Chinchillaens bur
Buret til chinchillaen skal være rimeligt stort. Det bør mindst være 1 m langt, 1 m bredt og 2 m højt - en slags voliere. Chinchillaen elsker nemlig at klatre og springe. Bunden skal være af træ og overdelen skal være et metalgitter. Der skal være tag på buret! Buret skal minimum gøres rent en gang om ugen. Til rengøring af buret er det en god idé at bruge varmt vand og en lille smule biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel. Der skal være et hus/hule, som chinchillaen kan sove i, og et sandbad, så chinchillaen kan tage sit daglige "bad" i sandet. Den har brug for sandet for at pleje sin fine pels.
Derudover skal der være en drikkeflaske, så der altid er frisk vand, en foderbeholder, strøelse i bunden af buret, hø, halm, et løbehjul specielt til chinchillaer (alm. gnaverhjul er for små) og stiger og frugtgrene (brug kun æble-, pære- og morbærgrene) eller andre trægrene (fra pil, fyr, birk, bøg, ask eller eg) til at klatre i. Chinchillaen elsker, hvis buret er højt og indrettet med hylder m.m., som den kan klatre rundt på. Der skal også være gnaveting, da chinchillaen har behov for at gnave. Benyt aldrig aviser til at lægge i bunden af buret. Brug heller aldrig savsmuld, da det støver og kan forårsage luftvejsproblemer. Brug i stedet spåner og hø. Buret placeres bedst, hvis det står på et bord i et hjørne. Buret må gerne stå et mørkt sted, der er frit for træk. Temperaturen i rummet, må ikke kunne stige til mere end 25 grader, da chinchillaen ikke kan tåle for høje temperaturer. Chinchillaen sveder nemlig ikke. Sørg for, at buret står i et rum, hvor der ikke bliver røget. Rygning er chinchillaer ikke glade for. Da chinchillaen kun er aktiv om natten er det ikke en god idé at placere buret i soveværelset - med mindre man sover meget tungt.

Pleje
En chinchilla holder i det store og hele sig selv ren og pæn. Den skal have et dagligt bad - ikke med vand men med sand. Chinchillaen sandbader for at holde pelsen vedlige og fri for for meget lanolin. Man skal dog ikke lade sandbadet står i buret hele tiden. Chinchillaen skal kun have adgang til badet ca. 1/2 time om dagen. Sandet skal være speciel vulkansk aske - og aldrig almindeligt sand. Chinchillaen elsker sit sandbad og ruller sig veltilfreds rundt i det. Man klipper ikke chinchillaens kløer, og man må heller ikke klippe knurhårene, da chinchillaen bruger dem, når den bevæger sig rundt i mørket. Chinchillaer kan ikke få lus og lopper, fordi deres pels er så tæt, som den er. Hvis chinchillaen bider sig selv i pelsen, og der er bare pletter, kan det være et tegn på stress, eller det kan også være arveligt betinget "pelsbideri". Man skal være meget opmærksom på chinchillaens tænder. Tænderne vokser nemlig hele tiden, og man skal jævnligt checke, at de ikke er blevet for lange eller vokser forkert. Det største problem hos chinchillaerne er tandproblemer, hvor tænderne vokser forkert "slobbers". Det er en arvelig defekt. Hvis man opdager, at tænderne ikke vokser normalt, skal man hurtigt søge dyrlæge. Tænderne skal slibes på naturlig vis, så chinchillaen skal have æble-, pære- og morbærgrene at gnave i.

Selskab
Chinchillaen er et flokdyr. Man kan have én chinchilla, eller man kan have flere chinchillaer. Begge dele kan lade sig gøre. Man kan dog ikke have to hanner i samme bur, hvis der også er en hun, da de vil slås om hende. Nogle chinchillaer er mere glade for selskab end andre. Nogle vil decideret helst være fri for andre chinchillaers selskab. Har man flere chinchillaer i samme bur, kræver det et stort bur, så de kan være i fred, når de får nok af hinanden. Det er bedst med to hunner på samme alder eller f.eks. mor og datter. Har man kun en chinchilla, skal man tage sig meget af den om aftenen, så den ikke bliver ensom. Om dagen skal chinchillaen have fuldstændig fred og ro.

Sundhedstegn
En sund chinchilla har klare øjne, den er ren omkring snuden, ørerne og enden. Pelsen skal være blank, tyk og sund at se på, og den skal have et godt tandsæt. Chinchillaen må ikke have diarré eller nyse, og den skal bevæge sig sundt. Den skal være i god stand, men må ikke være fed. Det er altid en god idé at kontakte Den Danske Chinchillaforening 2, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op. Hvis man vælger at avle på sin chinchilla, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Dette kan være tandproblemer eller pelsbideri. Sådanne sygdomme eller defekter bliver nemlig nedarvet til ungerne.



Foder og mineraler
Chinchillaen er vegetar. Når chinchillaen spiser, sidder den på bagbenene, og holder foderet fast med én eller begge poter. Det er altid vigtigt, at chinchillaen får et godt foder, så den kan leve et sundt, godt og langt liv. Man skal bruge specielle chinchillapiller. Chinchillapillerne er hårdt at tygge på, så chinchillaens tænder bliver slebet, og det indeholder de vitaminer og mineraler, chinchillaen har brug for. Chinchillaen skal have adgang til chinchillapillerne hele tiden. Derfor er det bedst at købe en speciel foderbeholder. Når man fylder foderbeholderen op, skal dette gøres på samme tidspunkt her dag, da chinchillaen er et vanedyr. Derudover skal chinchillaen have groft hø, som skal hænge et sted, ikke ligge i bunden. Hø holder fordøjelsen i orden. Chinchillaen skal altid have adgang til frisk vand i en drikkeflaske.
Chinchilla må få lidt grønt udover chinchillapiller og hø - men kun i meget små mængder. Det kan f.eks. være mælkebøtteblade, græs og gulerødder. Men det må ikke være vådt eller fugtigt. Giv aldrig foder direkte fra køleskabet.

Tænderne vokser
Chinchillaens tænder vokser hele tiden. Derfor er det vigtigt, at den kan gnave i noget, der sliber tænderne. Her kan bruges pære-, æble- eller morbærgrene. Andre grene kan være giftige. Små stykker af ubehandlet fyrretræ samt gulerødder kan også bruges.

Økologi
Husk altid, at grøntfoder helst skal være økologisk. Og hvis man selv plukker græs, frugtgrene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos et lille dyr som chinchillaen vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor. Hø må ikke være muggent eller støve. Det kan nemlig være giftigt for chinchillaen.

Godbidder
Som godbidder kan man bruge nødder eller rosiner. Man må dog ikke give for mange nødder, for chinchillaen må ikke blive for tyk, kun et par stykker om måneden. Man må heller ikke give for mange rosiner, for chinchillaen kan nemt få forstoppelse i tarmsystemet og blive rigtig rigtig syg. Man kan også bruge et lille stykke sveske som godbidder. Det holder maven i orden.



Latinsk navn: Chinchilla laniger.
Kønsmodenhed: 5-7 måneders alderen. Brunsten varer ca. 3 dage hver 4. uge.
Drægtighedsperiode: ca. 111 dage.
Antal kuld om året: 2-3 kuld. Hannen parrer tæven igen samme dag hun har født eller dagen efter. (Det er dog ikke at foretrække, at chinchillaen får så mange kuld, da det er fysisk krævende for hunnen.)
Antal unger pr. kuld: 1-5 unger (gennemsnit 1-2 unger).
Unger ved fødsel: Pelsklædte med åbne øjne.
Ungerne skal være minimum 8 uger gamle, før de forlader moderen.
Den ideelle alder for anskaffelse af en chinchilla er 3-4 måneder.
Gennemsnitlig levealder: 8 år - men kan dog blive op til 18 år gamle.
Gennemsnitlig vægt: Ca. 450 g.
Gennemsnitlig længde: 20 cm uden hale.
Farver: Chinchillaer findes i flere farver. Den mest almindelige farve er mørkegrå med hvid bug. Pelsen er utrolig tæt. Der er ca. 20.000 hår pr. cm2.
Chinchillaen er aktiv i skumringen og om natten.
Chinchillaen er en gnaver.
Mærkning: Nej.
Stambøger: Ja.

TIL TOP