|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Ål
Latinsk navn: Anguilla anguilla

Ålen lever i Nordatlanten
samt Middelhavet.

Ålelarver er glasklare og pilebladsformede. Fra Sargassohavet føres de
af Golfstrømmen til Europa på deres 2-årige færd. I kystfarvandene ud
for Europa forvandles de til glasål, hvorefter de søger ind i fjorde,
vandløb og søer
Under opvæksten kaldes ålen gulål på grund af den gullige bugside. Når
ålen er mellem 6 og 16 år gammel, sker der en stor ændring af dens
udseende. Hovedet bliver smallere, øjnene større, og farven ændres fra
at være gul til at være sølvskinnende. Nu kaldes den for blankål.
Hanblankål bliver op til 50 cm lange og hunnerne op til 100 cm. Den
maximale vægt er 3,5 kg.
Ålen er en udmærket spisefisk med hvidt, fast kød. I Danmark er røget og
stegt ål nogle af vore nationalretter.

Ål, der lever i brakvand, er overvejende hanål, mens ål i søer oftest er
hunål.
Når ålen er nået blankålstadiet, svømmer den ud i havet for at gentage
færden til Sargassohavet.
Den kønsmodnes undervejs. Så vidt man ved, gyder ålen ingen andre steder
end i Sargassohavet.
Ålen jager kun om natten. Den lever af småfisk, rejer, frøer, krebsdyr
og snegle.
|