|
Vores tamme høns stammer fra vilde junglehøns fra Asien. De vilde høns lever både i varme områder og i kolde områder i bjergene. Man har fundet vilde junglehøns i 2000 meter over havets overflade. Hønsenes tilpasningsevne er højst sandsynligt grunden til, at man kan holde høns næsten over hele verden. For ca. 8000 år siden begyndte man at tæmme de vilde junglehøns, og idag er tamhøns det mest udbredte og talrige husdyr. Hønsene kom til Danmark for ca. 2000 år siden. Der findes mange forskellige hønseracer. Man kan få høns, der vejer fra 1/2 kg og op til 6 kg. Hønsenes dag starter tidligt - allerede ved solopgang. De vilde høns sover i træerne, for at tilbringe natten i sikkerhed for rovdyr. Som regel holder de til i det samme træ hver nat. Høns er flokdyr, de lever som regel i flokke på ca. 10 høns, 1-4 haner og flere kyllinger og ungdyr. Flokken har deres eget territorium, som de forsvarer mod andre flokke. De vilde høns vil helst holde til i områder mellem skov og åbent landskab, der er nemlig læ og buske. Man mener, det var romerne, der målrettet satte ind på hønseavl for ca. 2000 år siden. Denne hønseavl resulterede i forskellige landhønsetyper - den danske Landhøne er en direkte efterkommer af disse høns. En god æglægger er den Hvide Italiener, der har domineret som æglægger igennem de sidste 30 år. Nu er man dog begyndt at krydse andre racer ind, for at få dem til at lægge brune æg. Oprindeligt levede hønsene frit rundt omkring på gårdene og i landsbyerne i mindre flokke, og passede stort set sig selv. De spiste hvad de fandt rundt omkring. De sidste 50 år er hønsehold blevet en stor produktion af æg og slagtekyllinger.
Hvis man gerne vil holde høns, kan man med god samvittig holde høns i haven. Så opfylder man nemlig hønsens ønske om læ og buske. Og græsplænen gør det ud for det åbne landskab. Godt nok får ens høns ikke lov til at sove i træerne, men istedet skal der så bare være siddepinde i hønsehuset, hvor hønsene kan tilbringe nætterne. Det passer også fint med en lille flok høns i haven - haven er så det lille territorium - akkurat som når de vilde høns lever i en lille flok i deres territorium. Der findes jo også høns på landet. Der er faktisk over 10.000 landmænd, der holder høns, men kun et fåtal, der har ægproduktion som hovederhverv. Høns har nogle naturlige adfærdsmønstre, og får de ikke lov til at "udfolde sig", kan de blive aggressive og ustabile, bl.a. kan hønsene finde på at "hakke" på hinanden, og trække fjer af hinanden. Høns har også behov for at støvbade. Støvet fjerner overskydende fedt fra fjerene og er et udtryk for velbefindende. Det er gaben, rystebevægelser, vingestrækninger og fjerdragtpleje også. Det er vigtigt, at hønsene har plads nok til at foretage vingebevægelser for ikke at få svage muskler og skøre vingeknogler. Der er rangorden i en hønseflok, og det er også vigtigt, at der er plads nok til udføre den. Nogle høns vil være underlegne, og nogle vil bestemme. Hvis der ikke er plads nok, så kan hønsene ikke true og vige, og det medfører, at hønsene bliver aggressive og fustrerede. (Følgende afsnit
indeholder oplysninger fra 1997.) Synssansen er den vigtigste sans for hønen, der dog har svært ved at bedømme afstande og er ret nærsynet. Til gengæld har den et udemærket farvesyn. En høne hører relativt godt, men den har en svagt udviklet lugtesans. Til gengæld har den en veludviklet smagssans. Næbbet og især næbspidsen er tæt besat med følelegemer, der hjælper hønen med at finde og optage føde, ligesom de afgør kvaliteten af et eventuelt materiale til støvbadning.
Der
findes i alt ca. 4 millioner æglæggende høns i Danmark. (1997.) |
