Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  PASNING, PLEJE, TRIVSEL, AKTIVITETER, LEVEVIS

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Side 1 2 3

Spørgsmål:
Hejsa...
Vi har en Cuba Boe, der i længere tid ikke har villet spise noget. I den varme ende er der 40 grader og i den kolde ende er der 27 grader. Vi har haft den i tre måneder, og i den tid har den kun spist em mus.
Marianne Saaby, Grenaa

Svar:
Hej Marianne
Du bør sikre dig, at du holder din boa på den rette måde. Nordisk Herpetologisk Forening har skrevet en pasningsvejledning om mindre kvælerslanger til Dyrenes Beskyttelse, og den kan du læse her.
Ellers vil det nok være en idé at konsultere en krybdyrkyndig dyrlæge. Da jeg ser, du bor i Østjylland, vil jeg anbefale dig at kontakte Abild Dyreklinik i Brabrand.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har en veninde, der har to slanger. Den ene er en albino pyton slange og den anden, en tiger pyton slange. Hvor tit skal de have foder? De er ca. et år gamle. Kan det passe at de godt må spise 3 hamster unger hver? Er det ikke lige lidt rigeligt, at give dem så meget at spise? Hvad sker der, hvis de ikke har den rigtige temperatur i deres bur?
Hilsen Dorthe

Svar:
Hej Dorte
Jeg forestiller mig, at begge de to slanger, som din veninde har, er tigerpythoner, også selv om den ene er albino. Det vil nok være passende, hvis de får én mus eller én hamster omkring hver femte til syvende dag.
Hvis slanger holdes for koldt og således ikke kan opnå tilstrækkeligt høje temperaturer, vil deres nødvendige kropsfunktioner ikke kunne fungere, og de vil f.eks. ikke kunne fordøje føden. På den måde kan de ikke overleve i længere perioder. I modsætning til os og andre ensvarme dyr er slanger helt afhængige af, at de får tilstrækkeligt megen varme fra deres omgivelser.
Hvis I ikke allerede er medlemmer af Nordisk Herpetologisk Forening, så synes jeg, at I skulle melde jer ind. For her i 2002 har der været en udmærket artikel om netop tigerpython i vores blad. Hvis man melder sig ind for i år, får man også den artikel. Indmeldelse kan ske via vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Jeg overvejer stærkt at anskaffe mig en Rugrøn snog (Opheodrys aestivus). Men jeg har lige nogle spørgsmål. Da jeg vil have at min slange skal have det så godt som muligt. Er den her rugrønne snog svær at få fat i Danmark? Den er ikke specielt giftig vel, efter som jeg har læst mig frem til skulle den ikke være giftig? Har den et fredeligt temperament? Kan den lide at være alene eller vil den gerne have en partner? Håber at du kan hjælpe mig. Dette dyr er meget smukt og fascinerende.
Med venlig hilsen Christina Kostelac

Svar:
Hej Christina
Det er godt, at du prøver at finde flest mulige oplysninger om rugrøn snog, inden du anskaffer dig nogle. Men jeg vil sige rent ud, at den er et meget dårligt valg! De dyr, der er til salg hos dyrehandlere, er vildtfangede, og de er i reglen i en meget dårlig stand, dvs. fyldt med amøber, andre parasitter og sygdomme, som ofte tager livet af dem. Det er ikke så ofte, at de opdrættes i fangenskab, men det kan da lade sig gøre.
Selv om du ikke bør købe denne art, så kan jeg for god ordens skyld sige, at den er ugiftig, fredelig og gerne lever sammen med artsfæller.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Jeg kunne godt tænke mig en meget lysebrun rottesnog, med gyldenbrune mønstre. Den bliver ca. 130 cm. Hvad hedder denne slange, og kan jeg få en pasningsvejledning til den?
Hilsen Helena

Svar:
Hej Helena
Jeg har ingen mulighed for at fortælle dig, hvilken slange, du har set. Hvis du har set den hos en dyrehandler, så bør han helt klart kunne fortælle dig artens nøjagtige navn, dvs. det latinske navn. Det er hans ansvar. Så du må spørge ham igen, så vi kan hjælpe dig!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har bare lige et par spørgsmål. Det først er:
Jeg har haft en kornsnog i 3 uger og den går i et terrarium på 250 L og der er mange gemme steder og et stort vandkar og luft fugtigheden er på 50-60.
Min slange er i gang med og skifte ham, men den har snart været en uge om det. Først fik den nærmest blå øjne så forsvandt det blå i øjnene og den ser helt normal ud men den ligger bare nede under en urtepotte og slapper af og kommer ikke frem er det normalt?
spørgsmål 2: Jeg forsøgte og fodre den et par dage efter jeg fik den og den tog musen fint men 3 dage efter lå der en halvt fordøjet mus der inde. En uge efter forsøgte jeg og fodre den og den tog ikke musen men lugtede bare til den og sked i kassen hvor jeg fodrer den. Jeg tørrede op men den lugter lidt, kassen. En uge efter forsøgte jeg igen men den lugtede bare til den igen. Er det normalt at en kornsnog ikke spiser i 2 uger og kaster musen op og den er 80-85 cm?
hilsen Thyge

Svar:
Hej Thyge
Er du sikker på, om slangen har skiftet ham på kroppen? Fandt du bagefter hammen i terrariet? En rask snog vil efter et hamskifte atter komme frem og opføre sig normalt, selv om flere slanger godt kan lide at skjule sig.
Det kan sagtens hænde, at en kornsnog ikke vil æde i to uger. Men når den gylper musen op igen, så kan det tyde på, at den har en mave/tarm-infektion eller på anden måde er syg. Du bør straks tage den til en krybdyrkyndig dyrlæge. Jeg ved ikke, hvor i Danmark du bor, så det er svært for mig at henvise dig til en dyrlæge, der har erfaring med og forstand på krybdyr. Men der er desværre ikke så mange krybdyrkyndige dyrlæger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har været så heldig, at jeg er kommet i besiddelse af min helt egen slange. Jeg har i flere år ønsket mig en og nu er det så sket. Men jeg er bange for, at jeg ikke passer den ordentligt, så derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med. Arten: hogg island boa. Den er omkring en halv meter nu og jeg har fået at vide, at den er cirka 6 mdr. gammel. Spørgsmålene er så: Hvor stort et terrarium skal den have, når den er færdig udvokset (den bliver omkring 2m)? Hvor tit og hvor hurtig skal sådan en have afføring efter hvert måltid (i øjeblikket får den en fuldvoksen mus en gang om ugen, i starten gik der ti dage i mellem, men jeg fandt ud af, at den var mere sulten, så nu får den mad lidt tiere i en periode)? Den ligger for det meste helt stille inde i terrariet og helst i den kølige ende, er det normalt? Terrariet er indrettet sådan, så den har en gren til at snog sig om, noget bark til at ligge på og gemme sig under, en vandskål stor nok så den kan ligge i den, desuden en varmelampe og et varmelegeme, der sidder i bunden på ydersiden. Bunden er en blanding mellem jordbark og noget barkflis, har jeg gjort det rigtigt? Og til sidst, jeg ved ikke, om det er en han eller hun? Håber I kan hjælpe mig, så jeg gør det hele rigtigt.
Mange hilsner og på forhånd tak
Ditte Olsen, Solrød Strand

Svar:
Hej Ditte
Hogg Island-boaen er en lille variant af kongeboaen (Boa constrictor), som jeg tidligere har skrevet om her i Dyrebrevkassen. Prøv at søge efter mit svar til Jonas Vangsgaard i slangeafsnittet. I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad var der også en fin artikel om netop pasning af Hogg Island-boa i marts/aprilnummeret fra 2000 (nr. 2, 43. årgang). Jeg vil anbefale dig at blive med af vores forening, så du derigennem kan lære meget mere om slanger og andre krybdyr og padder. Du kan melde dig ind via vores hjemmeside, www.nhf.dk
Det er forskelligt, hvor lang tid der går fra, at en kongeboa har ædt, indtil der kommer afføring. Generelt går det relativt hurtigt for unge slanger, og når du fodrer med små byttedyr. Men i gennemsnit går der i reglen en uges tid.
Kvælerslanger er nataktive, og de kan tillige være meget inaktive! Det gælder også for kongeboaer. Nu ved jeg ikke, hvor varmt der er i henholdsvis den varme og den kolde ende af dit terrarium. Et krybdyr regulerer selv sin kropstemperatur ved at lægge sig det sted, der har præcis den rigtige temperatur. Men hvis din slange hele tiden ligger i den kolde ende, så kunne det tyde på, at der generelt er for varmt i dit terrarium.
Bundlaget skal være helt rent og tørt. Barkflis kan være ok, men jeg ville udelade jord, som er grobund for bakterier. En anden mulighed er at benytte grus, der har afrundede kanter, f.eks. en type akvariegrus.
Det kræver nok en specialist til at kønsbestemme din slange. I Nordisk Herpetologisk Forening har vi flere konsulenter, der kan hjælpe med det. Jeg kan oplyse, at hannen opbevarer sit dobbelte parringsorgan (man siger, at den har to hemipeniser) i en lille lomme et lille stykke ud mod halen. Hunnen mangler den lomme. Man kan finde ud af, om en slange er en han eller hun ved forsigtigt at føre en sonde få mm ind i kloakåbningen og derfra ud mod halen. Hvis sonden når relativt langt ud mod halen, er slangen en han, hvorimod den er en hun, hvis den ikke når ret langt ud. Men som sagt bør en kønstest kun udføres af en erfaren slangeholder.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Ved i hvor stor en Anakonda kan blive?
Hilsen Lasse og Mads

Svar:
Hej Lasse og Mads
Der findes flere arter af anakondaer, men den art, der er berømt for at blive stor, hedder grøn anakonda, på latin Eunectes murinus. Der findes et hav af røverhistorier om, hvor store de kan blive – den ene mere fantastisk end den anden! Flere ældre beretninger siger, at der er fundet anakondaer på over 10 meter, men alle disse mangler dokumentation. Det længste veldokumenterede eksemplar, som jeg har kunnet opspore via litteraturen var på 7,31 meter (24 amerikanske fod). Det skal siges, at Guinness Book of World Records fra 1991 accepterer en rapport, hvor en anakonda angiveligt skulle have været 8,46 meter (27 fod og 9 tommer); og i en anden udgave nævnes 9,15 meter. Men anerkendte biologer har ikke kunnet finde disse eksemplarer eller beviset for deres eksistens. Det skal siges, at anakondaer er meget almindelige i kæmpestore områder af Sydamerika (jeg har selv fundet en grøn anakonda om natten i Fransk Guyana i det nordlige Sydamerika), og biologer har fundet og registreret talrige eksemplarer i tidens løb. Hvis de finder de rigtigt store kæmper, så skal de nok sørge for at få registreret fundet på behørig vis! Derfor tror jeg, at det er usandsynligt, at man nogensinde finder en anakonda, der er større end 8 meter. Men det vil i sig selv også være et kæmpe eksemplar!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er en fyr der noget tid har gået og tænkt på at købe en lille slange.
En som man kan tage op engang imellem og en der ikke er giftig.
Hvilken slange ville du foreslå?
På forhånd tak.
Kasper

Svar:
Hej Kasper
Det er meget fornuftigt, at du ikke vil have en giftig slange, for det er helt uforsvarligt at holde giftslanger. Her i Dyrebrevkassen har jeg tidligere skrevet om nogle slanger, der er gode terrariedyr. I den forbindelse vil jeg anbefale dig kornsnogen, som er en rolig og let slange at holde i terrarium. Jeg har også skrevet om f.eks. strømpebåndssnoge, kongesnoge og små kvælerslanger, som også er temmelig lette at holde. Slanger skal altid have gode skjulesteder, så de kan krybe derned for at føle sig trygge. Jeg vil sige, at kongesnoge og de fleste kvælerslanger er nataktive, og så vil du næppe se meget til dem! Men kornsnoge og strømpebåndssnoge vil være meget fremme om dagen, og dem kan du læse meget om, hvis du bladrer mine tidligere svar om slanger igennem!
Jeg vil understrege, at du aldrig må købe en kvælerslange, der bliver stor. Således skal du fx helt holde dig fra fx. tigerpythoner, også selv om de måske ser ”søde” ud som små!
Det er en fordel, hvis ens slanger er omgængelige og fredelige, så man uden besvær kan håndtere dem, når det skulle blive nødvendigt. Men jeg vil gerne tilføje, at slanger ikke er kæledyr! De vil helst undgå at blive håndteret, og det skal du respektere, da de har det bedst, når de ligger i fred og ro i deres terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa!
Jeg har en ven der for tiden er i Thailand.
For nylig blev han og hans kæreste overrasket af en slange, og han spørger nu, om der er nogen herhjemme der kan fortælle, hvad det er for en slange, om den er giftig, hvilken art osv.
Da jeg ikke har noget kendskab til slanger, kan jeg ikke rigtig forklare hvordan den ser ud. Jeg har dog lagt et billede på nettet, som kan ses på nedenstående link:
http://www.johnnyworld.dk/slange.jpg
Med venlig hilsen
Johnny Andresen

Svar:
Hej Johnny
Jeg synes, du er lidt karrig med dine oplysninger!! Du skriver ikke, hvor i Thailand slangen er fundet. Thailand er et meget stort land. Fra nord til syd er der nogenlunde lige så langt som fra København til Rom, og der er store klimaforskelle på det varme Sydthailand og de kølige bjerge i Nordthailand. Thailand har således mange forskellige slangearter, der lever i de forskellige natur- og klimatyper.
Desuden vil jeg tillade mig at dryppe lidt mere malurt i bægret ved at sige, at billedet godt kunne have været bedre.
Jeg vil dog mene, at den er en rødhalet race, som på latin kaldes Gonyosoma oxycephala (den er en art klatrende rottesnog). Den er temmelig variabel i farvetegningen, men her kan du se et billede af et flot grønt eksemplar:
http://www.ratsnakes.com/images/Eoxycephala1.jpg
Men prøv også selv at søge på dette latinske navn på f.eks. Google.
Jeg kan i hvert fald sige, at den slange, som dine venner fandt, ikke er farlig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvordan hører slanger?
Clarina Pilegaard Jensen, Broby

Svar:
Hej Clarina
Jeg har tidligere besvaret dette spørgsmål om slangers hørelse her i Dyrebrevkassen. Hvis du går ind under de tidligere spørgsmål og svar om slanger, så vil du et godt stykke nede finde mit svar, som jeg gav til Mette Fjølner (du kan f.eks. søge på hendes navn).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har tænkt på at få en Elaphe Guttata (kornsnog), da jeg har hørt, at det er en af de fredeligste slanger. Jeg har været i Zoo Zity et par gange og kigget på den, og fået fortalt en del. Men jeg kunne godt tænke mig, at du lige fortalte mig det vigtigste, der er at vide. Så ville jeg blive meget glad!
Zara, Kastrup

Svar:
Hej Zara.
Det er godt, at du først undersøger til bunds, hvordan man holder kornsnoge, inden du køber nogle. Først vil jeg sige, at jeg vil anbefale dig at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, for på den måde kan du få mange nyttige oplysninger om alle mulige spændende krybdyr og padder. Du kan blive meldt ind via vores hjemmeside www.nhf.dk og det koster 260 kr. om året. Gennem hjemmesiden kan du også købe tidligere numre af vores gode og flotte blad; f.eks. var der i marts/april 2001 en udmærket begynderartikel om pasning af kornsnoge.
Men jeg vil også give dig nogle generelle oplysninger om kornsnogen.
Dette er en af de hyppigst sete slanger i terrariekredse. Og ikke uden grund, for den er et fremragende terrariedyr og samtidig en smuk og aktiv slange. Kornsnogen er en smuk art af rottesnog med en brunorange til rødorange bundfarve, hvorpå der er afsat en serie af mørkere ”sadler”, der har en sort kant. Totallængden bliver sjældent over 130 cm. Den forekommer i det sydøstlige U.S.A. på en lang række halvtørre til halvfugtige biotoper.
Et terrarium til et voksent par kan f.eks. måle 100 x 65 x 50 cm (længde x højde x bredde). Benyt et tørt bundlag og anbring nogle stabile klatregrene i terrariet. På bunden kan du arrangere et par skjulesteder af flade sten eller kraftige rødder. En lufttemperatur på 24-26  C med varmepladser på over 30  C vil være passende om dagen.
Kornsnoge æder i naturen forskellige gnavere, øgler og fugle. I fangenskab æder de fleste kornsnoge villigt mus og andre gnavere. Det er også let at få dem til at æde døde mus. Det er således ganske praktisk at opbevare adskillige aflivede mus i dybfryseren. Ved fodring skal musene naturligvis være helt optøede, inden de tilbydes slangerne. Når du fodrer med døde mus, er det let at indsprøjte vitaminer i dem først. Der er i øvrigt mange andre slanger, der gerne æder døde byttedyr. Små kornsnoge kan være problematiske at få til at acceptere museunger, da de i naturen overvejende ernærer sig af små øgler. På et tidspunkt vil det som regel lykkes at få dem til at æde mus, men nybegyndere bør ikke anskaffe sig unge kornsnoge.
Det er en art, som er let at opdrætte. Omkring fire uger efter en vellykket parring vil hunnen lægge sine 10-15 æg. De skal udruges under fugtige forhold i en speciel rugemaskine. Men det fører nok for vidt at gå i detaljer med opdræt her!
Endelig skal du vide, at slanger og andre krybdyr ikke er kæledyr, så du skal ikke tage dem ud af terrariet mere end højst nødvendigt. De har det bedst, når de kan ligge for sig selv i fred og ro.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse!
Hvis man har en slange om halsen/nakken/skulderen, så betyder det noget (måske beskyttelse).Jeg ved ikke helt om det er noget, som indianerne mener, eller en anden kultur. Jeg vil gerne vide hvad det betyder!
På forhånd mange tak.
Stefan Rasmussen, Esbjerg

Svar:
Hej Stefan.
Slanger indgår på et utal af måder i forskellige kulturer verden over. Langt størstedelen af disse sæder og skikke er, hvad vi vil kalde overtro og tro på overnaturlige kræfter, som ligger langt fra slangernes naturlige biologi og levevis. Ofte vil jeg kalde overtroen for uretfærdig over for slangerne, der spiller vigtige roller i de økologiske systemer. Rent etnologisk kan disse syn på slanger være interessante. På det plan er min viden begrænset, og jeg ved simpelthen ikke, hvilken betydning slangerne tildeles, når indianere eller andre folkeslag bærer slanger om halsen. Nu er f.eks. indianere jo en utroligt forskelligartet befolkningsgruppe, der har eller har haft en kæmpe udbredelser over mange forskellige klimazoner og naturtyper i den nye verden. Desuden kan vi nok også være sikre på, at sådanne ritualer har meget forskellige betydninger verden over.
Blot kan jeg nævne de temmelig velkendte Hopi-indianere fra det nordøstlige Arizona i USA's ørkener. De gennemførte en slangedans, hvor de bl.a. dansede med slanger. Dansen havde til formål at få ånderne til at lade regnen falde.
Visse negerstammer i Vestafrika vides at danse med slanger, hvilket har til hensigt at øge ægtepars frugtbarhed, så de kan få mange børn.
Som et kuriosum kan jeg også nævne, at jeg fra en hollandsk herpetolog har fået oplyst, at indianerpiger i det fattige og forarmede Surinam optræder med de farvestrålende og dødsensfarlige (men ikke særligt aggressive) koralslanger om halsen for at tjene nogle penge herved. Det hænder, at et barn bliver bidt og dør.
Endelig vil jeg sige, at vi i vores oplyste verden bør anerkende slanger og andre krybdyr som selvstændige dyr, der ikke bryder sig om at blive anbragt omkring halsen i tide og utide. Mange arter er udmærkede terrariedyr, men vi bør give dem mest mulig fred og ro i deres terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik.
Vores konge boa har lige været helt mat i øjnene og vi var sikre på, at den snart ville skifte ham. Da jeg kom hjem i dag, havde den igen helt klare øjne men vi kan ingen ham finde, ikke en gang små stykker af det. Kan du sige os om den kan have spist det eller om den bare har været syg? Vi har haft den i 2 måneder og den har hverken skiftet ham eller haft matte øjne i den tid.
Den spiser fint og virker rask.
Venlig hilsen
Familien Vangsgaard

Svar:
Hej familien Vangsgaard.
Hvis jeres kongeboa har haft matte øjne, og hvis øjnene en skønne dag er blevet pæne og klare igen, så har slangen givetvis skiftet ham på øjenlågene (som er sammenvoksede og gennemsigtige). Det hænder, at slanger har problemer med at skifte ham på øjenlågene, og så siger man, at "brillen" bliver siddende tilbage. "Brillen", altså det gamle stykke ham på øjenlågene, vil ofte falde af af sig selv efter nogen tid. Jeg tror, at det er, hvad der har været hændt, og så har disse to små stykker ham nok gemt sig et eller andet sted i terrariet.
Jeg er overbevist om, at de matte øjne ikke har skyldtes sygdom (såsom en infektion), for en sådan lidelse ville ikke bare forsvinde af sig selv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Hvad er forskellen mellem en han, og en hun, hugorm?
Er der farveforskelle?
Andre forskelle?
kærlig hilsen Ditte

Svar:
Hej Ditte.
De fleste danske hugorme er zigzag-stribede, og de er sædvanligvis meget lette at kønsbestemme. Hannen er nemlig grå med en sort zigzag-stribe, hvorimod hunnen er lysebrun med en mørkebrun zigzagstribe. Der findes også ensfarvede sorte eller brune hugorme. Her er der en tendens til, at hanner har de mest sorte farver, mens hunner er mere brune i nuancerne.
Af andre kønsforskelle kan jeg nævne, at overkæbeskjoldene i reglen er hvide hos hannen, mens de er rødbrune til brungule hos hunnen. Hunnen har også lysere strube end hannen.
Hannen har en længere hale end hunnen, idet den hos hunnen udgør ca. 1/7 af totallængden. Hunnens hale er kortere, dvs. ca. 1/9 af totallængden. Til sidst vil jeg sige, at hunner i gennemsnit er noget større og længere end hanner.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har et lille spørgsmål.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er muligt at få en slange, som ikke bliver længere end 50-60cm og som kan købes i en forretning her i Danmark?
På forhånd mange tak
Hilsen Nikolaj.

Svar:
Hej Nikolaj.
Der findes da så små snoge, og en sjælden gang kan man også finde dem hos en specialforretning med krybdyr. Men disse små snoge er bestemt ikke begynder dyr, og de er insektædere. De kan være sarte og kan have en række parasitter og sygdomme. Desuden vil disse små snoge i reglen være nat-aktive og vil gemme sig under sten, bark og andre egnede genstande i terrariet, så du vil ikke få så megen fornøjelse af dem.
Jeg gætter på, at du ikke har så megen plads til rådighed på dit værelse, men hvis ikke du har det, bør du nok finde andre og mindre dyr end slanger. Du kan også prøve at læse de to dyrebrevkassesvar om strømpebåndssnoge og kornsnoge, som jeg lige har skrevet til henholdsvis Patricia og Zara.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg diskuterede med en kollega, som mener at hugormens gift, er verdens farligste slangegift.
Passer det?
Hvis ikke, hvilken slange har så verdens farligste gift?
Hilsen
Kate, Ringkøbing

Svar:
Hej Kate.
Din kollega tager helt fejl, hvis han eller hun mener, at vores hjemlige hugorm besidder verdens farligste slangegift! For hugormen ligger LD50 på omkring 0,80-1,00. LD50 er et mål for akut giftvirkning og står for "lethal dosis"; den bestemmes ud fra den dosis, der inden for 24 timer dræber halvdelen (50%) af en gruppe forsøgsdyr, dvs. mus. LD50 angives i mg pr. kg legemsvægt. Man regner med, at omkring 200 mennesker eller lidt mindre bliver bidt af hugorme i Danmark om året, men i de seneste 100 år er i alt kun 8 mennesker i Danmark døde som følge heraf! Hvert år dør der mennesker pga. hvepsestik herhjemme.
Dog skal det siges, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med denne metode, LD50. Det er ikke alle dyr, der reagerer lige kraftigt på slangegift, og vi kan således ikke gå ud fra, at mus og mennesker reagerer ens. Nogle slangearters gift er forskellig afhængig af, hvor slangen stammer fra. Det gælder også vores hjemlige giftslange, hugormen, som har en kæmpe udbredelse, der strækker sig over næsten 10.000 fra England i vest til Sakhalin nær Japan i øst. F.eks. viser det sig, at hugorme på Balkan er giftigere end hugorme i Danmark. Og de tilhører altså samme art. Endelig har nyere forskning vist, at styrken af en slanges gift i et vist omfang afhænger af, hvad den æder. Det er et fænomen, der er godt kendt for latinamerikanske pilegiftfrøer, men nu ved vi altså også, at det i et mere begrænset omfang også gælder for giftslanger.
To slags giftslanger regnes for at have den kraftigste gift. Den første gruppe er havslanger, hvor f.eks. arten Enhydrina schitosa har en LD50 på 0,02. Desuden har australske taipan (en landlevende giftslange) en LD50 på noget nær det samme. Disses gifte er altså mange gange stærkere end hugormens.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Jeg har tænkt mig at købe 2 strømpebåndssnoge. Kan man godt have 2 i samme terrarium? Hvor stort skal et terrarium  så være? Hvor lange bliver disse snoge? Hvordan skal buret se ud indeni? Jeg har hørt at bure med skydelåge er bedst! Vil du/i også anbefale det?
På forhånd tak!
Patricia

Svar:
Hej Patricia.
Det er godt, at du først undersøger til bunds, hvordan man holder strømpebåndssnoge, inden du køber nogle. Først vil jeg sige, at hvis du ikke allerede er medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så bør du blive det, for på den måde kan du få mange nyttige oplysninger om alle mulige spændende krybdyr og padder. Du kan blive meldt ind via vores hjemmeside www.nhf.dk og det koster 260 kr. om året. Gennem hjemmesiden kan du også købe tidligere numre af vores gode og flotte blad; f.eks. var der i november/december 1997 en udmærket artikel om pasning af strømpebåndssnoge.
Men jeg vil også give dig nogle generelle oplysninger om disse smukke strømpebåndssnoge.
Der findes henved en snes arter af strømpebåndssnoge (tilhører den slægt, der hedder Thamnophis), som stammer fra Nord- og Mellemamerika. De er meget variable i farvetegningen, og der findes desuden mange andre underarter eller varianter. De er meget slanke og gratiøse snoge, der (som navnet siger) har smukke længdestriber i forskellige farver. De bliver ikke særligt lange, idet de i reglen ikke bliver længere end omkring 80 cm, men de kan i sjældne tilfælde blive over 1 meter.
Jeg vil her nævne to arter, der er gode terrariedyr, og her vil jeg tillade mig at kalde dem ved deres latinske navne. I det centrale og sydlige U.S.A. har vi Thamnophis proximus, som er sortbrun med en gul til orange rygstribe og gulbrune til gulgrønne striber på siderne. I et kæmpe område af det østlige og centrale U.S.A. lever Thamnophis sirtalis, som har en grå og sort grundfarve, hvor der er afsat en tydelig gul rygstribe og lyse sidestriber. Andre arter kan også anbefales, men ses ikke så ofte herhjemme.
Deres naturlige levesteder er sædvanligvis frodige, men de er altid lysåbne med mange solpladser. Man kan sige, at strømpebåndssnoge i Nordamerika i grove træk lever i samme naturtyper, som vores danske snog lever i herhjemme. Dvs. der er sædvanligvis vandhuller og vandløb, hvor de kan finde deres hovedføde, nemlig padder og fisk.
Da strømpebåndssnoge er meget slanke, er særligt vigtigt, at der ikke er nogle revner og sprækker, som dyrene kan mase sig igennem! Et langt terrarium med mindstemålene 80 x 40 x 40 cm vil være passende til et par eller tre dyr, men det må naturligvis gerne være større. Jeg kan således bekræfte, at det vil være udmærket at holde to dyr sammen. Det vil være rigitigt godt at have to skyderuder fortil i terrariet. Men da disse snoge er meget slanke, kan de presse sig ud af de mindste åbninger og sprækker. Derfor skal ruderne slutte tæt, og du må ikke bruge tyndere glas, end skinnerne til skyderuderne er beregnet til. Jeg vil anbefale et temmelig tørt klima i terrariet, selv om deres naturlige levesteder ofte er mere fugtige. Hvis bundlaget er fugtigt, vil dyrene let kunne få skælbetændelse. Det er vigtigt, at der er et pænt stort vandbassin, som de vil svømme i.
En dagtemperatur på ca. 25-27  C vil være passende, men under varmelampen må temperaturen gerne komme op på 30-35  C.
Som foder bruger vi små ferskvandsfisk, og som et beskedent supplement kan bruges stykker af saltvandsfisk. Mange strømpebåndssnoge æder gerne regnorme. Arten T. sirtalis vil også kunne acceptere museunger. Men for at få en snog til at æde dette foderemne, kan det være nødvendigt at smøre lidt sild på musen, så snogen tiltrækkes af de rette duftstoffer.
Endelig skal du vide, at slanger og andre krybdyr ikke er kæledyr, så du skal ikke tage dem ud af terrariet mere end højst nødvendigt. De har det bedst, når de kan ligge for sig selv i fred og ro.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Kunne jeg ikke få lidt af vide om slangers hørelse?
Med venlig hilsen
Simen Thorsdal.

Svar:
Hej Simon.
Jeg har tidligere besvaret dette spørgsmål om slangers hørelse her i Dyrebrevkassen. Hvis du går ind under de tidligere spørgsmål og svar om slanger, så vil du et godt stykke nede finde mit svar, som jeg gav til Mette Fjølner (du kan f.eks. søge på hendes navn).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse
Jeg har en kongeboa, den er ca.140 cm og vejer 1.95 kg, men den er alt for tynd jeg har snakket med en dyrlæge og han sagde også at den var lidt for tynd. den får en stor rotte en gang hver 4 uge, så mit spørgsmål er, om i kan fortælle mig hvad jeg skal give den for at fede den lidt op?
Med venlig hilsen
Louise Jensen.

Svar:
Hej Louise
Nu ved jeg godt, at du hverken kan eller skal skrive længere romaner om din slange. Men hvis jeg må tillade mig at tolke din udtalelse "jeg har snakket med en dyrlæge" bogstaveligt, så kunne jeg tro, at du KUN har talt med dyrlægen, og at han ikke har undersøgt kongeboaen. Jeg ved ikke, om det er en overfortolkning! Men hvis slangen er så mager, så burde dyrlægen undersøge, hvorvidt slangen har endoparasitter eller måske lider af en mave/tarminfektion, som bør behandles.
Hvis slangens bakterieflora, der har en vigtig funktion ved fordøjelsen af slangens føde, er slået i stykker, så vil det betyde, at den ikke kan udnytte sin føde særligt effektivt. Men det vil man ret tydeligt kunne se på afføringens konsistens. I det tilfælde giver man dyret et præparat, der hedder Bird Bene-Bac. Det er en lysegrøn pasta, der sprøjtes ind i munden. Dette yoghurt-agtige præparat indeholder levende fordøjelsesbakterier. Man plejer at behandle dyret i omkring 5 dage.
Mange af de problemer, som jeg har skitseret her, vil i en bare nogenlunde fremskreden tilstand medføre, at slangen ofte vil brække sig. Hvis slangen ellers fordøjer føden godt (dvs. afføringen ser normal ud), bør du fodre slangen hyppigere, f.eks. hver anden uge.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Hvor stor kan en kornsnog blive?
Jeg har selv en kornsnog (almindelig), som er ca. 1½ år, på ca. 1 meter.
Er det almindeligt af dens alder?
Med venlig hilsen Peter

Svar:
Hej Peter
En kornsnog bliver i reglen indtil 120 cm, men rekorden ligger helt oppe på 183 cm. Det er dog ekstremt sjældent, at den når op i nærheden af en sådan længde!
En kornsnog, der er 1½ år gammel og 1 meter har haft en lovligt hurtig vækst pga. overfodring. Ofte vil det var omkring 3 år, før den opnår en sådan længde. Men det er dog ikke sundhedsskadeligt for slangen, at den er vokset så hurtigt. Du bør prøve at undgå at fodre for kraftigt. Én mus hver ca. ottende eller niende dag vil nok være passende.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Jeg er lidt i tvivl om, hvor stor en Rødsidet strømpebåndssnog kan blive, hvad jeg kan fodre den med og er den sværere at passe end Thamnophis sauritus sauritus og kan de to arter gå sammen?
Venlig hilsen Joe Nancke

Svar:
Hej Joe
Jeg har allerede fortalt dig om Thamnophis sauritus sauritus eller østlig strømpebåndssnog, og meget af det, som jeg skrev dér, gælder også for denne type strømpebåndssnog. De to artikler, som jeg nævnte, kan også udmærket anvendes til rødsidet strømpebåndssnog, der på latin hedder Thamnophis sirtalis parietalis. Rødsidet strømpebåndssnog lever også nær vandhuller og andre ferskvandsområder, men omgivelserne er mere tørre, nærmest prærie. Den lever i det centrale U.S.A. og det sydlige Canada. Men da jeg anbefalede dig generelt at holde strømpebåndssnoge på et tørt bundlag (med stor vandskål), kan du også bruge den terrarietype til rødsidet strømpebåndssnog.
Du spørger, om du kan holde rødsidet strømpebåndssnog og østlig strømpebåndssnog i samme terrarium. Det vil jeg mene, at du godt kan, hvis det er stort. Men nu har jeg hæftet mig ved, at du skriver, at du kun har købt én Thamnophis sauritus sauritus. Inden du overhovedet begynder at overveje at købe en anden art, skal du først anskaffe dig nogle flere eksemplarer af Thamnophis sauritus sauritus! Det allervigtigste er at holde dyr AF SAMME ART OG UNDERART sammen. Man skal ikke blande for mange forskellige slags i samme terrarium!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse jeg har for en måneds tid siden anskaffet mig en Thamnophis sauritus sauritus men jeg ved ikke ret meget om den, med hensyn til længde, levested og føde. I øjeblikket fodrer jeg den med sværddreagere og andre fisk som den villigt spiser. Den er 65 cm lang men hvor gammel er den så. På forhånd mange tak hilsen Joe

Svar:
Hej Joe
Det er forkert af dig, at du har et levende dyr uden, at du først har sat dig grundigt ind i, hvordan netop denne strømpebåndssnog skal passes. En anden gang må du ikke købe dyrene, før du har undersøgt, hvordan de lever og skal passes.
Strømpebåndssnogen Thamnophis sauritus sauritus kaldes også østlig strømpebåndssnog og er meget almindelig i det østlige og sydøstlige U.S.A., hvor den lever i og nær vandhuller, sumpe, søer og vandløb. Den minder i sin levevis en del om den danske snog. Den er dagaktiv og jager frøer, salamandre og små fisk. Den opnår en totallængde på omkring 60-65 cm, men i sjældne tilfælde kan den blive over 90 cm.
Hvis din snog er 65 cm lang, så er den fuldvoksen. Dvs. den er nok 4 år eller ældre, men det kommer i høj grad også an på, hvor meget den er blevet fodret. Du bør bestemt anskaffe dig flere strømpebåndssnoge AF SAMME SLAGS.
Terrariet må gerne være rummeligt, da strømpebåndssnoge er aktive slanger. Selv om der kan være fugtigt på deres levesteder, så er det bedst, at bundlaget i terrariet er tørt, f.eks. grus med afrundede kanter. Hvis det er fugtigt, kan der let udvikles skælbetændelse. Men der skal være en stor vandskål, hvor der altid er frisk og rent vand. Et godt foder er små, hele ferskvandsfisk med ben og indvolde. Måske kan du også få snogene til at æde regnorme i ny og næ.
Det er meget vigtigt, at du er meget omhyggeligt med at lave terrariet på en sådan måde, at der ikke er nogle huller, hvor slangerne kan stikke af. Strømpebåndssnoge er meget tynde! Men der skal selvfølgelig være gode ventilationsåbninger med fint net. Jeg synes, du skulle læse mere om terrariebygning og –indretning i de to bøger i serien ”Terrariekundskab” af Jørgen Christiansen (forlaget Rana), som dit bibliotek kan skaffe dig.
I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 6 fra 1997 (november/december) var der en god artikel om en anden strømpebåndssnog (Thamnophis sirtalis), som passes på nogenlunde samme måde. Det blad kan du købe for 45 kr. via NHF’s hjemmeside (www.nhf.dk). Og helt tilbage i november 1986 var der en artikel i NHF om Thamnophis sauritus, og den kan dit lokale bibliotek skaffe dig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil bare spørge, om der findes en kongeboa art, som kan leve i andre klimaer end det halvtørre.
Med venlig hilsen Jonas

Svar:
Hej Jonas
Der kun én art af kongeboaen, og den hedder på latin Boa constrictor. Den er inddelt i en del underarter (underartsnavnet er det tredje latinske navn). Kongeboaen findes i store dele af Syd- og Mellemamerika, både på halvtørre biotoper og i mere fugtige miljøer. Den er ikke så kræsen. Men i terrariet bør du lave en temmelig tør indretning, ellers vil der være risiko for især skælbetændelse.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik
Jeg skal have en rødhalet kongeboa og jeg har allerede et terrarie. Det er 120cm langt og 50cm dybt og 70cm højt, er det passende til den slags slange?
Er det nødvendigt med uv-lys? Findes der noget litteratur om rødhalet kongeboa? Ved du, om der er nogen steder i København, hvor man kan købe baggrundskork og andet tilbehør til terrariet?
Venlig hilsen Jonas Vangsgaard

Svar:
Hej Jonas.
En kongeboa bliver temmelig stor, dvs. 2½ - 3 meter. Og så skal den have et stærkt og stabilt terrarium på mindst 2 meters længde. Men kvælerslanger er ikke særligt aktive. De vil opholde sig en stor del af tiden i deres skjul, som du har lavet til dem. Nej, uv-lys er ikke nødvendigt, da kvælerslanger er nataktive og dermed ikke får uv-lys i naturen.
I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad har der været et par gode artikler om kongepythoner:
I nr. 2 fra 2000
I nr. 3 fra 1996
Dem kan du købe for 45 kr. pr. stk. via vores hjemmeside ( www.nhf.dk ), og du kan også melde dig ind derigennem.
Endelig er der en pasningsvejledning til mindre kvælerslanger på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside (det er NHF, der har skrevet den pasningsvejledning!): http://www.dyrenesbeskyttelse.dk
Der findes flere dyrehandlere i København, der også forhandler krybdyr og padder, og de har også forskellige former for udstyr og dekoration. Du kan finde dem i fagtelefonbogen eller på internettet.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære brevkasse.
Kan slanger høre? Har de en hørelse, der fungerer som vores ( hvilket ville være underligt da de ingen ører har), eller bruger de nogle andre sanser til at opfange lyde med?
Mette Fjølner, Herning

Svar:
Hej Mette
Slanger har en hørelse, men mangler ydre øre, trommehinde, trommehule og det eustachiske rør. De har dog et indre øre med stigbøjler, som overfører lydsvingninger. Mange af de lyde, som slanger kan opfatte, er vibrationer fra underlaget, som overføres til slangen, når hagen er i kontakt med jorden eller undergrunden. Men visse lyde kan også overføres via lungerne, når slangen ligger på jorden. Desuden kan slanger også registrere luftbårne lyde på normal vis gennem høreknoglen.
Hvilke lyde kan slanger så høre? Det er langt overvejende lavfrekvente eller dybe lyde, der ligger størrelsesordenen 200-500 Hz. Men det vides også, at lyde ned til 100 Hz og op til ca. 700 Hz kan registreres. Hvad vil det sige?! Jo, tonen på prøvebilledet i fjernsynet ligger på 1000 Hz, og den er nok lidt for høj til, at slanger kan høre den. Mennesker kan normalt høre indtil omkring 17000 Hz, men nogle yngre mennesker kan høre indtil 20000 Hz.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Jeg har en Kongepython sammen med min søster og vi har fået et par små problemer. Ikke med slangen, den har det godt. Men det er med terrariet. Det første problem er, at vi har en varmelampe inde ved den, hvor der er 35 grader under. Problemet er så, at der er 25-26 grader i resten af terrariet, og der skal jo være 27-30 grader. Synes i vi skal få noget mere varme derind eller kan den klare sig med de 25-26 grader? Og hvis den skal have det varmere, har i så et godt forslag til hvordan vi kan hæve temperaturen bare et par grader?
Det andet er egentlig ikke et problem. Det er bare om hvor tit vi må tage den ud af terrariet og hvor længe? Det er jo spændende når vi lige har fået den, så vi vil jo meget gerne sidde med den hele tiden, men der er vel en grænse for, hvor meget den kan ”tåle” at være ude af terrariet.
Med venlig hilsen Louise

Svar:
Hej Louise
Hvis temperaturen er for lav hos jeres kongepython, vil den letteste måde at hæve den på være at lægge en varmeplade, varmemåtte eller et varmekabel ned i bundlaget. Hvis I allerede har en sådan type bundvarme, så udskift den med én, der giver mere varme, eller (hvis der er plads) installér en ekstra. Det er vigtigt, at slangen ikke kan brænde sig på den. En del af terrariet må gerne være 25-26 grader, men f.eks. halvdelen bør være omkring 28-29 grader.
Til jeres spørgsmål om at håndtere den og kæle med den må jeg sige det rent ud: Slanger og andre krybdyr er ikke kæledyr, og de skal have absolut mest mulig fred og ro! I skal ikke tage den ud for at kæle med den, men håndtér den kun, når det er nødvendigt. En kongepython er faktisk nervøst anlagt, skønt den kun sjældent bider. Vi må prøve at holde dyrene på deres præmisser, og ikke kun som det behager os.
Hvis I vil have et dyr, I kan kæle med, så bør I vælge f.eks. et marsvin, en kat eller hund i stedet.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kan man have en grøn Træsnog i et bur med en fin lille roglig stordaggekko? Jeg tror ikke at den æder slangen.
Rene, Hørsholm

Svar:
Hej René
Der er mange snogearter, som kan kaldes "grønne træsnoge". Derfor kan jeg ud fra den betegnelse ikke sige, hvad det præcis er for en art, du har i tankerne. Hvis du finder ud af dens latinske navn, så kan jeg sikkert hjælpe dig.
Den såkaldte "grønne træsnog" KUNNE MÅSKE være en rugrøn snog, der på latin hedder Opheodrys aestivus, da den er grøn, lever i buske og træer og jævnligt importeres til Danmark. Såfremt det er den, du tænker på, vil jeg på det bestemteste fraråde dig at købe den art, da den (når den ses nyimporteret hos dyrehandlere) i reglen er fyldt med sygdomme og parasitter, især amøber, som slår langt de fleste dyr ihjel. Og raske dyr hos dyrehandleren kan let blive smittet af de syge! Vi havde en udmærket artikel om de aspekter af hold af rugrøn snog i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 4 (juli/august) for 2001. Du kan se en lille appetitvækker for den artikel på vores hjemmeside, www.nhf.dk
Du spørger, om du kan holde en grøn træsnog sammen med stor daggekko. Jeg synes, det er en dårlig idé at blande alle mulige forskellige typer terrariedyr i samme terrarium. De æder måske ikke hinanden, men ofte vil den ene art kunne stresse den anden - eller begge kan blive stressede, uden at du bemærker noget særligt. I naturen kan den art blot stikke af: På få sekunder er den ene rendt 2 meter væk, hvilket er helt umuligt i et normalt stueterrarium.
Mange øgler ser slanger pr. instinkt som de rene dødsfjender, hvilket gør dem desperate, når de ser skyggen af en lille snog!
Under de forhold, hvor man blander alle mulige arter i samme terrarium, vil kun de færreste af dyrene trives ordentligt. Derfor synes jeg, at du bør holde færrest mulige arter i hvert terrarium. Den løsning tror jeg, du bliver gladest for i det lange løb.
Nu skal jeg ikke være for hård ved dig! At så mange nybegyndere gerne vil blande flere arter sammen, skyldes i vid udstrækning, at en lang række dyrehandlere (ikke alle) tilråder dette, for så får de solgt flest krybdyr! Det er en parallel til det utiltalende begreb inden for akvariehobbyen, der kaldes et "selskabsakvarium", hvor f.eks. neonfisk, barber, skalarer, guppyer og mollyer proppes i samme akvarium med det resultat, at kun nogle levendefødende tandkarper vil yngle og trives! "Selskabsakvariet" er næppe opfundet af seriøse akvarister, men af nogle dyrehandlere, der vil sælge så mange fisk som muligt!
Du skal være velkommen i NHF, som du kan melde dig ind i via vores hjemmeside!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej! Min kammerat og jeg overvejer at købe en kongepython. Vi ville være taknemmelige, hvis i kunne skrive en pasningsvejledning til os. På forhånd tak. Hilsen Lars og Thomas!

Svar:
Hej Lars og Thomas.
Hvis I gerne vil have kvælerslanger, så er det godt, at I overvejer at anskaffe jeg en kongepython, som er en lille og fredelig art. Det kunne være, I skulle købe et par i stedet for blot et enkelt dyr? Selv om en kongepython er meget fredelig og kun sjældent bider, så vil den faktisk allerhelst have fred og ro og forblive inde i sit terrarium, dvs. I skal ikke håndtere den mere end højst nødvendigt (det gælder faktisk for alle slanger og andre krybdyr).
Det er faktisk så heldigt, at der i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad for januar/februar 2002 kommer en god artikel om kongepython (også med gode billeder) med mange udmærkede råd om pasning. Ikke mindst for nyanskaffede dyr, der kan være i en meget dårlig stand. Hvis I vil melde jer ind i vores forening, kan I gøre det via vores hjemmeside ( www.nhf.dk ), og vil I automatisk få bladet for hele 2002.
På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er der en generel pasningsvejledning for kvælerslanger, bl.a. kongepython:
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyr.nsf/web/index.html
Klik på "Sådan passer du dit dyr", så "Krybdyr" og til sidst "Kvælerslanger". Det er en ganske god pasningsvejledning (det er NHF, der har skrevet den!)
I terrariebogen ”Aschehougs Terrariebog”, der er skrevet af Davies & Davies, kan I også læse om kongepython.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg skal have en slange, men jeg ved ikke, hvilken en jeg skal have, har du et godt råd til en begynder slange?
Ps. den må gerne have flotte farver
Emil

Svar:
Hej Emil.
Der findes flere gode begynderslanger, men jeg vil nu klart anbefale dig en kornsnog. Den er smuk og let at holde. Du bør bestemt købe voksne eller halvvoksne kornsnoge, da de er lette at få til at æde, og de har også et blidt temperament. Unger egner sig næppe til en decideret nybegynder.
Det er meget vigtigt, at du forbereder dig grundigt, INDEN du køber én eller flere kornsnoge. Dvs. du skal læse, hvordan du passer kornsnoge, og hvordan du bygger og indretter et terrarium. Jeg vil anbefale dig, at du først og fremmest melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening; det kan du f.eks. gøre gennem vores hjemmeside ( www.nhf.dk ). I marts/april-nummeret af vores blad (fra 2001) var der en udmærket begynderartikel om kornsnoge, som du nok burde læse. Hvis du melder dig ind for i år, 2001, vil du få alle numre for indeværende år. I bladet kan du også finde mange andre artikler om alle mulige spændende terrariedyr, altså krybdyr og padder.
Og i juli/august 1999 var der i NHF's blad en glimrende artikel med gode, almene råd til begyndere, der vil holde slanger. Der er mange andre slangeartikler, som du vil kunne få fornøjelse af.
I terrariebogen ”Aschehougs Terrariebog”, der er skrevet af Davies & Davies, kan du også læse om kornsnogen og flere andre krybdyr.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej,
Jeg har haft lånt en bog om slanger, og der så jeg en almindelig kongesnog, og så tænkte jeg, at jeg gerne ville sådan en, men hvor kan man købe sådan en, og er det ulovligt at have en almindelig kongesnog og er den god som begynderslange? Hvad er prisen?
På forhånd tak
Hilsen Rune

Svar:
Hej Rune.
Når du køber kongesnoge, vil jeg anbefale dig at købe dem hos private terrarianere, der selv opdrætter dem. Så kan du måske også se ejerens terrarier og få nogle gode ”staldtips” om, hvordan du skal passe dem. Du kan købe kongesnoge (og mange andre krybdyr og padder) gennem Nordisk Herpetologisk Forening. Du kan melde dig ind i NHF gennem vores hjemmeside: www.nhf.dk
Prisen veksler meget. Men jeg vil gætte på, at den ville ligge et sted omkring 500 kr.
Når det gælder lovgivning omkring hold af slanger og andre eksotiske dyr, så sker der i Justitsministeriet ikke meget for at få indført de nye regler, som vil blive gennemført under dyreværnsloven. De har efterhånden været under opsejling i mange år. For et godt stykke tid siden, skrev jeg om dem her i Dyrebrevkassen. Prøv at finde det lange afsnit med spørgsmål og svar om slanger. Helt nede i bunden finder du et spørgsmål fra Helena Hemdrup, og jeg har dernæst skrevet et langt svar. Det svar er stadig gyldigt! På NHF’s hjemmeside kan du også læse et par gode afsnit om emnet under dyreværnslov.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Er der forskel på, hvordan slanger opfører sig i fangenskab og i naturen???
Henrik

Svar:
Hej Henrik.
Der er nogle temmelig tydelige tendenser, der viser forskelle på, hvordan vildtfangede slanger opfører sig i forhold til slanger, der er opdrættet i terrarium. Men helt entydige er de nu ikke. Dvs. står man med en virkårlig slange i hånden, kan man ikke sige med sikkerhed, om den er opvokset i terrarium eller fanget i naturen. Jeg vil fortælle dig lidt om de forskelle, som vi typisk ser.
En slange, der har været holdt i terrarium hele sit liv, vil i almindelighed være rolig og omgængelig. Den ved, at der ikke sker den noget, når man skifter vand eller endog vil tage den ud for en kort stund. Men en slange bør ikke blive et kæledyr, som tages ud i tide og utide – den vil under alle omstændigheder helst passe sig selv inde i terrariet, og det skal vi respektere. Slanger er som de fleste andre dyr lærenemme, når det gælder fodring. I terrariet finder de snart ud af, at når der kommer et menneske, kan det betyde, at de skal fodres. Det er såmænd ikke, fordi de får et stærkt følelsesmæssigt forhold til dig – det er bare en praktisk foranstaltning. De ville ikke have flere følelser for dig, end køer og grise har over for en foderautomat på bondegården!
En vildtfanget slange vil ofte være mere vild og utryg ved situationen i terrariet. Efter nogen tid vænner den sig dog sædvanligvis til forholdene og falder til ro.
Dog er der en faktor, som her er meget væsentlig. De vil altid være forskel på de enkelte slangearters adfærd og temperament, uanset om de befinder sig i naturen eller i fangenskab. Dvs. det er i høj grad nedarvet, hvor aggressiv eller rolig en slangeart måtte være. Det er én af de spændende ting ved at beskæftige sig med krybdyr, som er temmelig primitive: De lader sig i høj grad styre af deres instinkter. F.eks. har jeg selv træboaer (opdrættede) som terrariedyr. De er fra naturens side meget aggressive (men deres bid er helt ufarligt), og mine dyr er også aggressive. For nogle år siden fandt jeg en træboa på en rejse til Fransk Guyana, og hvad angår aggressivitet mindede den faktisk om mine egne dyr hjemme i Danmark!
En gang fangede jeg en stor flot firstribesnog i Grækenland, og den ville jeg måle og fotografere, inden den atter skulle slippes løs. Jeg blev overrasket over, så rolig den var!
Men i de fleste tilfælde er vildtfangede dyr vildere end fangenskabsopdrættede dyr, meget naturligt. I Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift for november/december 2001 vil du kunne læse om en af mine rejser til Nordamerika. I den artikel viser jeg en rottesnog, som jeg fandt i naturen. Som det vil fremgå af billedet, så var den temmelig vild. En nordamerikansk rottesnog, der er vokset op i terrarium, vil være væsentligt mere rolig.
Ud over forskelle i adfærd så vil fangenskabsopdrættede slanger også have færre parasitter og sygdomme end slanger, der lige er blevet fanget i naturen. Der er således mange gode grunde til at købe fangenskabsopdrættede slanger i stedet for vildtfangede slanger – blot i det tilfælde, at du skulle overveje at holde dem i terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse jeg vil gerne vide lidt om hvordan man passer en kongepython feks hvor stort skal terraiet være, hvor varmt skal der være i det osv.
venlig hilsen Jonas

Svar:
Hej Jonas.
Det vil nok være for omfattende at give dig en komplet pasningsvejledning for kongepython her i Dyrebrevkassen! Denne art bliver heldigvis ikke større end ca. 120 cm (men den er kraftigt bygget). Til én kongepython vil et terrarium på omkring 1 meters længde være i orden. Vil du have 2 dyr (hvilket er en god idé!), så giv dem et terrarium på 120-140 cm længde. Det indrettes tørt eller halvtørt med skjul i form af stabilt anbragte klipper og rødder. Benyt bund- og strålevarme. En god ventilation i terrariet er også væsentlig. I den kølige ende af terrariet vil ca. 29 grader være passende, og 35 grader på det varmeste sted. Sluk for varme og lys om natten. Der må ikke mangle en vandskål, hvor der altid er frisk drikkevand. Foderet består af forskellige gnavere, typisk mus.
I Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad kan du læse mange gode artikler, f.eks. om hold af slanger. I år 2002 kan jeg allerede nu sige, at der vil være en udmærket artikel om pasning af netop kongepython. I juli/august-nummeret fra 1999 var der en glimrende begynderartikel om, hvordan man holder slanger i almindelighed. Endelig kan jeg anbefale ”Aschehougs Terrariebog”, skrevet af Davies & Davies. Du kan melde dig ind i vores forening via vores hjemmeside, www.nhf.dk
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej med jer !!
Jeg har for ca. ½ måned siden købt en almindelig strømpebåndssnog som ca. er 55 cm lang. Mit spørgsmål er nu; hvordan man kan se om der er en hun eller han og hvordan passer man den bedst ?
Jeg har et terrarium på 250 liter med en varmepære, temperaturen er ca. 30 grader og en stor vandskål den kan svømme i. Jeg har også lagt grene ind, så den kan klatre, men den virker ikke særlig aktiv, hvordan kan det være ??? Kan det have noget med det at gøre at den er begyndt at få blågrønne øjne ? hvis ja og eller nej hvorfor er den begyndt at få disse blågrønne øjne ???
Håber på meget hurtig svar, da jeg er meget bekymret ang. disse øjne.
Med venlig hilsen Mikael

Svar:
Hej Mikael.
Den sikreste måde til at kønsbestemme en strømpebåndssnog er vha. en knopsonde, hvor spidsen er smurt med vaseline. Hannen har nemlig sit dobbelte parringsorgan (de to hemipeniser) i den forreste del af halen. Meget forsigtigt føres sonden ind ad kloakåbningen ud mod halen. Hos hannen vil sonden nå langt ind i "lommerne”, svarende til omkring 10-15 underhaleskæl, mens den hos hunnen kun når ca. 3-4 underhaleskæl ind.
Den metode bør du næppe selv eksperimentere med, hvis du ikke har prøvet det før! Gennem Nordisk Herpetologisk Forening kan du får en erfaren slangeholder til at hjælpe dig (se www.nhf.dk).
Du skriver, at din strømpebåndssnog ikke er særligt aktiv længere, og at dens øjne er blevet blågrønne. Jeg formoder, at øjnene er ved at blive nærmest gråhvide eller mælkede, som vi siger. Det er helt normalt! Slangen skal nemlig til at skifte ham, og så vil den være mere irritabel og vil holde sig mere skjult. Efter få dage vil du finde den afskudte ham i terrariet. Det er godt, at du har indrettet terrariet med grene, da snogen sikkert vil bruge dem til hamskiftet.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Spørgsmål:
Hej!
Min tvillingesøster og jeg vil meget gerne have en Kongepyton, men inden vi køber den, vil vi helst vide så meget som muligt om, hvordan man passer den osv. Vi har lånt bøger på biblioteket og snakket med nogle folk der kender meget til slanger. Men vi har stadig nogle spørgsmål, som vi håber i kan hjælpe os med.
1.Hvordan skal temp.i terrariet være?Både om dagen og natten, og hvordan opnår man disse?
Kan vi f.eks. starte med at købe terrariet og så købe noget særskilt, som kan varme det op?
2.Hvor varmt skal der være under varmelampen?
3.Skal der være noget lys tændt i terrariet om natten(f.eks. varmelampen)
4.Skal der være en speciel luftfugtighed i terrariet? Hvis der skal, hvordan opnår man og måler denne?
5.Foder: Skal slangen have varieret kost, eller er det nok med mus? Og kan i fortælle mig hvor jeg kan købe frosne mus på Fyn?
6.Skal slangen have tilskud af vitaminer? Hvis den skal, hvor kan jeg så købe vitaminerne og hvordan får jeg dem ”i slangen”?
7.Kan i fortælle mig nogle generelle oplysninger om, hvordan vi kan se hvis slangen er syg?
Det var vidst det. Jeg ved godt der er mange spørgsmål, men jeg håber, at i vil svare på bare nogle af dem.
Vi har prøvet at ringe til Nordisk Herpetologisk Forening, men der er telefonsvare på i øjeblikket, og vi vil gerne have slangen inden sommerferien slutter.
Med venlig hilsen Louise Hansen, Odense.

Svar:
Hej Louise.
Jeg beklager, at du ikke har kunnet træffe os i Nordisk Herpetologisk Forening, men flere af os har jo lige været på sommerferie. Du kan prøve at ringe til os igen på hverdagsaftener efter kl. 19.
Det er godt, at I sætter jer grundigt ind i, hvordan en kongepython skal passes, inden I køber nogle dyr! Jeg vil opfordre jer til at købe et par, men i første omgang kan I nøjes med ét dyr, så I først bliver fortrolige med, at holde og passe det.
1. Lufttemperatur 27-30 grader om dagen, ca. 24 grader om natten. Du kan bruge en varmemåtte, en varmesten (med indbygget varmelegeme), et varmekabel og/eller en varmelampe. Men en slange må ikke kunne komme i direkte kontakt med en meget varm genstand, da denne kan give forbrændinger. Det vil være en god idé først at købe et terrarium og dernæst de forskellige varmekilder.
2. Under varmelampen må der gerne være 35-40 grader, når blot dyrene kan søge hen på kølige steder - for så skal de nok selv finde det sted, der har den rette temperatur.
3. Nej, om natten slukkes alt lyset - ligesom i naturen!
4. I behøver ikke skabe en speciel luftfugtighed i terrariet. Den luftfugtighed, der er i vores huse, vil i reglen være god. Hvis der er for fugtigt, kan slangerne få f.eks. skælbetændelse.
5. Mus er et udmærket foder, men jeg synes, at I skal variere det, så kongepythonerne også får andre gnavere såsom ørkenrotter, hamstre og rotteunger. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening (du kan melde dig ind via vores hjemmeside, www.nhf.dk) kan du i reglen købe frosne mus, som jo også kan sendes med posten.
6. Det er i reglen ikke nødvendigt at give slangerne ekstra vitamintilskud, hvis foderdyrene er sunde og velnærede. Om nødvendigt kan I evt. få en krybdyrkyndig dyrlæge (f.eks. Dyrlægehuset i Tommerup) til at injicere vitaminer (ABCDin).
7. Hold øje med, at slangen er velnæret og ikke er mager. Typisk skal bækkenpartiet (lige over kloakåbningen) være kødfuldt, og bækkenknoglerne må ikke "stikke frem". Når terrariet åbnes, skal dyrene være vagtsomme og begynde at spille med tungen. En dvask, slatten og mager slange er bestemt et dårligt tegn. Hvis afføringen er misfarvet, meget tynd og specielt ildelugtende (tja, den lugter selvfølgelig aldrig godt!!), så kan der være tale om en mave-/tarminfektion og indvoldsparasitter.
Inden for det næste års tid forventer jeg, at der kommer en artikel om kongepython i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er nybegynder inden for slange feltet! Jeg går og overvejer og købe mig en kongepython, men er den velegnet som start? Hvis ikke hvad for en ville være god at starte med? og hvor stort et terrarium skal jeg regne med at købe?
En anden art jeg også går og overvejer er den ”mexikanske mælkesnog”, men på samme måde som kongepythonen, er det en god art at starte med? og hvilket terrarium burde man købe.
Jesper Juhl Hansen, Odense S

Svar:
Hej Jesper
Jeg vil nok ikke kalde kongepythonen for en egentlig begynderslange, da den kan være vanskelig at få til at æde. En idéel begynderslange er kornsnogen. Den er mere livlig og aktiv, ligesom den er uproblematisk at få til at æde (hvs du vel at mærke køber voksne dyr). Det er svært at sige, hvor stort terrariet SKAL være. Men et terrarium på omkring 100-120 cm længde, 50 cm dybde og 60-70 cm højde vil være udmærket til et par.
Mælkesnoge kalder vi i reglen kongesnoge. Flere arter kan være særdeles farvestrålende og flotte, men de er ofte strengt nataktive. Hvis de har et skjul til rådighed (hvad de bør have), vil de nok ligge derinde hele dagen.
I Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift kan du finde en række artikler om gode begynderslanger. Der er altid gode farvebilleder. Tidligere i år var der f.eks. en artikel om netop kornsnogen. Du kan melde dig ind i NHF via vores hjemmeside: www.nhf.dk
På hjemmesiden er der også et diskussionsforum (kaldet "Forum"), hvor du kan læse en masse spørgsmål og svar, som man kan lære en del af. Du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål dér.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
jeg kunne godt tænke mig at vide noget om Kongeboaen; hvad den lever af, hvor den lever, hvor lang den er o.s.v. Kan I hjælpe mig. På forhånd tak!
Søren G. Christiansen, Sønderborg

Svar:
Hej Søren
Det er nogle temmelig brogede og forskelligartede spørgsmål, du stiller! Det lyder som om, du har en stor og sund interesse for slanger og ikke mindst for kongeboaen naturligvis. Hvis du vil vide mere om kongeboa, end jeg her skriver, så skal du være velkommen til at blive medlem i Nordisk Herpetologisk Forening, hvor vi er mange, der beskæftiger sig med slanger og andre terrariedyr (se www.nhf.dk).
Kongeboaen er en mellemstor kvælerslange, der i reglen har en maksimumlængde på 3,5 m. Den er meget variabel i farvetegning og størrelse. Vi siger, at variationen er geografisk betinget, dvs. i et land har en kongeboaen et udseende, og i et andet land ser den noget anderledes ud.
Den har en meget stor udbredelse, da den findes på næsten hele det mellem- og sydamerikanske kontinent, dvs. lige fra det sydlige Mexico og helt ned til Argentina. Grunden til, at den er så vidt udbredt, er, at denne art lever på mange typer af levesteder. De strækker sig lige fra relativt tørre buskstepper til tropisk regnskov. Man finder den meget ofte i tilknytning til menneskebeboelse, f.eks. i landsbyer og på dyrkede marker. Vi finder den fra havoverfladen op til en højde af omkring 1000 meter over havet.
Den er heller ikke kræsen, hvad føde angår. Den lever af alle mulige pattedyr, fugle, øgler og mindre kaimaner, som den kan overmande. Når den lever nær menneskelig beboelse, kan den være et stort nyttedyr, fordi den æder en masse rotter og mus.
Kongeboaen er ligesom andre kvælerslanger skumrings- og nataktiv (det kan man se ud fra øjets lodrette pupil). Hvis man finder en kongeboa i naturen, og hvis man prøver at samle den op, vil den sikkert bide fra sig. Det er jo meget naturligt for et vildt dyr! Men i fangenskab er den i reglen et roligt terrariedyr, hvis man har haft den, fra den var lille. Praktisk talt samtlige kongeboaer, som ses i terrariekredse, er opdrættet i fangenskab. Jeg skal lige understrege, at kongeboaen er helt ugiftig, i lighed med alle andre kvælerslanger. Men den er ikke et kæledyr; i stedet for hele tiden at tage den op, bør man lade den forblive i sit terrarium, hvor den føler sig bedst tilpas! Den er et populært terrariedyr, da den er let at holde og tillige temmelig let at opdrætte. Men et par kongeboaer skal have et stort og solidt terrarium, da den jo er halvstor.
Når det gælder terrariebygning og -indretning og daglig pasning, så må jeg henvise dig til Nordisk Herpetologisk Forening. Ellers kunne jeg skrive side op og side ned om emnet - og det er vist ikke meningen!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
jeg kunne rigtig godt tænke mig en strømpebåndssnog, men ved ikke hvor meget og hvad sådan en kræver. Så derfor ville jeg meget gerne høre lidt mere om den. hvordan den lever, foder, ”boligforhold”, og hvordan man passer den.
På forhånd tak!!
Jette Larsen, Gilleleje

Svar:
Hej Jette
Det er fint, at du først har sat dig for at indhente oplysninger om dyrene, INDEN du køber dem!
Strømpebåndssnoge er smukke, elegante og interessante slanger at holde som terrariedyr. I levevis minder de om vores danske snog, men strømpebåndssnogene kommer fra Nord- og Mellemamerika (terrariedyr kommer i reglen fra USA). Men de er ofte slankere, og de har længdestriber på kroppen (heraf deres danske navn). Strømpebåndssnoge tilhører en slægt, der har det latinske navn Thamnophis.
Et terrarium, der er 60-100 cm langt, vil være passende til et par eller nogle flere dyr. Selv om strømpebåndssnoge lever på ret fugtige levesteder lige ved vandhuller, søer og vandløb, trives de som regel bedst i halvtørre terrarier. Hvis terrariet er lidt for fugtigt, vil der være risiko for, at slangerne pådrager sig skælbetændelse og andre infektioner. Der skal være en stor vandskål i terrariet, hvor de kan bade og svømme lidt. Disse snoge er i reglen slanke og gratiøse, så du kan sikkert godt have et par stueplanter (lad dem stå i deres potter) i terrariet. De kan give naturlige skjul, og så pynter de også.
Det er vigtigt, at terrariet er flugtsikkert! Der må f.eks. ikke være mere end ca. 2 mm mellemrum mellem skyderuderne. Eller vil der være risiko for, at de slanke strømpebåndssnoge kan presse sig ud!
Den ideelle temperatur er svær at sige noget konkret om, fordi der er mange arter - nogle lever køligt, mens andre lever mere varmt. Men generelt vil jeg anbefale lufttemperaturer på 20-28 gr. C. Lav en varmeplads med en varmelampe over, så der her kan blive væsentligt varmere. Belysningen kan bestå af lysstofrør. Derudover bør du give dem ultraviolet lys.
Foderet er - som altid - et vigtigt kapitel. Da strømpebåndssnoge i almindelighed er knyttet til ferskvand, består deres hovedføde af padder, småfisk og regnorme. Små, hele ferskvandsfisk som guppyer og skalleyngel er gode, og regnorme er også udmærkede.
I forbindelse med føden vil jeg benytte mig af lejligheden til at "reklamere" for en særligt velegnet art, der er temmelig let at få til at æde mus: Den hedder på latin Thamnophis sirtalis og kaldes på dansk til tider almindelig strømpebåndssnog. Nu er det ikke altid, at du kan få den til at æde en mus, men så må du prøve at narre den! Du indgnider forsigtigt en levende museunge i et stykke råt fiskeskind, hvorved fiskens karakteristiske duftstoffer overføres til musen. Om nødvendigt kan du evt. prøve med forskellige typer fisk. Når det først er lykkedes dig at få dine strømpebåndssnoge til at æde museunger med fiskelugt, kan gradvis gøre mindre ud af denne duftoverførsel for til sidst at benytte ubehandlede mus. Men husk, at foderdyr er også levende skabninger, der skal behandles med respekt.
En anden art, Thamnophis elegans, er sværere at få fat i. Men den lever af en del mus i naturen og vil derfor være særligt egnet.
Hvis du vil prøve at få dine strømpebåndssnoge til at formere sig, bør du lægge dem i dvale om vinteren. Forud for dvalen om efteråret eller vinteren indstiller du fodringen, og over 1-2 uger sænker du temperaturen til 5-10 gr. C. Dvalen kan strække sig over 2-3 måneder. Når de så kommer ud af dvalen, vil chancerne for vellykket parring være pæne. Efter en drægtighed på små 3 måneder vil hunnen føde sine levende unger. De vil æde f.eks. små regnorme og guppyunger. Giv ekstra vitamintilskud til ungerne.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har lige købt en Lampropeltis mexicana.
Er der nogle speciale ting jeg skal husk hvad angår pasning og pleje.
Chris Nielsen, Hellerup

Svar:
Hej Chris
Først vil jeg lige fortælle lidt om, hvad en Lampropeltis mexicana er! På dansk kalder vi den mexicansk kongesnog, da den lever i tørre klippeområder i det nordlige México. Den er en meget smuk snog: På en grå til cremefarvet grundfarve ses meget iøjnefaldende, store røde pletter med sort rand. Men den er meget variabel, og navnlig størrelsen af de saddel-agtige røde pletter veksler meget fra den ene population til den anden. Arten bliver sjældent større end 1 meter.
Lampropeltis mexicana er nataktiv som de fleste andre kongesnoge og lever skjult. Men derudover er den et godt terrariedyr, som er temmelig let at holde og opdrætte. Da den ikke er særligt aktiv, er den ikke pladskrævende. Et eller to par vil trives i et terrarium på 60-100 cm længde og 50-60 cm bredde. Om dagen skal lufttemperaturen ligge på 23-26 gr. C. Men der skal være varmepladser, hvor temperaturen når op på 28-30 gr. C, så slangerne selv kan vælge det sted, der har den rette temperatur. Om natten 16-18 gr. C. Mexicansk kongesnog har en god appetit og bør fodres ugentligt. Den æder gerne mus, både levende og døde accepteres. I naturen æder den også mange øgler, men dem kan vi næppe skaffe mange af i fangenskab (fang aldrig firben i den danske natur, da de er totaltfredet). Nogle terrarianere oplever, at især drægtige hunner lider af kalkmangel. Derfor vil det være bedst at give slangerne et tilskud af kalk (calcium) og vitamin D3.
Du skriver, at du har købt ét eksemplar. Når du har fået slangen til at trives, synes jeg, at du burde anskaffe dig en ekstra slange af modsat køn, så du måske kan få opdræt. Hvis du lægger slangerne i en vinterdvale ved 10-15 gr. C over 3-4 måneder i vinterhalvåret, vil der være pæne chancer for, at de kommer i ynglestemning det efterfølgende forår. Under dvalen vil det være gavnligt at isolere de to køn fra hinanden. Omkring 1½-2 måneder efter parringen vil hunnen lægge sine 5-11 aflange æg. Ved 27-29 gr. C vil æggene klække efter 2-2½ måneder. Unger er da 21-23 cm lange. Når de har skiftet ham for første gang, vil de kunne begynde at æde. Men i starten vil de i reglen kun æde små øgler, som er svære at skaffe. Ungerne bør ikke holdes alt for tørt, men selvfølgelig heller ikke for fugtigt. Efter nogle måneder vil de begynde at æde mus.
Jeg forventer, at vi i Nordisk Herpetologisk Forening vil bringe flere oplysninger om Lampropeltis mexicana samt nogle gode billeder senere på året. Se evt. vores hjemmeside www.nhf.dk
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære Brevkasse.
Hvor godt ser slanger? Nogle af mine kolleger påstår, de er blinde, men hvorfor har de så øjne?
Kan du hjælpe med et svar.
På forhånd tak.
Jesper Pedersen, Brabrand

Svar:
Hej Jesper
Nu ved jeg ikke, om du og dine kolleger ligefrem har indgået et væddemål pga. jeres uenighed om slangers syn. For din skyld vil jeg næsten håbe, at I har væddet, for du har helt klart ret i, at slanger er i stand til at se og har et veludviklet syn! Det er helt rigtigt, at der er en årsag til, at slanger har øjne. Der er naturligvis forskel på, hvordan og i hvor høj grad de enkelte arters øjne og syn er udviklet. De, der har det dårligste syn, er de ca. 300 arter af ormeslanger, der er gravende og lever underjordisk (kommer sjældent op til jordoverfladen). Det er tænkeligt, at de kun kan skelne mellem lys og mørke, men øjnene er klart i funktion. Dog er øjnene hos én slægt af ormeslanger dækket af hud, og det er muligt, at disse reelt er blinde. Sådanne undtagelser findes i mange dyregrupper.
Størrelsen og placeringen af øjnene og pupillens form afspejler slangearternes levevis og levesteder. F.eks. har gravende (underjordiske) og vandlevende slanger relativt mindre øjne end bundlevende og klatrende arter. Dagaktive slanger, som bruger synet til at jage deres bytte, har tit en noget tilspidset snude og øjne, der peger fremad. Det giver de to øjne overlappende synsfelter og sætter slangen bedre i stand til at foretage en afstandsbedømmelse.
Dagaktive slanger har generelt runde pupiller og mellemstore øjne. Derimod har nataktive slanger i reglen større øjne og lodrette, ellipseformede pupiller. Store øjne kan opfange mere lys, og på den anden side er runde pupiller velegnede til at begrænse lysmængden, der trænger ind til øjet (ved muskelkontraktion).
Vi regner i dag med, at i det mindste flere dagaktive snoge har farvesyn og kan opfatte farverne rød, grøn og blå.
I forbindelse med slangers øjne er det enestående, at de mangler bevægelige øjenlåg. I stedet er øjet dækket af et enkelt, stort og gennemsigtigt skæl, som også kaldes brillen. At slanger ikke er i stand til at blinke med øjnene har bidraget til at give dem det ry, at de med deres stive, stirrende blik kan hypnotisere deres bytte og endog mennesker! Det er selvfølgelig noget sludder! Når slangers øjeæble nu er dækket af et skjold, så betyder det faktisk, at de også skifter ham på dette øjenlåg. Derfor bliver øjnene under hamskiftet ”mælkede”, og slangens syn er nedsat i den periode, hvorfor de så forholder sig mere skjult – og de er i øvrigt mere irritable.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har 2 stk. Albino Tiger Python (Slanger)
- Jeg har hørt at der i øjeblikket er ved at blive lavet en lov vedr. denne art? Kan i bekræfte det?
- Har I nogle oplysninger vedr. denne art (generelle)
Med venlig hilsen Dan Bernhard

Svar:
Hej Dan.
Det er under dyreværnsloven, at der MÅSKE vil blive forbud mod at holde store kvælerslanger som tigerpython. Et udvalg under justitsministeret er for øjeblikket ved at lave forslag til regler for hold af alle mulige eksotiske dyr, deriblandt slanger og andre krybdyr: Det er på ingen måde sikkert, hvilket slangearter, der bliver forbudte at holde. Som udgangspunkt kan vi godt regne med, at det bliver helt lovligt at holde alle de små og mellemstore, ugiftige slanger. Men som sagt er det sandsynligt, at det bliver forbudt at holde store arter. Vi har på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside skrevet to afsnit om dyreværnsloven, og hvad vi kan vente os i fremtiden.
Tigerpython er således næppe en art, som jeg ville satse på. Men inden for kort tid vil der være nogle god råd om pasning af tigerpython på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside i det, der hedder "Forum" (hvor man kan diskutere alle mulige gode emner inden for krybdyr og padder). Kig på hjemmesiden, der hedder: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse
Er der nogle specielle regler for hvor og hvordan man må holde slanger, jeg bor i Viborg kommune i nogle boligblokker, men jeg har et godkendt terrarium, der er låst med en godkendt lovlig lås...
Med venlig hilsen Helena Hemdrup

Svar:
Hej Helena
Der findes FOR ØJEBLIKKET ingen landsdækkende regler for hold af slanger (og andre krybdyr og padder for den sags skyld). Nogle politikredse i Danmark har i tidens løb brugt forskellige "hjemmelavede" regler for slangehold.
Men i Justitsministeriet er man klar over, at dette er uholdbart, så derfor er et tremandsråd under justitsministeren for øjeblikket ved at udarbejde et oplæg til regler for bl.a. slangehold. Jeg tror, at reglerne vil være færdige inden for et års tid. Så vidt vi har kunnet fornemme, vil reglerne blive rimelige over for såvel dyr som ejere. Alt dette hører under dyreværnsloven.
Jeg kan ikke sige, om der i Viborg er lavet særlige restriktioner mod slangehold, men jeg har ikke hørt om det dér. SÅFREMT politiet skulle finde på at fortælle dig, at det er forbudt at holde slanger i jeres politikreds, så vil du kunne indklage deres afgørelse til Justitsministeriet. Af erfaring ved jeg, at ministeriet lader sådanne sager ligge, indtil de nye regler foreligger. Men vi ved også, at politiet mange steder i landet venter på, at der skal komme nogle ordentlige regler, som er lette at administrere, og at de ikke er interesseret i at rode sig ud sager om slangehold, som de ikke selv kan overskue. Hvis du skulle få problemer af den art og f.eks. gerne vil lade spørgsmålet gå videre til Justitsministeriet, vil vi i Nordisk Herpetologisk Forening kunne støtte dig i det arbejde. Men det kræver naturligvis, at du er medlem af foreningen.
Prøv at se NHF's hjemmeside, hvor du f.eks. kan læse detaljer om de kommende regler under dyreværnsloven (der er to afsnit på siden). Og gennem vores hjemmeside kan du også blive meldt ind i foreningen. www.nhf.dk
Et andet spørgsmål er så, om der i boligselskabet eller boligforeningen, som du hører under, er lavet særlige regler for, hvilke dyr man må holde, og hvilke man ikke må holde. Allerførst bør du bede bestyrelsen om at få et eksemplar af jeres regler. Hvis der ikke står noget, der gælder for slanger, så burde der være rene linier på det specifikke område.
Uanset hvordan reglerne måtte være, så siger det vel sig selv, at dine dyr ikke må være til gene for dine medmennesker. Altså ingen lugtgener, og du lader dine slanger forblive indelukket i deres terrarier. Ikke noget med at gå rundt med en slange om halsen - det kan en slange heller ikke være tjent med!
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Næstformand i Nordisk Herpetologisk Forening

 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP