og den skal du ikke anskaffe dig. Opdrætsdyr er udmærkede, men du kan godt regne med, at samtlige de dyr, som du ser hos dyrehandlere, er vildtfangede, og de er i reglen syge og svækkede af diverse parasitter og infektioner, så du skal helt holde dig fra rugrøn snog! Nedenstående oplysninger vil derfor vedrøre strømpebåndssnoge (Thamnophis) og mælkesnoge (Lampropeltis) (sidstnævnte kaldes i reglen kongesnoge).
1. Begge slags er gode terrariedyr, men der er nogle væsentlige forskelle mellem dem, hvilket fremgår af nedenstående punkter. Jeg ville dog mene, at KORNSNOGEN generelt er et bedre og lettere terrariedyr, og den har jeg omtalt flere gange tidligere her i Dyrebrevkassen. Derudover findes der en række velegnede rottesnoge og tyresnoge. Har du overvejet at anskaffe dig sådanne snoge i stedet?
2. Strømpebåndssnoge og kongesnoge stiller nogenlunde samme pladskrav. Og deres pladskrav er igen nogenlunde identiske med andre mindre slangers pladskrav, som jeg har beskrevet i Dyrebrevkassen, f.eks. kornsnog og kongepython. Du kan prøve at læse mine tidligere svar igennem og derigennem læse mere om, hvor megen plads sådanne dyr bør have.
3. Strømpebåndssnoge æder mange padder og fisk i naturen. I fangenskab vil det betyde, at du kan give dem forskellige småfisk (med ben og indvolde), og regnorme ædes ofte også. Arten Thamnophis sirtalis kan man ofte også få til at æde mus. I mine tidligere svar i Dyrebrevkassen har jeg fortalt mere om deres foder. Kongesnoge er i den henseende nok lettere, da de kan fodres med mus.
4. Der kendes nogle få eksempler på, at kongesnoge er blevet over 30 år gamle, men 20 år må siges at være en høj alder for en kongesnog. For strømpebåndssnoge ligger aldersrekorden på godt 17 år, men det er ikke så ofte, at en strømpebåndssnog bliver så meget ældre end 10 år.
5. Priserne for anskaffelse af dyr og udstyr veksler fantastisk meget, så dem vil jeg af princip ikke prøve at gøre mig klog på! Du må prøve at spørge dig for og så selv regne ud, hvor meget det alt i alt vil beløbe sig til. Husk at sætte penge til side til uforudsete udgifter, ikke mindst en dyrlægeregning af og til! Det kan være bedre og billigere at bygge terrarier selv, især hvis du eller dine forældre har håndelag for det. Jeg synes, du skulle prøve at læse de to bøger med titlen ”Terrariekundskab 1 & 2” af Jørgen Christiansen (forlaget Rana i Ballerup), da de indeholder masser af gode praktiske råd i den forbindelse. Dit lokale bibliotek vil kunne skaffe dem.
6. Ja, de fleste arter og underarter mælkesnoge/kongesnoge er nataktive, og de vil i reglen gemme sig i deres skjul i terrariet om dagen. Så det er et vigtigt spørgsmål, du her stiller! Måske skulle du således ikke satse på disse snoge, der godt kan virke kedelige, når de skjuler sig hele dagen. Strømpebåndssnoge er dagaktive og spændende at iagttage.
7. ”Specielle krav” er der ikke så mange af, men jeg synes, du skulle læse ”Aschehougs terrariebog” skrevet af Davies & Davies, hvor du kan læse dig til mange af de helt almindelige, men stadig meget vigtige krav, som disse forskellige snoge stiller. Du skal vide, at flere kongesnoge er kannibalistiske og kan i visse situationer finde på at æde artsfæller, selv om de har samme størrelse!! Generelt er det en god idé kun at sætte kongesnoge sammen i yngletiden.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey, mine forældre har lige købt en lille slange, men jeg er ikke helt sikker på, hvad det er for en . De fik af vide, at den hed Elaphe dione eller sådan noget, så ville jeg bare vide, hvad den hedder på dansk.. Ville også gerne vide, hvad den spiser, da den er meget lille, ca. 1-2 måneder og det ser ikke ud, som om den ville kunne spise en daggammel museunge..
Hilsen Kristine

Svar:
Hej Kristine.
Elaphe dione har en meget stor udbredelse i Centralasien, ja den er faktisk den videst udbredte af samtlige den gamle verdens rottesnoge! Den lever generelt temmelig tørt, men levestedet kan dog veksle en del som følge af dens kæmpe udbredelse.
Som terrariedyr holdes arten grundlæggende på samme måde som andre rottesnoge (inkl. kornsnog), hvad jeg tidligere har skrevet om her i Dyrebrevkassen. Den er noget nervøst anlagt, men er relativt let at holde. Terrariet og dets indretning bør være halvtør med dagtemperaturer mellem 20° C og 28° C. Om natten slukkes alle varmekilder, så temperaturen daler til ca. 17° C. I naturen kan det blive væsentligt koldere om natten, men kolde nætter lader ikke til at være et krav i fangenskab. Elaphe dione er mere aktiv end andre rottesnoge, men klatrer ikke så meget. Den æder gerne mus og andre gnavere, som dræbes ved omvikling og kvælning, og somme tider presses byttet mod underlaget.
E. dione lever på steder, hvor det bliver ret koldt om vinteren, må det stærkt anbefales at køle slangerne ned om vinteren. Det bedste er temperaturer på 8-15° C over 2-4 måneder.
Jeg vil til sidst sige, at du og din familie ikke igen bør købe en slange, før I har sat jer grundigt ind i dens levevis, og hvordan den skal holdes i terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel!
Jeg har for længe siden besluttet mig at anskaffe en kornsnog som min første slange.
Det terrarium, jeg har til den (jeg har ikke fået slangen endnu) har målene 125cm, 70cm, 60cm. længde, højde og bredde, og det er ved at blive fint indrettet.
Første spørgsmål er om der er noget i vejen med at bruge brændt molér størrelse 1-3mm. (som egentlig er kattegrus) som bundlag til terrariet?
Jeg avler så fodermus ude i udhuset, men der sker simpelthen ikke noget, de avler ikke en pind! jeg har tjekket, at de er unge og raske, og der kan ikke være noget i vejen med hannen (hvilket jeg har prøvet før!) for jeg har fire hanner, som har prøvet at være sammen med hver hun, og der sker stadigvæk ikke noget, jeg håber du/i har en god kommentar eller et godt råd for jeg er simpelhen løbet tør for ideer!
Hilsen Russel

Svar:
Hej Russel.
Dit valg af slange (dvs. kornsnog) virker fornuftigt, og terrariet har også nogle passende dimensioner.
Jeg har aldrig brugt brændt molér som bundlag i et slangeterrarium. Vigtigt er det, at det ikke må støve, da det så kan give luftvejsproblemer. Men jeg mener nu heller ikke, at kattegrus støver, så på det punkt vil det nok være godt. Det er også udmærket, at kattegrus har en så effektiv sugende virkning, så slangerne temmelig ildelugtende afføring straks vil blive suget op, så man med en lille skovl eller en stor ske kan fjerne en lille del af dette bundlag. Normalt anbefaler jeg at bruge miljøstrøelse, som består af piller af hårdpresset savsmuld (ligner foderpiller!). Det har også en fremragende sugende virkning. Og miljøstrøelse, der har været berørt af afføring, kan smides i en kompostbeholder eller bruges direkte i et bed (hvis man bor i hus med have). Du kan se eksempler på anvendelse af miljøstrøelse i en fin artikel med titlen ”Indretning af terrarier til slanger”, som udkom i nr. 6 fra november/december 2002 af Nordisk Herpetologisk Forenings blad. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside http://www.nhf.dk hvis du da ikke allerede er medlem.
Derudover kan du også bruge et bundmateriale, der tager sig mere naturligt ud end miljøstrøelse, dvs. forskellige typer grus eller småsten. Det vil typisk være akvariegrus, der findes i mange udformninger, som kan være både dekorative og velegnede for slanger, men de har jo ikke kattegrusets og miljøstrøelsens sugende virkning. For akvariegrus o.lign. skal du være opmærksom på, at det skal have afrundede kanter (ikke skarpe kanter, som f.eks. granitstykker har), og det må ikke være decideret fint sand, som kan sætte sig mellem en slanges skæl. Husk at vaske akvariegruset først, da der kan være en masse snavs i det, som i dit terrarium vil kunne udvikle sig til støv. Men akvariegrus må du ikke vaske! Dette er blot nogle flere eksempler på egnede materialer, men dem har du måske allerede læst om! Der findes flere andre gode emner.
Det er svært for mig at pege på en konkret ting ved dit hold af mus, som måtte være forkert. Men nogle ganske få retningslinjer kan jeg da give, og måske er det på ét af de punkter, du kunne forbedre dit musehold. Der må aldrig være mere end én han i hvert bur. Du kan sagtens have blot én hun i buret, men hvis du have en optimal produktion, vil det være bedst med én han og fire hunner i hvert bur. Det er fint, at dine avlsdyr ikke er for gamle. Men derudover skal du altså også være tålmodig. Efter at du har sat en avlsgruppe sammen (hvor hunnerne ikke allerede er befrugtede), så vil det vare ca. 4 uger, før de første unger fødes, idet en hun går drægtig i 3 uger. I den ventetid skal du som sagt være tålmodig og ikke bytte om på individerne i avlsgruppen, for så vil de kunne stresses. Det er vigtigt at undgå stress.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg har en kongeboa på omkring 60 cm.
1. Vi er i tvivl om det er en dreng eller en pige. Hvordan ser man det?
2. Hvor hurtigt vokser de?
3. Hvor tit skifter de ham?
4. Den spiser en lille mus ca. hver 6. dag. Er det normalt eller får den for lidt eller for meget?
5. Vi har i terrariet et paradistræ som den ligger i/på. Er det ok?
6. Vi har læst at den helst skal ha’ døde foderemner, men indtil nu har den fået lov til at få dem levende. Er det ikke ok?
7. Er der andet den kan spise udover mus når den ikke er længere end den er lige nu?
8. Findes der nogen danske bøger på markedet om kongeboaer? Vi har en på engelsk der hedder: The guide to owning a red tailed boa.
Tak for en god brevkasse.
Annette Sørensen, Brøndby

Svar:
Hej Annette.
1. Der findes en ganske sikker metode til at kønsbestemme slanger, men den kræver en vis erfaring. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags ”standard-enhed” til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder ”antal underhaleskæl”, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. Hvis sonden hos en kongeboa når ud i en længde af 9-12 underhaleskæl, så er det en han. Det vil være en hun, hvis sonden kun når 2-4 skæl ud. Der findes en hjemmeside med gode billeder af hele processen, så du kan se, hvordan du skal sondeteste en slange. Der er også en beskrivelse af den, men den er skrevet på engelsk. Hjemmesiden hedder:
http://www.pythons.com/probing.html
Hvis du melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening – se http://www.nhf.dk – vil der nok være et af vores medlemmer, der kan hjælpe dig med kønsbestemmelsen.
2. Kongeboaen er meget vidt udbredt i stort set hele Mellem- og Sydamerika, og den er en stærkt variabel slange, der er inddelt i ca. 10 forskellige geografiske underarter, som hver især har forskellig vækst og maksimumstørrelse. Nogle kan blive 4 meter lange, mens andre ikke engang bliver det halve. Boa constrictor imperator (også kaldet kejserboa) vokser hurtigt, mens Boa constrictor constrictor (den almindelige underart) er langsomtvoksende, og den sydlige Boa constrictor occidentalis vokser endnu langsommere. Desuden afhænger væksten af, hvordan de enkelte kongeboaer bliver holdt, og hvordan og hvor meget de fodres. Helt generelt betragtet vil en kongeboa i sit første leveår ofte vokse sig til en længde af 1 meter, men hvis den på det tidspunkt allerede har opnået en længde af 1½ meter, så vil væksten nok have været for voldsom pga. overdreven fodring. Store underarter kan i en alder af 2 år være blevet 1½ meter og måske 1,8 meter. Fra og med det tredje leveår vil den årlige vækst være dalet til omkring 10-20%, og derefter vil den procentuelle tilvækst være endnu mindre.
3. Hamskiftet hænger meget nøje sammen med slangens vækst, da det reelt er den eneste måde, den kan vokse på. Dvs. unge individers skifter oftere ham end voksne. En kongeboas allerførste hamskifte finder typisk sted efter 6-12 dage. I det første leveår kan en ung kongeboa undertiden skifte ham 6-10 gange, men det er ikke unormalt, hvis den har lidt færre på ét år. Dernæst falder hyppigheden markant, og med alderen vil det komme ned på 2-3 hamskifter pr. år.
4. Det lyder passende, hvis du giver boaen én mus, der ikke er helt udvokset, hver 6. dag.
5. Det er helt i orden at have planter (som f.eks. et paradistræ) i terrariet. Men efterhånden som slangen bliver større, vil der nok ikke være nogen planter, der kan overleve i et terrarium med en så stor og kraftig slange.
6. Hvad enten du fodrer med døde eller levende foderemner, så vil det være udmærket! Nogle holder sig helt til dødt foder, men jeg foretrækker, at slanger i det mindste somme tider får levende foder, hvorved de får trænet deres jagtinstinkt. En kvælerslange som en kongeboa er effektiv til at dræbe sit bytte ved strangulering, så det vil også være forsvarligt over for byttedyret. Det er for mig et godt argument for at fodre med levende bytte.
7. Udover mus vil du også kunne give din lille kongeboa andre unger af gnavere som f.eks. ørkenrotter og hamstre. Fugleunger vil også være gode.
8. Nej, der findes ingen dansk bog, der kun handler om kongeboaen. Men jeg kan anbefale denne tyske bog, der f.eks. kan købes hos den tyske specialboghandel Chimaira, www.chimaira.de
Binder, S. 2002. Boa constrictor. Natur und Tier Verlag, Münster. 96 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Vores søn vil gerne have en strømpebåndssnog. Efter at have læst jeres meget (!!) gode brevkasse, er vi blevet overbevist om, at det må kunne lade sig gøre, omend vi er 100% nybegyndere.
Vi har dog 4 konkrete spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på:
1) Vigtigst af alt - er der (eller kan der komme) lugtgener ved at have en
slange?
2) Vi vil gerne have en lille og rolig strømpebåndssnog, hvilken art vil I
foreslå og bør vi købe en eller to?
3) I skriver, at man bl.a. kan bruge guppy’er som føde. Kan andre små akvariefisk bruges, f.eks. zebrafisk mv. og kan man fodre med levende fisk, som sættes i bassindelen af terrariet?
4) Endelig vil vi gerne vide hvor dybt bassindelen i terrariet bør være.
Vi håber I kan hjælpe med ovenstående.
Henrik Cordua, Jægerspris

Svar:
Hej Henrik.
Jeg vil mene, at de forskellige arter af strømpebåndssnoge er stort lige velegnede terrariedyr. Men jeg kan godt lide den art, der har det latinske navn Thamnophis sirtalis, fordi den også æder små mus, og så har man bedre mulighed for at variere foderet.
Jeg synes, at I bør købe et par, altså en han og en hun.
Slanger har meget kraftige fordøjelsesvæsker, fordi de sluger deres bytte i hel stand, så derfor vil tænderne ikke gøre en del af forarbejdet. Det er nok en væsentlig årsag til, at deres afføring kan have en lidt strammere lugt end anden krybdyrafføring. Men ellers gælder den sædvanlige regel, at man bør fjerne klatterne (samt en lille del af det bundlag, som de ligger på) så hurtigt som muligt. Derved kan et slangeterrarium holdes stort set lugtfrit.
Forskellige akvariefisk vil være udmærkede som foder. Nogle snoge fanger behændigt levende fisk fra et lille bassin, hvorimod andre ikke er så skrappe. I må prøve jer frem! Hvis I fodrer med mange fisk, så vil jeg anbefale, at I somme tider givet snogene et tilskud af vitamin B1 (og også gerne andre vitaminer), fordi visse fisk indeholder et enzym ved navn thiaminase, der nedbryder B1-vitamin.
Vanddybden er ikke så afgørende, men jeg vil mene, at 5-10 cm vil være passende. Jeg vil stærkt anbefale, at bundlaget på landdelen holdes helt tørt for at undgå skælbetændelse og andre sygdomme.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse
Jeg har pelsdyrallergi, og er derfor interesseret i om der findes der slanger, som man udelukkende kan fodre med fugle (eks. dgl. kyllinger) eller andet uden pels.
Med venlig hilsen
Peter

Svar:
Hej Peter.
Der er mange slanger, der æder fugle. Ja, vi kan næsten sige, at størstedelen af de museædende slanger, som vi holder i terrarium, også vil være glade for småfugle såsom zebrafinker og andre stuefugle, der er lette at avle, og som kan købes relativt billigt direkte hos avlere. Til tider kan du også tilbyde slangerne kyllinger. Dette gælder bl.a. for en lang række rottesnoge, tyresnoge og mindre kvælerslanger.
Men du bør også vide, at mange slanger gerne æder dødt bytte. Derfor er det almindeligt, at man køber aflivede, dybfrosne mus, som man opbevarer i en tæt plasticpose i sin fryser. Ved fodring af slangerne optøs det antal mus, som slangerne skal æde med det samme, og slanger, der er vant til dødt bytte, vil æde de optøede mus på få minutter. For at optøningen skal ske på en måde, der ikke fremprovokerer allergi hos dig, lader du den foregå, mens musen er lukket hermetisk inde i f.eks. en plasticpose eller et syltetøjsglas. Jeg er ikke i stand til at vurdere, om du som allergiker kan tåle en sådan fodring med mus, som kun vil være frit fremme i ganske kort tid. Men det ved du sikkert bedre, og du må afgøre, om du finder det værd at prøve at fodre med døde mus og evt. andre gnavere efter disse retningslinjer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey
En af mine venners slange er lige død, og vi undrer os meget over, hvad den er død af.
Ifølge ejeren lignede det, at den havde prøvet at spise noget flis fra terrariet, kan slanger finde på at gøre det? Han har en anden vens slange boende også (Samme race, thaibeauty snake) og det er vennens opgave at komme med mad, men denne gang var han meget sløv med at komme med den, og den ene slange havde også brækket en mus op igen, efter de endelig fik mad.
Kan den lange ventetid på mad og evt. muselugt på noget flis havde fået slangen til at prøve og spise det?
Julie Nielsen, Skive

Svar:
Hej Julie.
Det hænder, at slanger kommer til at sluge lidt bundmateriale sammen med sit byttedyr. Så længe det kun drejer sig om små mængder, vil det sandsynligvis blot komme ud igen sammen med afføringen. Men det er desværre ikke så sjældent, at en slange får slugt så megen træflis og lignende, at disse fremmedlegemer resulterer i en forstoppelse, der kan være dødelig.
Jeg tror ikke, at slangen bevidst har ædt en mængde træflis, men i reglen sker det ved et uheld (dvs. ubevidst): Når slangen skal gabe over byttet og sluge det, sker det nemt, at en stor flade af dens vidt åbne og fugtige/slimede mund kommer i berøring med dette løse og tørre bundlag, og så vil slangen uvægerlig sluge megen træflis.
For øvrigt er der ingen slange, der officielt bærer navnet ”Thai beauty snake”. Men ofte opfinder forhandlerne deres egne navne, hvilket kan medføre en del forvirring!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP