
|
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Bæverrotte
På et tidspunkt var sumpbæveren ved at uddø, da den blev jagtet pga. dens fine skind, men nu er der jo taget lidt sikkerhedsforanstaltninger i form af sumpbæverfarme. Sverige gik i gang med at lave sumpbæverfarme i 1930 og senere begyndte man også i Danmark. Under 2. verdenskrig holdt man sumpbæveren som husdyr. Man havde dem i stier som grise eller i et indhegnet område med et vandhul, som dog hurtigt blev til et mudderhul, hvis der ikke var noget gennemstrømmende vand. De var rimelig nemme at holde og billige i drift. De spiste nemlig overskudsfoder, og man fik pelsværk og kød fra dem. Man holdt dem rimelig mange i samme indhegning eller sti, men det medførte efterhånden, at der kom bylder i kødet. Man skulle derfor give dem mere plads for at undgå denne sygdom, men så var det pludselig ikke så rentabelt mere. Kødet skulle efter sigende smage udmærket - sådan lidt “kylling-agtigt”. I dag findes der kun et fåtal af hobbybesætninger i Danmark, og den store produktion, der engang var herhjemme, er ophørt, fordi det var svært at producere skind, der var gode nok. De nutriaskind, er bliver solgt på pelsauktionerne nu, kommer fra Sydamerika og Polen.
|