Slange

 

Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

 PASNING, PLEJE, TRIVSEL, AKTIVITETER, LEVEVIS

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Side 1 2 3

Spørgsmål:
Hvorfor er en egyptisk spyttekobra giftig?
Simon, Lundby

Svar:
Hej Simon
Der findes i Ægypten to arter af kobraslanger, hvoraf den ene er i stand til at "spytte" sin gift efter en modstanders øjne. Denne art kaldes nubisk spyttekobra (Naja nubiae). Tidligere blev den ægyptiske form regnet til arten rød spyttekobra (Naja pallida), men nye forskningsresultater fra 2003 har vist, at den nordøstafrikanske form af spyttekobra udgør en selvstændig art.
Formålet med, at en spyttekobras kan "spytte" sin gift er, at den kan sprøjte gift i en fjendes øjne, f.eks. et menneske. Dette er meget ubehageligt og smertefuldt, og så kan kobraen stille og roligt stikke af og komme i sikkerhed. Derudover kan den også bruge sin gift på den almindelige måde. Dvs. den kan som et normalt forsvar bide sin fjende. Endelig kan den også bruge giften til at lamme eller dræbe sit bytte, hvorefter den kan æde det.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej slangeeksperter!
Jeg ville, høre om kobraen er den eneste slangeart, der kan sprøjte gift ud mod sin fjende - altså ikke ind i et bytte, men mod et menneskes øjne fx.?
Jakob Jakobsen, Rødekro

Svar:
Hej Jakob.
Ja, det er kun kobraslanger, der kan sprøjte gift ud mod en fjendes øjne, men der er flere arter, som mestrer den teknik. Der findes i alt 13 arter af kobraslanger, der kan sprøjte deres gift mod en fjendes øjne. 6 af dem er afrikanske (5 af slægten Naja og 1 af slægten Hemachatus), og de resterende 7 er asiatiske (alle af slægten Naja). Hvis man får giften af sorthalset spyttende kobra (Naja nigricollis) i øjnene, kan det medføre permanent blindhed, hvis man ikke kommer under behandling. Derimod er det generelt ikke meget farligt at få giften af de øvrige 12 arter i øjnene, men det er meget ubehageligt og smertefuldt, og øjnene bliver hævede, og der kan opstå øjenbetændelse. Man skal altid sørge for at vaske giften ud med det samme.
Hvis en kobra har sprøjtet gift i en fjendes øjne, vil den i reglen stikke af i en fart – det er jo netop formålet, at slangen skal redde sig selv, idet fjenden i den ubehagelige situation i reglen ikke længere tænker på at gøre kobraen fortræd!
En spyttende kobra vil ofte befinde sig på et relativt højt punkt i landskabet, f.eks. oppe på en klippe eller på en gren i et træ, da den her vil befinde sig i en større fjendes øjenhøjde. Den vil typisk vende sit hoved og sine øjne mod fjendens øjne, og den vil se efter skinnende genstande, da øjne skinner, men så kan den netop finde på at ”spytte” efter et armbåndsur eller en metalgenstand, som man måtte have på sig.
I daglig tale siger vi, at disse kobraer ”spytter”, men det er faktisk forkert, for de spytter slet ikke på samme måde, som vi ville gøre det. Giften sprøjtes derimod ud af slangens to gifttænder under stort tryk. Nok så vigtigt er, at hullet i gifttænderne, hvorigennem giften sprøjtes, er meget mindre, end hvad vi normalt ser hos andre giftslangers gifttænder. Det er på den måde, at giften kan sprøjtes så langt.
Men jeg vil også gerne fremhæve, at spyttende kobraer også kan indsprøjte gift i fjender og byttedyr ved at bide eller hugge dem på normal ”giftslange-manér”. Den metode gør de også flittigt brug af!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kongepyton på ca. 1.30 meter, og er utrolig glad for den. Men det bekymrer mig, at jeg ikke kan finde en eneste bog om slanger, der har noget specifikt om KP´en. Heller ikke på Nettet.
Kan I hjælpe mig med at finde en ordentlig bog eller nogle gode links.
Med venlig hilsen Morten Krarup

Svar:
Hej Morten.
Der findes ingen dansksproget bog specifikt om kongepython. Men i Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i nr. 2 fra marts/april 2002 haft en udmærket og detaljeret artikel om kongepython, og det nummer kan du købe gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Hvis du melder dig ind for i år, kan jeg tilbyde dig, at du får dette nummer gratis oven i købet, men så kan du lige sende mig en mail.
Der findes et par gode tyske bøger, der kun handler om kongepython. Hvis du gerne vil købe dem, kan du finde dem på hjemmesiden for den tyske specialboghandel Chimaira: www.chimaira.de
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg har en snog, magen til den du har på startsiden. Kan du sige mig meget nøjagtigt, hvor den lever og kommer fra.
Hilsen Chico

Svar:
Hej Chico.
Californisk kongesnog, Lampropeltis getula californiae. Denne underart ses i øvrigt også som en anden naturlig farvevariant, der har længdestriber i stedet for tværbånd. Den er udbredt i det sydvestlige USA (Californien, Arizona, det sydlige Nevada og en lille del af Utah) samt det nordlige Baja California, der ligger i Mexico. Dens levesteder dækker meget bredt, idet vi finder californisk kongesnog i åben nåleskov, sumpe, prærie, agerland, steppe og ørken.
Selve arten Lampropeltis getula er udbredt over det meste af USA’s sydlige halvdel og i det nordlige Mexico.
For en anden gang skyld bør du først finde frem til alle oplysninger om pasning og levevis, INDEN du køber terrariedyr. Det er en vigtig del af forberedelsen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Min kæreste har haft en kongepython i cirka halvanden måned, og den klarer sig vældig fint, men her for nogle dagen siden er den begyndt at blive lidt mat i det.. nærmest grå-/blålig i skindet.. Er dette tegn på hamskifte eller..? Øjnene er, så vidt vi kan se, også blevet mere blå i det. Udover det, så er den begyndt at sige nogen pustelyde.. det er som om den puster lidt af halsen op og så pruster ud... lyder meget sjovt :).. er det normalt? :)
Christian Jørgensen, Brønshøj

Svar:
Hej Christian.
At kongepythonen har fået et gråblåt skind og uklare øjne, betyder bare, at den snart skal skifte ham, som du selv er inde på. Så I skal ikke være nervøse! Når du læser disse linjer, har slangen sikkert skiftet ham og er blevet flot og klar i farverne igen.
Det med ”pustelydene” har jeg svært ved at udtale mig om, fordi jeg ikke har set slangen. Men under hamskiftet bliver en slange mere irritabel og aggressiv, så dens adfærd kan være et resultat af hamskiftet. Såkaldte ”pustelyde” KAN også hænge sammen med kraftige slimforekomster i munden, og så er det mundbetændelse, som en krybdyrkyndig dyrlæge omgående skal behandle. Men om det er, sådan det hele hænger sammen, er som sagt meget usikkert for mig, så navnlig denne sidste udtalelse fra min side skal tages med et gran salt, og du bør lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke, om alt er i orden!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor overvintrer slanger (de skandinaviske arter)?
Elin Juresta

Svar:
Hej Elin.
I Danmark findes to slangearter, snogen og hugormen. Desuden findes der i det sydlige Sverige og det sydlige Norge en tredje slangeart, nemlig glatsnogen (kaldes også hasselsnogen). De overvintrer nede i jorden eller i andet bundlag på eller i jorden. Det skal være på steder, som forbliver frostfri. De kan dér finde hulninger og musegange, hvor de kan krybe tilstrækkeligt langt ned. En stor dynge døde grene, kviste og visne blade er også velegnet, fordi der her er gæringsvarme fra de naturlige forrådnelsesprocesser. Nær menneskebeboelse drager snogen stor fordel af kompostbunker og møddinger, hvor de både kan overvintre og lægge deres æg.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse
Jeg vil gerne vide om, hvor stor en strømbebåndssnog bliver? Og hvad spiser den? Og kan jeg, en 12-årig dreng, passe den? Hvis ikke, hvad egner sig så bedst?
Tobias Hansen

Svar:
Hej Tobias.
Jeg kan godt anbefale dig at holde sådanne snoge, der har det latinske slægtsnavn Thamnophis, så derfor vil jeg lige fortælle dig lidt om dem. Når du kun er 12 år gammel, så skal du helt klart inddrage dine forældre, for det er et meget stort ansvar, når du påtager dig at holde levende dyr.
Der findes hen ved en snes arter af strømpebåndssnoge, som stammer fra Nord- og Mellemamerika. De er meget variable i farvetegningen, og der findes desuden mange andre underarter eller varianter. De er meget slanke og gratiøse snoge, der (som navnet siger) har smukke længdestriber i forskellige farver. De bliver ikke særligt lange, idet de sjældent bliver længere end omkring 80 cm, men de kan i sjældne tilfælde blive over 1 meter.
Jeg vil her nævne to arter, der er gode terrariedyr, og her vil jeg tillade mig at kalde dem ved deres latinske navne. I det centrale og sydlige U.S.A. har vi Thamnophis proximus, som er sortbrun med en gul til orange rygstribe og gulbrune til gulgrønne striber på siderne. I et kæmpe område af det østlige og centrale U.S.A. lever Thamnophis sirtalis, som har en grå og sort grundfarve, hvor der er afsat en tydelig gul rygstribe og lyse sidestriber. Andre arter kan også anbefales, men ses ikke så ofte herhjemme.
Deres naturlige levesteder er sædvanligvis frodige, men de er altid lyståbne med mange solpladser. Man kan sige, at strømpebåndssnoge i Nordamerika i grove træk lever i samme naturtyper, som vores danske snog lever i herhjemme. Dvs. der er sædvanligvis vandhuller og vandløb, hvor de kan finde deres hovedføde, nemlig padder og fisk. De svømmer jævnligt.
Da strømpebåndssnoge er meget slanke, er det særligt vigtigt, at der ikke er nogle revner og sprækker, som dyrene kan mase sig igennem! Et langt terrarium med mindstemålene 80 x 40 x 40 cm vil være passende til et par eller tre dyr, men det må naturligvis gerne være større. Jeg vil anbefale et temmelig tørt klima i terrariet, selv om deres naturlige levesteder ofte er mere fugtige. Hvis bundlaget er fugtigt, vil dyrene let kunne få skælbetændelse, så det skal du naturligvis undgå. Det er vigtigt, at der er et pænt stort vandbassin, som de kan svømme i.
En dagtemperatur på ca. 25-27  C vil være passende, men under varmelampen må temperaturen gerne komme op på 30-35  C.
Som foder bruger vi hele små fisk, og som et beskedent supplement kan bruges stykker af fisk, men det er klart bedst, hvis de indeholder indvolde og ben. Du bør kun fodre med friske fisk, der ikke først har været dybfrosne. Mange strømpebåndssnoge æder gerne regnorme. Arten T. sirtalis vil også kunne acceptere museunger. Men for at få en snog til at æde dette foderemne, kan det være nødvendigt at smøre lidt sild på musen, så snogen tiltrækkes af de rette duftstoffer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg skal have en strømpebåndsnog. Kan du ikke fortælle lidt om den, hvad den spiser, hvor den lever osv.?
Kærlig hilsen Tina

Svar:
Hej Tina.
Jeg har tidligere skrevet en masse om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen. Du kan finde alle disse svar ved at gå ind her i Dyrebrevkassen under ”Spørg om dyr”, klik på ”slanger”, og så kan du søge på tekststrengen ”strømpebåndssnog”. Herfra bør du også klikke på ”flere spørgsmål og svar”, og så søger du igen på ”strømpebåndssnog”. Jeg kan garantere dig, at det vil give dig rigtigt mange gode oplysninger, som du kan få gavn af!
Har du overvejet at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening? Det kan du blive gennem vores hjemmeside www.nhf.dk og dernæst betale kontingentet på 280 kr. på en af vores bankkonti.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har allerede en kongepyton, han er på godt og vel en meter. Jeg overvejer nu kraftigt at anskaffe mig en mere. Det jeg gerne vil vide er, om det gør nogen forskel, hvilket køn jeg vælger? Vil umiddelbart helst have en hun, ikke for at de skal få unger, men bare for at have en af hver. Er der noget problem i det? Og så havde jeg tænkt på, at købe den som helt lille, men ved ikke, om det er dumt? Kan de trives sammen? Er der nogen risiko for, at den store vil æde den lille? Og til sidst, hvor stort et terrarie kræver to fuldvoksne kongepythoner?
Nanna Maria

Svar:
Hej Nanna Maria.
Faktisk er en kongepython ikke social, men den lever derimod alene (den er solitær, siger man) det meste af sit liv, naturligvis med undtagelse af yngletiden. Derfor gør det ikke noget, om kongepythoner lever alene. Men hvis man har mulighed for det, så synes jeg da, at det er bedst, hvis du på et tidspunkt prøver at få et par kongepythoner til at parre sig og lægge æg, som du måske kan udruge!
Hvis du ikke vil prøve at få opdræt, så er det ligegyldigt, hvilke køn du anskaffer dig. De er ikke territoriale og vil ikke begynde at slås.
Jeg mener, at jeg kan genkende dit navn, og jeg tror således, at du er medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så du ved nok allerede, at pythoner (og andre krybdyr) ikke er kæledyr, for de vil allerhelst have lov at være i fred og ro i terrariet. Men dette blot for god ordens skyld!
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har fået lov for min mor at holde en kornsnog, men der er nu kommet nogle spørgsmål, som jeg har tænkt på meget:
1. Hvad for et bundlag skal man bruge til en kornsnog? Kan høvlspåner bruges? Det, jeg bruger til mine mus, er næsten savsmuldsagtig.
2. Har kornsnoge/slanger brug for UV-lys? Jeg kender til nogle venner, der har slanger, hvor 50% mener det ene og 50% det andet.
Den slangeinteresserede
PS. jeg har nu ikke brugt din ”salami metode” men jeg udnyttede lejligheden da vi havde min mormor og hendes veninde på besøg, jeg spurgte dem, om de kunne på nogen måde overtale min mor til et eller andet. De opførte sig meget demokratisk overfor hende, og så lod hun sig overtale.

Svar:
Hej ”slangeinteresserede”.
Du kan bruge flere forskellige typer bundlag. Hvis det skal være så sterilt som muligt, vil jeg anbefale dig miljøstrøelse, der ligner foderpiller, men det består af presset savsmuld. Det er støvfrit, og når du skifter det, kan du bruge det til kompostbeholderen og dermed genbruge det på en miljørigtig måde. Du kan også bruge træflis eller støvfrie høvlspåner, men du må ikke bruge savsmuld, da støvet vil kunne give luftvejsproblemer. Hvis dit terrarium skal have et mere naturligt tilsnit, kan du benytte akvariegrus, men disse småsten skal have afrundede kanter.
Kornsnoge har ikke brug for UV-lys. Det har mange erfaringer vist. Desuden er de ikke decideret dagaktive og vil derfor ikke sole sig så meget i naturen. Deres aktivitet er i naturen spredt ud over både dag og nat, men kornsnoge er måske lidt mere nataktive end dagaktive. Solelskende slanger vil ud fra de ultraviolette stråler kunne syntetisere og opbygge D-vitamin, men ved at fodre kornsnoge med sunde og velnærede foderdyr, vil de få de nødvendige vitaminer på den måde. Egentlige dagaktive slanger (som f.eks. strømpebåndssnoge) vil derimod kunne få fordel af UV-lys.
Det glæder mig, at du har engageret hele din familie (eller det meste af den) i din hobby, så de har kunnet bakke dig op i din interesse for slanger!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har to kornslanger (en han og en hun), de er unger. Det, der bekymrer mig mest, er, hvorfor de er kolde, når der er ca. 30 grader i buret, så burde de være varme, men de er pænt kolde.
Knus Susanne

Svar:
Hej Susanne.
Krybdyr er vekselvarme dyr og får således samme temperatur, som der er på det sted, hvor de lægger sig. Dette uanset om de måtte være raske eller syge. Jeg synes, du skulle give dine kornsnoge en varmelampe, som placeres oven for en stor gren eller en flad sten (hvis du ikke allerede har gjort det). Så vil de kunne lægge sig dér og lade sig gennemvarme, når de har behov for det – og så vil du helt klart kunne mærke, hvor dejligt varme de bliver!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne købe en Slange, hvilken en vil du anbefale?
Jeg vil også gerne vide hvor mange snoger; der findes.
Og om en Grøn anakonda og en Anakonda er det samme?
Hilsen Nicolaj

Svar:
Hej Nicolaj.
Der er mange slanger, der er gode terrariedyr. Jeg har flere gange tidligere beskrevet dem her i Dyrebrevkassen Du kan finde alle disse svar og beskrivelser ved at gå ind her i Dyrebrevkassen under ”Spørg om dyr”, klik på ”slanger”, og så kan du bladre mine svar igennem. Herfra bør du også klikke på ”flere spørgsmål og svar”, og så læser du igen mine svar. Det er helt sikkert, at det vil give dig virkelig mange gode råd, som du kan drage fordel af!
Desuden vil du gennem Nordisk Herpetologisk Forening kunne lære meget nyt om slanger, da vi udgive et flot og fint blad. Du kan melde dig ind gennem vores hjemmeside www.nhf.dk (det koster kun 280 kr. om året; indbetales på en af vores bankkonti).
Du vil kunne læse mere om forskellige gode terrarieslanger i bogen ”Aschehougs Terrariebog” af Davies & Davies.
Der findes i alt 4-5 arter af anakondaer (dvs. den slægt, der på latin kaldes Eunectes), og den almindeligste af dem hedder grøn anakonda eller på latin Eunectes murinus. Den er også den største af anakonda-arterne. Når man bruger betegnelsen ”anakonda”, så kan det enten betyde den slægt, der omfatter 4-5 anakonda-arter, eller det kan også dreje sig specifikt om den store art grøn anakonda.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, det er mig igen!
Nedenstående er der nogle flere spørgsmål, som jeg har fundet på:
1. Hvad er min. på et terrarie til en kornsnog? Jeg regner med at holde min kornsnog i et terrarie med målene l.100cm. h.70cm. b.60cm.
2. Der er en nogen, som foreslår, at det kunne være bedst at holde 2 kornsnoge sammen, passer det? Hvis det ikke er tilfældet, kan den så leve alene hele sit liv uden andre slanger at være sammen med?
3. Har en kornsnog brug for vitaminer?
Med din hjælp ved at besvare mine spørgsmål, ved jeg nu meget om at holde en kornsnog. TAK!!
Russel, Bredsten

Svar:
Hej Russel.
Jeg synes, at dimensionerne for det nævnte terrarium lyder udmærkede.
Kornsnoge er ikke deciderede sociale dyr, men du kan sagtens have to eksemplarer sammen. På den anden side kan du også holde én kornsnog i hvert terrarium. Flere opdrættere gør det, og så sætter de dem kun sammen i et par måneder i ynglesæsonen. På den måde kan chancen for opdræt være større.
Hvis dine slanger får sunde og velnærede mus (ikke bare fodret op på gammelt brød), så behøver de ikke at få tilført ekstra vitaminer. Men hvis fodret ikke har været godt nok, kan det være nyttigt at give dyrene ekstra vitaminer gennem drikkevandet.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har lidt flere spørgsmål om kornsnoge:
1. Jeg har tit set et varmelegeme udformet som en lang hvid ledning, som placeres under en flad sten, men jeg har samtidig fået anbefalet et fladt varmelegeme, som klistres under terrariet. Hvilken et er bedst?
2. Kornsnogen har runde pupiller som betyder at den er dagaktiv, men andre siger at den er delvis nataktiv, hvad er rigtigt?
3. Jeg har hørt et sted fra, at hvis man holder en kornsnog under de rette forhold og temperaturer, så kan man holde en kornsnog i sit terrarium året rundt under en vinterdvale, passer det? i så fald, hvor skal man så have den i vinterhi?
På forhånd tak Russel, Bredsten

Svar:
Hej Russel.
Begge typer varmelegeme, som du nævner, kan være udmærkede, men dit valg kommer an på, hvordan dit terrarium er indrettet. Hvis du ikke har et egentligt bundlag i terrariet, vil den tynde plade, som du anbringer under terrariet, være god. Men hvis der er bundlag af grus, finder jeg et varmekabel bedst. Du skal bare vide, at der ikke må være varmelegemer i direkte kontakt med brændbare materialer som f.eks. træflis, høvlspåner og miljøstrøelse. Endelig kan jeg oplyse, at det klæbende materiale, der bruges til at fastgøre den tynde varmeplade oppe under en glasbund, ofte mister sin klæbeevner, så pladen efter nogen tid falder af.
At en kornsnog har runde pupiller fortæller os blot, at den ikke er STRENGT nataktiv. Men arten er faktisk delvis nataktiv og dagaktiv.
Hmmm, ”… holde en kornsnog i sit terrarium året rundt under en vinterdvale”! Mener du virkelig, at man skulle kunne holde en kornsnog i vinterdvale konstant, eller er det bare gået for hurtigt, da du skrev dine spørgsmål?! Dette er naturligvis ikke tilfældet for noget dyr! Du kan godt give dine kornsnoge en vinterdvale ved 10-15  C i et par måneder om vinteren, da det er det mest naturlige for dem. Men mange holder dem også ved normal aktivitetstemperatur året rundt, og det vil jeg nok råde dig til, hvis du er nybegynder.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvad er det latinske navn for en plettede dværg python?
Niklas, Juelsminde

Svar:
Hej Niklas.
Jeg vil mene, at det er den lille australske python, der på latin hedder Antaresia maculosa, som du har i tankerne.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Først vil jeg sige tak for svaret om mine leopard gekkoer, også ville jeg gerne have en masse af vide om yemen kameleon, inden jeg køber en. jeg ved godt, at de kan være svære at holde, så derfor vil jeg sikre mig, at jeg har så meget viden som muligt. Jeg har i forvejen 3 tokay gekkoer 2 leopard gekkoer og 2 grønne leguaner (Blu diamond) og de har det rigtigt godt, så jeg tror godt, jeg vil prøve nogle lidt sværere dyr (yemen kameleon). Er et bur der måler 150 CM højt 50 CM bredt og 50 CM dybt er det nok til en Yemen kameleon?
Sebastian, Vordingborg

Svar:
Hej Sebastian
Det er nok ikke meningen, at jeg skal skrive en længere afhandling om yemenkamæleon her! Jeg synes, du skulle læse den gode artikel om yemenkamæleon, Chamaeleo calyptratus, som vi havde i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 6 fra 2001. Du kan købe det nr. via NHF’s hjemmeside http://www.nhf.dk ( http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm ).
Du spørger konkret om det terrarium, som du foreslår, har en passende størrelse. Jeg synes godt, at du benytte et terrarium, der er noget længere (eller bredere) end blot 50 cm. Her bør du mindst op på 100 cm og gerne mere.
Hvis du vil gå endnu endnu mere i dybden med denne interessante kamæleon, så har den tyske specialboghandel Chimaira nogle bøger, bl.a. specifikt om yemenkamæleon. Du kan prøve at se her: http://www.chimaira.de
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har 2 stk. mælke-snoge, en han og en hun. Jeg har haft dem ca. 2 måneder og de var ca. 5 uger, da jeg fik dem. Først havde jeg dem i et terrarium på 128 l, men så hørte jeg, at de for det første ikke måtte gå sammen, og for det andet var det smart at holde dem i noget mindre, når de var så små, så jeg har anskaffet mig 2 stk. foderbokse, som de nu går i. Er det rigtige eller må de gerne gå sammen?
Lasse, Kastrup

Svar:
Hej Lasse
Der kan faktisk godt være noget om snakken! Dvs. vi oplever jævnligt, at mælkesnoge (eller kongesnoge, som jeg foretrækker at kalde dem) trives aldeles udmærket i små plastbokse. Det skyldes, at de ikke har et særligt stort behov for at bevæge sig. Hvis de får nok at æde, vil de i reglen opholde sig i deres skjul og kun lige komme ud af det i ny og næ. Sådan lever de også i naturen. Men derfor mener jeg nu nok, at du burde give dine snoge et rigtigt terrarium, hvis der vel at mærke er nogle gode skjulesteder, hvor de kan gemme sig helt. Det er også det pæneste og sjoveste at se på. Du vil næppe se så meget til dem, fordi de er nataktive, men det er nu engang præmisserne for at holde nataktive slanger. Dvs. vi bør indrette vores forhold efter vores ”plejebørn”. Hvis skjulene er i orden, vil de sikkert trives lige godt i plasticbokse og i et rigtigt terrarium.
Du bør kun holde én kongesnog i hvert terrarium, da de ofte optræder som kannibaler og således kan finde på at æde hinanden. Hannen og hunnen sættes sammen i parringstiden, dvs. lige efter en evt. periode med vinterhvile, hvor temperaturen har været reduceret til ca. 15  C.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære brevkasse Jeg vil gerne vide, om der findes flere forskellige træboaer.
Kærlig hilsen Simone

Svar:
Hej Simone
Træboaer lever i Mellem- og Sydamerika samt i det Karibiske Øhav. De tilhører den slægt, der på latin hedder Corallus. De er særdeles variable i farvetegningen. Men mønster og farve er slet ikke altid sikre kendetegn, når vi skal artsbestemme en træboa. Som oftest er det også nødvendigt f.eks. at tælle skæl. I de senere år er antallet af arter af træboaer steget markant, bl.a. fordi man har udviklet nye metoder til at udforske deres indbyrdes slægtskab. Her er det især molekylærbiologien, der er taget i brug, idet man studerer slangernes DNA. Nedenfor følger en liste over de 8 arter, der i dag anerkendes, samt deres udbredelse:
– Corallus annulatus (Mellemamerika og Colombia)
– Corallus blombergi (Ecuador)
– Corallus caninus (centrale og nordlige Sydamerika)
– Corallus cookii (øen St. Vincent i Karibien)
– Corallus cropanii (sydøstlige Brasilien)
– Corallus grenadensis (øerne på the Grenada Bank)
– Corallus hortulanus (et meget stort område i det centrale og nordlige Sydamerika)
– Corallus ruschenbergerii (sydlige Mellemamerika og nordlige Sydamerika)

Her kan jeg lige oplyse, at C. hortulanus er den almindelige art, der tidligere blev kaldt C. enydris, og at C. caninus er den smukke grønne art, der på dansk kaldes enten grøn træboa eller smaragdboa.
Træboaer er generelt udmærkede terrariedyr, der let lade sig opdrætte, selv om de er meget aggressive (de er dog harmløse og ugiftige). Men C. caninus er mere vanskelig at holde.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Vi har fået et par natresia childreni. De er ikke helt trygge ved, at vi tager fat i dem, da de hugger ud efter os. Er der en speciel god måde, at tage dem på? Er der forskel, på aggressiviteten om de er sultne eller netop fodret. Kort sagt hvordan håndterer vi dem bedst?
Lili Bermann, Ry

Svar:
Hej Lili
Jeg vil lige skrive navnet på jeres små australske pythoner korrekt: Det er Antaresia childreni. Denne lille python-art plejer nu at være temmelig rolig og omgængelig, men krybdyrs temperament kan veksle fra det ene individ til det andet – stort set lige som hos mennesker! Dog vil jeg understrege, at I ikke må betragte jeres slanger som kæledyr, fordi krybdyr bryder sig ikke om at blive fanget og taget op. De vil helst være for sig selv i terrariet, hvor de har det bedst. Det må vi respektere, hvis vi har krybdyr i vores varetægt. Jo mere de bliver fanget og håndteret mod deres vilje, desto mere bange bliver de for jer, og det kan ingen være tjent med. Hvis vi gerne ville have egentlige kæledyr, burde vi satse på f.eks. hund og kat i stedet.
En aggressiv slange, der ikke bryder sig om at blive håndteret, vil opføre sig stort set ens, uanset om den er mæt eller sulten. Men I bør aldrig tage en slange op, lige når den har ædt, for så skal den have 100% ro; hvis I tager den op, risikerer I, at den gylper sit bytte op! Men når en slange er i hamskifte, vil den altid være mere irritabelt og pirrelig end ellers, og så er det bedst helt at holde fingrene for sig selv.
Men når I en gang imellem skal håndtere en slange, f.eks. hvis den er syg, eller hvis terrariet skal gennemgå en større ”hovedrengøring”, så er det da hensigtsmæssigt, at dyrene kan tages, uden at de konstant bider. Men det bedste vil være at give slangerne mest muligt fred og ro.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Hvor gammel kan en taipan(oxyuranus scutellatus) blive?
Hilsen Stephan

Svar:
Hej Stephan
Det undrer mig lidt, at du stiller det spørgsmål, for en taipan er dødsensfarlig og er forbudt at holde i fangenskab. Dens aldersrekord (i fangenskab) menes at ligge på godt 15½ år, hvilket fremgår af denne side:
http://pondturtle.com/lsnaked.html#Oxyuranus
Men måske har du blot en almen interesse i dens liv i naturen?
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil høre, om kongepython og kongeboa kan gå sammen?
Claus Bindner, Hvidovre

Svar:
Hej Claus
Det kan vel godt lade sig gøre at holde kongepython og kongeboa sammen, men det er nok ikke den bedste idé. Som udgangspunkt er det bedst ikke at blande flere arter i samme terrarium. F.eks. bliver en kongeboa meget større, kraftigere og tungere end en kongepython og vil således kunne være lovligt voldsom. Desuden er kongepythonen et nervøst anlagt dyr, der bør have fred og ro for at trives optimalt.
I 2002-årgangen af Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift var der nogle udmærkede artikler om kvælerslanger, deriblandt både kongepython og kongeboa. Du kan købe den gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk og her kan du også melde dig ind.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse!
Jeg kunne mægtig godt tænke mig at få mig en slange/snog. Mine forældre har det også rimelig fint med det (faktisk har min mor haft én engang). Desværre kan min mor ikke tåle at se små museunger og andre dyr blive dræbt, så hun vil ikke godkende en slange der spiser gnavere eller daggamle kyllinger. Hun vil heller ikke have døde dyr liggende! Kan du/I evt. foreslå en slange, der ikke spiser dette? Jeg har kikket lidt på en strømpebåndssnog (den samme som min mor havde), men jeg ved ikke, om det er et godt valg til en begynderslange? Jeg har nemlig hørt, at den udelukkende lever af fisk. Men kan jeg evt. også nogen gange give den melorme, da jeg har 2 ørkenrotter, der ville have godt af at få noget af den slags næring!
Er strømpebåndssnogen social - altså må den få en partner af samme køn? Jeg vil have så mange oplysninger af denne race som overhovedet muligt, kender I evt. en hjemmeside, hvor man kan læse om den?
Kærlig hilsen Patricia

Svar:
Hej Patricia
Der findes ganske mange arter af strømpebåndssnoge, tilhører den slægt, der på latin hedder Thamnophis. Nogle af dem æder nogle små fisk, men det må aldrig blive deres eneste føde. Du bør fodre med hele småfisk, der ikke har været frosset ned først, for ved frysning kan der skabes nogle enzymer, der nedbryder B-vitamin, hvilket kan skade slangerne. Ved at fodre med hele småfisk med ben og indvolde kan du sikre dig, at slangerne får alle nødvendige vitaminer og mineraler.
En strømpebåndssnog æder ikke melorme. Dens naturlige føde er padder, men visse arter (typisk Thamnophis sirtalis) vil ofte være begejstret for små mus. Regnorme vil flere strømpebåndssnoge også gerne æde.
Du kan godt holde flere strømpebåndssnoge i samme terrarium.
Hvis du vil læse en god artikel om strømpebåndssnoge, så skal du læse den artikel, vi havde i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 6 fra november/december 1997. Du kan købe det blad for 45 kr. gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk – og så burde du nok også blive medlem af NHF (det koster 280 kr. om året), hvis du ikke allerede er blevet det!
Jeg har bemærket, at du allerede har stillet mange af dine spørgsmål på NHF’s meget aktive Forum, hvor du også har fået mange gode svar. Jeg håber, at du selv er tilfreds med foreningens hjemmeside!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil gerne starte med at takke for den utrolig gode og inspirerende side. Mange tak.
Jeg har altid været meget fascineret af slanger, og har nu langt om længe fået min egen Konge boa. Det vil sige, jeg modtager den først i næste uge. Problemet er, at jeg ikke ved så forfærdelig meget om dens behov, og har derfor nogle spørgsmål
Min ven påstår, at udover varmestenen, skal den have en 100 watts pære der brænder 24 timer i døgnet. Er det sandt?
Er der et max/min for luftfugtigheden?
Slangen er ca. 2,5 meter lang, er det nuværende terrarium på 2 meter stort nok?
Hvor stor kan den blive? Vokser den efter forholdene?
Er det bedst for slangen med levende eller dødt foder?
Jeg ved ikke hvor gammel den er, kan man se det på nogen måder?
Sarah Toft, Odense SV

Svar:
Hej Sarah
Det er godt at høre, at du godt kan lide det, som vi skriver her i Dyrebrevkassen!
Jeg håber ikke, at Dyrebrevkassen bliver din hovedinformationskilde i dette tilfælde, for der går altså nogen tid, fra vi får spørgsmålene, indtil svarene kommer på siden. Derfor må vi nok regne med, at du har fået din slange, når du første gang læser disse linjer. Hvis du virkelig har brug for et hurtigt svar, så bør du næppe satse på Dyrebrevkassen alene.
Det er forkert, hvad din ven påstår, når han oplyser, at varmen skal være tændt 24 timer i døgnet. Der skal kun være lys og varme i halvdelen af døgnets 24 timer, altså kun om dagen. Om natten bør der bare være stuetemperatur i terrariet og næsten helt mørkt, da dette vil være en naturlig dagsrytme. En kongeboa er overvejende nataktiv, og den skal have nogle gode skjul, hvor den kan opholde sig om dagen. Det kan måske godt blive lidt kedeligt i længden, at det næsten kun ser slangen om aftenen og natten, men det er nu engang præmisserne, når vi holder nataktive dyr.
De såkaldte varmesten eller ”heat rocks” skal du være forsigtig med at bruge, da de har vist sig at kunne udvikle brand og antænde brændbare materialer i terrariet. F.eks. må du aldrig bruge en sådan varmekilde i tilknytning til et brændbart bundlag som f.eks. høvlspåner eller avispapir!!
Ja, jeg vil mene, at et 2 meter langt terrarium vil være tilstrækkeligt
En kongeboa på 3½ meter vil ligge på omkring sin normale maksimumlængde, og man skal ikke regne med, at den så bliver meget større. Men så er den også ganske stor og tung! Imidlertid ligger rekorden for en kongeboa på henved 5 meter!
Nej, en slange vokser ikke efter forholdene, i hvert fald ikke efter pladsforholdene. Hvad der styrer dens vækst er derimod fodermængde og -kvalitet, varme og dens generelle helbredstilstand. Man skal naturligvis ikke prøve at dæmpe dens vækst ved f.eks. at holde igen med foderet, men i stedet bør man indrette ens terrarieforhold efter, at det er en stor slangeart, man hermed har fået inden for husets fire vægge – eller man kan vælge en mindre art. Nu vil jeg godt understrege, at jeg på ingen måde vil beskylde dig for at ville manipulere din slange til en mindre vækst, for det er da udmærket, at du stiller spørgsmål, så du på den måde lærer mere om slanger!
Skal du fodre med levende eller aflivet foder? Det gør faktisk ikke noget, da slangen i reglen vil acceptere begge dele. Det kan være en stor fordel at købe en større mængde dybfrosne mus eller rotter på én gang, hvorefter du fortsat kan opbevare dem i dybfryseren og tage dem op enkeltvis, efterhånden som du har brug for dem. Men personligt foretrækker jeg at bruge levende foderdyr i vid udstrækning for herved at byde slangen de mest naturlige forhold, hvor dens naturlige adfærd kommer til sin ret. Vi skal huske, at vi skal vise stor respekt for alle dyr, også foderdyr. Dvs. vi skal sikre os, at foderdyr holdes dyreværnsmæssigt forsvarligt og dør på en måde, der også kan forsvares over for dem. Her kan vi godt slå fast, at kvælerslanger dræber deres bytte meget hurtigt og absolut humant, idet byttet stranguleres lynhurtigt. I øvrigt vil vi opleve, at de fleste andre slanger, der æder gnavere, også dræber deres bytte på en human måde. Det gør de selvfølgelig ikke, fordi de vil være dyrevenlige, men derimod fordi de instinktivt vil sikre sig, at de ikke skambides af mus eller rotter, som de fanger! Så du kan roligt fodre din kongeboa med levende gnavere, når eller hvis du engang imellem ikke har noget imod det. Men aflivede og optøede gnavere er som sagt også i orden. 
Du vil kunne læse lidt mere om pasning af kongeboa i bogen ”Aschehougs Terrariebog” af Davies & Davies. Derudover kan jeg anbefale dig Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift, da der f.eks. i nr. 4 fra juli/august 2002 var en længere artikel om dens levevis i naturen, og i tidligere artikler har der været gode anvisninger til pasning. I det hele taget var 2002-årgangen af vores udmærkede tidsskrift (eller bare kaldet ”bladet”) en fin ”kvælerslange-årgang” med mange gode artikler om forskellige arter af boaer og pythoner, og du vil nok kunne drage fordel af flere af disse artikler. Du kan blive indmeldt via foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg har besluttet mig for at anskaffe en kongepython (python regius), men dette vil være min første slange og spørgsmålene er mange, da oplysningerne på de forskellige sites er meget ens og sparsomme.
Når det nu er en kvælerslange, jeg vil have, hvad skal man så vide og kunne i forsvar mod slangen, hvis den bider eller kvæler? Jeg ved, at kongen er en rolig slange, men hvad man skal gøre, hvis den ikke er? Jeg kan ikke finde noget om det nogen steder.
Så er der terrariet, hvor stort skal det være til en konge python? hvordan opretholder man de op til 40c og luftfugtigheden på 60-70 %? Når ”fagfolk” snakker foderdyr siger de en ”passende” størrelse.Hvad er det? Lad os tage en python på 60 cm imod en på 110 cm i det forhold, hvad er så størrelsen på de to foderdyr??
For ikke at stille alt for mange spørgsmål her, kan du så anbefale noget litteratur, om at holde slange, der er værd at læse for en begynder?
Med Venlig hilsen. D.N, Odense V

Svar:
Hej ”D.N.”!
Det er godt, at du først skaffer en masse oplysninger, inden du anskaffer dig nogle dyr! En kongepython er hverken specielt aggressiv eller farlig. Men det hænder da, at den kan være aggressiv og navnlig nervøs. Den er så lille, at den ikke vil kunne gøre et bare nogenlunde rimeligt forsøg på at kvæle dig, og den vil således slet ikke prøve at kvæle dig. Hvis den bliver sur, kan den derimod finde på at bide. Det er dog ikke farligt, selv om det kan være ubehageligt.
Her skal du vide, at en kongepython (eller hvilket som helst andet krybdyr) ikke er noget kæledyr. Du bør give den mest muligt ro og lade den forblive i sit terrarium – for det vil den allerhelst! Det bør vi respektere. Desuden er en kongepython et temmelig nervøst dyr, som skal have skjulesteder, hvor den kan gemme sig om dagen (den er overvejende nataktiv).
En kongepython på 60 cm vil kunne æde halvvoksne mus, og en kongepython på 110 cm æder uden besvær voksne mus.
Du har ret i, at mange hjemmesider om kongepython er meget mangelfulde. Men du må forvente, at internettet ofte er overfladisk, behæftet med fejl og ikke giver detaljerede oplysninger. Hvis du vil læse en grundig gennemgang af alt, hvad der er værd at vide om pasning og opdræt af kongepython, så skal du læse den artikel, vi havde i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 2 fra marts/april 2002. Det vil være den bedste information, du kan indhente! Du kan købe det blad for 45 kr. gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk
Her kan du også melde dig og lære en masse om krybdyr og padder, navnlig gennem vores flotte blad med mange gode artikler og farvefotos.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har selv en sund og rask mørk tigerpython. Har yderligere en mørk tigerpython på ”ferie”. De går i samme terrarium, hvilket de også gjorde for ca. 1 md siden hos dyrehandleren. Ferie-pythonen vil ikke spise. Den har ikke spist hos sin ejer og i dyrehandelen spiste den kun døde mus. Men som sagt spiser den intet nu. Har prøvet at provokere den både med levende og døde mus. Den har også haft fodermusen til at være hos sig i flere timer, men hver gang den får færden af en mus, stikker den af og gemmer sig. Den er blevet tvangsfodret 4 gange. Første gang spyttede den musen op. De sidste 3 gange har den holdt det i sig. Fik fortalt af dyrehandleren, at normalt har tigepythoner ingen spiseproblemer. Og i tilfældet, så bør de spise selv efter 1-2 tvangsfodringer. Men dette gør denne slange ikke.
Begge slanger har haft blodmider for ca. 14 dage siden og fik fortalt, at det kunne mindske appetitten. Er af dyrehandleren blevet tilbudt at få slangen byttet, hvis jeg ikke snart får den til at spise. Men ser helst, at slangen begynder at spise og ikke skal byttes. Er nervøs for at tvangsfodre den, når den bliver større. Da den er begyndt at vokse ordentligt igen. Var meget tynd, da jeg fik den på ”ferie”; ca. 60 cm lang og 1-1,5 cm i diameter. Min egen er ca. 65-70 cm lang og 2-2,5 cm i diameter. Er min egen slange evt. lidt ”småfed”? og hvad kan jeg forsøge mig med for at få ferie-pythonen til at spise?
Ditte Louise Andersen, Frederikshavn

Svar:
Hej Ditte Louise
Ligesom mennesker er alle slanger forskellige. Selv slanger af samme art opfører sig forskelligt. Skønt tigerpythoner i reglen er lette at få til at æde de gnavere, som de bliver tilbudt, kan visse dyr være kræsne. Derfor synes jeg, at du bør prøve at fodre den slange, som du ikke kan få til at æde, med forskellige slags gnavere (af passende størrelse naturligvis). Det kan f.eks. være ørkenrotter, hamstre eller rotteunger, som alle har hver deres individuelle lugt. Et foderdyrs lugt spiller en væsentlig rolle for en slange.
Når du sætter en levende gnaver ind til slangen, så bør den kun forblive i terrariet i en halv times tid, hvor du holder den under opsyn, da gnaveren sagtens kan finde på at bide ganske alvorligt i slangen! Hvis slangen ikke har taget den på tidspunkt, så tag gnaveren ud af terrariet igen og prøv evt. senere igen.
Selv om de to slanger tidligere levede i samme terrarium, så vil jeg klart anbefale dig, at den problematiske slange får sit eget terrarium og således får mest muligt ro.
Du skal vide, at kvælerslanger er nataktive og gemmer sig om dagen. Derfor bør du give pythoner gode skjulesteder, så de kan gemme sig i tryghed om dagen. De bliver måske ikke så sjove for dig at kigge på, men det er vigtigt, at vi holder dem på den mest naturlige måde. Derfor vil det generelt være bedre at fodre kvælerslanger om natten, når lyset er slukket i terrariet.
En tigerpython, der er 60 cm lang og 1,0-1,5 cm i diameter, virker noget tynd.
Det er naturligvis meget vigtigt, at du passer slangen på den rigtige måde, for ellers vil den ikke kunne trives. Jeg vil ikke her gennemgå fra A til Z, hvordan en tigerpython skal passes, da du vil kunne læse dig til det i terrariebøger (og det har du måske allerede sat dig grundigt ind i).
Derimod synes jeg, at du bør kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge, som kan undersøge den python, der ikke vil æde (og evt. også den anden slange), for det er meget muligt, at den er syg. Nu hvor jeg ser, at du bor i Frederikshavn, vil jeg råde dig til at besøge:
Dyrehospitalet Hobrovej v./Thomas Larsen
Hobrovej 40
9000 Aalborg
Tlf. 9812 7400

Endelig vil jeg fortælle dig, at en tigerpython bliver meget stor. Det er faktisk netop blevet FORBUDT at holde denne art i fangenskab pr. 1. januar 2003. Men man vil kunne få lov at beholde sine dyr, hvis man straks anmelder sit dyrehold til politiet (det skal ske inden dem 31. marts 2003). Men det vil i så fald blive ulovligt at avle på ens tigerpythoner, og de skal mærkes entydigt, f.eks. med microchips. Hvis man ikke gør det, vil de automatisk blive ulovlige. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening vil du kunne læse mere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig. Du kan melde dig ind gennem vores hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej! jeg er en dreng på 13 år der meget interesseret i slanger, jeg kunne godt tænke mig en rød kornsnog på mit værelse, men min mor kan ikke lide slanger og vil nok ikke lade mig holde kornsnogen.
Kunne du give nogle gode råd til hvordan jeg får hende overtalt?

Svar:
Hej ”slangeinteresserede dreng”!
Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet en længere ”smøre” om netop det, som du spørger om, dvs. hvordan man på en hæderlig og pæn måde kan overbevise sine forældre om, at det er helt i orden med nogle harmløse slanger inden for hjemmets fire vægge. Du kan finde mit svar ved at gå ind under svar på slangespørgsmål, og her klikker du på ”Flere spørgsmål og svar”. Dernæst skal du søge på tekststrengen ”Hej Helena”. Selv om jeg har skrevet flere svar til hende, så finder du nok hurtigt det svar, du leder efter.
Held og lykke i dine bestræbelser!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel!
Jeg har i øjeblikket en Kongepython jeg har lovet at passe for en kammerat mens han var ude at rejse. Indtil for et par uger siden har der ikke været nogen problemer. Desværre ville han ikke tage den hamster jeg har købt til ham - og jeg har prøvet igen et par gange siden, nu er han jo så gået min 2 uger over sin fodringstid.
Jeg har ikke så meget forstand på slanger, men jeg kan ikke få fat på min rejsende kammerat, og jeg er ved at blive lidt bekymret.
Jeg har ikke bidt specielt mærke i en afvigende opførsel - han elsker at ligge under sit kork-stykke eller vandskålen og hygge sig, men det har han gjort siden starten og han virker ikke mere sløv ell.lign når jeg tager ham op. Der er heller ikke nogle udslæt eller lign at se på ham. Det eneste jeg har lagt mærke til, og undret mig over, er at der ikke er noget afføring i hans bur og han har trods alt spist et par gange eller 3 mens jeg har haft ham - kan han lide af forstoppelse ???
På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen Janne Nielsen

Svar:
Hej Janne
Det lyder som om, at din kammerat er taget på en længerevarende rejse. Der er nemlig ingen problemer ved at lade en voksen kongepython gå uden foder i en måneds tid eller noget længere (men den skal altid have adgang til rent drikkevand). Hvis det er korrekt, så synes jeg, at det er forkert at lade et dyr passe af en person, som ikke rigtigt har forudsætninger for det, da det nemt kan medføre, at dyret lider overlast. Det er ikke en kritik af dig, men din kammerat burde nok have klaret pasningen på en bedre måde. F.eks. burde han have taget en mobiltelefon med, så du hele tiden kunne komme i kontakt med ham.
Ligesom mennesker er alle slanger forskellige. Selv slanger af samme art opfører sig forskelligt. Skønt en kongepython måske plejer at æde en bestemt slags gnavere (som f.eks. hamstre), så kan den gå hen og blive mere kræsen eller så at sige få smag for andre foderdyr. Derfor synes jeg, at du bør prøve at fodre slangen med et lille udbud af forskellige slags gnavere (af passende størrelse naturligvis). Det kan f.eks. være en mus, ørkenrotte, hamster eller en rotteunge, som alle har hver deres individuelle lugt. Et foderdyrs lugt spiller en væsentlig rolle for en slange.
Når du sætter en levende gnaver ind til slangen, så bør den kun forblive i terrariet i en halv times tid, hvor du holder den under opsyn, da gnaveren sagtens kan finde på at bide ganske alvorligt i slangen! Hvis slangen ikke har taget den på tidspunkt, så tag gnaveren ud af terrariet igen og prøv evt. senere igen.
Kongepythoner (og andre kvælerslanger) er overvejende nataktive, så derfor vil det være bedst at fodre, når lyset i terrariet har været slukket i et stykke tid.
Hvis slangen er holdt op med at æde, kan det også tænkes, at den forholdene i terrariet ikke er optimale, selv om jeg formoder, at du ikke har ændret ved dem, siden du overtog pasningen. Har din kammerat efterladt nogle gode pasningsvejledninger, bøger eller artikler om kongepython? Hvis det ikke er tilfældet, kan jeg anbefale jer at læse den artikel om kongepython, som udkom i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 2 fra marts/april 2002, som kan købes gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Det er også muligt, at slangen ikke er helt rask, og det er også tænkeligt, at den har fået en form for forstoppelse, som du selv er inde på. Derfor kunne det være end god idé at lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke slangen. Men du skal vide, at de fleste dyrlæger har et ret dårligt kendskab til krybdyr, så du bør specielt vælge én med stor erfaring inden for disse specielle dyr. Nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor, men jeg har i mine tidligere indlæg her i Dyrebrevkassen (også de noget ældre indlæg) givet anvisninger på krybdyrkyndige dyrlæger rundt om i landet, så du kan prøve at ”bladre” dem igennem.
Jeg ønsker dig held og lykke med den noget utaknemmelige opgave, som du er blevet sat på!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har påtænkt at købe en Mælkesnog (sinelora). Kan I hjælpe mig med at oplyse lidt omkring pasning & pleje, derudover ville jeg gerne vide lidt om dens væsen.
På forhånd tak
Allan Kristensen

Svar:
Hej Allan
Det er fint, at du spørger om denne mælkesnog eller kongesnog (som den også kaldes), INDEN du køber den. Jeg vil lige sige, at dens latinske navn er Lampropeltis triangulum sinaloae. Det er ret vigtigt, når du senere vil finde oplysninger om den, f.eks. på internettet.
Denne underart  er meget smuk og har en flot rød grundfarve med sorte og hvidgule tværbånd. Dens maksimale længde ligger på 120 cm. I naturen lever den i det nordvestlige Mexico fra Sonora og det sydvestlige Chihuahua ned over de store og halvtørre sletter ved foden af bjergene i Sinaloa. Den forekommer i højder under 1000 meter over havet.
L. t. sinaloae er nataktiv som de fleste andre kongesnoge og lever skjult. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det er en slange, som du vil se meget lidt til, for den vil næsten altid gemme sig, når der blot er en anelse lys i terrariet. Den skal naturligvis have nogle gode skjulesteder under flade sten, barkstykker o.lign., så den føler sig tryg. Det er virkelig vigtigt, at holder dig det for øje, så du ikke bliver skuffet over næsten ikke at se noget til dine kongesnoge! I den situation vælger mange terrarianere at anskaffe sig mere dagaktive slanger i stedet, som f.eks. kornsnoge og flere andre rottesnogearter. Gennem Nordisk Herpetologisk Forening kan du sikkert få inspiration til flere slangearter, som kunne være spændende at beskæftige sig med.
Men derudover er L. t. sinaloae et holdbart terrariedyr, som er temmelig let at holde og opdrætte. Da den ikke er særligt aktiv, er den ikke pladskrævende. Et eller to par vil trives i et terrarium på 60-100 cm længde og 50-60 cm bredde. Om dagen skal lufttemperaturen ligge på 25-30  C. Dvs. en lufttemperatur på omkring 25-26  C, men der skal være varmepladser, hvor temperaturen når op på 28-30  C, så slangerne selv kan vælge det sted, der har den rette temperatur. Om natten stuetemperatur, hvor alle varme- og lyskilder er slukket, altså ca. 18-20  C.
Den fodres ugentligt med ét foderdyr og æder gerne mus, idet både levende og døde i reglen accepteres. Ofte vil det være lettest at få denne nataktive slange til at æde om natten. I naturen æder den også mange øgler, men dem kan vi næppe skaffe mange af i fangenskab (fang aldrig firben i den danske natur, da de er totaltfredet).
Hvis du gerne vil have opdræt af Lampropeltis triangulum sinaloae, bør du give den et vinterhvil over 2-3 måneder ved 10-13  C i mørke eller næsten mørke. Under dvalen vil det være gavnligt at isolere de to køn fra hinanden. Omkring 1-1½ måned efter parringen vil hunnen lægge sine 4-16 aflange æg (i gennemsnit 8-9 æg). Ved 27-29  C vil æggene klække efter 2-2½ måneder.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hey
Jeg vil gerne anskaffe mig 1 rosenboa...
Hvor kan jeg skaffe sådan en?
Og så vil jeg vide, om man kan opdrætte en museart, som ikke stinker eller man kan gøre noget, så det ikke stinker....
Freezy

Svar:
Hej "Freezy"
Jeg kender dig fra NHF-siden, hvor du jævnligt deltager på vores Forum, hvor du her på det seneste har korresponderet flittigt om de to emner, som du her spørger om. Så det er da sjovt også at træffe dig her i Dyrebrevkassen!
Rosenboaer er små slanger, der ikke bliver længere end en dansk snog. De kan navnlig købes i Tyskland, hvor de opdrættes ganske flittigt. Her kan du f.eks. købe dem på store salgsudstillinger, hvortil der arrangeres ture gennem bl.a. NHF. Det kan næppe vare mange år, før du også kan købe opdrættede rosenboaer gennem NHF-medlemmer i Danmark - og måske er opdrættet allerede i fuld gang herhjemme?
Prisen for den art, der hedder Charina trivirgata trivirgata (kaldes til tider også Lichanura trivirgata trivirgata) ligger i størrelsesordenen 500 kr. pr. stk. Jeg synes bestemt ikke, at du skal nøjes med at købe ét eksemplar. Køb minimum et par.
Kønsmodne hanner af husmus (f.eks. hvide mus) lugter ubehageligt, men alle andre gnavere, som avles jævnligt i fangenskab, har ikke denne ubehagelige lugt, hvis man ellers holder den på en hygiejnisk måde. Flere arter er temmelig lette at avle, men ingen er dog så produktive og lette som husmus! Ørkenrotter og hamstre er en anden mulighed. Desuden kan jeg nævne natalmus (har det latinske navn Mastomys natalensis), som efter en drægtighed på ca. 23 dage føder 10-12 unger pr. kuld. Ungerne tages fra moderen, når de er 20-21 dage gamle, og de bliver kønsmodne i en alder af 3½ måned. Du kan læse mere om avl af natalmus i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 1 fra 1997.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er dansker, som er bosat på Cypern, og jeg vil gerne vide, om vipera lebetina findes på Cypern,og hvis den gør, hvor? Folk snakker her, men jeg tror ikke, de helt ved besked om den findes her eller ej.
Jeg selv har heller ikke den store viden om de slanger, som lever hernede.
Jeg ville blive glad for bare lidt viden om det.
Med venlig hilsen Donna Pedersen, Cypern

Svar:
Hej Donna
Det er en stor og farlig hugorm, som du fattet interesse for på Cypern. Derfor er det vigtigt, at du holder fingrene fra den, hvis du skulle være så heldig at finde denne prægtige slange! Men det er også en stor fornøjelse at betragte eller fotografere den. Som du skriver, hedder den på latin Vipera lebetina, men nogle videnskabsfolk kalder den Macrovipera lebetina. Det er rart at vide, hvis du skal søge efter oplysninger f.eks. på internettet.
Ja, den findes bestemt på Cypern, og den lader til at være nogenlunde jævnt udbredt ud over øen. Men omkring byen Paphos (og nok helst et pænt stykke væk fra menneskebeboelse) skulle den være fundet i rimelige antal.
Jeg har set flere billeder af lebetina'er fra Cypern, flere har været slået ihjel af lokalbefolkningen. Vi ved, at de lokale ofte dræber alle de slanger, de kan - uanset om det måtte være farlige eller ej. Jeg ved fra flere græske øer (hvor befolkningens kultur minder meget om den, vi ser på Cypern), at der bliver slået rigtigt mange slanger ihjel. Da de lokale folk samtidigt ynder at skyde rovfugle og rovdyr, har mus og rotter fantastisk gode vilkår! Det kan næppe overraske os, at mus og rotter på disse øer forvolder store skader på afgrøderne, men frygten for slanger kan i disse egne være meget indgroet hos folk. En tilsvarende frygt oplever vi på Cypern, hvilket du måske også har oplevet. Jeg ved, at en lille gruppe lokale og tyske herpetologer på øen har sat sig for at informere om slangernes meget gavnlige virkning i økosystemerne. Du kan skrive til denne forening på følgende adresse:
Herpetological Society of Cyprus
Mr. Hansjörg Wiedl
P. O. Box 2133
Paphos
Cyprus

På Cypern findes flere forskellige snoge, der er ufarlige, og dem har du måske allerede stiftet bekendtskab med. Den mest iøjnefaldende er nok den store sorte pilsnog, der har det latinske navn Coluber jugularis. Den vil altid prøve at stikke af, men hvis det ikke er muligt, vil du kunne opleve den som en meget aggressiv slange, som det vil være ubehageligt at blive bidt af! Men den er heldigvis ufarlig, da den ikke har nogen gift.
Hvis du fotograferer krybdyr og padder på Cypern, og billederne er gode og helt skarpe, så ville vi i Nordisk Herpetologisk Forening være interesseret i at se dine billeder. Men du kan evt. vende tilbage, hvis det skulle blive aktuelt.
God "jagt"!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel
Jeg ønsker lidt hjælp til identifikation af en slange.
Sidst jeg var i skoven stødte jeg på en kobberfarvet og lidt kantet slange. Den havde ikke hverken nakkepletter eller zigzagmønstre, så jeg er lidt på bar bund.
Jeg har godt nok hørt at hugorme kan være brune, men har de så ikke stadig zigzag mønster ?
Er det noget I kan være behjælpelige med?
Jeg har medsendt et lille billede af "uhyret".
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Jan Petersen

Svar:
Hej Jan
Det er udmærket at du har sendt et billedet af dyret sammen med dine spørgsmål. Der er mange, der stiller spørgsmål gående ud på "Hvad er det for et krybdyr, som jeg har set; det ser sådan og sådan ud...."! Meget ofte er det praktisk talt umuligt at identificere et dyr ud fra en i reglen ufuldstændig beskrivelse alene.
Det slangeagtige krybdyr, som du fotograferede på skovbunden, er slet ikke nogen slange, men det er en STÅLORM. En stålorm er en øgle, der blot er meget lang, og som mangler ben. Den er således nærmere beslægtet med et firben end med en snog eller hugorm! Den er helt uskadelig og er et meget almindeligt krybdyr i Danmark.
Du kan læse mere om den på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside: http://www.nhf.dk
Eller endnu bedre kan du læse om den i Nordisk Herpetologisk Forenings bog "Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr", som du også kan købe via vores hjemmeside.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en anakonda og ville gerne vide, hvordan man fjerner de parasitter, der sidder mellem skællene?
Risager

Svar:
Hej Risager
Jeg formoder, at det er dig, der hedder Rasmus Risager, hvis spørgsmål om tigerpython, jeg lige har besvaret?! Det lyder som om, at parasitterne, der sidder mellem slangens skæl, er de små blodmider, som jeg flere gange har omtalt og har beskrevet, hvordan de bekæmpes.
Du skriver, at du har en anakonda. HVIS det er rigtigt, så vil jeg sige, at det lyder helt vanvittigt, at du har anskaffet dig en så kæmpestor slange, hvis du ikke er MEGET erfaren inden for hold af slanger. Og selv om du skulle være en erfaren slangeholder, så vil en voksen grøn anakonda altid kunne være dødsens farlig, da den let kan strangulere et menneske. Den bliver selvfølgelig forbudt for privatpersoner at holde i fangenskab, som du kan læse mere om i to indlæg på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside, http://www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg er ved at skrive en bog, og har i den valgt at bruge arten Timber Rattelsnake. Nu er problemet så bare, at det eneste, jeg ved om den, er, at den er giftig. Kan I måske hjælpe mig der?
Tina, Vejle

Svar:
Hej Tina
Jeg formoder, at du ikke forventer, at vi her laver en detaljeret beskrivelse af denne klapperslange - for det er jo ikke meningen, at der her skal skrives længere romaner! I øvrigt hedder arten på dansk skovklapperslange. Jeg vil lige korrigere dig: Dens engelske navn er ikke "Timber Rattelsnake", men derimod "Timber Rattlesnake". Blot i det tilfælde, at du vil søge på dette navn på nettet. Endnu vigtigere er det nok, at du ved, at dens latinske navn er Crotalus horridus, så derigennem skulle du nok kunne finde nogle anvendelige oplysninger på nettet, f.eks. gennem Google.
Hvis du har brug for gode amerikanske bøger om skovklapperslangen, må du vende tilbage, for så kan jeg evt. opgive nogle titler på gode amerikanske bøger, som du kan skaffe gennem større biblioteker.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Mit spørgsmål er: Jeg vil optage mine slanger på video om natten, er der en bestemt farve lys eller lyskilde, jeg kan bruge, så det ikke genere dyrene?
Venlig hilsen Kristian

Svar:
Hej Kristian
Hvis det skal være til at holde ud at kigge på resultatet af dine optagelser, bør lyset minde meget om naturligt dagslys. Og hvis det er tilfældet, så har det næppe den store indflydelse på slangernes adfærd, om det er den ene eller anden type lys. Derimod vil nataktive slanger blive negativt påvirkede af en høj lysintensitet, og en høj lysintensitet (altså stærkt og kraftigt lys) giver som udgangspunkt netop et godt resultat (på det tekniske plan). Derfor bør dit udstyr være meget lysfølsomt, så du kan få et godt resultat, selv om du bruger mindst muligt lys. Her bør du i hvert fald bruge digitalt videokamera.
En anden mulighed er, at du bruger infrarødt kamera, der kan opfatte infrarødt lys, som ellers ikke kan ses med det blotte øje. Det giver et udmærket resultat, selv om man faktisk laver optagelserne i mørke. Ja, det er faktisk det allerbedste resultat. Men udstyret er meget dyrt!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Jeg vil gerne vide hvor gammel en kongeboa kan blive... Tak =o)
Med venlig hilsen Ivik

Svar:
Hej Ivik
En kongeboa kan i fangenskab blive op mod 30 år.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Henrik.
Jeg har lige købt en Dumerili-boa,men kan ikke finde så meget om denne art på dansk.
Hvor lang bliver den maks?
Hvor gammel kan sådan en blive?
Hvordan skal dens terrarium indrettes, så den får de mest optimale forhold?
Håber du kan hjælpe mig,evt. med en pasningsvejledning på dansk.
Med venlig hilsen Anders Ring Ibsen.

Svar:
Hej Anders
Jeg ved, at du er en engageret terrarianer og ivrigt og seriøst medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så det er pudsigt også at træffe dig her i Dyrebrevkassen. Jeg bemærker, at du også har stillet spørgsmål om denne madagaskarboa på NHF's Forum, umiddelbart efter at du sendte dine spørgsmål til Dyrebrevkassen!! Dér var der et medlem, der anbefalede dig at holde den på samme måde som kongeboa.
Det råd virker fornuftigt, da Acrantophis dumerili har store ligheder med kongeboa, Boa constrictor.  A. dumerili bliver 2-3 meter lang. Jeg har ikke fundet nogle deciderede optegnelser af, hvor gammel den kan blive, men dens alder afviger næppe meget fra kongeboaens. Jeg synes, du skulle anskaffe dig flg. tyske bog, hvor der er et godt afsnit om A. dumerili:
Wengler, W. 1994. Riesenschlangen. Heselhaus und Schmidt Verlag, Münster. 160 sider.
Den bog kan du købe hos f.eks. den tyske boghandel Chimaira (http://www.chimaira.de).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære Dyrebrevkasse
Vi har en tigerpython på omkring 110cm, Slangen trives fint, og spiser også fint, når den bliver fodret..... Men i den seneste tid, er der begyndt, at kravle en masse små sorte dyr rundt på slangen. Det lader ikke til at genere slangen, men det bekymrer os lidt.
Hvad kan det være for nogle dyr, og er de skadelige for slangen og os mennesker? Hvad kan vi eventuelt gøre, for at slippe af med dyrene? Og et sidste spørgsmål, Hvor stor kan en Tigerpython blive i fangeskab?
Med venlig hilsen
Trine Rise og Rasmus Risager

Svar:
Hej Trine og Rasmus
Disse små dyr, der kravler omkring på jeres tigerpython, er blodmider. Jeg har tidligere skrevet om bekæmpelse af mider med Frontline her i Dyrebrevkassen. Du skal gå ind under svar på slangespørgsmål og dér søge på tekststrengen "frontline". Mider vil nu ikke medføre alvorlige lidelser for slangen, men du bør da få dem udryddet, som du nu også tager skridt til.
Disse blodmider er meget specialiserede og vil kun angribe krybdyr, de går ikke på mennesker.
En tigerpython kan blive lige så stor i fangenskab som i naturen. En tigerpython er en MEGET stor kvælerslange, der kan blive over 5 meter lang! Længder over 6 meter er sjældne. Man læser undertiden om, at de kan blive op mod 10 meter, men de virker meget usandsynlige og savner enhver form for dokumentation.
I skal naturligvis tage højde for denne voksenstørrelse allerede nu. En kvælerslange på omkring 4 meter og derover kan være decideret livsfarlig for mennesker, også selv om man tror, at man har helt styr på den. Der kendes flere eksempler på "tamme" tigerpythoner, der har dræbt deres ejer.
Vi venter, at der snart kommer nye regler under dyreværnsloven for hold af eksotiske dyr. I skal vide, at det i den forbindelse sandsynligvis bliver forbudt at holde tigerpython i fangenskab. Alt dette kan I læse mere om i to indlæg på Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside, http://www.nhf.dk

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej! (KONGEPYTHON ”VS.” KORNSNOG...)
Jeg har tænkt mig at købe en kongepython. jeg har aldrig haft slange før og efter at have læst en del spørgsmål og svar på denne side, bliver jeg lidt i tvivl: er det dumt at anskaffe sig en kongepython som første slange og burde man i stedet vælge en kornsnog?
Udover det, hvordan skal indretning af terrariet være, for henholdsvis den ene og anden slange? Jeg har i forvejen et stort akvarium, jeg har tænkt at bruge. Bunden er dog sprunget. Kan det betale sig at sætte en ny glasplade i eller bør jeg vælge et andet materiale såsom træ eller metal? Dette er alt, hvad jeg har. Hvad bør jeg anskaffe mig yderligere (varme, indretning, bund osv.)? Og hvor meget bør det ca. komme til at koste? - ikke at det har den store betydning udover, at jeg meget nødig vil gå ud og bruge en masse penge på noget, jeg burde have fået meget billigere! og et lille sidste spørgsmål vedrørende kongepython: er det ikke rigtig, at hunnen som regel bliver længere end hannen? Håber I gider tage jer tid til at svare, så jeg kan blive lidt mere sikker i mit snarlige slangekøb! På forhånd tak!
Nanna Maria Hammer, Birkerød

Svar:
Hej Nanna Maria
Det er udmærket, at du vil forberede dig grundigt, INDEN du køber en slange. Både kornsnog og kongepython er temmelig små og bliver ikke meget mere end 1 meter lange. Dog er kongepython en meget kraftig slange. Begge arter har et blidt temperament, hvilket er endnu et plus for dem begge. Men generelt er en kongepython mere sart og kan være svær at få til at æde. Desuden er en kongepython (i lighed med praktisk talt alle andre kvælerslanger) nataktiv, og den skjuler sig meget i dagtimerne. Nogle, der holder kvælerslanger, tilbyder desværre ikke deres dyr skjul, da de prioriterer højere, at de selv kan se slangerne mest muligt. Det er ret uheldigt, fordi vi bør tilbyde vores "plejebørn" forhold, der bedst muligt opfylder deres krav til omgivelserne - også selv om vores fornøjelse ved slangerne hermed begrænses noget. Med andre ord så vil jeg anbefale dig at holde én eller flere kornsnoge, da de vil være lettere at holde og give dig større fornøjelse.
For både kornsnog og kongepython er hunner i almindelighed lidt større (ca. 5-10%) end hanner.
Et gammelt akvarium er ikke ideelt som terrarium. Slanger er næsten, hvad vi kan kalde udbryderkonger, da de kan klemme sig gennem meget små sprækker pga. deres bløde skelet. Ikke mindst af den grund er det bedst at benytte et rigtigt terrarium. Et akvarium, der skal laves om til et terrarium, bliver sjældent helt perfekt konstruktionsmæssigt. Det er generelt ret upraktisk at skulle betjene et terrarium ovenfra - det er bedre med skyderuder i fronten. Det er heller ikke så godt med kun ventilationsåbninger i toppen. I stedet er det at foretrække, at der er to diametralt placerede ventilationsåbninger, f.eks. én forneden til venstre og en anden foroven til højre. Princippet er det, at varm luft (som der er i terrariet) stiger til vejrs, og den vil langsomt trænge ud af åbningen foroven til højre, og der vil trækkes frisk luft ind ad åbningen forneden til venstre.
En passende terrariestørrelse kunne være: længde 120 cm, bredde 60 cm og højde 70 cm.
Jeg kan ikke her gå i detaljer med terrarieindretning og pasning. Du kan læse mere om kornsnogen i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift, da der i nr. 2 (marts/april) fra 2001 var en god begynderartikel om denne art. Og i nr. 4 (juli/august) fra 1999 var der en generel artikel om hold af slanger, som du sikkert også vil kunne drage fordel af. Jeg kan også anbefale bogen "Aschehougs Terrariebog", skrevet af Robert Davies & Valerie Davies. De to bøger af Jørgen Christiansen "Terrariekundskab" bind 1 (Konstruktion og teknik) og bind 2 (Interiørindretning) fra Forlaget Rana er meget lærerige. Ikke mindst, hvis du selv skulle få mod på at klare en del af terrariebygningen selv. Det kunne sikkert være en idé for dig at melde dig ind i NHF, hvilket du kan gøre gennem vores hjemmeside, http://www.nhf.dk
Så vil jeg da også sige, at hvis du alligevel vælger at holde kongepython, så havde vi en fremragende og detaljeret artikel om netop den art i NHF's tidsskrift tidligere i år. Det var i nr. 2 (marts/april 2002).
Jeg kan desværre ikke hjælpe med konkrete priser på, hvad alle de ting, som du nævner, vil koste dig. Dels må jeg indrømme, at jeg ikke har fuldstændigt styr på alle de priser, og dels veksler de enkelte komponenter meget fra den ene forretning til den anden, og priserne veksler meget fra det ene fabrikat til det andet. Du må nok selv sondere markedet!
Jeg ønsker dig held og lykke med projektet!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej..
Kan I svare mig, om en Boa og en Anakonda har noget med hinanden at gøre?
Er de i familie, eller er det to vidt forskellige?
Hvis de er forskellige eller ens, hvorledes?
Arthur R. Jensen, Frederikshavn

Svar:
Hej Arthur
Boaer er en familie (eller underfamilie) af kvælerslanger. Der er mange slags boaer, f.eks. kongeboaer, regnbueboaer, træboaer og anakondaer. Anakondaer er således en lille gruppe af boaslanger, men der findes altså mange andre boaer end anakondaer. Du kan læse meget mere om dem i "Politikens bog om slanger", der er skrevet af Mattison. Den vil nok kunne give dig et bedre overblik over disse slanger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Er det muligt for en grøn anakonda på 2,5-3 m at slippe gennem siden på et fuglebur med en tremmeafstand på 2,5 cm?
Med venlig hilsen Anna Maria

Svar:
Hej Anna Maria
Nej, en grøn anakonda på 2,5-3 meter kan næppe slippe gennem tremmerne i et fuglebur, hvis afstanden mellem tremmerne er på 2,5 cm! En sådan slange vil være meget kraftig.
Nu kan jeg naturligvis ikke vide, hvorfor du stiller det spørgsmål. Men hvorom alting er, så må en sådan anakonda aldrig kunne i nærheden af et fuglebur! For det første bør den ikke holdes i et fuglebur: I stedet skal den holdes i et ordentligt terrarium, hvor man kan skabe de helt rigtige klimatiske forhold. For det andet må en sådan slange slet ikke kunne komme hen til et fuglebur (evt. med en fugl i): En slange hører hjemme i sit terrarium og skal ikke have lov til at kravle omkring i stuen, hvor den måske kan komme i nærheden af en fugl i sit bur. For det tredje er det ikke ansvarligt for privatpersoner at holde en sådan kæmpe slange i fangenskab (heller ikke selv om det måtte være en unge, man køber, for den vokser jo ganske hurtigt). Den art vil faktisk blive helt forbudt at holde i fangenskab! Omkring 1. januar 2003 eller lidt senere vil der komme nye regler under dyreværnsloven, hvor det bliver forbudt at holde bl.a. giftslanger og store kvælerslanger såsom grøn anakonda. Du kan læse mere om disse tiltag i to afsnit på NHF’s hjemmeside, nemlig:
http://www.nhf.dk/nyhed3.html
http://www.nhf.dk/nyhed5.html
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har tænkt mig, at anskaffe en tiger pyton, og har styr på størrelsen på buret mm.
Jeg vil bare gerne vide, om I mener at jeg bør bruge grus/småsten eller sand i bunden af terrariet?
Grunden til at jeg ikke vil benytte mig af andre slag bundmateriale er, at jeg har prøvet det før, og det var alt for besværligt, og forsagede lugt og urenheder. Så hvad skal jeg så vælge. Sten eller sand?
Hilsen Tine

Svar:
Hej Tine
Der findes mange velegnede terrarieslanger, både snoge og små kvælerslanger. Men tigerpythonen bør du så afgjort holde dig fra. Den bliver nemlig meget stor, og om kort tid vil den blive forbudt at holde i fangenskab. Der er netop ved at blive udarbejdet regler for hold af eksotiske dyr i fangenskab, og i den forbindelse vil det blive forbudt at holde farlige og store arter. En voksen tigerpython kan sagtens dræbe et menneske, og der kendes flere eksempler på, at mennesker er blevet slået ihjel af tigerpythoner, som man ellers troede var tamme.
Du burde hellere koncentrere dig om mindre slanger, der er langt bedre egnet. Hvis du gerne vil have kvælerslanger, så ville kongepython være et godt bud, da den art ikke bliver meget mere end 1 meter lang. Der har tidligere i år været en fremragende artikel om kongepython som terrariedyr i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift (det var i nr. 2, marts/april 2002). Det nr. af NHF’s tidsskrift kan du købe gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg kunne godt tænke mig en slange, men jeg må ikke få en for min far.... jeg er en fan af din brevkasse, og derfor vil jeg håbe, at du vil svare på mit spørgsmål... Hvordan overtaler jeg min far til at jeg må få en slange?
Helena Schieldrup

Svar:
Hej Helena
Mange tak for de pæne ord!!
Ja, der er vist mange unge dyreelskere, der har haft den store udfordring at få forældrene til at acceptere slanger inden for husets fire vægge! I vores samfund er der desværre mange vrangforestillinger om, hvor ulækre og farlige de er. Men én ting skal dog slås fast: Slanger formår generelt at presse sig ud af meget små sprækker og huller i terrariet, så her skal du sørge for, at sådanne sprækker og huller simpelthen ikke findes i terrariet.
Da jeg var dreng, havde jeg samme problemer med at få min mor til at acceptere, at jeg holdt slanger. Men vigtigt var det, at mine forældre holdt meget af dyr. I begyndelsen var jeg så naiv, at jeg ”krævede” at få lov at holde en lille kvælerslanger, og det kom jeg ikke langt med! Dernæst måtte jeg gribe det hele mere taktisk an: Jeg fik lov at have et par regnskovsterrarier, hvor der i det ene var løvfrøer og anoler i det andet. Dem fandt min mor ganske ”søde”. Her var det utroligt vigtigt, at jeg viste mine forældre, at jeg passede dyrene og terrarierne ordentligt, for ellers ville de aldrig kunne respektere min hobby. Senere lavede jeg et halvtørt terrarium til en slags stålorme, hvilket vil sige øgler uden ben. Det blev også accepteret på hjemmefronten, for det kunne da ikke gøre så meget, om øglerne havde ben eller ej!
Hermed var jorden ved at være gødet til, at jeg kunne tage det vigtige skridt! Det var let at få fat i strømpebåndssnoge, og jeg fik (inden anskaffelsen) præsenteret nogle nydelig små strømpebåndssnoge for min mor. Hun kunne godt se, at de virkede harmløse, ja det var lige før, at hun accepterede at kalde dem ”søde”. Endnu en landvinding var hermed gjort! For dem, der ikke kender så meget til strømpebåndssnoge, kan jeg sige, at de er fredelige, meget slanke, graciøse og smukke med flotte længdestriber. De har udseendet på deres side, da de har store, fremstående øjne. Slanger, der ikke har udseende med sig, og som mange mennesker desværre væmmes over, er dem, der har en række fremspringende række af skæl over øjnene, da den giver dem et bistert udseende! Hamrende uretfærdigt, men den slags uheldige indstillinger er meget svære at komme til livs. I øvrigt har jeg tidligere skrevet om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen, og de er gode og meget spændende terrariedyr. Som sagt er det uhyre vigtigt, at slangerne holdes forsvarligt. Og eftersom strømpebåndssnoge er specielt tynde, skal terrariet virkelig bygges med omhu, så dyrene slet ikke kan undvige. Med god hjælp fra Nordisk Herpetologisk Forenings slangespecialister fik jeg de rette råd, så terrariet blev bygget og indrettet efter alle ”kunstens regler” – INDEN jeg købte nogle snoge. At jeg meldte mig ind i NHF bidrog også til at vise mine forældre, at jeg var seriøs i min interesse.
Min debut inden for slangehold gik ganske godt, og min mor erkendte, at den slags skabninger faktisk havde deres berettigelse på jorden – og tillige i vores hus, forudsat at de var forsvarligt lukket inde! Derfra var der ikke langt til, at rottesnoge og de små kongepythoner også fik det blå stempel.
Dette trick til at ”luske slanger ind ad bagindgangen” kan vi kalde ”salami-metoden”, dvs. man tager et lille, velovervejet skridt ad gangen. Nu er det jo bestemt ikke et trick, hvor ens forældre skal snydes eller føres bag lyset, men lidt pædagogik skader ikke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Hvor gammel kan en Rød kornsnog blive, hvor gammel er den når den er voksen, hvor kan man købe dem?
Med venlig hilsen
Sophie

Svar:
Hej Sophie
En kornsnog bliver i reglen op mod 20 år, men kan undtagelsesvis blive over 30 år gammel! Den bliver i almindelighed kønsmoden i en alder af et par år. Jeg vil mene, at vi kan kalde en kornsnog voksen, når den er 3-4 år, selv om den bliver ved med at vokse livet igennem. Jeg vil anbefale dig, at du køber en eller flere kornsnoge gennem private opdrættere. I Nordisk Herpetologisk Forening har vi flere opdrættere, der gerne sælger deres overskud af kornsnoge. Jeg synes, du burde melde dig ind i NHF, så du derigennem kan få kontakt til folk, der holder og opdrætter denne smukke snog.
I NHF’s blad har vi i tidens løb haft nogle udmærkede artikler om kornsnogen. F.eks. en god begynderartikel i nr. 2 (marts/april) fra 2001. Du kan købe det nummer direkte fra vores hjemmeside: www.nhf.dk
En gammel, men særdeles god serie i tre afsnit om kornsnogen findes i 1984-årgangen af NHF’s blad, og den årgang kan du låne gennem dit lokale bibliotek, som kan bestille den fra et større bibliotek.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP