|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Gedde
Latinsk navn: Esox lucius

Gedden findes på den
nordlige halvkugle, over hele Europa, samt Nordamerika, fra De store
Søer til Alaska.

Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk. Den normale maksimale
størrelse er 1 meter og en vægt på 5-7 kg. Generelt bliver hunnerne
større end hannerne.
Gedden er let genkendelig på sin nærmest torpedoformede krop og det
brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinne er placeret over for
hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse
tænder i både kæberne og ganen.
Geddens farver varierer en del. De ældre gedder er normalt mørkere end
de unge. Geddens farvetegning er grønlig med gule pletter.
Kødet er ret delikat, hvis gedden afslimes inden tilberedningen.

Gedden er generelt en stationær fisk, men i større søer vandre den
mellem gydepladsen og jagtområderne. Den lever i søer, floder og elve,
men også i brakvand – f.eks. i Østersøen.
Den ”står” fuldstændig ubevægelig på lavt vand mellem sivene og venter
på byttet. Om vinteren trækker den ud på dybere vand.
Hannen er kønsmoden, når den er mellem 1 og 3 år gammel, hunnen når den
er 2-5 år. Gydeperioden er fra marts til maj, hvor vandtemperaturen er
på mellem 2 og 12 grader. Gedden kan gyde op til 250.000 æg.
Gedden æder stort set alt, der bevæger sig såsom vandfugle, snoge,
vandrotter og fisk – inklusive sine egne artsfæller.
|