|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Laks
Latinsk navn: Salmo salar
Laksen lever i
Nordatlanten samt i Europas og Nordamerikas vandløb.
Laksen er svær at skelne fra havørreden, men har følgende
karakteristika: Dens hoved er mindre, kroppen normalt slankere og
haleroden er tyndere, og sidst og ikke mindst gællegitterstavene på
forreste gællebue er stavformede. Karakteristisk for laksen er, at både
dens udseende og dens levevis ændrer sig flere gange i løbet af dens
liv. Efter at laksen vandrer fra vandløbene ud til havet, ændrer skindet
sig fra broget til sølvglinsende med enkelte sorte pletter. Desuden
bliver dens krop rundere og hovedet tilspidses.
Hanlaksen kan blive op til 150 cm lang og veje 40 kg. Hunnerne er op til
120 cm lang og vejer
20 kg.
Laksen er en højt værdsat spisefisk med fast, lyserødt kød.
Laksen er meget følsom overfor forurening, og den kræver rent, koldt og
iltholdigt vand.
Den bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil den er 2 til 4 år
gammel. Derefter vandrer den til elvens, åens eller flodens udmunding og
ud i havet, hvor den langsomt tilpasser sig saltvandet. Efter 1-3 år i
havet vandrer laksen tilbage til det vandløb, hvor den blev født, og
kaldes nu opgangslaks.
Under vandringen, der starter i april, indtager den ingen føde, men
tærer blot på de opbyggede fedtreserver. Laksen skifter igen udseende –
denne gang til yngeldragt. Hannen får stærke røde, blå og gule farver,
og på underkæben dannes en slags krog. Når hannen har befrugtet æggene,
foregår gydningen på gruset eller sandet bund, hvor hunnen med sin hale
gemmer æggene under dyndet. Efter gydningen er de totalt udmattede, og
næsten alle laksene dør hurtigt derefter. De få der overlever, svømmer
igen ud i havet og genvinder deres styrke. Kun 4-5% gennemfører to
gydninger.
Laks i ferskvand lever af småkrebs og småfisk. I havet lever den af
rejer, sild, brisling og blæksprutter
|
