|
VIL
DU KENDE FACTS OM MANX-KATTEN?
Manx-katten er en igennem tiderne misforstået race. Myterne er utallige på
grund af fejlopdræt og misbrug i forskningen. En ting er sikker - nemlig,
at den oprindelig stammer fra øen Isle of Man.
Allerede i 1950-erne "knækkede" en italiensk forsker koden m.h.t.
arvelighedsgener for bl.a. haleløshed hos denne race.
På trods af dette har man i årtier fra race-klubbernes side søgt en
standard, der krævede en DEFEKT. Mange mener stadig, der helst skal være
et "hul i stedet for hale". Dette er ikke korrekt!
Der bor en manx-opdrætter på Orø, som har viet over 30 år af sit liv på
at rense ud i racen, så den ægte manx-kat nu igennem mange generationer
har leveret sunde, raske og dejlige killinger - haleløse, stumphalede og
langhalede.
Det har været en stor udfordring - og sommetider mod alle odds på grund af
myter og misforståelser. Else Lüders på Orø har studeret genetikken
omkring haleløshed osv. meget nøje - og har så godt som 100% check på
Manx-kattens arvelighedsmønster, fysisk som psykisk. Gennem
"selektiv" avl er racen nu gennem mange generationer blevet
fin-pudset og Quintessensa-opdrættet har været mere end 6 gange gennem
alfabetet m.h.t. stamtavlenavne - og en hel del dejlige, sunde killinger er
eksporteret til mange lande i Europa.
Udfordringen har bl.a. bestået i, at f.eks. med hensyn til farver på
katte, ved man med 100%25 sikkerhed, at eksempelvis parring af 2 sorte katte
ikke kan give stribede killinger, men eksempelvis 2 stribede katte kan godt
bl.a. få sorte killinger.
Sådan er det ikke med arveanlæggene for haleløshed.
Hos Manx-katten kan man ikke "bare" parre 2 haleløse katte og
forvente haleløst afkom, men alle former for halelængder. For at modvirke
defekter som følge af overtypning ("hul i stedet for hale") med
deraf følgende risiko for rygmarvsbrok eller manglende styring af blære-
og tarmfunktion, er man NØDT TIL at selektere hårdt.
Det er dog ikke kun graden af haleløshed, der kendetegner en Manx! Den er
kraftigt bygget, har kort næse og lange bagben. En Manx behøver ikke halen
for at være adræt - den er nemlig stærk, spændstig og præcis i sine
bevægelser under jagt og leg.
Den trives såvel udendørs, naturligt - som i en lejlighed, hvor den har
mulighed for lidt udfordring. Den kommunikerer og spinder meget og er god
også i børnefamilier, hvor respekten er gensidig mellem den og børnene.
Manx-katten er venlig, intelligent, naturligt fungerende og meget
charmerende - har stor "personality", og kommer den fra en god
opdrætter er den fysisk og psykisk sund.
En ægte Manx behøver heller ikke halen for at understøtte kropssproget -
den viser så udmærket sit humør uden......
Jeg håber, jeg hermed er medvirkende til at aflive de triste, gamle myter,
der har floreret om den "Rigtige" Manx-kat, som faktisk bliver
avlet med god samvittighed og sund fornuft.
Den har altså ikke ret meget at gøre med f.eks. Reersø-katten, hvor man
ikke kører bevidst selektiv avl.
Jeg har selv erfaring med Manx-katte - og kan varmt anbefale denne skønne
race. Og det skal tilføjes, at jeg ikke selv er hverken opdrætter eller
sælger af racen, blot tidligere ejer.
May-Britt Perlt
Yderligere oplysninger og evt. salg:
May-Britt Perlt, tlf. 56326026 eller Else Lüders, tlf.: 59470270
TIL
ANDRE ARTIKLER OM KATTE
|