Her finder du spørgsmål og svar om slanger indenfor:

●  PASNING, PLEJE, TRIVSEL, AKTIVITETER, LEVEVIS

SPØRG OM SLANGER· OVERSIGT

Side 1 2 3

Spørgsmål:
Hej!
Min kæreste og jeg har netop overtaget en kongeboa på 80 cm (Ulla :)), og for at give den bedste behandling, har jeg lige et par spørgsmål:
1: Den har et varme"tæppe" i den ene ende, men er det nok, eller skal der også være lys?
2: Den er omkring 2 år gammel, så er den ikke lidt lille af sin alder? (Nu ved jeg godt, der er flere underarter og dermed forskellige str., men så vidt jeg ka læse mig frem til, er den da lidt lille?)
3: Vi fodrer den hver 14. dag med en mus. Bør den have andet såsom vitaminer eller lign.?
De tidligere ejere har naturligvis fortalt og instrueret os mht. slangens levevis, men hellere være på den sikre side..
På forhånd tak.
Kathrine Lindskjold, Løsning

Svar:
Hej Kathrine.
Generelt vil jeg anbefale, at I ikke bruger egentlig bundvarme i jeres terrarium, dvs. heller ikke et ”varmetæppe” eller en varmemåtte. Bundvarme har tendens til at give et meget tørt klima på bunden, som kan give slangen hudproblemer såsom vanskeligheder med at skifte ham, ligesom der ikke skal så meget til, førend en slange kan få forbrændinger. Selv for slanger, der lever i tørre klimaer, vil de få en væsentlig portion fugt, når de skjuler sig under sten og klipper, men det vil være lige modsat i et terrarium, hvis vi bruger bundvarme.
Endnu mere alvorligt er det, at varmemåtter har vist sig i visse tilfælde at udgøre en decideret brandfare, hvis varmekilden kommer i kontakt med brandbare materialer såsom kokoshumus, træspåner, høvlspåner, miljøstrø, barkflis og avispapir.
I stedet for bundvarme vil jeg råde jer til at bruge én eller flere varmelamper, som sagtens skulle kunne opvarme jeres terrarium. Men de skal beskyttes med metalvæv eller på anden vis gøres utilgængelige, så slangen ikke kan komme i berøring med dem.
Der findes en lang række forskellige underarter og varianter af kongeboa. De fleste bliver store, men nogle af dem forbliver små. En lille form er den, der kaldes Hog Island-boa, som er en lille variant, der lever på nogle øer ud for Honduras. Den opdrættes i vid udstrækning og er i dag almindelig i terrariekredse. Hvis I har en Hog Island-boa, så vil jeres boa have en helt normal størrelse. Hvis I har en type, der normalt bliver stor, så kan vi godt sige, at den nok er ret lille. Men hvis dyret trives, æder og trods alt vokser, så behøver I slet ikke at være bekymrede, for så vil jeg mene, at alt er i sin skønneste orden!
Fodring hver 14. dag er helt i orden. Hvis I benytter gnavere, der er opfodret på et sundt foder (og ikke bare gammelt brød!), så vil det næppe være nødvendigt at give kongeboaen ekstra vitaminer. Men ikke desto mindre vil det afgjort være gavnligt, hvis I f.eks. hver anden måned injicerer vitaminer i et dødt foderdyr, lige inden giver det til slangen.. Kongeboaer accepterer normalt døde foderdyr uden problemer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Efter en del erfaring med del lettere kvælerslanger er jeg nu ved at bygge et terrarium til grøn træpyton. Det bliver med høje klatregrene og automatisk befugtning, udluftning og temperaturstyring. Den ultimative succes er selvfølgelig at få dem til at yngle. Der er jo en række geografiske under arter, som jeg selvfølgelig ikke ønsker at blande, men er det et problem at prøve at yngle med slanger for samme kuld? Er indavl problematisk i forhold til slanger? Er der nogle af de geografiske underarter, der ikke er aggressive og nemmere at håndtere?
Jens

Svar:
Hej Jens.
Grøn træpython, Morelia viridis, er en spændende kvælerslange, men den har også et noget iltert temperament. Nogle former eller varianter er dog mindre aggressive end andre. De to, der kaldes Sorong og Aru, er ofte relativt medgørlige, så det er måske én af dem, du skulle satse på?
Dog vil jeg for god ordens skyld sige, at arten ikke er formelt inddelt i underarter, men vi taler blot om ”varianter” eller ”former”.
Problemer med indavl (dvs. indavlsdepressioner) er ikke almindeligt kendte blandt slanger i fangenskab. Som udgangspunkt skal du anskaffe dig grønne træpythoner, der tilhører samme variant – du må ikke blande forskellige varianter. Men derudover vil jeg også råde dig til, at du prøver at få fat på dine dyr fra forskellige opdrættere. Og hvis de er fra samme opdrætter, vil det være bedst, hvis dyrene er ubeslægtede og kommer fra forskellige forældre. Det kan dog være lettere sagt end gjort, så hvis du kun kan få fat i et par fra samme kuld, så bør det ikke afholde dig fra at købe dem. Jeg håber, at disse linjer kan hjælpe dig med prioriteringerne omkring din anskaffelse af træpythoner!
I NHF havde vi i maj/juni 2001 (44. årgang, nr. 3) en god artikel om grøn træpython. Den er desværre udsolgt, men dit lokale bibliotek vil kunne skaffe dig artiklen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse!
Jeg er en ung pige på 22,der har haft strømpebåndssnoge i over 10 år. så jeg synes selv jeg ved lidt om det. Men stadig ikke nok. Jeg har læst lidt i jeres brevkasse og har fået svar på nogle af mine spørgsmål. Jeg har igennem de sidste mange år kun haft den rødsidet strømpebåndssnog, og er meget glad for racen som jeg kun har oplevet med et dejligt roligt temperement. pt. har jeg kun en' stor flot han (ca. 5 år gammel). Mine spørgsmål er bla. ang. hi og dvale. Jeg kender mange som ikke gør det og har derfor heller aldrig selv gjort det. Er det en fejl? og har det konsekvens? mit andet spørgsmål er omkring foder, da min han er ret stor af racen fodrer jeg ham med mellem store mus (som han sluger uden problem) han tager dem meget gerne også selvom de er døde. Bør jeg skifte med andre fodrings dyr? bruger få gange levende foder fisk også for at styrke jagtinstinktet. Jeg fodrer ham hver 14 dag ( 1 mus),(fik jeg besked på af min daværende avler) Men jeg ved der er mange forskellige meninger om det,og vil gerne høre jeres. Mange tak for jeres gode og kompetente råd!!
Mvh. Janni og Herkules :0)

Svar:
Hej Janni.
Det er naturligt at lade strømpebåndssnoge gå i vinterdvale, så de fungerer i den årsrytme, som de udsættes for i naturen. Men om du vil gøre det, skal du selv afgøre. Det vil ikke være forkert af dig, hvis du ikke gør det!
Deres naturlige foder er overvejende padder og fisk, men de kan også tage små gnavere i ny og næ. Jeg ved godt, at nogle terrariefolk stort set udelukkende fodrer dem med mus, fordi disse er lettere at skaffe. Ja, du har ret i, at det kan være et følsomt emne at diskutere, idet det er divergerende meninger om det i terrariekredse! Nogle mener, at strømpebåndssnoge vil kunne ”brænde ud” for hurtigt ved at blive fodret meget med mus, som er proteinrige og indeholder mange mættede fedtsyrer (i forhold til padder og fisk). Altså nogenlunde samme problematik, som når vi spiser f.eks. for meget svinekød/-fedt på bekostning af f.eks. fisk!
Personligt ville jeg satse på at give dem rigtigt mange friske småfisk, som du kan fange i danske søer, og akvariefisk vil også være udmærkede, hvis du kan skaffe dem til en rimelig pris.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg har anskaffet mig en kongepython, har nu haft den i ca 5 uger. Jeg fik den til at spise 1 mus efter ca. 1 uge, og siden har den ikke ville spise noget. Er det normalt (det er en hunslange)
Det skiftede ham for to uger siden. Måtte hjælpe den lidt med et bad. Det hele røg ikke af på en gang, og der sad rester på undersiden af slangen. Nu er der så et stykke på ca. 8cm der ser ud som om at det er flækket, og det er sort rundt i kanten? Tænkte at det måske var p.g.a at den ikke fik skiftet ham rigtigt, men efter jeg så at det var sort rundt i kanten tænkte jeg at det var fordi den måske har ligget for lang tid på varmemåtten? Kan det blive for varmt hvis man ikke har termostat? Hvad kan det ellers være?
Håber du kan hjælpe mig!
Med venlig hilsen Peter

Svar:
Hej Peter.
Jeg vil som udgangspunkt sige, at kongepython og talrige andre slanger sagtens kan tåle at sulte i ugevis eller endog månedsvis. Men når der nu er gået 5 uger, bør din kongepython være faldet så meget til, at den selv burde gå i gang med at æde. Mus er et udmærket foderdyr til kongepython.
Du skriver, at hammen er sort i kanten. Det skyldes ikke en forbrænding. En kongepython har bl.a. sorte tegninger i deres naturlige mønster, så måske stammer de sort hamstykker fra steder, hvor skindet er sort? Ved en forbrænding vil den pådrage sig et sår, der stort set ligner alle andre sår. Dvs. det rødlige kød eller væv bliver synligt, hvorefter opstår der et sår, og når det læges, kommer der et større eller mindre ar. Men en varmemåtte eller anden form for bundvarme kan bestemt godt blive for varm! Den må ikke være mere end lun.
Kongepythoner kan faktisk være temmelig nervøst anlagte, og det er under alle omstændigheder vigtigt at give dem rolige og trygge forhold. Tænk på, at kongepythoner og praktisk talt alle andre kvælerslanger er nataktive dyr, som gerne vil have lov at skjule sig helt dagen lang. Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har indrettet dit terrarium, men mit råd vil være, at du tilbyder den to passende skjul, ét i terrariets kølige ende og ét i dets varme ende. Så vil den selv kunne vælge det, der passer den bedst. Nok så væsentligt er det også, at en slanges skjul nærmest er så trangt som muligt! Den vil føle sig mest tryg, hvis den lige akkurat kan kile sig ind i dette skjul, så den f.eks. kan mærke ”loftet” på ryggen. Jeg ved godt, at det kan blive lidt kedeligt, hvis kongepythonen ligger skjult hele dagen og først kommer frem efter mørkets frembrud. Men vi bliver nok nødt til at acceptere slangens foretrukne døgnrytme, og med tiden vil den givetvis komme mere frem i dagtimerne.
Derudover skal temperatur og alle andre forhold selvfølgelig også være i orden. Det gælder for ethvert dyr, at dets grundliggende krav til omgivelserne skal være opfyldt.
Hamskifteproblemer KAN skyldes en noget svækket helbredstilstand, men der behøver altså slet ikke være noget i vejen med din kongepython! Forhåbentlig vil den begynde at æde, når den bliver rigtigt tryg, og så vil den sikkert også trives i andre henseender!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej. Vi har en kornsnog, der - jf. dine øvrige svar i brevkassen - får lov til at være i fred i terrariet, vi tager den normalt ikke ud. En gang imellem skal der dog gøres rent, og så er vi i tvivl om, hvordan vi bedst får slangen flyttet, for den er mildt sagt ikke begejstret, hvis vi prøver at tage den op. Har du nogle gode idéer? Vi vil også gerne høre, hvor slangen bør være under rengøringen (i hvad..)
Rune Lauesen, Svendborg

Svar:
Hej Rune.
Dit udgangspunkt er fornuftigt, dvs. slangen skal generelt have fred og ro. Men det gør ikke noget, at du med jævne mellemrum tager kornsnogen ud i forbindelse med f.eks. rengøring. Dette vil aldrig skade en kornsnog eller andre robuste terrarieslanger. Under rengøringen kan du enten placere slangen i en plastboks med et låg, som du kan lukke forsvarligt, eller du kan lægge slangen ned i en lærredspose, som du lukker ordentligt.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg har kigget rundt på nettet men ikke fundet svaret, så håber i kan hjælpe.
Jeg har en konge boa og mit spørgsmål er, hvor mange procent uvB skal der være i lyset.
Mvh
Jacob

Svar:
Hej Jacob.
En kongeboa er ligesom andre kvælerslanger overvejende nataktiv og har derfor ikke behov for UV-bestråling. Det får den stort set aldrig i naturen, i hvert fald kun i et ganske begrænset omfang. Så det skal du ikke bekymre dig om!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg kender lidt til slanger da jeg i tidligere forhold havde to tigerpython og to kongeboaer, men giftslanger har jeg ikke meget viden om.
Min kæreste og jeg overvejer at flytte til Australien i nogle år og har derfor gjort os en del undersøgelser omkring landet. Vi har også en ung Maine Coone kat som hersker i vores fredelige have herhjemme. Vi skal jo have vores "baby" med. Jeg har læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af oplysninger om denne her dødsorm og at den ofte befinder sig tæt ved mennesker og i deres haver. Det bekymrer mig lidt, at den bruger sin tynde hale som "lokkemad" og kan lige se for mig at katten vil tro, det er noget man leger med. Der stod at dødsormen ikke er kræsen og vil æde både mus, gekkoer, øgler, fugle mm. men der stod ikke noget om dyr jeg størrelsesmæssigt kunne sammenligne med en kat. Har slangen en speciel lugt eller lign. som evt. katten vil kunne opfange som advarsel? De er jo godt kamuflerede og temmelig giftige.
Venligst Carina

Svar:
Hej Carina.
Nu er Australien et vidt begreb, da det er et helt kontinent! Men det er rigtigt, at der generelt er mange giftslanger i Australien, og dem skal man have stor respekt for.
Så vidt jeg kan forstå, kræves det, at I lader katten opbevare i minimum 30 dages karantæne, for at I vil kunne tage den med jer til Australien.
Nej, en giftslange (eller blot en slange i almindelighed) besidder ikke en lugt, som vil kunne advare katten om, at den skal holde sig væk.
Det vil naturligvis være ærgerligt, hvis jeres kat kommer til skade eller endog bliver slået ihjel af en giftslange. Men vi kan vel tillade os at sige, at det vil være endnu mere ærgerligt, hvis et andet dyr, der IKKE kan forsvare sig, bliver slået ihjel af jeres kat. Det være sig fugle, øgler eller andre af Australiens meget specielle dyr. Derfor bør I nok overveje at holde jeres kat i en løbegård, så den slet ikke kommer i kontakt med vilde dyr.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære dyrebrevkasse!
Jeg skal til sydamerika og bl.a. i Amazonas, og kunne godt tænke mig at vide hvilke slanger der findes, om de er farlige for mennesker. Er der nogle forholdsregler man kan tage sig? Er nemlig meget bange for slanger.Ved at der i hvertfald findes anacondaen, men kan den finde på at tage mennesker som bytte, eller er det røverhistorier?
Kirstine Bak

Svar:
Hej Kirstine.
Der findes farlige giftslanger overalt i troperne! Vi skal altid have øjnene med os, når vi bevæger os i naturen i sådanne egne af verden, men hvis vi således opfører os fornuftigt, så vil risikoen være minimal. Der lever mange forskellige arter af giftslanger i Amazonas, og det vil næppe tjene noget fornuftigt formål at begynde at remse dem op. F.eks. findes der en række arter af hugorme, der er kraftigt byggede, og de varierer meget i længde, farve og mønster. Men her er det vigtigt, at du gør dig klart, at slanger er meget sky, og de vil allerhelst undgå enhver form for konfrontation med mennesker! På den anden side gør vi herpetologer jo alt for at se så mange slanger som muligt, og vi skal ofte lede meget grundigt for at finde bare nogle få stykker. Typisk går vi ture i regnskoven om natten, hvor chancerne er størst. Her vil du nok holde dig inden døre...!
Der lever anakondaer i Amazonas, men de regnes nu ikke for at være farlige (de er ikke giftige). Desuden er de nataktive og vil ofte gemme sig om dagen. De meget store og gamle anakondaer er uhyre sjældne og holder sig på behørig afstand af mennesker.
Derfor skal du nok slå koldt vand i blodet og tage det med sindsro! Du skal bestemt ikke lade din dejlige rejse spolere ved at gå rundt i en evig frygt! Næh, prøv at slappe af og nyde den pragtfulde natur, mens du selvfølgelig ser efter, hvor du sætter dine fødder og hænder. Så vil du ikke være i farezonen! Det vil jeres guide sikkert også fortælle jer. Det er meget sjældent, at turister kommer galt af sted med slanger, med mindre de direkte prøver at fange dem. Det er langt farligere at gå en tur gennem København, Århus eller Ålborg!
God rejse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse!
Jeg har i flere år tænkt på at anskaffe mig en slange, og da jeg nu har egen lejlighed med plads til bur/terrarie, er det igen blevet aktuelt. Jeg tænkte på at anskaffe mig en Tæppepython (som jeg ikke har set nævnt i brevkassen noget sted...) pga. dens temperament og krav.
Jeg søger nemlig en slange-art som er:
- En 'seriøs' kvæler, omkring de 2 - 2,5 meter max, når den er udvokset.
- Meget glad for klatring, da jeg gerne vil bygge et højt bur. (forestillede mig 100*50*100, men kan godt være større)
- Er forholdsvist (dag)aktiv og kan klare 'hånd'tering
- Og også kan klare sig selv alene i et stykke tid, da jeg kan være væk et par dage af gangen.
Ved læsning på Nettet og i diverse fora, syntes det at tæppepython var et godt bud til at passe med disse omstændigheder... Men hvad mener I som professionelle? Og hvilken under-art ville I i så fald anbefale? Eller helt andre arter?
På forhånd - tak for hjælpen!
Med venlig hilsen Mikkel

Svar:
Hej Mikkel.
En tæppepython er generelt et godt valg, idet den er fredelig, ikke alt for stor, og den er let at få til at trives. De enkelte underarter kan generelt godt anbefales. Der i øvrigt næppe så mange af de tæppepythoner, som vi ser i Danmark, der er helt rene. Ydermere er der i naturen overgangsformer mellem underarterne. Generelt er der ikke nogen nævneværdig forskel på dem, hvad angår pasning og opdræt. Jeg synes, du skulle holde dig til de underarter, der er lette at få fat i og ikke er forfærdeligt dyre – du skal nok få fornøjelse af dem! Det kan typisk være Morelia spilota cheynei og Morelia spilota variegata. Desuden er Morelia spilota mcdowelli enkel at holde, men den bliver større end de andre underarter. M. s. cheynei er den mindste og generelt mest farvestrålende underart, som du kan se på forsiden af dette NHF-blad:
http://nhf.dk/homepage/pages/nhf_butikken/bladet/nhf_butikken_bladet_detaljer.php?idBlad=40
http://nhf.dk/homepage/graphics/blad_forsider/2006-1.jpg
Du kan læse en udmærket artikel om pasning og opdræt af tæppepython (underarten M. s. variegata) i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 6 fra november/december 2000, som du nok bør anskaffe dig. En mindre artikel om tæppepython kan du læse i NHF-bladet nr. 2 fra marts/april 1998.
Nu skriver du, at du gerne vil have en ”seriøs kvæler”. Jeg ved jo ikke præcis, hvad du mener, men den formulering kan have en lidt uheldig klang, men det er måske mig, der fejltolker dig! Imidlertid vil jeg for god ordens skyld gerne understrege, at en hvilken som helst slange bør tilbringe sit liv i terrariet og ikke tages ud i tide og utide. Det er selvfølgelig vældig hensigtsmæssigt, at en slange er omgængelig og ikke er aggressiv, så det er en balance, man skal finde.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg har en Konge Python slange og er lidt i tvivl om der er gift i deres tænder?
Må man godt fodre slangen nede i terrariet eller skal man tage den op?
Med venlig hilsen den nysgerige

Svar:
En kongepython er ugiftig, idet den hverken besidder gifttænder eller giftkirtler.
Det er bedst at fodre slangen i sit terrarium, hvor den har mest muligt fred og ro – og hvor du ikke håndterer den eller stresser den på anden måde!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej!
Vi er en familie bestående af 2 voksne, samt en søn på 11 og en datter på 8! Vi har 2 10-år gamle Kongephytoner, hun:1,70, han:1,50, der altid har dannet par, og bor i et 530 L.Terrarium! Vi har alvorligt hunnen mistænkt for at være drægtig, men hvad skal vi kigge efter, samt evt være obs på? Håber i kan hjælpe os!
Med venlig hilsen Mie Pedersen og co!

Svar:
Hej Mie.
En gravid kongepython, der har dannet æg, vil have nogle mærkbare udbulinger på den bageste del af bugen, foran gattet. Når du forsigtigt lader dine fingerspidser køre nede på den del af bugen, så vil du svagt kunne mærke de enkelte æg. Ligesom graviditet hos andre dyr, så skal det ikke føles som en ligeligt fordelt ”fedme”, men hunnen vil være ”tyk” bagtil på kroppen.
En hun, der skal lægge æg, skal i god tid have en passende beholder til æglægning, typisk en plastboks med et hul som indgang. Du lægger let fugtig til fugtig vermiculite eller sphagnum i den.
Selve udrugningen af æg kan du læse om i bøger eller tidsskrifter. En god rugekasse til krybdyræg er beskrevet i NHF-bladet fra november/december 2005 (og den beholder bør bygges og testes i tilstrækkeligt god tid):
http://nhf.dk/homepage/pages/nhf_butikken/bladet/nhf_butikken_bladet_detaljer.php?idBlad=24
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa! tak for en god og informativ brevkasse allerførst! Jeg vil gerne vide lidt om mine nyerhvervede strømpebåndssnoge... Jeg fik at vide de gik i hi(?), og hvis det passer, hvornår, hvor længe og hvad er de optimale forhold for dem, før, under og efter?
Og kan de nøjes med frisk fisk her i vinter halvåret hvor der ikke lige er så meget andet naturligt foder for dem? Skal jeg så bruge vitamintilskud specielt? (bruger alm. vitaminblanding indkøbt sammen med og til snogene).
Med venlig hilsen Mette

Svar:
Hej Mette.
Tak for de pæne ord!
Strømpebåndssnoge (slægten Thamnophis) har en meget stor udbredelse i Nordamerika, og vi finder faktisk også visse arter ned gennem det tropiske Mellemamerika. Men langt de fleste strømpebåndssnoge, som vi ser i terrariekredse, stammer fra Nordamerika, hvor de er indrettet på at skulle i dvale eller hi om vinteren. Derfor vil det også være nyttigt, hvis du udsætter dine strømpebåndssnoge for en begrænset dvaleperiode. Det vil i reglen være passende, hvis du giver dem sådan en hviletilstand over 2-3 måneder ved ca. 5-10° C midt på vinteren.
Som en første forberedelse skal du om efteråret stoppe fodringen ca. 14 dage, før du begynder at sænke temperaturen, så dyrene får tømt deres tarmsystemer, mens de stadig fungerer ved normal aktivitetstemperatur. Nu skal du veje de enkelte slanger. Dernæst reducerer du gradvis temperaturen til dvaleniveauet over yderligere omkring 14 dage.
Under dvalen vil de røre sig lidt, men det gør ikke noget. Du skal blot sikre dig, at de i grove træk holder deres vægt. Omkring hver tredje uge under dvalen kan du veje dem og checke, at de ikke taber for megen vægt. Vægttabet må ikke være mere end i alt 5-10%.
Når du igen efter 2-3 måneder skal bringe dvalen til ophør, gør du det også gradvist over ca. 14 dage, hvor temperaturen øges. Tilbage ved normal aktivitetstemperatur kan du så atter tilbyde slangerne foder.
Om vinteren kan du godt fodre med friske småfisk (dvs. med ben og indvolde), hvis du da ikke lægger snogene i dvale. Det er vigtigt, at fiskene IKKE har været nedfrosset først, da frysningen kan bidrage til, at en del af slangernes B-vitaminer (vitamin B1, kaldet thiamin) nedbrydes. I det hele taget bør du ikke kun fodre med fisk i vinterhalvåret. Nogle strømpebåndssnoge accepterer regnorme, andre (typisk den art, der hedder Thamnophis sirtalis) vil også tage en museunge i ny og næ. Hvis du forsigtigt gnider en levende museunge ind i lidt fisk, så vil musen lugte af fisk, hvilket kan få en strømpebåndssnog til at æde den! Men det er heller ikke godt at fodre ensidigt med mus!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej. Mig og min kæreste har for nylig anskaffet os en antaresia maculosa (plettet python). Dejlig, fin lille slange.
Desværre har vi efterhånden fået tusinde forskellige bud på hvilken belysning og varme den kræver for at have det rart.
Nogle siger at den absolut skal have UV lys, andre siger at det skal den absolut ikke, da den er nataktiv.
Foreløbig har vi givet den et lysstofrør og en 50W varmelampe. Varmelampen ser ud til at være alt for effektiv hvis vi skal stole på at slangen ikke må få over 30 grader celcius, og muligvis vil den slet ikke have UV-lys fra lysstofrøret overhovedet, eller hvad?
Vi håber I kan rydde op i noget af forvirringen.
Thøger Kari Jensen, Aalborg

Svar:
Hej Thøger.
Den lille Antaresia maculosa er skumrings- og nataktiv (i lighed med andre kvælerslanger). Derfor er det unaturligt for den at blive udsat for ultraviolet bestråling, og I bør ikke give den uv-lys. Denne regel gælder for alle skumrings- og nataktive dyr.
Som varmekilde kan I bruge en varmelampe og evt. en svag bundvarme. Men jeg vil fraråde jer at bruge for kraftig bundvarme.
Til dit spørgsmål, om den overhovedet ikke må få temperaturer over 30° C, vil jeg svare, at det ikke er rigtigt! Krybdyr er vekselvarme og regulerer selv deres kropstemperatur ved at anbringe sig på det sted, der har den temperatur, der passer dem bedst. Hvis I således har én del af terrariet med en relativt lav temperatur og den modsatte ende af terrariet med en temmelig høj temperatur, så vil en slange selv kunne finde ud af at placere sig det rette sted! For Antaresia maculosa vil jeg anbefale jer, at I holder en rumtemperatur på ca. 27-28° C, men i den ene ende af terrariet laver I en varmeplads, der opvarmes til ca. 35° C. Her kan I placere en varmelampe, som denne lille python ikke kan komme i direkte kontakt med. Så kan slangen selv vælge det sted, der har den rette temperatur. Navnlig kvælerslanger ynder at have skjulesteder, hvor de kan gemme sig helt. Derfor kunne I lave ét skjul i terrariets kølige ende og et andet skjul i den varme ende. På den måde vil slangen selv kunne vælge de dele af terrariet (inkl. skjul), der har en passende temperaturer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej brevkasse.
Jeg har lige anskaffet mig en kongeboa der er cirka 4 måneder gammel. Jeg har læst en del om kongeboaen og spurgt meget den forhandler jeg købte den hos.Jeg er dog stadigevæk i tvivl om hvorvidt lyset, dvs varmelampen skal slukkes om natten. Nogen steder står at slangen skal have 14 timer lys om sommeren og 10 om vinteren, men skal det forstås således at det bare er sollys, eller varme. Det jeg kunne forestille mig er at jeg har varmelampen tændt hele dagen, og når jeg så skal sove så slukker jeg for varmelampen. Men er det forkert?I mit terrarire har jeg to grene, bark (som bund), en hule, lidt planter og en vandskål. Er det nødvendigt med et UV lysrør?
På forhånd mange tak.
Hazem Aladwan

Svar:
Hej Hazem.
Du skal helt klart slukke for lyset om natten. Det er meget vigtigt, da konstant lys vil virke som en stressfaktor! Nogle giver dem 12 timers lys året rundt, andre laver lidt længere daglængder om sommeren og kortere om vinteren, som du også er inde på. Du bør slukke for varmen om natten, så der vil være stuetemperatur. Du skal ikke give kongeboaer UV-lys. Kongeboaer er nemlig nataktive, så i naturen får de ikke UV-lys. Om dagen skal kongeboaer have lov til at opholde sig i fred og ro i deres skjulesteder.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse..
Jeg har lige købt mig en Califonisk kongesnog (Albino), men der er lige nogle ting jeg ikke fik svar på ved købet.
1. Hvor tit skal den skifte ham?
2. Den får to pinkies 1 gang om ugen, er det nok?
3. Jeg har hørt at det er bedst at lave et "foderhus" Hvor slangen får sin mad, så den ikke forveksler det med ens fingre, Skal man gøre det?
4. Omkring vitaminer, hvad er det så for noget han SKAL have?
Jeg fik afvide at det var en han og at han var fra 2004, han er godt 55 Cm, vil jeg gætte på.
Håber at I Kan hjælpe..
Hilsen Heidi

Svar:
Hej Heidi.
Krybdyrs hamskifte hænger direkte sammen med hudens vækst. Dvs. jo hurtigere et dyr vokser, desto oftere skifter det ham, hvilket er grunden til, at unge krybdyr skifter ham hyppigere end voksne. En helt ung og nyklækket snog vil typisk have sit første hamskifte efter 10-15 dage. I dens første leveår vil den ved god fodring skifte ham i alt 7-13 gange. Ældre slanger vil generelt kunne skifte ham op til 8 gange om året.
Det lader til, at du er meget usikker på, om din californiske kongesnog er 55 cm, og du burde nok have målt den. Hvis den har den størrelse og alder, som du formoder, så burde den kunne æde museunger, som har fået pels. Og så vil det være passende med én stor museunge om ugen. Til andre tider kan du også fodre to gange om ugen.
Et ”foderhus”, som du nævner, burde ikke være nødvendigt. Om aftenen, når der har været slukket for lyset i mindst en times tid, kan du lægge en mus ind i terrariet til kongesnogen, og så skal du ellers bare give den fred og ro. Hvis alt går vel, vil den hurtigt æde musen. Hvis den ikke vil æde, så er der ingen grund til at lade musen forblive i terrariet, men så må du vente, indtil den måske er faldet ordentligt til ro. Når slangen en gang i fremtiden skal have voksne mus, så er det meget vigtigt, at levende mus ikke får lov at forblive i terrariet natten over, når du ikke er til stede, for en mus, der ikke ædes af slangen, vil kunne finde på at bide i slangen!
Det er vigtigt at give slangen den rette tryghed, idet den f.eks. skal have et skjulested, der gerne må være trangt, så den kan ligge helt skjult. Den skal kunne gemme sig, når den ønsker det.
Det er af stor betydning, at du fodrer din kongesnog med mus, der er opfodret på et sundt og nærende foder, typisk rottepiller, som indeholder alle nødvendige vitaminer, mineraler m.m. Nogle museavlere vælger en ”discount-løsning” og fodrer deres mus med gammelt brød, men det er en meget dårlig idé, og sådanne mus bør du ikke købe. Slanger har behov for et bredt spektrum af vitaminer og mineraler. Hvis din slange vil acceptere dødt foder, så kan du en gang om måneden indsprøjte et bredspektret vitaminpræparat, der er beregnet til krybdyr, i en død mus, lige inden du giver den til slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej! Jeg er en pige på fjorten der har desperat brug for hjælp: Jeg har anskaffet mig en konge python som jeg har ønsket mig i flere år!! Jeg er MEGET glad for ham, men han voksede hurtigere end jeg havde regnet med.. Så på få måneder gik han fra at være en lille fyr på cirka tredive cm til at være tres cm!! Og på den tid havde jeg ikke fået gjort ham hånd tam så nu er han stor og agrresiv.Jeg ville gerne gøre ham hånd tam, så han kan komme ud og opleve nye ting, og så jeg lettere kan gøre rent.Jeg har prøvet at tage ham ud, og forsigtigt røre ved ham, men han hugger ud, og det skræmmer mig! Jeg vil IKKE sælge ham, for det er jo ikke hans skyld jeg ikke har taget mig sammen til at gøre ham tam. Er der end rimelig enkel måde jeg kan gøre ham tam på?Jeg ved godt at det ikke er "kæledyr! men det kunne være rart hvis jeg kunne tage ham ud uden han huggede... Kan i hjælpe mig og Spencer?
Mange hilsner fra Amalie

Svar:
Hej Amalie.
På den ene side skriver du, at du gerne vil gøre din kongepython tam, så den kan komme ud at ”opleve nye ting”, men på den anden side skriver du, at du godt ved, at den ikke er et kæledyr. Du har netop ret i, at slanger ikke er kæledyr. Men desuden får de intet ud af at få lov at kravle omkring i værelset for at ”opleve nye ting”. Vi skal passe på ikke at menneskeliggøre slanger, for de fungerer på en helt anden måde end vi mennesker. Når kongepythonen kommer ud og undersøger dit værelse, så skyldes det IKKE, at den er nysgerrig, og at den gerne vil opleve den store vide verden! Den tænker derimod på at stikke af og gemme sig i sikkerhed et mørkt sted, hvor du slet ikke kan få fat i den igen! Hvis du vil give slangen de bedste og mest trygge forhold, så skal du give den et godt skjul inde i terrariet, hvor den kan skjule sig helt. Pladsen skal være så trang, at den lige akkurat kan kile sig derind. Dér skal du lade den være i fred, for den vil nok have det bedst derinde. Du kan evt. give den to af den slags skjul, for så kan du se, hvilket den foretrækker.
Jeg ved godt, at det kan være lidt kedeligt, at slangen altid opholder sig dér. Men det er nu engang bedst for slangen, hvis vi prøver at holde den på dens præmisser, så den får det godt og trygt som muligt. Og vi skal respektere, at kvælerslanger overvejende er nataktive.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en rolig slange, som ikke altid hugger efter dig. En kongepython er en nervøs slangeart, og den bør have så megen fred og ro som muligt. Hvis den får det, så kan du krydse fingre for, at den efterhånden vænner sig til, at du ikke vil forstyrre den, men at du faktisk kommer med mad til den i ny og næ! Hvis du gerne vil tage kongepythonen temmelig ofte, så vil den måske ikke finde ud, at du ikke har ”onde hensigter”! Men selvom slangen får den fornødne ro, så er det ingen garanti for, at dens temperament vil blive blidt.
Vi må nok acceptere, at krybdyr ikke er kæledyr og ikke bør gøres ”tamme”. Og hvis/når de skal gøres tillidsfulde, så skal det som sagt ske på deres præmisser, så de selv kommer hen til os mennesker, hvis de skulle få lyst til det.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Brevkasse
Jeg har lige anskaffet mig en kongesnog, så jeg ville gerne høre om i ved noget om planter til dem? Kan man bare stille alle slags ned til den, eller er der nogle der er bedre end andre?

Svar:
Hej xxx!
Du kan faktisk bare sætte forskellige planter ind i et terrarium med kongesnog, men det er bare ikke sikkert, at planterne vil overleve! Slangen er ligeglad med planterne – for den er det af største betydning, at den har nogle gode skjulesteder, som den selv synes om, f.eks. et trangt skjul under en flad sten. Men jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en smuk indretning at betragte.
Du skal i hvert fald vælge de mest robuste planter, for en slange er muskuløs og vil hurtigt kunne ødelægge bare lidt spinkle og sarte planter. En temmelig god løsning vil være at benytte naturligt eller kunstigt opstammede planter som Yucca og Dracaena. Ellers må du prøve dig frem!
Du bør lade en plante stå i sin urtepotte, som du kan skjule ved at stikke denne ned i bundlaget eller ved at anbringe et klippestykke eller et stykke korkbark foran den. Derimod må du ikke bruge jord som bundlag i hele terrariet, da det gør det sværere at opretholde en god hygiejne (f.eks. vil jord som heldækkende bundlag øge risikoen for mideangreb).
Dog skal du ikke bruge tornede og stikkende planter såsom kaktusser. Desuden vil jeg råde dig til at undgå Dieffenbachia, som kan udsende giftige stoffer, hvis blade og stængler brækker. I det hele taget bør du for god ordens skyld undgå giftige planter, selvom slanger bestemt ikke vil bide i dem! Spørg din blomsterhandler, om de planter, som du overveje at købe, er giftige. Ellers kan du læse om giftige planter på internettet og i plantebøger. Svagt giftige planter vil være harmløse i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse.
Jeg har lige et spørgsmål ang. en rød kornsnog. Den er cirka 80-90cm lang. Kan den gå sammen med andre slange arter? Jeg købte den ved en privat, hvor den gik sammen med et par rottesnoge. Jeg har fået tilbudt en mælkesnog. Kan det gå an at have dem gående sammen? Så vidt jeg ved, er mælkesnogen dagsaktiv og kongesnogen er nataktiv. Mælkesnogen er ca et halvt år gammel.
På forhånd tak
Allan Simonsen

Svar:
Hej Allan.
Du bør afgjort ikke blande kornsnogen sammen med andre arter! Den gyldne regel er én art pr. terrarium, da dyrene vil være bedst tjent med det og vil hermed få de bedste kår. Nogle arter kan finde på at stresse hinanden. Desuden kan kornsnog krydse med andre snoge og vil således kunne danne hybrider – og det bør utvivlsomt undgås.
Betegnelserne ”mælkesnog” og ”kongesnog” dækker faktisk over samme type slanger, nemlig slægten Lampropeltis (selvom ”mælkesnog” i reglen kun bruges om arten Lampropeltis triangulum). Disse slanger er nataktive og ikke dagaktive!
Kornsnoge har en høj grad af natlig aktivitet, men kan også være aktive i dagtimerne.
Alle de her nævnte snoge skal have gode skjulesteder i terrariet, så de kan skjule sig, når de føler behov for det.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse.
Jeg fik mig en grim overraskelse den anden dag, da jeg var i min have for at fjerne ukrudt.. Jeg var lige ved at samle denne slange op. Jeg skyndte mig at tage nogle billeder af den, da jeg aldrig har set en slange i naturen før og det ikke lignede nogen slange, der lever her i landet. Desværre forsvandt den ud af min have, uden jeg så, hvor den blev af.. Den var ca. 80-100 cm lang og 2-3 cm i omkreds tror jeg. Jeg har kigget en del på internettet for at finde noget, der ligner den. Jeg har fundet en del ”Kongesnoge” samt meget giftige koralslanger, der ligner den meget.. Kan I hjælpe med at identificere den. Jeg har snakket med naboer osv og der er ikke nogen, der kender til folk i området, der holder slanger, hvor den evt. kunne komme fra. Hvis det er en giftig slange, vil jeg selvfølgelig sætte nogle sedler op, så folk kan ”holde øje” med den
Venlig Hilsen
Sune Andreasen

Svar:
Hej Sune.
Det er forståeligt, at I er blevet ængstelige over at have set en så speciel slange, som rigtigt nok ikke forekommer i Danmark. Jeg vil gerne understrege med det samme, at der efter al sandsynlighed er tale om den helt harmløse og ufarlige kongesnog Lampropeltis triangulum sinaloae, som lever i det nordvestlige Mexico. Jeg kan ikke forestille mig, at slangen skulle være en giftig koralslange, men billederne er ikke de allerbedste, så der vil være en lille usikkerhed i min vurdering. Men som sagt tror jeg bestemt, at I kan være helt rolige.
Du kan jo prøve at søge på dette latinske underartsnavn (Lampropeltis triangulum sinaloae) på internettet, så finder du givetvis nogle gode billeder, som du kan sammenligne med dine billeder.
Slangen kommer givetvis fra en privat terrarianer eller fra en dyrehandel. Selv om den er uskadelig, så er det kritisabelt og uforsvarligt, at ejeren ikke har sørget for at holde slangen lukket ordentligt lukket inde i sit terrarium. Det er uhyre få giftslanger, der importeres til Danmark (de er ulovlige at holde), men alligevel er det nok naturligt, hvis "almindelige" mennesker bliver forskrækkede, hvis de pludselig støder på sådan en eksotisk slange i haven.
Til sidst vil jeg sige, at vi har fundet det vigtigt, at Sune fik dette svar straks, så det er også blevet sendt til ham med det samme pr. email.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har en kornsnog på ca. 62cm. der har det helt fint og i vrigt er i hamskifte.
Men der er selvfølgelig et lille problem jeg undrer mig over, hver gang jeg tager ham ud af terrariet rykker han hovedet tilbage mange gange, før han kan spille med tungen, jeg ved ikke hvordan jeg kan beskrive disse bevægelser han laver med hovedet, det har ikke været en hindring for ham, og han har gjort det siden jeg købte ham.
Så helt urolig er jeg ikke, men det går mig nu på, så ved i noget om det?
Hvis ikke, kender i så en krybdyrkyndig dyrelæge i Vejleegnen?
Christian Bjørnholdt

Svar:
Hej Christian.
Som udgangspunkt synes jeg, at det lyder godt, at din kornsnog trives og skifter ham, som den skal. Nu kan jeg ikke udtale mig så skråsikkert om, hvorfor din kornsnog opfører sig, som den nu gør over for mennesker, som griber den, for jeg har ikke selv oplevet den. Jeg kan dog sige, at slanger ikke er kæledyr, men en del bliver alligevel ganske tillidsfulde over for mennesker. Ligesom andre dyr så er slanger forskellige, og nogle vænner sig ikke rigtigt til, at mennesker skal fange dem og håndtere dem. Det bør vi respektere, for det er jo deres naturlige adfærd. Hvis man griber en vild slange ved hovedet, vil den meget ofte lave nogle ryk med hovedet, fordi det er slangens mest sårbare og vitale del. Måske har din slange bare bibeholdt sin naturlige adfærd, så den faktisk er helt rask?
Men det skader ikke at lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke kornsnogen. Jeg kender desværre ingen i direkte nærhed af Vejle, men oppe i Brabrand ved Århus er der denne klinik:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg tænker på at anskaffe mig en Mælkesnog, men er den svær at passe? Og hvad spiser den?
Jeg kan ikke finde noget om den i nogen af de bøger, jeg har lånt på biblioteket. Eller jo, men ikke særlig meget. Jeg kan ikke finde noget om sanser og hvor meget den spiser og hvad den spiser!
Er det ulovligt at have en Mælkesnog?
Lynn

Svar:
Hej Lynn.
”Mælkesnog” er måske ikke det almindeligst anvendte navn, men i reglen kalder vi disse slanger for kongesnoge, så du skulle nok prøve at søge på det navn. Ret beset er en mælkesnog den art af kongesnog, der hedder Lampropeltis triangulum (flere forskellige underarter). Du kan sikkert få den til at æde mus, selvom den i naturen æder en stor andel af øgler. Kongesnoge er ikke så svære at holde, men du skal vide, at de gemmer sig meget i de skjulesteder, som de rettelig bør have. Jeg har flere gange tidligere skrevet om kongesnoge her i Dyrebrevkassen, så de svar bør du nok læse som det allerførste.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Min søn har en kongesnog og har har en rødvarmepære hos den, men har nu købt en lampe til 2 lysstofsrør, har set at I har svaret på nogle af spørgsmålene, at det ikke er nødvendigt med uv lys og nu er det så, jeg vil høre, hvad der så er det rigtige, den må godt give både lys og varme..
Johnny D. Larsen, Slagels

Svar:
Hej Johnny.
Her er det vigtigt, at vi holder os for øje, at kongesnoge er nataktive slanger. Dvs. i naturen udsættes de praktisk talt aldrig for ultraviolette stråler, og derfor har de heller ikke noget behov for dem. Det betyder igen, at det ikke er nødvendigt eller endog gavnligt at give en kongesnog ultraviolet lys – så det kan I roligt droppe! En kongesnog vil egentlig også helst være fri for lys i det hele taget, men det er naturligvis i orden, at I lader terrariet oplyse af to lysstofrør, så det tager sig pænt ud om dagen. Men så må I også sørge for, at der er gode skjulesteder, hvor kongesnogen kan ligge skjult, når den har lyst til det. Jeg ved godt, at man ofte ikke ser meget til kongesnoge, når de kan gemme sig, men det er nu engang betingelserne for at holde disse slanger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej....
Jeg er 13 år og skal have min første slange. Jeg har en ven, som har mange og jeg kan købe en af ham, en kongeboa. Hvor lang kan den maximum blive? Er det en god begynderslange? Og er den aggressiv?
På forhånd Tak!
Lea

Svar:
Hej Lea.
Nu findes der flere former af kongeboa, som lever inden for artens kæmpe udbredelse i stort set hele Syd- og Mellemamerika, og nogle former bliver ikke specielt store. Men arten som sådan opnår en maksimumstørrelse på 3-4 meter – undtagelsesvis kan den nærme sig de 5 meter! Kongeboaer, der er opvokset i fangenskab, er i reglen ikke aggressive.
Kongeboaen er let at holde, men umiddelbart ville jeg nok anbefale dig en mindre slangeart, som f.eks. kornsnogen, der også vil være mere aktiv og være mere fremme i dagtimerne.
Her i Dyrebrevkassen har jeg flere gange tidligere skrevet om både kornsnog og kongeboa, så du burde læse disse svar.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Fortell lidt om spyttekobra?
- hvor den lever
- hva spiser den
Sam Mattew Broch, Stjørdal, Norge

Svar:
Hej Sam.
Jeg har to gange tidligere skrevet om spyttende kobraer her i Dyrebrevkassen, og du burde starte med at læse de svar. Der findes i alt 13 arter af spyttende kobraer, og de findes vidt udbredt i Afrika og Asien. Deres føde veksler meget fra den ene art til den anden. Men generelt æder de alle mulige hvirveldyr af passende størrelse.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg går og tænker på at købe en slange. Og tænkte først på en konge-python. Er det rigtigt, at de ikke laver noget, at de bare lægger stille dag efter dag? Er det synd kun at have en eller bør man købe to og skal det være en han og hun?
Jeg tænkte også på at købe Rødsidet strømpebåndssnoge. Kan man have flere sammen f.eks. en han og flere hunner? Hvor meget plads skal de bruge? Indretning af terrariet? Skal de have en vanddel ? Og hvad skal de have at spise? Det var vist en del, jeg håber det er til at svare på.
Med venlig hilsen Martin.

Svar:
Hej Martin.
Det er rigtigt, at en kongepython fører en skjult tilværelse og overvejende er nataktiv. Derfor vil den gemme sig meget om dagen. Det er klart, at du bør give den et par skjulesteder, hvor den kan ligge helt skjult, når det passer den. Om natten vil den ofte kravle lidt rundt i terrariet, men den er nu ikke nogen særligt aktiv slange. Du kan godt nøjes med kun at have én kongepython i dit terrarium, da den ikke er selskabeligt anlagt. Derfor er den art måske ikke det mest oplagte emne til at købe?
Jeg synes derimod, at det er en god idé, hvis du anskaffede dig nogle strømpebåndssnoge – allerhelst flere eksemplarer i terrariet. Jeg har flere gange tidligere skrevet om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen, og jeg vil råde dig til at læse de svar igennem. Hvis du gerne vil stå rigtigt godt rustet til at holde strømpebåndssnoge, så burde du få fat i den artikel om pasning af strømpebåndssnoge, som udkom i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 6 fra november/december 1997. Du kan bestille og købe det herfra:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
Artiklen handlede specifikt om strømpebåndssnogen Thamnophis sirtalis, som er særligt velegnet, fordi man kan få den til at æde mus i ny og næ.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel.
Jeg vil have en slange! Jeg har kigget på nogle og fundet ud af, at det skal enten være en kornsnog eller kongepython.
Hvilken er bedst som begynderslange? Er der bøger om hvordan man passer dem? Og hvilke?
Hvad med terrariemål og indretning?
Hilsen Kevin

Svar:
Hej Kevin.
Hvis valget står mellem kornsnog og kongepython, så ville jeg klart vælge KORNSNOGEN, som er et glimrende begynderdyr. Du bør dog ikke købe unger af kornsnoge, da de kan være vanskelige at få til at æde, og så vil det være en fordel at være mere rutineret. En god generel terrariebog, der også omfatter kornsnog, er Aschehougs Terrariebog, som du kan låne gennem biblioteket. Derudover havde vi en god lille begynderartikel om kornsnog i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 2 fra marts/april 2001. Du kan bestille og købe dette NHF-blad herfra:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
Kongepythoner er mere nataktive, dvs. de skjuler sig stort set hele dagen, hvis de får mulighed for det. Og de skal naturligvis have den mulighed! Hvis du trods alt gerne vil anskaffe dig kongepythoner, så bør du købe nr. 2 fra marts/april 2002 af NHF-bladet, hvor der var en detaljeret og fremragende artikel om pasning af kongepythoner.
Her i Dyrebrevkassen har jeg flere gange tidligere skrevet om både kornsnog og kongepython, så du bør også læse disse svar.
Desuden kunne et medlemskab af NHF givetvis være en idé for dig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Kære Brevkasse!
Jeg har et par spørgsmål om snoge og deres levevis: Hvad er et snogehul? Er det korrekt, at muldvarpe er en af snogenes naturlige fjender? Det lyder lidt mærkeligt! Vi har et sommerhus, hvor der godt nok er mange muldvarpe - kan det være, fordi der er snoge, som de kan leve af? Vi har i de 50 år, vi har haft vores sommerhus ikke set en snog før sidste sommer, hvor vi til vores store overraskelse så en snog passere hen over grunden. Heller ikke naboer i området har set snoge før. I hvilke omgivelser lever snoge? Vores grund ligger lige ned til stranden, kun med en beplantning af hybenbuske på ca. 25 meter mellem os og stranden. Sommerhusene ligger ret tæt, og der er i perioder mange mennesker i området. Vi troede, at snoge var bange for mennesker? Men forleden fortalte nogen os, at snoge kunne finde på at rykke ind i huse, hvor der er mennesker, så det passer jo ikke helt sammen med vores opfattelse. Hvis der nu skulle være snoge i området, hvordan undgår vi så at jage dem væk? Kan det tænkes, at der altid har været snoge, men at vi bare aldrig har set dem - vi er meget ude i al slags vejr, og vi troede, at vi kendte flora og fauna til bunds i området.
Venlig hilsen Berit

Svar:
Hej Berit.
Jeg har aldrig hørt betegnelsen ”et snogehul”, men jeg har da en formodning om, hvad det kan være. Snoge samles ofte i store antal på de rigtigt gode overvintringspladser, og det kan være overvældende at opleve dem komme frem fra de steder om foråret. Mange gange er det samme sted, hvor hunnerne lægger æg, og så kan der lægges adskillige kuld æg dette sted. Når æggene klækker hen på sommeren, så får vi igen den fantastiske oplevelse, at det nærmest myldrer op med snoge (denne gang helt små unger) fra ét og samme hul! Så kan det være nærliggende at kalde det ”et snogehul”.
Disse steder, hvor snoge koncentreres i forbindelse med vinterdvale og æglægning/klækning, er kendetegnet ved, at der er ophobet større mængder af dødt organisk materiale, som pga. af forrådnelses- og gæringsprocesser udvikler varme. I egentlig natur kan det f.eks. være en stor dynge med grene, kviste og blade, gerne hvis der også er en stendynge med hulrum og musegange. I tilknytning til menneskebeboelse er en stor kompostbunke eller en mødding, der ikke forstyrres eller ødelægges for ofte, også et fremragende sted for snoge.
Den slags tilholdssteder vil være til stor gavn for en snogepopulation. Et ”velfriseret” villa- eller sommerhuskvarter, hvor den form for dødt plantemateriale hurtigt fjernes, er ikke gunstigt for snoge.
En meget vigtig forudsætning for, at der kan leve snoge i et område, er, at der skal være mange PADDER, som de kan æde. Dvs. der skal være gode vandhuller, hvor der lever masser af frøer og salamandre. Det skal ikke blot være et enkelt lille vandhul, da de næppe vil kunne brødføde en hel snogepopulation. Derimod skal der forekomme flere fine vandhuller eller et større system af moser, enge eller vådområder i øvrigt. Og de skal være ferskvand – ikke saltvand. At mange vådområder er blevet drænet væk og kun er blevet erstattet af nogle småvandhuller, er en vigtig årsag til, at snogene er gået markant tilbage i Danmark i de seneste godt 60 år.
Ja, vi kan godt sige, at snoge er bange for mennesker, men hvis de har nogle ”fristeder” med f.eks. gode solpladser og uden for mange mennesker, så vil sådanne vilkår være acceptable. Snoge kan finde på at gemme sig under sommerhuse, hvor der netop er fred og ro og temmelig lunt. Og så kan det da hænde, at en snog forvilder sig ind i selve huset, men det skyldes sikkert, at den ikke har været klar over, at den herved nærmest vader lige ind i ”løvens hule”!
Når man engang imellem ser en snog i et område, hvor der ellers ikke plejer at leve snoge, så kan det skyldes, at enkelte dyr kan finde på at flakke omkring nogle få km fra deres oprindelige levested. Det kan f.eks. ske, at nogle dyr prøver at sprede sig til nye og fine levesteder, som de så kan kolonisere. Men mange af den slags forsøg må uvægerlig være ”fejlskud”, som ikke fører til nogen nykolonisering, for i vores alvorligt menneskepåvirkede Danmark er der desværre ofte langt mellem rige naturperler.
Snoge har mange fjender. Især har ungerne, der ikke er meget større end en forvokset regnorm, masser af fjender, der gerne vil æde dem. Vi ved, at muldvarpe gerne æder unger, der har skjult sig i en jordhule eller under en sten eller rod, men muldvarpe kan ikke klare voksne snoge. Alene en stor muldvarpepopulation kan næppe true en ellers sund bestand af snoge. Men hvis der er mange katte (og i mindre omfang hunde) i et område, vil de kunne gøre meget store indhug i en snogepopulation.
Jeg håber, at disse linjer har lært jer lidt mere om snoge, og hvilke faktorer, der er vigtige for at kunne give snoge optimale livsbetingelser. Det må være fantastisk, hvis disse spændende skabninger kan leve i naturen lige op ad ens bolig!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor stort et terrarium, min tiger pyton på 4 meter, skal have, da jeg er bange for, at det, jeg har nu, er for lille.
Kent, Århus

Svar:
Hej Kent.
Det er ulovligt at holde tigerpython i Danmark. Det var muligt at opnå dispensation fra politiet til at beholde sine dyr, hvis man søgte før 31. marts 2003. Det lyder ikke umiddelbart som om, at du har fået denne dispensation fra politiet.
Vi vil naturligvis ikke tilskynde til hold af ulovlige arter her i Dyrebrevkassen. I stedet bør du skille dig af med slangen snarest muligt, men ”sorteper” skal selvfølgelig ikke bare gives videre til en anden privatperson, der måske ikke ved, at den er ulovlig at holde. Det er tænkeligt, at politiet kan være dig behjælpelig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Vi har købt en meget flot 110 cm lang rødhalet kongeboa for ca. 2 mdr. siden. Den har indtil nu spist og trivedes fint. Den får en ørkenrotte hver uge og den har haft fin afføring. Vores problem er, at den pludselig gravede sig ned i bunddækket og lå meget stille et par dage, vi fiskede den op og så virkede den frisk nok. Dagen efter havde den igen gravet sig ned. Der lå den et døgns tid. Nu er den kommet frem igen, men den har bare rullet sig sammen i en krog. Den havde på et tidspunkt lidt gråtågede øjne, så vi mente, den skulle til at skifte ham, men det er gået væk igen. Dens skind virker lidt ru og den taber også små stykker ham, men det er meget lidt. Den er meget stille og vi tør ikke give den mad, da vi har fået at vide, at det skal man ikke gøre, hvis den er ved at skifte ham. Det er 14. dage siden den sidst har spist og den virker ikke, som om den er sulten. Den plejer at blive meget aktiv op til fodringsdag.
Er den syg eller er det helt normalt det der sker?
Dannie Møller Andersen, Hillerød

Svar:
Hej Dannie.
Den person eller dyrehandel, der har solgt dig kongeboaen, har vist undladt at fortælle dig nogle væsentlige ting. En kongeboa er en kvælerslange, og kvælerslanger er i bund og grund NATAKTIVE. Dvs. da vi gerne vil give vores dyr de allerbedste livsbetingelser, skal vi sørge for, at en kongeboa har et par gode skjulesteder, hvor den kan gemme sig ordentligt om dagen. Du kan anbringe det ene skjulested på et lunt til varmt sted i terrariet, mens det andet placeres i den kølige ende af terrariet. Så kan slangen selv vælge, hvor den helst vil opholde sig om dagen.
Det kan godt være, at du på den måde ikke får set særligt meget til din kongeboa, men det er nu engang betingelserne, hvis vi gerne vil have et dyr, der er overvejende nataktivt. Så vil du til gengæld kunne opleve en mere naturlig adfærd, når slangen kravler omkring i terrariet, efter at lyset er slukket. Det er afgørende, at slangen selv skal kunne vælge, hvornår den vil ligge skjult, og hvornår den vil være fremme.
Når vi nu ved, at en kongeboa klart vil foretrække at holde sig skjult om dagen, så kan vi bedre forstå, hvorfor den gravede sig ned i bundlaget. Den manglede simpelthen et skjul, og så ”borede” den sig ned i bundlaget, selvom dette slet ikke var ideelt for den.
Ud fra en beskrivelse er det ikke muligt for mig at sige, hvad der er galt med slangen. Det er simpelthen nødvendigt at kunne undersøge den, og det bør gøres af en krybdyrkyndig dyrlæge. Når du bor i Hillerød, vil jeg anbefale dyrlæge Beth Fledelius, der vil kunne behandle dine dyr i både Lyngby og Haslev. Kontakt:
Tlf. 45 930 730, beth.fledelius@mail.tele.dk (Lyngby)
Tlf. 5631 1062 (Haslev Dyreklinik)
http://www.krybdyrdoktor.dk
Hvis du kunne tænke dig at fortsætte med at holde krybdyr, så vil jeg råde dig til at blive medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, hvilket koster 300 kr. om året. Så vil du modtage vores udmærkede og flotte blad med mange gode artikler om krybdyr og padder. Vi havde f.eks. en god artikel om kongeboaers liv i naturen, som udkom i juli/august-nummeret fra 2002, og den kunne du sikkert få udbytte af. Du kan læse mere om indmeldelse her:
http://www.nhf.dk/info.html#medlem
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, hvor tit bør en kongepyton have afføring, hvis den får en stor mus hver 14. dag?
Hilsen Peter

Svar:
Hej Peter.
Hvis din kongepython æder en mus hver 14. dag, så vil den også have afføring hver 14. dag. Afføringen kommer i reglen et par dage efter, at slangen har ædt. I hvert fald hvis den er rask, og fordøjelsesapparatet fungerer godt. I modsat fald bør du lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke slangen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg ville bare høre, hvor tit jeg bør skifte træflis i mit terrarium? Jeg har en konge pyton.
Peter Christensen, Helsinge

Svar:
Hej Peter.
Det er væsentligt, at bundmaterialet af barkflis holdes helt tørt og rent; ellers vil en kongepython nemt kunne pådrage sig skælbetændelse og andre infektionssygdomme. Men det er du sikkert allerede klar over. Når der kommer afføring eller urin, skal du fjerne klatten plus det omkringliggende barkflis, som kan risikere at være blevet fugtigt. Dét kan dernæst smides ud i haven, hvis du og din familie har en sådan. Jeg vil anbefale dig at skifte hele bundlaget, når du fornemmer, at der hænger en svag lugt af afføring eller urin i det. Dette bør ske mindst hvert halve år. Som sagt bør du selv prøve at få et indtryk af, hvornår det bør skiftes. Og som et udgangspunkt bør du hellere skifte hele bundlaget lidt for tidligt end lidt for sent!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej, det er mig Russel med nogle flere spørgsmål!
Hvor stor er den mindste kongeboa, hvor stort er terrariet til den og har du et eventuelt link med et billede af den?
Jeg har en sød lille kornsnog, som jeg købte for noget tid siden, den spiser meget godt,(dødt foder) men jeg forventede, at når jeg fodrer ham, så skulle han kvæle sit bytte, men det gør han ikke, han spiser det bare, er der noget i vejen med ham, når han ikke kvæler det, for det er det de gør i naturen? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se det eller jeg vil godt have, at han spiser på sin naturlige måde.
Jeg overvejer måske også at købe en kongepyton, men der er én ting jeg ikke ved så meget om, hvor meget bevæger de sig egentlig, for jeg synes at det ville være lidt trist at have en slange, der gemmer sig hele dagen, og man stort set aldrig ser den bevæge sig.
Russel

Svar:
Hej Russel.
Den mindste variant af kongeboa hedder Hog Island-boa og opnår en størrelse af maksimum 2,5 meter. I grove træk skal den passes ligesom andre kongeboaer, men du kan læse mere om den i NHF’s tidsskrift nr. 2 fra marts/april 2000, som du kan bestille og købe gennem denne del af foreningens hjemmeside:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
En lille unge af kornsnog kan du fodre med ét byttedyr ca. hver 4. dag og en voksen kornsnog med ét byttedyr ca. hver 10. dag. Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet om fordele og ulemper ved at fodre slanger med hhv. dødt og levende foder. Hvis du fodrer den med levende mus, vil den måske udvise en mere naturlig adfærd. Du bør ikke overfodre den, for så vil den også blive dvask og ligeglad.
Nu skriver du, at du har én kornsnog, og du vil gerne købe én kongeboa og måske endog også én kongepython! For at sige det rent ud så synes jeg, at du skal prøve at tage den med ro og finde ud af, hvad du egentlig gerne vil holde. Og vel at mærke dyr, som du gerne vil gøre en SERIØS indsats for at passe godt og forsvarligt. Det er en dårlig idé, hvis du bare køber ét eksemplar af den ene og den anden art. Det er bedre at opbygge en avlsgruppe med flere eksemplarer af én og samme art, som du herved kan koncentrere dig om.
Derudover vil jeg give dig ret i, at kongepython er en temmelig inaktiv art. Sagen er den, at kvælerslanger som udgangspunkt er nataktive og gemmer sig meget. De skal naturligvis have ordentlige skjulesteder, hvor de kan føle sige trygge.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg er en dreng på 12 år, der har nogle spørgsmål:
Jeg har en kongepython på 110cm og jeg vil gerne vide om den kan gå sammen med en kornsnog, eller om de vil æde hinanden?
Kan jeg anskaffe mig en helt lille unge, eller skal den have en bestemt størrelse?
Hilsen Bastian

Svar:
Hej Bastian.
Nu er du meget ung, så du skal først have opbygget en god viden og erfaring inden for hold af slanger. Jeg håber, at du også kan få dine forældre til at hjælpe dig med den spændende terrariehobby, som du har kastet dig ud i.
Du er ikke den første, der gerne vil holde forskellige dyrearter sammen. Men jeg vil gerne sige det ligeud, at det som udgangspunkt er en dårlig idé at blande forskellige arter sammen. I naturen, hvor dyrene selvfølgelig har meget bedre plads end i fangenskab, prøver de at undgå hinanden, fordi de f.eks. er i en knivskarp konkurrence om føden. Altså: ”Den enes brød, den andens død!” Selv om to forskellige slangearter TILSYNELADENDE ikke generer hinanden i et terrarium, så er det meget muligt, at den ene stresser den anden. Det er under alle omstændigheder sikkert, at begge arter vil have det bedst, hvis de fik hvert deres terrarium.
Derfor skal du ikke sætte én kongepython sammen med én kornsnog (selv om de ikke vil æde hinanden). Du bør snarere koncentrere dig 100% om din kongepython. Dvs. i stedet for blot at have én kongepython, så burde du nok anskaffe dig en ekstra kongepython af modsat køn.
Jeg synes, du skulle læse den udmærkede artikel om kongepython, som vi havde i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 2 fra marts/april 2002. Den indeholder en masse gode oplysninger, som du kan få udbytte af. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm og gennem vores hovedside http://www.nhf.dk kan du også se, hvordan du melder dig ind.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse. Jeg vil meget gerne have en slange, men jeg er lidt i tvivl om hvad for en jeg skal vælge. Jeg vil enten have en rugrøn snog, strømpebåndssnog eller en mølkesnog.
Og nu kommer der mange spørgsmål jeg ikke kan finde svar på:
1: Hvad er nemmest for mig, en 13-årig dreng, at holde (jeg får selvfølgelig hjælp fra mine forældre)?
2: Hvilken størrelse akvarie/terrarie skal de have?
3: Hvad spiser de?
4: Hvor gamle bliver de?
5: Hvad kommer det cirka til at koste med alt inkluderet? Man kan jo købe akvarier/terrarier på dba ret billigt, men et nyt er jo altid bedst.
6: Er nogle af dem nataktive?
7: Er der nogle af slangerne der har specielle krav, som UV- lys, vandbad, vinterdvale m.m.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Tobias Hansen (SpørgeJørgen).

Svar:
Hej Tobias.
Af de tre typer slanger, som du nævner, vil jeg tillade mig at stryge den ene fra listen over mulige kandidater, nemlig rugrøn snog. Den er nemlig meget sart, og den skal du ikke anskaffe dig. Opdrætsdyr er udmærkede, men du kan godt regne med, at samtlige de dyr, som du ser hos dyrehandlere, er vildtfangede, og de er i reglen syge og svækkede af diverse parasitter og infektioner, så du skal helt holde dig fra rugrøn snog! Nedenstående oplysninger vil derfor vedrøre strømpebåndssnoge (Thamnophis) og mælkesnoge (Lampropeltis) (sidstnævnte kaldes i reglen kongesnoge).
1. Begge slags er gode terrariedyr, men der er nogle væsentlige forskelle mellem dem, hvilket fremgår af nedenstående punkter. Jeg ville dog mene, at KORNSNOGEN generelt er et bedre og lettere terrariedyr, og den har jeg omtalt flere gange tidligere her i Dyrebrevkassen. Derudover findes der en række velegnede rottesnoge og tyresnoge. Har du overvejet at anskaffe dig sådanne snoge i stedet?
2. Strømpebåndssnoge og kongesnoge stiller nogenlunde samme pladskrav. Og deres pladskrav er igen nogenlunde identiske med andre mindre slangers pladskrav, som jeg har beskrevet i Dyrebrevkassen, f.eks. kornsnog og kongepython. Du kan prøve at læse mine tidligere svar igennem og derigennem læse mere om, hvor megen plads sådanne dyr bør have.
3. Strømpebåndssnoge æder mange padder og fisk i naturen. I fangenskab vil det betyde, at du kan give dem forskellige småfisk (med ben og indvolde), og regnorme ædes ofte også. Arten Thamnophis sirtalis kan man ofte også få til at æde mus. I mine tidligere svar i Dyrebrevkassen har jeg fortalt mere om deres foder. Kongesnoge er i den henseende nok lettere, da de kan fodres med mus.
4. Der kendes nogle få eksempler på, at kongesnoge er blevet over 30 år gamle, men 20 år må siges at være en høj alder for en kongesnog. For strømpebåndssnoge ligger aldersrekorden på godt 17 år, men det er ikke så ofte, at en strømpebåndssnog bliver så meget ældre end 10 år.
5. Priserne for anskaffelse af dyr og udstyr veksler fantastisk meget, så dem vil jeg af princip ikke prøve at gøre mig klog på! Du må prøve at spørge dig for og så selv regne ud, hvor meget det alt i alt vil beløbe sig til. Husk at sætte penge til side til uforudsete udgifter, ikke mindst en dyrlægeregning af og til! Det kan være bedre og billigere at bygge terrarier selv, især hvis du eller dine forældre har håndelag for det. Jeg synes, du skulle prøve at læse de to bøger med titlen ”Terrariekundskab 1 & 2” af Jørgen Christiansen (forlaget Rana i Ballerup), da de indeholder masser af gode praktiske råd i den forbindelse. Dit lokale bibliotek vil kunne skaffe dem.
6. Ja, de fleste arter og underarter mælkesnoge/kongesnoge er nataktive, og de vil i reglen gemme sig i deres skjul i terrariet om dagen. Så det er et vigtigt spørgsmål, du her stiller! Måske skulle du således ikke satse på disse snoge, der godt kan virke kedelige, når de skjuler sig hele dagen. Strømpebåndssnoge er dagaktive og spændende at iagttage.
7. ”Specielle krav” er der ikke så mange af, men jeg synes, du skulle læse ”Aschehougs terrariebog” skrevet af Davies & Davies, hvor du kan læse dig til mange af de helt almindelige, men stadig meget vigtige krav, som disse forskellige snoge stiller. Du skal vide, at flere kongesnoge er kannibalistiske og kan i visse situationer finde på at æde artsfæller, selv om de har samme størrelse!! Generelt er det en god idé kun at sætte kongesnoge sammen i yngletiden.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse.
Jeg tænkte på, hvilke slanger det er humant at have en af i et terrarium med målene 90x90x45cm?
Tim Ingerslev, Søborg

Svar:
Hej Tim.
Mange af de slanger, som er almindelige terrariedyr, er faktisk ikke særligt pladskrævende, hvis man vel at mærke giver dem gode skjulesteder på bunden. De foretrækker skjul, der hverken er for store eller for små. De kan godt lide, hvis de lige kan ”klemme” sig ind i et skjul, således at ryggen vil berøre skjulestedet ”loft”.
Terrariet vil kunne bruges til mange arter, der ikke bliver for store såsom flere kongesnoge, kornsnog, små rottesnoge, sandboaer og kongepython – for bare at nævne nogle eksempler! Dog vil en højde på hele 90 cm være noget overflødig for de bundlevende slanger såsom sandboaer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg har købt en snog Elaphe dione i Zoo City, men det var ikke meget, man kunne fortælle mig, andet den kom fra Ukraine.
Kunne I fortælle mig noget omkring denne dione
Finn

Svar:
Hej Finn.
Elaphe dione har en meget stor udbredelse i Centralasien, ja den er faktisk den videst udbredte af samtlige den gamle verdens rottesnoge! Den lever generelt temmelig tørt, men levestedet kan dog veksle en del som følge af dens kæmpe udbredelse.
Som terrariedyr holdes arten grundlæggende på samme måde som andre rottesnoge (inkl. kornsnog), hvad jeg tidligere har skrevet om her i Dyrebrevkassen. Den er noget nervøst anlagt, men er relativt let at holde. Terrariet og dets indretning bør være halvtør med dagtemperaturer mellem 20° C og 28° C. Om natten slukkes alle varmekilder, så temperaturen daler til ca. 17° C. I naturen kan det blive væsentligt koldere om natten, men kolde nætter lader ikke til at være et krav i fangenskab. Elaphe dione er mere aktiv end andre rottesnoge, men klatrer ikke så meget. Den æder gerne mus og andre gnavere, som dræbes ved omvikling og kvælning, og somme tider presses byttet mod underlaget.
E. dione lever på steder, hvor det bliver ret koldt om vinteren, må det stærkt anbefales at køle slangerne ned om vinteren. Det bedste er temperaturer på 8-15° C over 2-4 måneder.
Jeg vil til sidst sige, at du ikke igen bør købe en slange, før du har sat dig grundigt ind i dens levevis, og hvordan den skal holdes i terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg er en 16 årig pige der lige har overtaget en kongesnog. Jeg har tidligere læst, at slangen trives bedst i fred og ro. Helst uden for mange forstyrrelser fra mennesker. Dem jeg overtog slangen fra, tog den kun sjældent op, fordi den bed og var aggressiv. Min kæreste og jeg har haft den i to uger og har den oppe mindst en time om dagen. Den er faldet helt til ro og har kun været skræmt og aggressiv en enkel gang, efter den havde været alene hjemme i to dage. Hvordan kan det være? Lige nu er dens terrarium for lille, vi er derfor i gang med at bygge et større. Har det med størrelsen af terrariet at gøre, eller er den bare glad for mennesker? Jeg har lige et par spørgsmål mere: Hvor stor (og tyk) kan en kongesnog blive? Og har den hørelse?
På forhånd tak! - Siris

Svar:
Hej Siris.
Selv om vores terrariedyr bør have fred og ro og ikke skal forstyrres unødigt, så er det bestemt at foretrække, at de er rolige og menneskevante. Det gælder både, når vi betragter dem i terrariet, og når vi f.eks. skal gøre rent derinde. Forskellige mennesker opfører sig forskelligt over for dyr, og derfor vil dyrene også reagere forskelligt. Jeg kan ikke sige, hvor jeres kongesnog har virket aggressiv over for dens tidligere ejer, og hvorfor den nu er blevet mere roligt over for jer. Men det er sandsynligt, at I griber sagen forskelligt an og måske tager den på forskellige måder. F.eks. bør man tage en slange bagfra og ikke stikke hånd direkte hen mod slangens front. Hvis man gør det på sidstnævnte facon, vil slangen ofte føle sig truet og hugge ud efter ens hånd. Jeg har i tidens løb skulle tage mange forskellige slanger, også aggressive dyr. Hvis jeg med lidt tålmodighed har kunnet føre hånden om bag ved slangen, over ryggen og hen mod nakkeregionen, så har selv aggressive slanger ofte været rolige og har ikke forsøgt at bide. Det kræver, at man selv har rolige og bløde bevægelser.
Du spørger, hvor stor en kongesnog kan blive. Nu findes deres flere forskellige arter af kongesnoge, og deres størrelse veksler meget. Selv inden for samme art kan forskellige underarter have vidt forskellige maksimumstørrelser. Hvis vi som eksempel ser på arten Lampropeltis triangulum, som er inddelt i talrige geografiske underarter, så bliver underarten Lampropeltis triangulum elapsoides kun godt 50 cm, mens Lampropeltis triangulum micropholis bliver over 3 gange så store, nemlig over 150 cm og i sjældne tilfælde næsten 2 meter! Det er derfor vigtigt, at du får oplyst det fulde latinske navn på din kongesnog (det bør sælgeren afgjort vide).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har været oppe i en dyreforretning og de har en slange (snog). Problemet er, at den stakkels slange ikke har noget varme. Jeg har selv haft slanger i 10 år, så jeg ved at de har brug for varme, jeg har været oppe og sige det til dem flere gange, men nu er min tålmodighed brugt op og hvad gør jeg nu? Det er ca. 2 måneder siden de har fået den. Hjælp mig med at hjælpe den.
Anne Vorsaa, Vordingborg

Svar:
Hej Anne
Det er svært at foreslå nogen ”mirakelkur”, der får dyrehandleren til at passe deres dyr ordentligt. Hvis man bliver for belærende og skolemesteragtig, så vil dyrehandleren ofte ”gå i baglås” og dernæst virke ret afvisende. Det er især et tillidsspørgsmål, hvor der skal opbygges gensidig respekt.
Men først og fremmest er det vigtigt, at du ved, nøjagtigt hvordan den pågældende slange skal passes, og hvad der er dens temperaturbehov. Ellers tjener det nok ikke noget fornuftigt formål at fortælle forretningen, hvor den skal passes. Dvs. du skal vide, hvilken art det drejer sig om, og hvilke krav den stiller til sine omgivelser. Nu har jeg ikke oplevet den pågældende dyrehandel, men i teorien kunne man godt forestille sig, at temperaturen er i orden, selv om der ikke er placeret et varmelegeme inde i terrariet. Men det er nu sjældent, at det er tilfældet! Du gør nok klogt i at måle temperaturen i terrariet. Men find ud af, hvilke krav arten stiller til terrariet. Prøv dernæst at etablere en fornuftig dialog med personalet i forretningen.
Hvis alle muligheder virker udtømte, og du føler dig på 100% sikker grund, hvad angår din viden om den pågældende slangeart, så kan du evt. sende et læserbrev til en lokalavis. Men du bør skrive det i en ordentlig og sober tone og holde dig til det rent faglige. Jeg vil mene, at du på den måde opnår mest.
Desuden burde det være en selvfølge, at slangens navn (og vel at mærke dens rigtige navn!) står på terrariet hos dyrehandleren. Det er det mindste, man som køber kan forlange!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel!
Jeg har for længe siden besluttet mig at anskaffe en kornsnog som min første slange.
Det terrarium, jeg har til den (jeg har ikke fået slangen endnu) har målene 125cm, 70cm, 60cm. længde, højde og bredde, og det er ved at blive fint indrettet.
Første spørgsmål er om der er noget i vejen med at bruge brændt molér størrelse 1-3mm. (som egentlig er kattegrus) som bundlag til terrariet?
Jeg avler så fodermus ude i udhuset, men der sker simpelthen ikke noget, de avler ikke en pind! jeg har tjekket, at de er unge og raske, og der kan ikke være noget i vejen med hannen (hvilket jeg har prøvet før!) for jeg har fire hanner, som har prøvet at være sammen med hver hun, og der sker stadigvæk ikke noget, jeg håber du/i har en god kommentar eller et godt råd for jeg er simpelhen løbet tør for ideer!
Hilsen Russel

Svar:
Hej Russel.
Dit valg af slange (dvs. kornsnog) virker fornuftigt, og terrariet har også nogle passende dimensioner.
Jeg har aldrig brugt brændt molér som bundlag i et slangeterrarium. Vigtigt er det, at det ikke må støve, da det så kan give luftvejsproblemer. Men jeg mener nu heller ikke, at kattegrus støver, så på det punkt vil det nok være godt. Det er også udmærket, at kattegrus har en så effektiv sugende virkning, så slangerne temmelig ildelugtende afføring straks vil blive suget op, så man med en lille skovl eller en stor ske kan fjerne en lille del af dette bundlag. Normalt anbefaler jeg at bruge miljøstrøelse, som består af piller af hårdpresset savsmuld (ligner foderpiller!). Det har også en fremragende sugende virkning. Og miljøstrøelse, der har været berørt af afføring, kan smides i en kompostbeholder eller bruges direkte i et bed (hvis man bor i hus med have). Du kan se eksempler på anvendelse af miljøstrøelse i en fin artikel med titlen ”Indretning af terrarier til slanger”, som udkom i nr. 6 fra november/december 2002 af Nordisk Herpetologisk Forenings blad. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside http://www.nhf.dk hvis du da ikke allerede er medlem.
Derudover kan du også bruge et bundmateriale, der tager sig mere naturligt ud end miljøstrøelse, dvs. forskellige typer grus eller småsten. Det vil typisk være akvariegrus, der findes i mange udformninger, som kan være både dekorative og velegnede for slanger, men de har jo ikke kattegrusets og miljøstrøelsens sugende virkning. For akvariegrus o.lign. skal du være opmærksom på, at det skal have afrundede kanter (ikke skarpe kanter, som f.eks. granitstykker har), og det må ikke være decideret fint sand, som kan sætte sig mellem en slanges skæl. Husk at vaske akvariegruset først, da der kan være en masse snavs i det, som i dit terrarium vil kunne udvikle sig til støv. Men akvariegrus må du ikke vaske! Dette er blot nogle flere eksempler på egnede materialer, men dem har du måske allerede læst om! Der findes flere andre gode emner.
Det er svært for mig at pege på en konkret ting ved dit hold af mus, som måtte være forkert. Men nogle ganske få retningslinjer kan jeg da give, og måske er det på ét af de punkter, du kunne forbedre dit musehold. Der må aldrig være mere end én han i hvert bur. Du kan sagtens have blot én hun i buret, men hvis du have en optimal produktion, vil det være bedst med én han og fire hunner i hvert bur. Det er fint, at dine avlsdyr ikke er for gamle. Men derudover skal du altså også være tålmodig. Efter at du har sat en avlsgruppe sammen (hvor hunnerne ikke allerede er befrugtede), så vil det vare ca. 4 uger, før de første unger fødes, idet en hun går drægtig i 3 uger. I den ventetid skal du som sagt være tålmodig og ikke bytte om på individerne i avlsgruppen, for så vil de kunne stresses. Det er vigtigt at undgå stress.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg har en kongeboa på omkring 60 cm.
1. Vi er i tvivl om det er en dreng eller en pige. Hvordan ser man det?
2. Hvor hurtigt vokser de?
3. Hvor tit skifter de ham?
4. Den spiser en lille mus ca. hver 6. dag. Er det normalt eller får den for lidt eller for meget?
5. Vi har i terrariet et paradistræ som den ligger i/på. Er det ok?
6. Vi har læst at den helst skal ha’ døde foderemner, men indtil nu har den fået lov til at få dem levende. Er det ikke ok?
7. Er der andet den kan spise udover mus når den ikke er længere end den er lige nu?
8. Findes der nogen danske bøger på markedet om kongeboaer? Vi har en på engelsk der hedder: The guide to owning a red tailed boa.
Tak for en god brevkasse.
Annette Sørensen, Brøndby

Svar:
Hej Annette.
1. Der findes en ganske sikker metode til at kønsbestemme slanger, men den kræver en vis erfaring. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags ”standard-enhed” til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder ”antal underhaleskæl”, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. Hvis sonden hos en kongeboa når ud i en længde af 9-12 underhaleskæl, så er det en han. Det vil være en hun, hvis sonden kun når 2-4 skæl ud. Der findes en hjemmeside med gode billeder af hele processen, så du kan se, hvordan du skal sondeteste en slange. Der er også en beskrivelse af den, men den er skrevet på engelsk. Hjemmesiden hedder:
http://www.pythons.com/probing.html
Hvis du melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening – se http://www.nhf.dk – vil der nok være et af vores medlemmer, der kan hjælpe dig med kønsbestemmelsen.
2. Kongeboaen er meget vidt udbredt i stort set hele Mellem- og Sydamerika, og den er en stærkt variabel slange, der er inddelt i ca. 10 forskellige geografiske underarter, som hver især har forskellig vækst og maksimumstørrelse. Nogle kan blive 4 meter lange, mens andre ikke engang bliver det halve. Boa constrictor imperator (også kaldet kejserboa) vokser hurtigt, mens Boa constrictor constrictor (den almindelige underart) er langsomtvoksende, og den sydlige Boa constrictor occidentalis vokser endnu langsommere. Desuden afhænger væksten af, hvordan de enkelte kongeboaer bliver holdt, og hvordan og hvor meget de fodres. Helt generelt betragtet vil en kongeboa i sit første leveår ofte vokse sig til en længde af 1 meter, men hvis den på det tidspunkt allerede har opnået en længde af 1½ meter, så vil væksten nok have været for voldsom pga. overdreven fodring. Store underarter kan i en alder af 2 år være blevet 1½ meter og måske 1,8 meter. Fra og med det tredje leveår vil den årlige vækst være dalet til omkring 10-20%, og derefter vil den procentuelle tilvækst være endnu mindre.
3. Hamskiftet hænger meget nøje sammen med slangens vækst, da det reelt er den eneste måde, den kan vokse på. Dvs. unge individers skifter oftere ham end voksne. En kongeboas allerførste hamskifte finder typisk sted efter 6-12 dage. I det første leveår kan en ung kongeboa undertiden skifte ham 6-10 gange, men det er ikke unormalt, hvis den har lidt færre på ét år. Dernæst falder hyppigheden markant, og med alderen vil det komme ned på 2-3 hamskifter pr. år.
4. Det lyder passende, hvis du giver boaen én mus, der ikke er helt udvokset, hver 6. dag.
5. Det er helt i orden at have planter (som f.eks. et paradistræ) i terrariet. Men efterhånden som slangen bliver større, vil der nok ikke være nogen planter, der kan overleve i et terrarium med en så stor og kraftig slange.
6. Hvad enten du fodrer med døde eller levende foderemner, så vil det være udmærket! Nogle holder sig helt til dødt foder, men jeg foretrækker, at slanger i det mindste somme tider får levende foder, hvorved de får trænet deres jagtinstinkt. En kvælerslange som en kongeboa er effektiv til at dræbe sit bytte ved strangulering, så det vil også være forsvarligt over for byttedyret. Det er for mig et godt argument for at fodre med levende bytte.
7. Udover mus vil du også kunne give din lille kongeboa andre unger af gnavere som f.eks. ørkenrotter og hamstre. Fugleunger vil også være gode.
8. Nej, der findes ingen dansk bog, der kun handler om kongeboaen. Men jeg kan anbefale denne tyske bog, der f.eks. kan købes hos den tyske specialboghandel Chimaira, www.chimaira.de
Binder, S. 2002. Boa constrictor. Natur und Tier Verlag, Münster. 96 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Vores søn vil gerne have en strømpebåndssnog. Efter at have læst jeres meget (!!) gode brevkasse, er vi blevet overbevist om, at det må kunne lade sig gøre, omend vi er 100% nybegyndere.
Vi har dog 4 konkrete spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på:
1) Vigtigst af alt - er der (eller kan der komme) lugtgener ved at have en
slange?
2) Vi vil gerne have en lille og rolig strømpebåndssnog, hvilken art vil I
foreslå og bør vi købe en eller to?
3) I skriver, at man bl.a. kan bruge guppy’er som føde. Kan andre små akvariefisk bruges, f.eks. zebrafisk mv. og kan man fodre med levende fisk, som sættes i bassindelen af terrariet?
4) Endelig vil vi gerne vide hvor dybt bassindelen i terrariet bør være.
Vi håber I kan hjælpe med ovenstående.
Henrik Cordua, Jægerspris

Svar:
Hej Henrik.
Jeg vil mene, at de forskellige arter af strømpebåndssnoge er stort lige velegnede terrariedyr. Men jeg kan godt lide den art, der har det latinske navn Thamnophis sirtalis, fordi den også æder små mus, og så har man bedre mulighed for at variere foderet.
Jeg synes, at I bør købe et par, altså en han og en hun.
Slanger har meget kraftige fordøjelsesvæsker, fordi de sluger deres bytte i hel stand, så derfor vil tænderne ikke gøre en del af forarbejdet. Det er nok en væsentlig årsag til, at deres afføring kan have en lidt strammere lugt end anden krybdyrafføring. Men ellers gælder den sædvanlige regel, at man bør fjerne klatterne (samt en lille del af det bundlag, som de ligger på) så hurtigt som muligt. Derved kan et slangeterrarium holdes stort set lugtfrit.
Forskellige akvariefisk vil være udmærkede som foder. Nogle snoge fanger behændigt levende fisk fra et lille bassin, hvorimod andre ikke er så skrappe. I må prøve jer frem! Hvis I fodrer med mange fisk, så vil jeg anbefale, at I somme tider givet snogene et tilskud af vitamin B1 (og også gerne andre vitaminer), fordi visse fisk indeholder et enzym ved navn thiaminase, der nedbryder B1-vitamin.
Vanddybden er ikke så afgørende, men jeg vil mene, at 5-10 cm vil være passende. Jeg vil stærkt anbefale, at bundlaget på landdelen holdes helt tørt for at undgå skælbetændelse og andre sygdomme.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Vi har lige anskaffet os en kongepython for 2½ måned siden. Han har spist 2 gange og er sund og rask. Men han har skiftet ham 3 gange... er det normalt og er det, fordi han bliver ved med at vokse..? Han er ca. 1½ meter nu. Skal vi egentligt have tilladelse fra politiet for at have en kongepython? Eller det begrænset til større arter?
Ursula Römer, Herning

Svar:
Hej Ursula.
Kongepythonen er en lille kvælerslange, og hvis din slange er 1½ meter lang, så er den bestemt fuldt udvokset. Den vokser stadig en smule, så derfor vil den fortsat skifte ham med jævne mellemrum. Det naturlige for et voksent eksemplar vil være, at den skifter ham omkring 3-5 gange årligt. Derfor er der noget galt, hvis din voksne kongepython allerede har skiftet ham 3 gange på 2½ måned!
Kongepythonen er kendt – eller snarere berygtet – for at have problemer med hamskiftet. Dvs. den kan i så fald skifte hammen i små stykker, fordi denne ikke løsner sig ordentligt. Når du skriver, at din kongepython har skiftet ham 3 gange, er det så 3 komplette hamskifter, eller har den blot kastet nogle stykker ad gangen? Måske har det reelt blot været ét eneste hamskifte, der har trukket meget i langdrag. Hvis en voksen kongepython har gennemført 3 komplette hamskifter på blot 2½ måned, så har jeg svært ved at forestille mig, at den kan have nået at danne ny hud til at erstatte den gamle afskudte. I sådanne tilfælde vil det resultere i, at slangens friske hud under den afskudte ham er helt lyserød, tynd og fugtig. Det er med andre ord det, der medfører sårdannelse, og det vil den have svært ved at overleve, hvis det sker på hele kroppen. Du skriver ikke noget om den slags problemer, så måske har der reelt ikke været tale om flere hamskifter i den korte tid, du har haft slangen.
Hvis en slange skifter ham for hyppigt (med de omtalte sårdannelser som konsekvens), er det typisk en følge af, at den har fået for megen B-vitamin. På den anden side kan hamskifteproblemer skyldes mangel på B-vitamin, eller at klimaet i terrariet er lidt for tørt (men det må bestemt heller ikke være for tørt, da det kan medføre f.eks. skælbetændelse).
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i nr. 2 fra marts/april 2002 haft en udmærket og detaljeret artikel om kongepython, som du burde læse, da den indeholder en masse gode råd og informationer, også om hamskifte. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm og gennem vores hovedside http://www.nhf.dk kan du også melde dig ind.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg er blevet forelsket i en slange, jeg så på Cypern! I ”Snake georges`s mini zoo”. Jeg ved ikke, hvad den hed, men mener at kunne huske navnet ”Elaphe schrencki schrencki”. Hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre at skaffe flere oplysninger og evt. priser på denne snog ville jeg blive meget glad!
Hvis jeg kunne få fat i denne slange, ville det så være en god begynder slange?
Mange hilsner Jonas

Svar:
Hej Jonas
Det helt korrekte navn for den slangeart, som du har set, er Elaphe schrenckii, og for den pågældende underart er navnet Elaphe schrenckii schrenckii (dvs. du manglede et ”i” i det sidste ord!). Den hedder på dansk russisk rottesnog.
Den skal i grove træk passes ligesom de amerikanske rottesnoge (inkl. kornsnog), som jeg har omtalt flere gange her i Dyrebrevkassen. Men du skal holde dig for øje, at den kan være en del mere sart end disse, og den bør gives en vinterdvale eller vinterhvile ved reduceret temperatur. Det er naturligt for arten at ”drosle ned” på den måde om vinteren, og mange russiske rottesnoge har særligt megen gavn af at fungere i en sådan årsrytme.
Hvis du ikke er en rutineret slangeholder, vil jeg nok anbefale dig, at du anskaffer dig en anden art af rottesnog (f.eks. en af de amerikanske arter), som generelt vil være ganske uproblematiske at holde og opdrætte – og de kan være meget smukke!
Priserne på forskellige rottesnoge veksler meget. Som et GROFT overslag vil russisk rottesnog nok koste i størrelsesordenen 500-700 kr., hvorimod de almindelige amerikanske arter ofte er billigere.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg har planer om at anskaffe mig et par strømpebåndssnoge, men jeg kunne godt tænke mig en bog om dem, sådan så jeg har lidt opslagsværker, men har ikke været i stand til at finde en. Det ville være rigtig rart, hvis I evt. kunne give mig en titel samt navn på forfatter eller forlag på en sådan bog.
På forhånd tak Pia

Svar:
Hej Pia
Det er positivt, at du gerne vil sætte dig grundigt ind i, hvordan strømpebåndssnoge lever og skal passes i terrarium, FØR du køber dem! Jeg vil sige med det samme, at der findes ingen dansksprogede bøger, der kun omhandler disse spændende slanger. Men HVIS du foretrækker at læse lidt litteratur på dansk, så var der en god artikel om strømpebåndssnogen Thamnophis sirtalis i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad november/december-nummeret fra 1997. Den kan du bestille gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk
Derudover er der flere gode bøger på tysk og engelsk, som følger:
Bourguignon, T. 2002. Strumpfbandnattern. Herkunft – Pflege – Arten. Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart. 160 sider.
Hallmen, M. & Chlebowy, J. 2001. Strumpfbandnattern. Natur und Tier Verlag, Münster. 191 sider.
Mara, W. P. 1995. Strumpfbandnattern im Terrarium. Bede-Verlag, Ruhmannsfelden. 93 sider.
Mutschmann, F. 1995. Strumpfbandnattern – Biologie, Verbreitung, Haltung. Neue Brehm Bücherei. Westarp Wissenschaften, Magdeburg. 162 sider.
Perlowin, D. 1994. The General Care & Maintenance of Garter Snakes & Water Snakes. Advanced Vivarium Systems, Lakeside. 71 sider.
Rossman, D., Ford, N. B. & Seigel, R. A. 1996. The Garter Snakes. Evolution and Ecology. Univ. Oklahoma Press, Norman & London. 332 sider.
Sweeney, R. 1992. Garter Snakes – Their Natural History and Care in Captivity. Balford, London. 128 sider.
Hvis du decideret ønsker at vide mest muligt om pasning og opdræt i fangenskab, og hvis du læser tysk nogenlunde, så vil jeg klart anbefale dig de tysksprogede bøger. Disse vil være billigst at købe i Tyskland. Det er en god tommelfingerregel, at bøger er billigst i det land, hvor de er udgivet. En god tysk specialboghandel med bøger om krybdyr og padder er Chimaira, som har hhv. flg. hjemmeside og emailadresse:
http://www.chimaira.de
frogbook@aol.com
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej. Gik og tænkte på at investere i en Konge Python, men ville lige hører om, hvad dimensionerne på et terrarie helst skal være. Og også lige om hvad for nogle slanger er egentlig dagaktive
Ole Hansen, Hvidovre

Svar:
Hej Ole.
En kongepython er en temmelig inaktiv slange og kræver derfor ikke megen plads. Til én voksen slange kan du faktisk klare dig med et terrarium på 100 x 50 x 50 cm (længde x bredde x højde). Til to dyr ville jeg anbefale en grundflade på 120 x 60 cm, så du har plads til mindst 2 skjulesteder.
Jeg synes, at det er fornuftigt, når du er på udkig efter gode terrarieslanger, der samtidigt er dagaktive. For der er jo mange af de slanger, som vi holder i fangenskab, der er nataktive eller overvejende nataktive, f.eks. kvælerslanger. Én vigtig årsag til deres natlige aktivitet ligger i deres byttedyrs aktivitet. Vi foretrækker generelt slanger, som æder gnavere – og de fleste gnavere er udpræget nataktive, undtagen egern. Mange slanger, der lever af firben og andre øgler kan være dagaktive (f.eks. pilsnoge), fordi mange øgler er dagaktive, men det er generelt ikke hensigtsmæssigt at købe specialiserede øgleædende slanger. Strømpebåndssnoge er decideret dagaktive, fordi deres byttedyr (vandlevende padder og fisk) hovedsagelig er dagaktive. Jeg har flere gange skrevet om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen, så dem kan du læse mere om i mine tidligere svar.
Desuden har vi trynesnoge, der i høj grad er dagaktive. Den art, som vi hyppigst ser i terrariekredse er vestlig trynesnog, Heterodon nasicus, som er et godt terrariedyr. Du kan læse en udmærket artikel om pasning og opdræt af denne trynesnog i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 1 fra januar/februar 2000. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside, www.nhf.dk hvor du også kan melde dig ind, hvis du da ikke allerede er medlem.
Tyresnoge, f.eks.arten Pituophis melanoleucus, er også ganske aktive i dagtimerne, og de skal passes på stort set samme måde som rottesnoge. Endelig må vi sige, at kornsnog og andre rottesnoge også i et vist omfang har dagaktivitet, men mange terrarianere oplever, at de især er aktive om natten. På mine rejser i U.S.A. har jeg flere gange iagttaget rottesnoge og tyresnoge i deres aktivitet midt på dagen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvor gammel kan en kornsnog blive. Og hvis den bider, skal man så have en stivkrampevaccination?
Sheila Ravn, Veksø

Svar:
Hej Sheila.
Som jeg tidligere har skrevet her i Dyrebrevkassen, så kan en kornsnog ofte blive op mod 20 år, men de kan undtagelsesvis blive over 30 år gammel.
Jeg har aldrig hørt, at et bid fra en ugiftig slange skulle kunne give stivkrampe eller lignende infektioner. En slange har aldrig gamle madrester mellem tænderne, da den sluger sig bytte helt – dette i modsætning til de fleste andre dyr, hvad enten de er kødædere eller planteædere!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg er en pige, der godt kunne tænke mig en slange. Jeg har overvejet kornsnog, strømpebåndssnog og mælkesnog.
Jeg ville gerne have at min slange var håndtam, men jeg har hørt at man ikke må tage den op for tit.
Hvor meget må den tages op?
Hvor meget skal den tages op for at blive tam?
Er der nogle slanger der bliver tammere end andre?
Mette, Brønshøj

Svar:
Hej Mette.
Jeg går ud fra, at du har læst om disse typer af snoge, som du omtaler, idet jeg f.eks. har skrevet om dem her i Dyrebrevkassen.
Du spørger, hvor meget man må tage de forskellige slanger op. Nu kan vi af gode grunde ikke spørge slangerne, hvor meget de gerne vil tages op. Men alligevel er jeg sikker på, hvad svaret ville blive, hvis vi kunne forstå, hvad de gerne ville fortælle os! Slangerne ville prøve at fortælle os, at de simpelthen helst ville have lov at være i fred og ro – og de ville meget gerne være fri for at blive taget op! Dét bør vi i videst muligt omfang respektere, da vi bør bestræbe os på at give dyrene de bedste levevilkår. Derfor er jeg ikke så begejstret, når du skriver, at du gerne vil gøre den tam. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis vores terrariedyr farer vildt omkring, når vi nærmer os terrariet, og vi bør også undgå, at dyrene gribes af panik, når vi engang imellem skal håndtere dem pga. rengøring i terrariet. Men jeg tror nu bestemt ikke, at dette vil blive et problem for dig, hvis du holder enten kornsnoge, strømpebåndssnoge eller mælkesnoge. De skal nok vænne sig til dig – og så bliver det endda på dyrenes præmisser.
På den anden side skal du selvfølgelig ikke have dårlig samvittighed, når det med jævne mellemrum bliver nødvendigt at flytte slangerne ved f.eks. rengøring og diverse helbredscheck.
Nogle slangearter er mindre vilde og mindre nervøse end andre. De tre slags, som du nævner, hører blandt de mindst nervøse, selv om strømpebåndssnoge nok er mere urolige end kornsnoge og mælkesnoge. Der findes en del andre slanger, der bliver meget nervøse og bider, når de forstyrres af et menneske.
Hvis det reelt er et kæledyr, som du ønsker dig, så bør du nok ikke satse på krybdyr.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej.
Jeg skal til at anskaffe mig min første slange. Jeg har snakket med min lokale dyrehandler om dette, han fortalte at en strømpebåndsnog eller en kornsnog er en god starter slange. Men hvilke af disse ville I forslå til et 128L akvarium? Ville nu helst havde en kornsnog, da den ser mest spænende ud i farverne.
Venlig hilsen Rune Edvardsen

Svar:
Hej Rune.
Både kornsnog og strømpebåndssnog er gode terrariedyr. Du har sikkert læst alle de råd om dem, som jeg tidligere har givet her i Dyrebrevkassen (hvis du ikke har læst dem, så burde du nok gøre det!). Der er også gode terrariebøger og i høj grad også artikler i Nordisk Herpetologisk Forenings blad, hvilket jeg også har berørt i mine tidligere svar. Så du har forhåbentlig dannet dig et godt indtryk af, hvad det vil sige at holde disse slanger.
Én væsentlig forskel ved terrariehold af hhv. kornsnoge og strømpebåndssnoge er FODERET. Strømpebåndssnoge lever i naturen overvejende af padder og fisk (selv om arten Thamnophis sirtalis også kan tage mus), mens kornsnogen æder mus og øgler. En kornsnog vil udmærket kunne fodres udelukkende med mus og andre smågnavere. Disse mus kan aflives, dybfryses, og så kan man tø et par mus op, når slangerne skal fodres, da det i reglen er let at få dem til at acceptere dødt foder. Mange terrariefolk finder dette en meget stor fordel, da det er nemt at købe mus. Gennem NHF vil du ofte kunne købe mus fra medlemmer, der avler dem, til en favorabel pris.
Hvis du også mener, at mus vil være lettest for dig at skaffe hele året rundt, så vil jeg mene, at et par kornsnoge vil være gode terrariedyr til dig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Slangens øjne er dækket af en hård hinde, hvorfor er den udviklet? Hvordan kan jeg beskrive slangens evolution/udvikling?
Lykke, Spjald

Svar:
Hej Lykke.
Den hårde hinde, som dækker en slanges øjne, er øjenlågene. De er nemlig sammenvoksede. Vi kan således sige, at en slange altid har lukkede øjne, men sagen er den, at øjenlågene er helt gennemsigtige.
Én fordel ved en sådan indretning er, at en slange ikke kan få større eller mindre urenheder i øjnene, som vi andre kan (til irritation og helbredsrisiko). Men hvis en slange først får en øjeninfektion (f.eks. via tårekanalen, lignende kanaler og deres tilknyttede kirtler), så kan situationen lettere blive kritisk for dens helbred, og den risikerer nemt at blive blind på det øje.
En slange kan pga. de sammenvoksede øjenlåg ikke blinke med øjnene. For en jagende slange er det vigtigt, at den ikke bliver opdaget. Dvs. i afgørende situationer, som nemt kan trække i langdrag, skal den ligge fuldstændigt stille, og enhver bevægelse kan afsløre dens tilstedeværelse og således spolere muligheden for at fange det potentielle bytte. Her kan det være en fordel, at en slange ikke kan blinke med øjnene.
Ligesom andre krybdyr skal en slange med jævne mellemrum skifte ham (hvilket er den døde hud), så den nye hud kan komme i anvendelse. Det er den eneste måde, at den kan vokse på. Når en slange er midt i et hamskifte, altså lige før den afskyder den gamle ham, bliver den mat og trist i farven. Det skyldes bl.a., at der nu er dannet luftlommer mellem den gamle og den nye hud. Slangen skifter også ham på øjenlågene. Under hamskiftet bliver disse ”mælkede”, altså gråhvide og slet ikke så gennemsigtige, som de ellers plejer at være. Derfor er slangens syn stærkt reduceret under hamskiftet. Det kan vi roligt kalde en ulempe for den, og den er derfor særligt udsat over for fjender. Det er grunden til, at en slange under hamskiftet er irritabel og skjuler sig meget.
Når du også spørger om, hvordan du kan ”beskrive slangens evolution/udvikling”, så lyder det som, at det er dine lektier i skolen, du bakser med! Det må vist være meningen, at du selv skal lave dem! Men jeg kortfattet at fortælle dig, at slangerne opstod for 100-150 millioner år siden ud fra nogle gravende, lemmeløse øgler. De første slanger var således gravende, underjordiske slanger, som nok har mindet om nutidens ormeslanger. Der lever i dag flere slags lemmeløse øgler (f.eks. stålormen), men slangernes forfader har ikke haft noget direkte slægtskab med dem.
Jeg synes, du skulle læse mere om slangernes oprindelse i denne gode bog:
Mattison, C. 2000. Politikens bog om slanger. Politikens Forlag, København. 192 sider.
Hvis du vil skaffe dig gode og pålidelige oplysninger om dette emne, så skal du lede i den seriøse litteratur, da Internettet nok ikke vil give dig så meget nyttigt i den forbindelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har lige nogle få spørgsmål angående slanger
1. Nogen gange ser jeg en slange i et blad eller et andet sted, som har fået skrabet dens skæl af snuden, så man kan se huden inden under, kan det ske, ved at den gnider snuden op ad glasset?
2. Hvor vidt muligt er det at anskaffe sig en boelens pyton (python boeleni)og er der nogen mærkbare problemer med den?
3. Jeg har tænkt mig at anskaffe mig en kornsnog, men siden den ikke kan være i et terrarium, når den er lille på grund af at den kan slippe ud igennem sydelågerne/den lille revne imellem skydelågerne, så derfor skal jeg have den i en foderboks, men det vil jeg helst undgå, så jeg vil gerne vide, hvor stor den skal være/hvor lang, for at den ikke kan komme ud?
Med venlig hilsen Russel

Svar:
Hej Russel.
1. Du har ret i, at vi undertiden kan se billeder af slanger med stødte snuder. Det skyldes typisk, at de pågældende slanger er meget nervøse og aggressive, så de hugger ind i ruden, når et menneske går lige forbi terrariet. Dens slags eksemplarer bør du undgå at købe, og hvis man har en slange, der kan finde på at hugge ind i ruden, så skal den have mest muligt ro, og den vil nok også have fordel af et særligt stort terrarium med mange gode skjulesteder, så den kan føle sig tryg.
2. Hvis var vist dig, der som ”Konfirmanden” spurgte om Boelens python (Morelia boeleni). Du kan finde mit svar her i Dyrebrevkassen. Du skal holde dig for øje, at det tager en vis tid at besvare alle de spørgsmål, som vi modtager. Denne python er ikke egnet for en begynder som du.
3. Det er en god idé at bruge skyderuder i et terrarium. Man bruger her de specielt fremstillede lister i E-profil til dobbelt skyderuder. Det er fantastisk vigtigt, at man bruger den glastykkelse, som listerne er beregnet til. Det betyder, at hvis de er beregnet til 4 mm glas, så bruger man 4 mm glas – og man må endelig ikke spare nogle få kroner ved at bruge 3 mm glas i stedet, for så bliver mellemrummet mellem ruder nemlig 2 mm større end normalt! Hvis du køber lister til 4 mm glas og så køber 4 mm glas til dem, så bliver mellemrummet mellem de to ruder kun 1,5-2,0 mm. Ingen kornsnogeunge kan klemme sig ud gennem en så tynd sprække!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg vil mægtigt gerne have en ganske almindelig snog, som findes her i Danmark. Men det må jeg ikke for min far og mor. Må man gerne fange snoge i Danmark eller er de fredet? Hvad spiser en snog? Og hvor meget plads kræver den?
Hilsen Slangeelskeren Cecilie

Svar:
Hej Cecilie.
Den danske snog er netop totalfredet og må ikke indsamles og holdes i fangenskab. Den er i øvrigt ret dårligt egnet til at blive holdt i fangenskab, da dens hovedføde består af padder, som også er fredede i Danmark. Derfor skal du ikke tænke på at holde danske snoge i fangenskab, men i stedet nyde dem i naturen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Har en dansk snog tænder?
Monika Egholm Jakobsen, Skibby

Svar:
Hej Monika.
Ja, en dansk snog har mange tænder, der er små, men meget spidse! I alt har den 130-140 tænder!! Alle slanger har tænder. Hvis f.eks. snogen ikke havde nogle tænder i munden, ville den ikke have nogen chance for at holde fast i en glat og slimet frø, som den griber med munden.
Således har hugormen og andre giftslanger mange, mange flere tænder i munden end blot de to forstørrede gifttænder.
Hvis du vil vide mere om snogen og de andre danske krybdyr og padder, så burde du læse denne bog:
Fog, K., Schmedes, A. & de Lasson, D. R. 1997. Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gads Forlag, København. 365 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
findes der slanger i Portugal
er der nogle giftige iblandt
Ole Hansen, ODDER

Svar:
Hej Ole.
Ja, der findes en del slangearter i Portugal, men langt de fleste er forskellige ufarlige snogearter. Der findes én hugorm, der er vidt udbredt i landet, nemlig Latestes hugorm, der har det latinske navn Vipera latasti, men det er temmelig sjældent, at man træffer den i naturen. Den er lille (ikke meget mere end 50 cm), kraftigt bygget, har en opadbøjet snudespids og har ned ad ryggen en siksagstribe, som adskiller den fra andre portugisiske slanger.
I de kolde bjerge i det nordligste Portugal lever en meget sjælden hugorm, der hedder Vipera seoanei eller iberisk hugorm, men det er højst usandsynligt, at du støder på den. Den er nært beslægtet med den danske hugorm.
Der findes i Portugal to svagt giftige snogearter (vi siger, at de er furetandede). Først er der øglesnogen (Malpolon monspessulanus), der er almindelig. Dernæst er der hættesnogen (Macroprotodon cucullatus), som kun ses ganske sjældent, da den fører en meget skjult levevis. Disse to arters gifttænder sidder langt tilbage i munden og har svært ved at komme i funktion, hvis en sådan snog skulle bide et menneske. Giften er ikke livsfarlig for mennesker, og desuden skal der en del til, før de bider os (man skal faktisk direkte gribe disse slanger).
Jeg vil anbefale dig at låne denne bog på biblioteket, da den vil være nyttig at have med på din tur til Portugal:
Arnold, E. N. & Burton, J. A. 1978. Krybdyr og padder i Europa. G.E.C. Gads Forlag, København. 270 sider.
For god ordens skyld kan jeg fortælle dig, at den sjældne hugorm Vipera seoanei fra Nordportugal i denne bog er betragtet som en underart af almindelig hugorm, Vipera berus, men det er nu som sagt meget usandsynligt, at du finder den på din ferie!
Du skal ikke regne med, at du kan finde nogle anvendelige oplysninger om Portugals slanger på internettet, men dér har du sikkert allerede ledt!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej Dyrebrevkasse. Vi er to 15-årige drenge som, så en brun slange ude i skoven i dag. Vi er rimeligt i tvivl om, hvad det er for en, men vi har en mistanke om at det muligvis kunne være en stålorm. Hvad kendetegner en stålorm? Ellers var det måske en hugorm, vi er ikke sikre.
Tusind hilsener Emil og Asge

Svar:
Hej Emil og Asge.
Det lyder helt klart som om, at I ikke har set en slange, men derimod en stålorm, som I også er inde på. Hugormen kan godt være brun (hunner er lysebrune med mørkebrun siksakstribe), men den er ikke almindelig i en almindelig dansk løvskov. Stålormen er en øgle, der blot mangler ben. Der er flere måder at skelne en stålorm fra en slange, men jeg vil bare et par kendetegn her. Stålormen har bevægelige øjenlåg, hvilket vil sige, at den lukke øjnene, hvis man forsigtigt berører dem (det kan slanger ikke). Desuden har stålormen en lang hale, der er lige så lang som selve kroppen. Det betyder, at kloakåbningen sidder nogenlunde midt på dyret. Dog kan en stålorm godt smide sin hale (hvis den bliver forulempet eller bare bliver bange), og så vil halen somme tider ikke være helt så lang. Slanger har meget kortere hale, da den kun udgør ca. en tiendedel af slangens samlede længde.
I kan her finde en kort beskrivelse og et billede af stålormen:
http://www.nhf.dk/stalorm.html
Hvis I vil have en ordentlig og grundig information (det finder I nemlig ikke på internettet!), så skal I få fat i disse to bøger, hvor I også kan sammenligne stålormen med snogen og hugormen:
Bringsøe, H. & Graff, H. (red.) 1995. Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Jubilæumsskrift for Nordisk Herpetologisk Forening 1944-1994. Nord. Herpet. Foren., Køge. 133 sider.
Fog, K., Schmedes, A. & de Lasson, D. R. 1997. Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gads Forlag, København. 365 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej jeg er en 13årig pige der gerne vil have en slange, jeg har bestemt mig for en strømpe bånds snog. Jeg har tidligere læst i dyrebrevkassen, at den gerne vil have små-fisk/fiskestykker, men et af mine spørgsmål er, om jeg kan give den guppy (akvariefisk)til den, da den helst ikke skal have dybfrosne fisk? Hvilke fisk bruger man mest til at give den? Hvilke bundlag er det bedst anbefalet? Er en strømpe bånds snog til at røre ved/at sidde oppe med 5 min., hvor tit skal den have mad?
Hilsen nybegynderen Rikke Holmberg

Svar:
Hej Rikke.
Strømpebåndssnoge er velegnede terrariedyr, hvilket jo også fremgår af mine tidligere svar her i Dyrebrevkassen. Hvis du kan få fat i den art, der hedder Thamnophis sirtalis, så vil det være godt, for den æder også mus. Det er godt at kunne fodre så afvekslende som muligt.
Når det gælder fodring med fisk, så vil jeg klart anbefale, at du fodrer med hele småfisk med ben og indvolde, da de indeholder en masse nyttige vitaminer og mineraler. Der opstår meget ofte mangelsygdomme, hvis man overvejende fodrer med filet (altså stykker af rent fiskekød), men til en afveksling kan du godt give snogene lidt filet.
Men visse typer fisk indeholder B-vitaminase, hvilket er det enzym, der nedbryder B-vitamin. Det er typisk fede fisk som indeholder dette enzym. Også ved dybfrysning af fisk kan det ske, at en del af B-vitaminerne ødelægges. Ved afvekslende fodring med forskellige slags fisk (og de andre foderdyr, som jeg her nævner) kan du forebygge den slags problemer.
Tillige kan du let forebygge sådan en mangelsygdomme ved at sprøjte et godt vitaminpræparat ind i foderet. Det kan være et vitamin- og mineralpulver specielt beregnet til krybdyr. Det vil sikkert indeholde en god portion B-vitamin, men du skal selvfølgelig checke deklarationen over de enkelte bestanddele. Det er også godt, hvis der er vitamin D3. Når du har vænnet snogene til at æde dødt foder, kan du omkring hver 14. dag eller hver tredje uge sprøjte vitaminer ind i en død fisk, som de så skal æde
Ofte er det også muligt at få strømpebåndssnoge til at æde regnorme, hvilket er et fremragende og meget nærende foder.
Det vil være en god idé at drysse lidt vitamin- og mineralpulver på foderdyrene i ny og næ. Det pulver bør bl.a. indeholde D3- og B-vitamin.
Voksne strømpebåndssnoge kan du fodre én gang om ugen, hvor du giver dem så meget foder, de nu ønsker.
Bundlaget bør være tørt, og der er mange muligheder for, hvilke typer du kan bruge. Hvis det skal se naturligt ud, kan du bruge akvariegrus med afrundede kanter. Du kan også benytte bundlag, der er lettere at holde rene, såsom træflis, høvlspåner eller nogle specielle piller af sammenpresset savsmuld (de ligner foderpiller til kaniner). Hvis du bruger høvlspåner, skal de være støvfrie, så de ikke giver luftvejslidelser. De tre sidstnævnte emner vil suge ekskrementer op, og derefter kan du fjerne de tilsnavsede dele af bundlaget og smide det i en kompostbeholder (hvis du og dine forældre bor i hus med have).
Du kan da godt håndtere en strømpebåndssnog i ny og næ, navnlig hvis det er nødvendigt pga. f.eks. rengøring i terrariet. Men du skal vide, at slangen faktisk ikke bryder sig om at blive taget op, da den helst vil forblive i fred og ro inde i terrariet. Jeg synes, at vi skal respektere, at de helst vil holde en vis afstand til os mennesker, selv om de sagtens vil kunne vænne sig til, at du går lige uden for terrariet, og at du f.eks. fodrer, skifter vand og gør rent hos dem – og en begrænset håndtering skader ikke!
Jeg vil klart anbefale dig at købe flere strømpebåndssnoge (typisk 2-3 dyr) i stedet for blot én.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg og min kæreste har to kongepyton, vi har hørt, at når de er 130 cm, skal man meddele politiet, at vi har dem? Hannen af de to er ca 125 cm. Kan de godt finde på at lade være med at spise noget, hvis byttet er for lille? Den store fik nemlig et udvokset teddyhanster 3 dage efter, vi fik den, og den har ikke spist siden.
Margit Jensen Larsen, Gråsten

Svar:
Hej Margit.
Nej, I har bestemt ikke pligt til at underrette politiet om, at I har kongepythoner, da denne art slet ikke er omfattet af forbud eller lignende restriktioner under dyreværnsloven! Hvis I gerne vil læse mere om de relativt nye regler vedr. hold af eksotiske dyr, så kan I læse disse to afsnit fra Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside:
http://www.nhf.dk/nyhed3.html
http://www.nhf.dk/nyhed5.html
Flere gange har vi desværre oplevet, at politiet har haft et for ringe kendskab til de nye regler, og her har Nordisk Herpetologisk Forening kunnet gøre indflydelse gældende, til gavn for vores medlemmer.
Kongepythoner kan være kræsne og svære at få til at æde netop den type gnavere, som de får tilbudt. Her kan det være meget gavnligt at prøve med forskellige typer gnavere, f.eks. mus, små rotter, ørkenrotter, hamstre eller natalmus. Det plejer ikke at være afgørende, om byttedyret er lidt mindre end sædvanlig. Det er meget afgørende, at der er fred og ro i terrariet, og at slangen håndteres mindst muligt, for den vil jo helst ligge for sig selv uden at blive taget op – og det bør vi respektere.
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i nr. 2 fra marts/april 2002 haft en udmærket og detaljeret artikel om kongepython, som du burde læse, da den indeholder en masse gode råd og informationer. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Jeg har købt en kongepyton, som jeg får i morgen. Men jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber I kan svare på. Jeg har 2 varmepærer i terrariet og et uv-rør. Jeg har hørt at alt lys skal slukkes om natten, for at der kommer stuetemperatur i terrariet. Er det rigtig? Eller er det kun varmepærerne der skal slukkes, og så uv-røret konstant tændt?
Med venlig hilsen Jeppe

Svar:
Hej Jeppe.
Kongepythonen er en nataktiv slange og er faktisk ligeglad med, om der er lys i terrariet om dagen, hvor den alligevel skal sove. Men jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en almindelig terrariebelysning hos den, så du kan få lidt glæde af selve terrariet om dagen. UV-røret er overflødigt, da en kongepython ikke får UV-lys i naturen og derfor ikke har behov for det. Du skal helt klart slukke for lyset om natten. Normal stuetemperatur om natten er udmærket, og her er det næppe nødvendigt at tænde for specielle varmekilder.
Jeg vil lige understrege, at du naturligvis skal give slangen nogle terrarieforhold, så den kan udfolde sin naturlige adfærd. Da den er nataktiv og gerne vil skjule sig om dagen, skal du derfor give den et godt skjulested på bunden. Jeg ved godt, at du således nok ikke vil se særligt meget til den om dagen. Men her er det vigtigst, at vi holder slangen på dens præmisser, så den kan føle sig tryg og vel tilpas.
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i nr. 2 fra marts/april 2002 haft en udmærket og detaljeret artikel om kongepython, som du burde læse. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside: www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej
Kan I hjælpe mig med en pasningsvejledning til en Paradissnog (Chrysopelea Ornata)?
Rasmus Olsen

Svar:
Hej Rasmus.
Paradissnogen eller på latin Chrysopelea ornata er en smuk slange, hvilket begge navne antyder. Maksimumlængden ligger på godt 1 meter, og det er en udmærket størrelse til stueterrarier. Den er vidt udbredt i store dele af Sydasien, hvor vi finder den klatrende i buske og træer.
En paradissnog er svagt giftig, idet den er furetandet. Giften er ikke farlig for mennesker, men du bør håndtere sådan en slange med forsigtighed og undgå at blive bidt. Arten virker ikke særligt aggressiv.
Den har vist sig at være et udmærket, holdbart og interessant terrariedyr, men først og fremmest skal du sikre dig, at de slanger, som du vil købe, er i god stand og er raske. Dvs. du skal selv foretage en kritisk og grundig vurdering af dyrene. Jeg synes, du bør købe flere eksemplarer. Du skal tilbyde dine paradissnoge et højt og halvfugtigt terrarium, hvor der er rige klatremuligheder i form af grene og levende planter. I modsætning til mange andre slangeterrarier kan du her skabe et smukt og frodigt interiør. Men vegetationen må ikke gøre indretningen for ”lukket”, idet der skal være lyse og åbne partier i indretningen, hvor der f.eks. er en varmelampe. En lufttemperatur på 25-28  C vil være passende, men under varmelampen skal temperaturen være væsentligt højere.
Hold en høj hygiejne i terrariet ved hele tiden at fjerne slangernes afføring, selv om det er svært at finde alt sammen i et beplantet terrarium.
En vigtig ting er foderet, fordi de fleste trælevende snoge er svære at få til at æde andet end øgler og padder. Men paradissnogen er en positiv undtagelse, idet det er ganske let at få den til at acceptere små mus. Af og til vil det også være meget sundt for dine paradissnoge at æde fugleunger.
Navnlig i tyske terrariebøger kan du finde flere oplysninger om paradissnogen i terrarium. Det vil også være en god idé at søge på dens latinske navn, Chrysopelea ornata, på internettet, men så skal du være klar over, at det ofte er nødvendigt at tage den slags oplysninger med store forbehold og være meget kritisk over for dem.
Held og lykke med denne interessante snog!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hej ekspertpanel!
Jeg vil lige høre om der er nogle mærkbare problemer ved hold af en boelens pyton, for jeg synes det er en meget flot slange og er garanteret meget spændende at holde.
På forhånd tak!! Hilsen konfirmanden.

Svar:
Hej konfirmand!
Du har ret i, at Boelens python, der har det latinske navn Morelia boeleni, er en smuk slange. Men det er meget svær at holde, og du skal have en solid pengepung med adskillige tusinde kroner for at få råd til den. Den lever i et køligt og vådt klima i New Guineas bjerge. Dens sorte farve absorberer bedre den meget sparsomme varme. Dvs. en parallel til den danske snog, der er sort, ligesom flere hugorme også er sorte. Det er således ikke nok, at du har fået meget store pengegaver til din konfirmation, men du skal også have en stor erfaring inden for hold af slanger. Dette i modsætning til næsten alle andre kvælerslanger, som er lette at holde og opdrætte, og som ofte er lige så smukke (men i andre farver og mønstre).
Hvis du stadig er nysgerrig for at vide mere om denne specielle python, så bør du anskaffe dig den artikel om den, som tidligere blev bragt i Nordisk Herpetologisk Forenings blad. Det var i nr. 3 fra maj/juni 1999, og det kan du bestille og købe gennem foreningens hjemmeside, www.nhf.dk
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Hvad har en afrikansk klippe-python slange som fjende?

Svar:
Hej!
Klippepythonen, der er vidt udbredt i hele Afrika syd for Sahara, hører blandt de helt store kvælerslanger, som du sikkert er klar over. I voksen tilstand har den således ikke mange naturlige fjender. Mennesket er afgjort den alvorligste fjende for en klippepython, uanset om det gælder unge eller voksne pythoner. Lokale afrikanere udnytter og eksporterer dem til skindindustrien, og de spiser også kødet. Endelig dræber de også utallige slanger af frygt og overtro. Men efterhånden begynder enkelte farmere at indse, at klippepythoner æder virkelig mange mus og rotter, så de lader pythonerne være i fred.
Derudover hænder det til tider (sjældent), at voksne dyr falder som bytte for leoparder. Vortesvin og i sjældnere tilfælde vildsvin kan finde på at grave sig ned i klippepythoners jordhuler og kan i visse situationer bide dem ihjel og æde dem, men så er slangerne nok ikke mere end halvvoksne. Store nilkrokodiller kan i ny og næ tage en større klippepython, men det er ikke ofte, at de to arter mødes. Endelig skulle det for mange år siden være observeret, at en flok gribbe hakkede og rev voldsomt i en klippepython, som måske ikke overlevede dette angreb.
Unger af klippepython ædes derimod af mange dyr såsom rovfugle, andre større kødædende fugle og et væld af de kødædende pattedyr (navnlig rovdyr, Carnivora). Varaner kan også grave sig ned i klippepythoners jordhuler og således æde slangerne, hvis de ikke er for store.

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Spørgsmål:
Jeg går og tænker på at anskaffe en kornsnog. Jeg har allerede et terrarium med målene 78x38x32, så jeg ville spørge om det er stort nok til et enkelt eksemplar?
Tim Ingerslev, Søborg

Svar:
Hej Tim.
Ja, jeg synes, at de dimensioner er acceptable. Jeg har tidligere her i Dyrebrevkassen skrevet en masse om kornsnog. Hvis du ikke allerede har læst det, så synes jeg, at du skulle gøre det. Du kan finde oplysningerne ved at søge på tekststrengen ”kornsnog” i de to afsnit med spørgsmål/svar om slanger.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
 

TILBAGE TIL OVERSIGT · TIL TOP