Standby-øvelsen lærer hunden at forholde sig i ro, når føreren gør det.

At forholde sig i ro skal læres. Det er selvfølgelig svært at være en ung hund fuld af krudt og ballade og så skulle forholde sig i ro. Derfor er denne øvelse god, da den lærer hunden - på en positiv måde - at være på det, som jeg kalder for ”standby-funktion”.

Begynd med at træne i korte sekvenser og husk altid at afbryde træningen, mens du har succes. Afbryd med at sige ”fri” og gå langsomt væk fra stolen.

I starten sidder du blot 20 sek. på stolen - hvis hunden vel og mærke forholder sig i ro. Se ikke på hunden, da øjenkontakt i sig selv er en belønning for den adfærd, hunden udfører netop nu.

Ros hunden (evt. med klikker) når den har været i ro uden at pibe, grave, trække i snoren og lign. i bare 3 sek. Ros = godbid som kastes til hunden - uden at man ser på hunden. Derefter roses efter 5 sek. 10 sek. Og 15 sek. Husk at træne i små sekvenser - det kan være, at du allerede skal stoppe, når du har prøvet denne øvelse 3-4 gange. Når du så igen starter på standby-øvelsen, så start et skridt tilbage fra hvor du sluttede. Og så fremdeles fortsætter du, indtil du kan sætte dig på stolen med hunden i snor i op til 60 sek. Så har du, på en god og positiv måde, lært din hund, at den skal være på ”standby”, når du sætter dig et sted - indtil føreren af flokken igen bevæger sig. Jeg vil tro, at denne øvelse kan indlæres på ca. 1 uge.

Forpoter på stolesædet er en øvelse, der aktiverer og stimulerer hunden til at samarbejde og til at synes, at vi er nogle spændende ledere at være sammen med.

Det er vigtigt, at du træner med gode godbidder her. Lok hunden hen til stolen og forvent hele tiden et fremskridt i forhold til hvad du lige har belønnet. Er hunden bange for stolen, må bare det at nærme sig stolen trænes i baby-skridt først og belønnes for hvert fremskridt.

I det hunden forsøger sig med f.eks. at lægge hovedet på stolesædet, belønnes den for initiativet med ros og godbid.

Lok hunden med en god godbid til at hoppe op med forbenene - pas på, at stolen ikke vælter - bliv bag den så du kan støtte stolen, og pas på at du ikke kommer til at læne dig ind over hunden, da det kan virke truende.

Leg lidt med hunden hvis den bliver for træt af øvelserne, men kun kort tid og ikke noget vildt og voldsomt.

Prøv igen at lokke den til at lægge en pote eller begge poter på stolesædet og beløn hvert et fremskridt.

Når hunden kan lægge forpoterne på stolen, begynder man at give øvelsen et navn. Det kunne f.eks. være ”stol-sid-pænt”. Og langsomt begynder man at fjerne alle de støttende godbidder, således at hunden kun får belønning for korrekt udført øvelse. Og måske ikke hver gang.

At sidde på stolesædet er en øvelse, der aktiverer og stimulerer hunden til at samarbejde og til at synes at vi er nogle spændende ledere at være sammen med.

Her skal man passe meget på, at stolen ikke vælter, når hunden lokkes til at springe op på den. Husk at holde godt fast i ryggen på stolen.

I denne øvelse er det vigtigt, at man ikke træner med en for lille stol til en for stor hund. Og husk på, at tunge hunde ikke har så let ved disse øvelser, som lettere hunde har det.

Har man først trænet forpoter på stolesædet, er denne øvelse let at komme til. Man begynder der, hvor hunden står med forpoterne på stolesædet og lokker den resten af vejen - evt. med signalet ”op” - hvis hunden kan det i forvejen. (Signalet ”op” trænes f.eks. på træstammer, der ligger i skoven, på bagsmækken i bilen når hunden skal ind i den og lign.). Når hunden er helt oppe på stolen, så vær hurtig med at give en godbid og sige ”fri”, så den kan springe ned, når den har lyst.

Hold fast i stolen…

Når hunden ubesværet springer op på stolesædet, lægger man et navn på øvelsen. F.eks. ”op-at-sidde”. Og langsomt begynder man at fjerne alle de støttende godbidder, således at hunden kun får belønning for korrekt udført øvelse. Og måske ikke hver gang.

At sidde på stolesædet med forbenene på ryglænet er en koncentrations- og balanceøvelse. Pres ikke din hund til noget den har svært ved. Træn det den har svært ved et andet sted end på stolen og fortsæt kun denne øvelse, når du kan se, at din hund har kræfterne og evnerne til det.

Denne øvelse ser svær ud, men rent faktisk er det en kombination af de to andre øvelser ”forpoter på stolesædet” og ”op-at-sidde” (at sidde på stolesædet).

Til denne øvelse, siger jeg ”op-at-sidde” og derefter (min hund har lært at give poter) ”poter” for, at hun skal bruge begge poter. Jeg træner meget ud fra at hunden selv må bruge hovedet for at løse den opgave, jeg stiller.

F.eks. har hun også lært signalet ”op” som betyder ”spring op på noget”, og når vi er i skoven, og der ligger nogle træstammer et stykke fremme, kan jeg godt finde på at sige ”op”, hvorefter hun selv må finde noget at springe op på. Rosen og belønningen falder, når hun vælger det rigtige at springe op på.

En plaststol kan bruges til mangt og meget.

Her lærer vi hunden at læse vores kropssprog og at tyde vores signaler. Her indlærer jeg ordet ”under”, som betyder ”kravl eller gå under noget”. Lok med en god godbid. I begyndelsen er det nok, at hunden bare tager en kiks under stolesædet. Træn hen imod, at du til sidst blot kan sige ”under”, hvorefter hunden så vil kravle/gå under stolesædet.

Det er en sjov øvelse, som alle, uanset alder, kan træne med deres hund (hvis bare stolen er stor nok til, at hunden kan komme under).

Træn at hunden kravler/går under bagfra og forfra og fra begge sider. Beløn i begyndelsen meget og ofte, således at hunden altid forbinder træning og samarbejde med noget positivt.

Vil hunden ikke have godbidden, er den nok for kedelig, og det betyder, at du må finde på noget bedre - og vær opmærksom på, at du ikke skal træne, når hunden lige har spist.

Spring over en stol, der ligger på jorden.

Dette er en morsom øvelse. Lav din egen agilitybane hjemme på græsset og træn ”over”, ”under”, ”op-at-sidde” osv. Lav evt. opvisning for din familie. De bliver garanteret imponerede.

Her træner jeg ”spring over stolen”, og jeg begynder altid denne øvelse, hvor stolebenene ligger den modsatte vej af, hvor hunden skal springe, således at den ikke hopper lige ind i et ben og dermed slår sig og får en skidt oplevelse med stolen.

Brug tydelige hånd- og kropsbevægelser og lad være med at skælde ud, hvis din hund ikke lige forstår, hvad du mener. Vær i stedet tydeligere og træn kun når både du og hunden er motiveret for det.

Skær ned med de tydeligere bevægelser. Det vil sige, bliv mindre og mindre tydelig, således at du til sidst kan sige ”spring” uden at være meget tydelig i kropssproget. Denne øvelse kan du også træne på afstand. Når hunden har forstået at ”spring” betyder at springe over en stol, kan du prøve at gøre afstanden mellem hund og stol større og større, således at du kan stå på 2-3 meters afstand og sige ”spring” (evt. kan du pege på det, den skal springe over).

Har du en ung hund (under 12 mdr. ), må du ikke springe så meget med den. Det kan negativt belaste led, muskler og knogler. Men opbyg hundens balance, koncentrationsevne og samarbejdsvilje, således at du motiverer hunden på en positiv og rar måde. Gør du det, vil du have dig en tro følgesvend mange år fremover.

Faktisk er det sådan, at jo flere sjove og rare øvelser man laver med sin hund, jo mere lydhør bliver den overfor den ”almindelige træning”.

Og endnu et godt råd - nogle hunde er bare lettere at træne end andre. Men alle hunde kan trænes, på hundens egne præmisser.

TILBAGE TIL FORSIDE