|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Sandart
Latinsk navn: Stizostedion lucioperca

Sandarten er almindelig i
Mellemeuropa og det vestlige Asien samt indført til England og det
sydlige Skandinavien.

Sandarten ligner en krydsning mellem en aborre og en gedde. Kroppen er
slankere end aborrens. Som noget specielt har sandarten nogle enorme
hugtænder mellem de mange små tænder. Kroppens farve er grønlig, og
ryggen er mørkere end siderne. Bugen er lysegrå. Desuden har der 7 til
10 mørke tværbånd fra ryggen og end over siderne.
Sandartens store øjne minder meget om kattens. Hannen adskiller sig fra
hunnen ved at have en højere pande og et knapt så rundt hoved.
Sandarten kan blive op til 130 cm og veje 15-18 kg.
Kødet er af god kvalitet – hvidt, fast, mildt og sødligt.

Sandarten er en ferskvandsfisk, men kan dog leve i have med lavt
saltindhold.
Den gyder i april og maj, hvor vandtemperaturen ligger mellem 12 og 15
grader. Hannen bliver kønsmoden i 2-4 års alderen og hunnen først i 3-5
års alderen.
Hunnen gyder op til 200.000 æg på 1 til 3 meters dybde.
Sandarten æder alle slags små fisk, den kan komme i nærheden af. Den
angriber byttet fra siden, slynger sit hoved fra side til side som
krokodillen, for derefter at sluge byttet helt.
|