|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Konksnegl
Latinsk navn: Buccinum undatum

Konksnegl er almindelig
udbredt i de danske farvande, samt langs kyster i Europa og i
Middelhavet.

Typisk for konksneglens kegleformede sneglehus er de spiralformede
ribber, som krydses vinkelret af lyse furer. Farven er lysebrun til
sandfarvet. Selve sneglen har en slags ånderør, siphonen, igennem
hvilket sneglen kan indånde rent iltet vand. Sneglen er hvid til støvet
rosa i farven.
Den normale maximale størrelse er på 11 cm.
Kødet smager udmærket, men har ofte en lidt gummiagtig konsistens, den
er en vigtig ingrediens i det franske køkken.

Konksneglen lever ned til 1200 meters dybde på sandet eller blandet
bund. På trods af det klodsede sneglehus bevæger den sig hurtigt og
ubesværet.
Efter parringen finder flere hunner sammen for at lægge deres æg. Æggene
lægges i kapsler, som hver indeholder fra 10 til 30 unger.
Konksneglen er i vidt omfang et rovdyr, der lever af orme og muslinger,
den er ofte ådselæder, der angriber døende eller døde fisk i
fiskenettene.
|