Fri som fuglen
Inden man beslutter sig for at anskaffe sig en fugl, skal man gøre sig nogle overvejelser. En fugl hører ikke hjemme i et bur. Skal man holde fugle i fangenskab, bør man holde dem i et voliere. Man kan ikke nøjes med at holde én fugl. Man skal holde fugle parvis. En fugl har nemlig brug for en mage. Er den helt alene, vil den kede sig, være frustreret og deprimeret. Fugle pipper og laver en masse lyde - og man kan ikke bare bede dem tie stille. Man bør sætte sig grundigt ind i den pågældende fugls pasning og pleje. Det er en god idé at kontakte Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, der kan være behjælpelig med råd og vejledning.

Volieren
Ligesom en hund skal ud at gå tur hver eneste dag og bruge benene, så skal en fugl have motion og bruge vingerne hver eneste dag. En indendørs voliere til 2 kanariefugle eller 2 undulater skal mindst være 1 m lang, 70 cm bred og 70 cm høj og meget gerne meget større. En voliere må hellere være for stort end for småt, og det skal altid være firkantet. Det indendørs voliere placeres bedst i et lyst hjørne uden træk. Har man volieren udendørs skal der være læ, og fuglen skal kunne komme i ly for regn m.m. Man kan bygge et hus eller man kan overdække volieren. Fuglen vil føle sig mere tryg, hvis tre af siderne og loftet er dækket til, så kun forsiden er af metalgitter. Vil man have fuglene til at yngle, skal de have en kurverede og noget redemateriale (dun, fjer, kokostrævler, små kviste).
Derudover skal volieren udstyres med siddepinde, så fuglen har mulighed for at flyve fra pind til pind. Nogle af pindene skal være så højt placeret, at fuglen har mulighed for at sidde højt til vejrs og holde øje. Fugle kan nemlig bedst lide, hvis de kan betragte det hele - og os - fra oven. Der skal ikke være alt for mange pinde, da der også skal være plads til, at fuglen kan flyve lange strækninger uden alt for mange forhindringer. Ude i naturen ville fuglen flyve fra træ til træ. Siddepindene skal være naturgrene, der ikke er sprøjtede, f.eks. fra birke-, pære- og æbletræer. Der skal være et bundlag af groft grus, der indeholder vigtige mineraler og grit til fuglenes fordøjelse, og som samtidig er nemt at rengøre. Brug aldrig savsmuld eller sand, da det støver og kan forårsage luftvejsproblemer. Der skal der være en vand- og en foderskål, et "badekar", kalksten og skaller. Vand- og foderskål kan fastgøres i gitteret eller anbringes på volierens bund. Vand- og foderskål samt "badekar" placeres et sted, hvor der ikke er siddepinde lige ovenover, da de ellers hurtigt bliver svinet til af ekskrementer. Man skal sørge for, at fuglen ikke kan åbne lemmene i volieret eller på anden måde slippe ud og flyve væk. Man kan evt. lukke lemmene med små karabinhager. Man skal også sørge for, at der ikke kan komme dyr ind i volieret og skade fuglen. Volieret skal gøres rent minimum en gang om ugen. Vand- og foderskåle samt "badekar" skal gøres rent dagligt. Til rengøring af volieren er det en god idé at bruge varmt vand og en lille smule biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel. Sørg for at den indendørs voliere står i et rum, hvor der ikke bliver røget. Rygning og os er fugle ikke glade for.

Fjerdragten
Fjerdragten skal holdes i orden, og flere gange dagligt pudser fuglen sig. Fuglens meget bevægelige hals gør det muligt for fuglen at rense sig overalt på kroppen. Vind og vejr og regn er med til at holde fuglens fjerdragt i orden. Som et alternativ til dette kan man lave lidt kunstigt regnvejr med en blomsterforstøver til indendørs fuglen. De fleste fugle vil værdsætte dette. Dog er der nogle, der helst vil være fri, hvad de så bør blive. Udover regnvejr har fuglen brug for et "badekar" i form af en flad skål med vand, hvor den kan pjaske rundt og bade. Fuglene må ikke blive kolde, når de er våde, så kan de nemlig blive syge.

Selskabelighed
Fugle er meget sociale flokdyr, og de fleste arter bør absolut holdes sammen i par. I naturen lever fugle sammen i par, og hos nogle fuglearter hjælper hannen også med at ruge samt fodre ungerne. De fleste fugle kan man sagtens have flere par af i samme voliere - jo flere fugle man har, jo mere plads kræves der. Man skal være opmærksom på, at hanner og hunner ser ens ud hos nogle arter. Hos andre arter er det derimod meget nemt at skelne mellem en han og en hun, da der er forskel på størrelsen og fjerdragten.

Sundhedstegn
En sund fugl har klare øjne, den er ren omkring øjnene, næbbet og enden (gatåbningen). Fjerdragten er flot og glansfuld, og fjerene lægger tæt ind til kroppen. De må ikke være oppustede. Næbbet må ikke have misdannelser. Fuglen skal være i god stand - den må ikke være udmagret. Vær opmærksom på, at fugle kan blive angrebet af parasitter, og i meget sjældne tilfælde, af papegøjesyge. Papegøjesyge kan overføres til mennesker. Det er altid en god idé at kontakte Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op. Hvis man vælger at avle på sin fugl, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Dette kan f.eks. være fjerplukning eller næbproblemer. Sådanne sygdomme eller defekter, bliver nemlig nedarvet til ungerne.



Foder
Jo mere alsidig kosten er, jo bedre er det for fuglen. Fuglen skal dagligt have en frøblanding af en god kvalitet, der passer til netop dén type fugl man har samt grøntfoder og frugt. Grøntfoder kan f.eks. være mælkebøtteblade, gulerødder, agurker, salat og bær. Nogle fugle sætter stor pris på forskellige insekter, f.eks. melorme, fluer og fårekyllinger. Man kan enten købe insekter hos dyrehandleren eller man drage ud med sommerfuglenettet og fange dem selv. Fugle i udendørs et voliere fanger ofte selv insekter. Derudover skal fuglen skal have vitamin- og mineraltilskud en gang om ugen.

Økologi
Husk altid, at grøntfoder helst skal være økologisk. Og hvis man selv plukker græs, grene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos fugle vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor.

Godbidder
Som godbidder kan man bruge nødder, et stykke salat eller et stykke frugt m.m., som fuglen holder specielt meget af.



Latinsk navn: Estrildidae (pragtfinker). Fringillinae (egentlige finker).
Kønsmodenhed: 3-4 måneders alderen for undulater og 8-9 måneders alderen for kanariefugle.
Gennemsnitlig rugetid: Ca. 18 dage for undulaten og 13 dage for kanariefuglen.
Antal kuld om året: 1-2 kuld.
Antal æg pr. kuld: Kanariefuglen lægger ca. 4 æg, og undulaten lægger 4-6 æg.
Unger ved klækning: Nøgne og blinde. Ungerne kommer ud af ægget ved hjælp af en ægtand, der sidder forrest på næbbet.
Undulat- og kanariefugle unger forlader reden, når de er ca. 3-4 uger gamle.
Den ideelle alder for anskaffelse af f.eks. en undulat eller kanariefugl er 2-3 måneder.
Æg: Verdens største fugleæg bliver lagt af strudsen. Et æg kan veje op til 1800 g. Verdens mindste fugleæg bliver lagt af Jamaica-kolibrien, og det vejer ca. 0,4 g.
Levealder: Verdens ældste fugl, en sibirisk hantrane, blev 82 år gammel. Aldersrekorden for en undulat skulle efter sigende være 17 år. Kanariefugle bliver som regel 3-5 år gamle.
Vægt: Verdens tungeste fugl, den nordafrikanske struds kan veje op til 150 kg, men den letteste fugl, den cubanske humlebikolibri kun vejer 1,7 g. Kanariefuglen vejer ca. 29 g.
Længde: Verdens største fugl, den nordafrikanske struds, kan blive op til ca. 2,5 m høj. Verdens mindste fugl, den cubanske humlebikolibri er kun ca. 6 cm lang. Kanariefugle bliver i gennemsnit 12 cm lange, og undulater bliver i gennemsnit 18 cm lange.
Fart: De hurtigst flyvende fugle er ænder og gæs. Den amerikanske vildand kan f.eks. nå op på over 100 km/t.
Farver: Fugle findes i mange forskellige farver.
Fugle er aktive tidligt om morgenen og om eftermiddagen.
Fugle er plante- og insektædende.
Mærkning: Nogle opdrættere ringmærker fuglenes unger. Der er ikke noget krav om, at fuglene skal være ringmærkede. Er fuglen ringmærket, skal man holde øje med, at ringen ikke begynder at lukke for blodomløbet.
Stambøger: Nej.

TIL TOP