|
UDBREDELSE
· FACTS · LEVEVIS
Dværgmus eller havremus
Latinsk navn: Micromys minutus

Dværgmusen er udbredt i store dele af Europa, Sibirien, Korea, Japan og Kina samt i det meste af Danmark.

Dværgmusen er meget lille, snuden er kødfarvet og spids, ørerne er ret store og halen lang og nøgen. Ryggen er gulbrun, bugen hvid.
Dværgmusen måler 5,5-7,5 cm + hale 5-7 cm, den vejer 5-11 gram.

Dværgmusen lever på marker med højt græs, kornmarker og skovbryn med høj bevoksning, om vinteren også i høstakke og i lader.
Dværgmusen er en god klatrer, og bruger halen til at gribe om stængler og grene.
Om sommeren bygger den en kugleformet rede, der kan være ophængt mellem strå, 25-100 cm oppe.
Den får 2-3 kuld om året, med 3-6 nøgne, blinde unger. Ungerne åbner øjnene efter 8 dage, de dier i 14-16 dage og efter 16 dage klarer de sig selv.
Kønsmodne efter 4-5 uger. Levetid max. 2-4 år.
Dværgmusen lever af frø, korn og insekter.
-
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
-
Orden: Rodentia (Gnavere)
-
Familie: Muridae (Musfamilien)
TIL
TOP
|