|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Tobis
Latinsk navn: Ammodytes tobianus

Tobisen lever langs
Atlanterhavets kyster, Nordsøen til Grønland samt i hele Østersøen.

Tobisen – eller sandgrævlingen, som den også kaldes – er en lang slank
fisk, der bl.a. kan kendes fra tobiskongen på, at den mangler de to
spidse tænder i ganen.
Tobisen bliver op til 30 cm lang.
Den er en fin spisefisk med hvidt delikat kød, som er let at udbene.

Tobisen lever fra 10 til 100 meters dybde, og den foretrækker grov
sandbund. Her graver den sig ned og gemmer sig, når faren lurer.
Tobisen bliver kønsmoden, når den er 2 år gammel. Hunnen gyder op til
30.000 æg pr. gydning. Æggene ligger på bunden og udklækkes efter tre
uger.
Tobisen lever af krebsdyr og fiskeyngel.
|