|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Hvilling
Latinsk navn: Merlangius merlangius

Hvillingen forekommer i
den østlige del af Nordatlanten.

Hvillingen mangler skægtråden. Den kendes på de spidse tænder og
overbiddet samt den sorte plet ved grunden af brystfinnen. Som mange
andre torskefisk har den tre rygfinner og to gatfinner. Farveskalaen går
fra lys ved bugen til mørk ved ryggen.
Den normale maximale størrelse og vægt er 65 cm og 3 kg.
Kødet er hvidt og velsmagende. Anvendes i England til favoritspisen:
Fish & Chips.

Hvillingen lever ofte tæt ved kysten og kan findes på alle dybder ned
til 200 meter.
I 3 til 4 års alderen er hvillingen kønsmoden. Den gyder i danske
farvande i marts og april og lægger 200.000 æg på en dybde fra 30 til
100 meter.
Hvillingen lever i store stimer, der som regel svømmer rundt og indtager
føde i nærheden af bunden, især over sandet og mudret bund.
Den lever af småfisk og mindre skaldyr. Af og til æder den også sin egen
art.
|