|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Brisling
Latinsk navn: Sprattus sprattus

Brislingen som er
sildefisk, lever fra Nordnorge til Middelhavet.

Brislingen minder meget om silden, hvad farve og form angår. Imidlertid
kan man altid identificere den ved at føle på bugen, hvor skellene
sidder som små savtakker – deraf også navnet skarpsild. Både brislingens
skæl og øjne er større end sildens.
Den bliver fra 12 til 16 cm stor.
Røget brisling er en delikatesse i det meste af Europa.

Brislingen er en stimefisk. Den lever fra overflade og helt ned til 150
meters dybde.
Den starter allerede gydningen i januar og fortsætter helt frem til
juli. Hunnen gyder op til 15.000 æg pr. gydning. Æggene svømmer frit
rundt i vandet og klækker efter en uges tid. Kun en brøkdel af
brislingesmåfiskene overlever denne periode.
Først når brislingen er 3 år gammel er den
kønsmoden.
Brislingen lever af dyreplankton.
|