|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Rødspætte
Latinsk navn: Pleuronectes Platessa

Rødspætten er udbredt i
den nordøstlige del af Atlanterhavet fra Nordnorge til Gibraltar.

Rødspætten kendes på sin brune, glatte overside med de to øjne og rækken
af benknuder bag øjnene. Undersiden er hvid og glat. Rødspætten er
højrevendt.
Den normale maximale størrelse og vægt er 50 cm og 2 kg.
Rødspætten er en værdsat spisefisk med hvidt, fast kød og en god smag.

Rødspætten lever på sand- eller lerbund ned til 200 meters dybde i
saltholdigt og køligt vand. Den har et glimrende syn i dagslys, men er
nærmest blind om natten.
Rødspætten bliver kønsmoden fra 4 til 6 års alderen. Om efteråret
nedsættes hunnens appetit, og fra januar til april gyder den op til
500.000 små æg.
Rødspætten lever af forskellige bunddyr, såsom små muslinger og orme
samt af småfisk.
|