|
Turister
kan forhindre dyremishandling
Trofæer
og souvenirs fra dyr
Arbejdsdyr
Fotografering med vilde dyr
Tyrefægtning
Safarier
Zoologiske
haver og havpattedyr som underholdning
Ødelæggelse af leveområder
Omstrejfende hunde og katte
Vær
turist med omtanke opfordrer WSPA. Desværre er turisme, i en del
tilfælde, direkte eller indirekte årsag til dyremishandling. Mishandling
af dyr kan formindskes ved, at turister er opmærksomme på deres færden,
og på hvad der kan skade dyr og naturen i det hele taget. Turister kan
forhindre dyremishandling ved at undlade at støtte følgende fristelser:
Trofæer og souvenirs fra dyr
Mange er ikke opmærksomme på at souvenirs lavet af materiale fra vilde
dyr har haft katastrofale følger for dyret. For eksempel bliver skindet
fra slanger og andre krybdyr ofte flået af dyret, mens det stadig er i
live, for derefter at blive solgt som sko eller håndtasker. Dyrene kan
endvidere være truede arter og indfanget illegalt fra naturen. Andre, som
f.eks. krokodiller, kan være opdrættet på farme under forfærdelige
forhold.
Elefanter dræbes med maskingevær for at krybskytter kan sælge elfenben
til turister eller trofæsamlere. Koralrev og eksotiske skaller, som er
hjem for mange dyr, sprænges i luften i jagten på sjældenheder. Skjolde
fra truede havskildpadder bliver solgt som souvenirs på mange turistmål.
Arbejdsdyr
Æsler og heste bruges ofte til at skabe en indtægt fra turister ved at
man tilbyder rideture på ponyer, og til æselsafari. Dyrene er ofte
underernærede, fysisk mishandlet og går rundt med åbne sår. Det
forventes, at dyrene skal bære tunge laster i lange perioder. Alt for
ofte er det gamle, syge eller drægtige dyr, som turisterne kan leje.
Fotografering med vilde dyr
Nogle lever af at fotografere turister sammen med chimpanser, løveunger,
bjørne eller andre vilde og truede dyrearter. Dyreunger indfanges ofte
fra naturen efter at deres mor er blevet dræbt og solgt som trofæ.
Ejerne ved for det meste kun lidt om de vilde dyrs ernæring, fysiologiske-
og adfærdsmæssige behov, så eksempelvis kan ungerne i en tidlig alder
dø af underernæring. Dyrearter, som ikke er truede, får kun set et
glimt af livet, fordi de bliver for store og uhåndterlige for deres
ejere. De efterlades på gaden eller bliver slået ihjel.
Sigøjnere i Sydøsteuropa og Indien tilbyder "dansebjørne",
som turistattraktion, hvor man kan se dem "danse" eller blive
fotograferet sammen med bjørnen. Bjørnen er taget fra sin mor i en
tidlig alder. Ungen lærer at "danse", bl.a. ved slag på benene
mens der spilles musik. Herefter vil bjørnen associere musik med slag og
derfor, når den hører musik, foretage dansende bevægelser for at undgå
smerten. Dansebjørne er ofte mentalt forstyrrede.
Tyrefægtning
Turisme skaber desværre en god basis for indtægter til underholdning,
der indebærer mishandling af dyr. I de senere år er interessen for
tyrefægtning steget på trods af en stigende modstand blandt lokal
befolkningerne, for eksempel er 50% af alle spaniolere imod tyrefægtning.
Hvert år bliver tusindvis af tyre og heste lemlæstet og dræbt i arenaer
som underholdning i Spanien, Sydfrankrig, Portugal og Latinamerika.
Safarier
Hvis safarier ikke er ordentligt planlagt, kan de gøre stor skade på
vilde dyr. Dyrene må kun observeres på afstand, og støj niveauet skal
holdes på et minimum, så dyrene ikke forstyrres. Turistgrupper må
aldrig stimle sammen omkring dyr, specielt ikke hvis de er i færd med at
jage, søge føde, eller at parre sig. Vilde dyr må aldrig fodres.
Zoologiske
haver og havpattedyr som underholdning
Kun et fåtal af verdens zoologiske haver og slet ingen af de mange
hval- eller delfinbassiner har acceptable forhold for dyrene. Største
delen af zoologiske haver holder stadig dyrene i små bure af beton og bag
metal tremmer. Sådant et miljø er stik imod dyrets naturlige levevis.
Det forhindrer dyrenes muligheder for naturlig fødesøgning, social
adfærd, motion eller blot at kunne fjerne sig fra en ubehagelig
situation. Elementer som er essentielle for at opfylde dyrets behov.
Mange hvaler og delfiner dør under tilfangetagelsen eller kort tid efter
ankomsten til bassinet. For hver delfin, som optræder med at springe
gennem ringe, er der ti andre, som er døde for at forsyne en
underholdningsindustri, som udnytter vilde dyr.
Ødelæggelse af leveområder
Udvidelsen af turistindustrien i naturskønne områder lægger et enormt
pres på naturen. Nogle af de første ofre for denne proces er de lokale
vilde dyr. Miljøet forurenes eller nedtrampes af ivrige turister i jagten
på at opleve naturens skønheder.
Mange af de kyststrækninger, som havskildpadder i generationer har
benyttet er nu fyldt med badende gæster. Det forhindrer skildpadden i at
komme på land og lægge æg. Turister, som gerne vil hjælpe til med
bevarelsesprojekter for havskildpadder, bør undgå projekter, som
opfordrer turister til at udsætte skildpaddeunger. Sædvanligvis er disse
opdrættet i bassiner, hvor de instinktivt har opbrugt næsten al energi,
før de bliver sat ud i havet. Derfor kan de ikke klare den lange
svømmetur ud i havet. Størstedelen af dem omkommer. Støt kun projekter,
hvor det tydeligt fremgår, hvordan projektet er med til at bevare arten.
Betal aldrig for at se unger svømme i bassiner eller for at udsætte
unger.
Omstrejfende hunde og katte
I stort set alle lande er der problemer med omstrejfende hunde og katte i
byerne. Man kan ofte, som turist, være fristet til at fodre dyrene, men
erfaringen viser, at det som regel forøger bestanden af hunde og katte.
Hvor der er mad, vil der være dyr. Giv i stedet en donation til et lokalt
dyreinternat. De har ofte brug for al den støtte de kan få. De forsøger
at udføre essentielt dyreværnsarbejde i lande, hvor der er ingen eller
kun meget lidt økonomisk opbakning til at løse et enormt problem.
|